Evaluering af det tværfaglige teamarbejde i Glostrup Kommune

Majken Wiingaard, Karen Zobbe og Lisbeth Hansen
Evaluering af det tværfaglige teamarbejde
i Glostrup Kommune
© 2005 Teori og Metodecentret

Indholdsfortegnelse
1. Indledning.................................................................................................. 5
2. Lovgivningen i forhold til det tværfaglige samarbejde ..................................... 6
3. Beskrivelse af teamstrukturen i Glostrup kommune ......................................... 7
3.1 De tværfaglige team’s historie og udvikling..............................................
7
Forsøgs- og udviklingsperioden ............................................................... 7
Etablering af distriktsteam ..................................................................... 7
Andre tværfaglige fora i Glostrup kommune ............................................. 8
3.2 Glostrup kommunes børnepolitik ............................................................ 8
3.3 Kommunens beskrivelse af formål og metode for de tværfaglige .................
distriktsteam ........................................................................................ 9
4. Årsrapporter fra 2001-2004..........................................................................10
Bemandingen i teamene ..............................................................................10
Teammøderne.............................................................................................10
Rådgivning af de professionelle....................................................................11
Rådgivning til forældre ...............................................................................11
Udskiftning af personalet i teamene .............................................................12
”PR-virksomhed” ........................................................................................12
Det interne samarbejde ...............................................................................12
5. Tværfagligt samarbejde i form af teammøder .................................................13
Teammødernes form og indhold....................................................................13
Fordeling af ”vagterne” på de anonyme rådgivninger .....................................13
Planlægning af og opfølgning på eksterne møder ...........................................14
Orientering om igangværende initiativer .......................................................15
Drøftelse af personsager ..............................................................................15
Tværfaglighed ............................................................................................15
Tidlig indsats .............................................................................................16
Anonymitet, tavshedspligt og handlepligt.....................................................16
Det gode samarbejde - en overlevelsestrategi.................................................17
Teamets fælles forforståelse - er det mors/fars skyld?.....................................18
6. De professionelles syn på de åbne anonyme rådgivninger................................19
6.1 De professionelles vurdering af den åbne rådgivning til forældrene ..........19
6.2 De professionelles erfaringer med rådgivningen til de professionelle.........20
Henvendelsessager................................................................................20
Udbytte ...............................................................................................21
Distriktsopdeling og frit institutionsvalg.................................................22
6.3 Tværfaglig rådgivning, koordination eller? ..............................................22
6.4 Teamenes faglige sammensætning..........................................................24
6.5 Teamenes lokalforankring .....................................................................26
6.6 Teamenes ”tilgængelighed” ...................................................................26
7. Sammenhænge og modsætninger mellem mål, midler og organisering ..............28
Teamenes metoder ......................................................................................31
7.1 Sammenhæng med den kommunale børnepolitik ......................................33
8. Konklusioner og forslag...............................................................................36
8.1 Teammøderne ......................................................................................36
8.2 Åben anonym rådgivning for professionelle ............................................37
3

8.3 Åben anonym rådgivning af forældre .....................................................38
8.4 Forslag til overvejelse ...........................................................................38
Bilag: Beskrivelse af evalueringsopgaven, dataindsamling og –bearbejdning ...........41
9. Litteratur...................................................................................................43
4

1 Indledning
Glostrup kommune har anmodet Teori og Metodecentret om at gennemføre en evaluering
af det tværfaglige samarbejde vedrørende børn og unge. Et samarbejde som i
Glostrup kommune er organiseret i form af distriktsopdelte team.
Evalueringen ønskes med henblik på en afdækning af det eksisterende tværfaglige
samarbejdes styrker, svagheder og potentialer. Evalueringen forventes at kunne udmøntes
i en række overordnede forslag til justeringer, såvel på det organisatoriske
som det faglige plan.
Opgavens tids- og omfangsmæssige begrænsninger betyder, at der ikke er tale om en
evaluering af de enkelte team, men derimod om en overordnet evaluering af kommunens
tværfaglige teamarbejde.
Rapporten indeholder en beskrivelse af den eksisterende teamstruktur, en analyse af
de indsamlede data samt et konklusionsafsnit med forslag til eventuelle ændringer i
organiseringen af det tværfaglige samarbejde i kommunen.
Derudover har rapporten et bilag med en beskrivelse af evalueringsopgaven og de
indsamlede data samt en beskrivelse af de anvendte metoder.
5

