Her er hver 3. nydansker - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Bjarne Kjær Forbud mod eksklusivaftaler rammer kun lønmodtagerne Landbruget, advokater, dyrlæger og læger slipper fri af VK-regeringens forbud mod eksklusivaftaler Det bliver alene lønmodtagerne og fagbevægelsen, der bliver omfattet af VK-regeringens forbud mod eksklusivaftaler. Landbruget, læger, advokater, dyrlæger og andre ”liberale” erhverv slipper fri. I strid med tidligere løfter fra regeringen om, at et indgreb skulle omfatte hele arbejdsmarkedet og ikke kun LO-området. LO´s formand Hans Jensen betegner regeringens forslag som et rent ideologisk felttog, som er direkte rettet mod LO og LO-forbundenes medlemmer. - Regeringen er i henhold til internationale menneskerettigheder væsentligt mere forpligtet til at undgå eksklusivbestemmelser på det offentlige område - som f.eks. på sundhedsområdet - end i forhold til det private arbejdsmarked. - Derfor er det særligt pinligt, at det alene er LO-området, der må holde for ifølge regeringens lovforslag; men hvad med alle de andre - læger, tandlæger og øvrige akademikere, som åbenbart skal gå fri? spørger LO-formanden. Dansk Metals forretningsudvalg mener, at VK-regeringen med sit forslag opfører sig lønmodtagerfjendsk og frihedskrænkende. Lovforslaget CO-Magasinet · 2003 nr. 1 · januar · side 10 Lovforslaget, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fremsatte i Folketinget 9. januar, skal træde i kraft 1. juli 2003. Når det gælder bestemmelser i kollektive overenskomster, har loven først virkning fra det tidspunkt, hvor overenskomsten kan opsiges til ophør. Efter forslaget bliver det forbudt, at en arbejdsgiver i en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som forudsætning for ansættelsen. Forslaget skal sikre, at der ikke fremover gyldigt kan En overenskomst med eksklusivbestemmelse er en kontrakt mellem en lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiver med fordele for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Den sikrer lønmodtagerne mod usolidarisk løndumping. Forbudet vil derfor undergrave stabiliteten på arbejdsmarkedet, mener Metal. Formanden for NNF, Henry Holt Jochumsen, mener, at eksklusivaftaler er vigtige for at sikre ordnede forhold og tryghed for de ansatte. De er et uundværligt redskab til at afværge forringelser af lønmodtagerens arbejds- og lønforhold, siger han. Formanden for HK/Industri, Jens Pors siger, at regeringens indgreb bygger på en ensidig definition af frihed og ”et had til fagforeninger og vores ret til at indgå aftaler, der beskytter vore medlemmer”. Af de 230.000 lønmodtagere, der bliver berørt af indgrebet, er 20.000 på HKområdet. Bl.a. har HK aftaler med Coop Danmark og Jysk Sengetøjslager. - Det er hamrende uretfærdigt, at et forbud kun skal ramme fagbevægelsen. I modsætning til de liberale erhverv indgår vi kun frivillige aftaler. Sådan er det ikke inden for de liberale erhverv, læger, advokater og landbruget, hvor ordningerne er obligatoriske, siger formanden for HK/Handel, Jørgen Hoppe. SiD-formand Poul Erik Skov Christensen siger, at regeringens forbud mod eksklusivaftaler alene er vendt mod de danske lønmodtagere. - Som faglig organisation har vi til opgave at varetage medlemmernes interesser, og her er eksklusivaftaler stadigvæk et af mange nødvendige værktøjer for bl.a. at sikre de svagere grupper på arbejdsmarkedet, siger han. KAD´s næstformand Jane Korczak opfordrer regeringen til at sikre stabiliteten på arbejdsmarkedet frem for at skabe ufred mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. ● indgås aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, fremgår det. Selve lovteksten og bemærkningerne kan læses på Folketingets hjemmeside på internetadressen: http://www.ft.dk/Samling/20021/lovforslag_oversigtsformat/L120.htm ●
Det var åbenbart i orden, at Lindøværftet i forbindelse med sommerens omfattende fyringsrunde også afskedigede et større antal ældre medarbejdere med høj anciennitet. På trods af Afskedigelsesnævnets praksis om, at der påhviler virksomhederne en særlig forpligtelse til så vidt muligt at undlade at afskedige medarbejdere, der har været beskæftiget i en virksomhed i mere end 25 år. Det er fastslået i en tilkendegivelse i en sag i Afskedigelsesnævnet rejst af COindustri for SiD og Dansk Metal mod Dansk Industri for Lindøværftet. CO-industri krævede, at værftet til hver af de 11 fyrede ældre medarbejdere skulle betale godtgørelse for uberettiget afskedigelse. De 11 blev fyret i begyndelsen af juni 2002, da værftet i alt afskedigede 199 af de ca. 2.300 timelønnede medarbejdere. Afskedigelserne blev begrundet med en generel nedgang i værftets ordretilgang. Udvælgelsen skete ved, at de enkelte produktionschefer i samarbejde med de respektive driftsledere