2 Lovgivningen i forhold til det tværfaglige samarbejde
Tværfagligt samarbejde er ikke et nyt begreb eller en ny metode indenfor socialt arbejde,
herunder børneområdet. Det tværfaglige samarbejde var tidligere omtalt i Serviceloven
§ 38. pkt. 3, men med revision af Serviceloven d. 1.1.2001 fik det tværfaglige
samarbejde sin egen paragraf - § 37 a.
Serviceloven § 37 a.
For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen en tværfaglig
gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i
tilstrækkelig omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og
anden sagkundskab.
Stk. 2. Et af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen
overfor det enkelte barn og den enkelte unge
Bestemmelsens formål er at
• Sikre en sammenhængende og tidlig indsats
• Skabe kontakt til andre faggrupper
• Sikre at indsatsen koordineres
1
• Sikre helhed i tilbudene til de svagest stillede børn og ungeTP PT
Det sociale område har dermed en lovreguleret forpligtelse til at samarbejde tværfagligt,
men hvordan arbejdet konkret skal organiseres er op til den enkelte kommune
selv at beslutte.
Også indenfor sundhedsområdet er der en tværfaglig forpligtelse til at sikre det enkel-
2
te barns udvikling, sundhed og trivselTP PT. Derimod er der ikke en tilsvarende forpligtelse
3
i folkeskoleloven. I programmet ”Folkeskolen år 2000”TP PT har Undervisningsministeriet,
Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening formuleret en række fokusområder
for arbejdet i folkeskolen. Et af fokusområderne lægger vægt på en større
sammenhæng i børnenes hverdag og et kvalificeret og struktureret samarbejde mellem
institutioner og personalegrupper. Det er således givet, at der er en forventning
om, at folkeskolen også indgår i det tværfaglige samarbejde; dog ikke i en sådan udstrækning
som de øvrige faggrupper forventes at indgå. Den forskel i status, som det
tværfaglige samarbejde har indenfor den enkelte lovgivning, er måske en del af for-
4
klaringen på, at skolesektoren generelt er svagt repræsenteret i tværfaglige teamTP PT. Et
forhold, som også er karakteristisk for Glostrup kommunes tværfaglige team.
Socialministeriet, 2000.
PT jf. Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, 1995.
PT Uddannelsesstyrelsen, 2000.
M. Wiingaard, 2004.
1
TP PT Ref.:
2
TP
3
TP
4
TP PT jf.
6

3 Beskrivelse af teamstrukturen i Glostrup kommune
3.1 De tværfaglige team’s historie og udvikling
Forsøgs- og udviklingsperioden
For godt 10 år siden tog skole- og socialforvaltningen i Glostrup nogle nye initiativer
til en koordineret og tværfaglig indsats overfor børn og deres familier.
Målgruppen var i første omgang familier med børn fra 0 år til 2. klassetrin, men er
siden udvidet til at omfatte alle børn og unge op til 18 år.
Efter en udredningsfase i skole- og socialforvaltningen blev det i 1995 politisk besluttet
at iværksætte et forsøg i et geografisk afgrænset område. Udgangspunktet skulle
være daginstitutionen som kerne for den tværfaglige indsats i nærmiljøet og opkvalificering
af den tværfaglige koordineringsindsats via distriktsteam 5 .
Forsøgsprojektet med distriktsteam blev i maj 1996 bevilget midler fra Socialministeriets
SIBU-pulje, og det blev – under navnet Distriktsteam Hvissinge – gennemført i
perioden november 1996 til marts 1999.
Det påtænkte parallel-projekt omkring daginstitutionen som omdrejningspunkt for
indsatsen i nærmiljøet blev – primært af økonomiske årsager – opgivet, hvorefter det
blev kommunens fire skoler og deres distrikter, der har indtaget en central rolle i det
tværfaglige arbejde.
Hvissinge-projektets team bestod af distriktets sundhedsplejerske, psykolog, tale-
/hørepædagog og sagsbehandler fra familieafdelingen. I forsøgsperioden etablerede
teamet sig først med en fast mødestruktur, hvorefter man igangsatte og varetog en
anonym rådgivning, dels for professionelle (pædagoger, lærere og dagplejere) og dels
for forældre til børn mellem 0 år og 2. klassetrin.
Både Distriktsteam Hvissinge og den tilknyttede, eksterne konsulent fandt ved forsøgsperiodens
udløb, at den tværfaglige teamstruktur på en række områder havde
indfriet forventningerne om en forbedret indsats i forhold til målgruppen. Det anbefaledes
at videreføre teamarbejdet i Hvissinge og at etablere tilsvarende team i kommunens
øvrige distrikter.
Etablering af distriktsteam
Ved afslutningen af det statsligt støttede forsøgsprojekt blev det politisk besluttet at
videreføre det lokale, tværfaglige teamarbejde, at udvide det til at omfatte alle kommunens
fire distrikter og alle kommunens børn og unge op til 18 år.
Modellen/bemandingen fra Hvissingeteamet blev som udgangspunkt overført til de
øvrige distrikter, og de berørte personalegrupper fik teamarbejdet ind som en del af
deres arbejdsopgave. Alle team overtog Hvissingeforsøgets organiseringsmodel med
teammøder og åben, anonym rådgivning for forældre og professionelle.
5
Evalueringsrapport – Distriktsteam Hvissinge. G. Overgaard, R. Ridder, L. Mølgaard, E. Maarssø, J. Juel
Jensen og S. Holm. Maj 1999. Glostrup kommune.
7

Hvissingerapportens anbefaling af fortsat tilknytning af ekstern konsulent til støtte
for teamenes funktion blev ikke fulgt.
I forbindelse med etableringen af de fire distriktsteam fra 2001 har alle team samlet
deltaget i to kursusdage med introduktion til at arbejde tværfagligt, og alle team har
6
efterfølgende deltaget i faglige kursusdageTP PT.
Det kan dog her nævnes, at med den ret omfattende personudskiftning i teamene, må
der i dag være en del teammedarbejdere, som ikke har deltaget i de kursusaktiviteter,
der afvikledes i forbindelse med teamenes etablering.
Dette forhold kan meget vel tænkes at have indflydelse på nogle af de områder, som i
rapportens konklusionsafsnit foreslås præciseret.
Andre tværfaglige fora i Glostrup kommune
Ud over distriktsteamene har man i kommunen et formaliseret SSP-samarbejde, og der
er etableret såkaldte ”tværgrupper” på kommunens skoler.
Omkring det enkelte barn/den enkelte børnefamilie holdes der efter behov netværksmøder,
som skal varetage koordinering, konkret planlægning m.v.
Nogle af distriktsteamenes medlemmer deltager også i nogle af de andre, tværfaglige
fora, ligesom de ofte vil være centrale deltagere i netværksmøder.
7 3.2 Glostrup kommunes børnepolitikTP PT
Glostrup kommune har i 2002 skriftligt formuleret en børnepolitik, som omfatter
såvel de sociale opvækstbetingelser som sundheds-, kultur- og skoleområderne. Børnepolitikken
vedrører alle børn og unge til og med 9. klasse og er for perioden 2003–
8
2006 centreret omkring seks temaerTP PT. Alle seks temaer er beskrevet ud fra en fælles
skabelon:
• det vil vi
• det betyder
• det gør vi
For de tværfaglige distriktsteam må temaet vedrørende samarbejde være helt centralt,
og de fire distriktsteam er da også specifikt nævnt under dette temas ”det gør vi”.
I temaet vedrørende samarbejde er ”det vil vi” formuleret som et ønske om ”et gensidigt
forpligtende samarbejde i omsorgen og ansvaret for det enkelte barn”.
Under ”det betyder” kan det læses at:
• Udgangspunktet for samarbejdet og eventuel støtte er respekt for den enkelte
families kultur, historie og behov og den enkelte families respekt for fællesskabet.
• Alle institutioner tydeliggør deres mål og værdigrundlag.
• I samarbejdet indgår klare aftaler om, hvilke opgaver der er forældrenes, hvilke
der er institutionens, og hvilke der er fælles.
PT jf. A. Cronqvist, 26.11.2003.
PT Den politisk vedtagne børnepolitik kan blandt andet ses på kommunens hjemmeside: www.glostrup.dk.
er: Alsidig udvikling. Sundhed. Skaberglæde. Sammenhæng. Rummelighed. Samarbejde.
6
TP
7
TP
8
TP PT Temaerne
8