fra hver enkelt afdeling udarbejdede en bruttoliste over, hvilke medarbejdere der kunne afskediges. Udvælgelsen skete på baggrund af de af ledelsen fastsatte overordnede kriterier, herunder hensynet til medarbejdere med høj anciennitet. CO-industri har under sagen gjort gældende, at afskedigelserne under hensyn til medarbejdernes høje anciennitet var urimelige. Desuden blev det gjort gældende, at virksomheden har forsømt at overveje en omplacering, hvorimod det ikke blev bestridt, at der forelå en arbejdsmangelsituation. Lindøværftet mente, at afskedigelserne var rimelige, idet de skyldtes arbejdsmangel, og at man havde taget hensyn til medarbejdere med høj anciennitet. Værftet gjorde endvidere gældende, at virksomheden på grund af medarbejder- Pjece om helbredskontrol CO-industri udsender om kort tid en ny pjece om helbredskontrol for natarbejdere. Den forklarer, hvordan man i praksis griber helbredskontrollen for natarbejdere an på den enkelte virksomhed. - Teksten til den nye pjece er klar, men OK at fyre ældre Lindø-ansatte Påkrævet at fyre ældre medarbejdere med høj anciennitet for at undgå total skævvridning af medarbejderstaben, fastslår Afskedigelsesnævnet sammensætningen - med et betydeligt antal medarbejdere med høj anciennitet - ikke kunne undgå at afskedige medarbejdere med høj anciennitet. Opmanden, højesteretsdommer Mogens Hornslet, fastslår i sin udtalelse i sagen, at 6 af de 11 medarbejdere har en anciennitet på mindre end 25 år, ”og allerede derfor er der ikke grundlag for at anse afskedigelserne af disse 6 medarbejdere for stridende mod Hovedaftalens § 4, stk. 3. Sagen angår herefter kun afskedigelsen af 5 medarbejdere”. - På baggrund af det for Nævnet fremlagte materiale er det godtgjort, at der er tale om en virksomhed, der beskæftiger forholdsmæssigt mange medarbejdere med høj anciennitet. Det må på baggrund af bevisførelsen for Nævnet lægges til grund, at virksomheden har taget de fornødne anciennitetsmæssige hensyn. Når det kan lægges til grund, at der er taget hensyn til medarbejdere med høj anciennitet, må der også gives virksomheden mulighed for at undgå en total skævvridning i relation til aldersfordelingen blandt de ansatte. Det må herefter anses for godtgjort, at det som led i afskedigelsesrunden har været påkrævet også at afskedige medarbejdere med høj anciennitet. - Under henvisning til den af virksom- der mangler fortsat en tilbagemelding fra Beskæftigelsesministeriet på et par forhold. Ministeriet har lovet en tilbagemelding i midten af januar. Vi håber derfor at have den endelige tekst klar til trykning inden udgangen af januar måned. Herefter vil pjecen blive udsendt til medlemsforbundene, som så kan bestille den til udsendelse til afdelinger, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, siger daglig heden etablerede afskedigelsesprocedure - hvorved der under anvendelse af forud fastlagte og saglige kriterier blev taget stilling til, hvilke medarbejdere der måtte afskediges - er der for så vidt angår disse 5 medarbejdere således intet grundlag for at antage, at der ved afskedigelsen af nogen af disse medarbejdere er sket tilsidesættelse af Hovedaftalens § 4. stk. 3. Indklagede må derfor have medhold i sin frifindelsespåstand, hedder det. Trækker ny sag På baggrund af tilkendegivelsen fra Mogens Hornslet om fyringerne i juni 2002 er en ny sag om urimelig afskedigelse af yderligere ca. 50 andre ældre Lindø-ansatte blevet frafaldet. De var en del af de i alt 425 værftsarbejdere, der blev fyret i slutningen af august 2002. Som omtalt tidligere i CO-Magasinet lykkedes det at få fem af de fyrede ældre medarbejdere fra august genansat. Bl.a. Bent Nielsen og Leif Mortensen, der blev fyret efter henholdsvis 47 og 41 år i A.P. Møllers tjeneste. ● leder af CO-industri, organisationssekretær Verner Elgaard. - Vi giver også mulighed for, at den kan bestilles direkte via en bestillingsblanket, som kommer med i CO-Magasinets februar nummer. Da pjecen er så tæt på at udkomme, vil jeg ikke her referere til indholdet, men anbefale, at man får fat i pjecen og bruger den som værktøj, siger han. ● side 11 · nr. 1 · januar Af Bjarne Kjær CO-Magasinet · 2003
Page 1 and 2: Luksusproblem: Konstant jobfest Mag
Page 3 and 4: Det lykkedes for ledelsen på autom
Page 5 and 6: give tillidsrepræsentanterne alle
Page 7 and 8: var en dårlig idé, at regeringen
Page 9: Aase Dybart, faglig sekretær, i CO
Page 13 and 14: nydansker arten kommer fra Sri Lank
Page 15 and 16: Nogle mænd kommer fra kulturer, hv
Page 17 and 18: OK-nyt DONG ind i DI Fra 1. januar
Page 19 and 20: nogle af de mest omfattende i Kina
Page 21 and 22: 4 gange om året. Novo Nordisk er i
Page 23 and 24: Høje huspriser giver flere pendler

Her er hver 3. nydansker - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?