• Forældre og personale indgår i et ligeværdigt samarbejde til gavn for barnets
udvikling.
• Al samarbejde foregår i rammer og i en form, der understøtter en positiv og
konstruktiv dialog.
• Al kommunikation er klar og tydelig og bygger på gensidig respekt og tolerance.
3.3 Kommunens beskrivelse af formål og metode for de
tværfaglige distriktsteam
9
I ”Status på distriktsteam, der er etableret i de 4 skoledistrikter primo 2002”TP PT fremgår
målgruppe, formål med de tværfaglige team og de metoder, som de tværfaglige team
forventes at benytte.
Målgruppen for teamenes indsats er primært de særligt truede børn og unge i kommunen.
Formålene er beskrevet som følgende:
- at der gives mulighed for tidlig og hurtig indsats
- at fungere som tovholder i indsatsen overfor de særligt truede børn
- at følge målgruppens børn og familier fra barnets fødsel til det fyldte 18. år
- at børn og forældre møder færre professionelle
- at barnets situation belyses fra forskellige faglige synsvinkler
- at sikre faglig rådgivning til pædagoger og lærere i hele lokalområdet
Metoderne er:
- igennem gensidig konsultativ bistand, skal der ske udveksling af metoder og
resultater, hvorefter der aftales, udføres og koordineres handleplaner for enkelte
børn (de faste teammøder hver 14. dag)
- eksternt skal der overfor lokaldistriktets daginstitutioner og skole ydes konsultativ
bistand, samt sikres kontinuitet ved institutionsskift, herunder sikres
tilbagemelding til afleverende institution (den åbne, anonyme rådgivning
for professionelle hver 14. dag)
- rådgivning til forældre (den åbne, anonyme rådgivning for forældre hver 14.
dag)
- iværksætte nye tværfaglige initiativer
9
TP PT Udarbejdet af Annelise Cronquist, 26. november 2003.
9

4 Årsrapporter fra 2001-2004
Som led i evalueringen af de tværfaglige team er årsrapporterne fra de fire team fra
årene 2001-2002, 2002-2003 og 2003-2004 blevet gennemgået. Rapporterne har ingen
fastlagt struktur eller indhold, dvs. det er meget forskelligt, hvad det enkelte team
har valgt at beskrive i den enkelte rapport. Rapporterne kan derfor ikke bruges til en
sammenligning af teamene på tværs og heller ikke til at følge en udvikling indenfor
de enkelte team.
At flere af årsrapporterne mangler elementære oplysninger om teamenes arbejde er
ikke kun ærgerligt i den aktuelle evalueringssammenhæng, men er med til at påpege
et behov for mere systematiske registreringer med henblik på at få et mere præcist
grundlag for fremtidige valg af beslutninger. Trods disse begrænsninger er årsrapporterne
med til at give et generelt billede af de første år i de tværfaglige team.
Bemandingen i teamene
Bemandingen i teamene varierer lidt gennem årene og er også lidt forskellige fra team
til team. ”Grundbemandingen” består dog af en familiekoordinator (sagsbehandler),
en tale-hørepædagog, en sundhedsplejerske og en psykolog. De fleste team har herudover
en dobbeltbemanding på en eller flere af faggrupperne, f.eks. to sundhedsplejersker,
to familiekoordinatorer osv. Endelig har et af teamene valgt at supplere den
faglige ekspertise med skoleleder og kommunelæge, som begge deltager i hvert andet
møde.
Organiseringen i teamene er også lidt forskellige. Til de interne teammøder er alle
teammedlemmerne samlet tilstede, men når det gælder rådgivningsopgaverne er der
forskelle. Alle team arbejder med rådgivning til forældre med 2 teammedarbejdere på
skift, mens rådgivningen til de professionelle i det mindste i et af teamene er udvidet
med flere teammedlemmer. Dette team oplyser, at hele teamet deltager i den professionelle
rådgivning på den måde, at ét af teammedlemmerne taler med de professionelle,
mens de øvrige fungerer som reflekterende team.
Teammøderne
Alle team mødes (med lidt variation) tre timer hver 14. dag. Opgaverne i de tre timer
fordeler sig med 1 times teammøde (intern sagsdrøftelse af problembørn), 1 times
rådgivning til professionelle og 1(2) times rådgivning til forældre.
Årsrapporterne indeholder ikke mange oplysninger om det faglige indhold i teammøderne.
Det oplyses f.eks. i et par af rapporterne, at møderne har været anvendt til
koordinering, kollegial supervision, planlægning af aktiviteter, møde med følgegruppen,
og drøftelse af fælles børnesager. Disse overordnede oplysninger fortæller imidlertid
ikke noget om f.eks. antallet af de sager, som teamet har behandlet eller om
eventuel udbytte/effekt heraf 10
.
I en enkelt af de 12 årsrapporter har et af teamene skrevet en vurdering af teamets
arbejdsopgave:
10
I en enkelt af årsberetningerne er der dog en oplysning om at tre af forældrerådgivningerne er endt med
anbefaling af Ejbyhus og psykolog.
10

”Møderne i teamet har bevirket kortere reaktionstider ved nyopståede problemer – og
bedre forståelse for andre faggruppers handlinger (eller mangel på samme!) i ’gamle’
problemfelter. Alle medlemmer i teamet føler sig generelt godt orienterede om, hvad der
er undervejs af store og små problemer hos børn og familier i kvarteret.”
Et punkt, som er relevant at fremhæve i forhold til teammøderne, drejer sig om dagsordener
til og referater fra møderne. Et enkelt team gør eksplicit opmærksom herpå,
mens det ikke fremgår af de øvrige rapporter, hvorvidt disse procedurer er indarbejdet
11
.
Rådgivning af de professionelle
Ud fra oplysningerne i årsrapporterne fremgår det, at teamene er påbegyndt rådgivning
af de professionelle på forskellige tidspunkter i perioden 2001–2002. Teamenes
ressourcer i forhold til rådgivning af de professionelle er blevet brugt i følgende omfang
12
.
Team 2001-2002 2002-2003 2003-2004
Søndervang ?
6 5
Skovvang 4 ? 13
Halvdelen af
gangene 14
Vestervang 1 Jævnlige henvendelser
5
Nord 0 8 12
Rådgivning til forældre
Tallene refererer til det antal gange, hvor det åbne rådgivningstilbud har været benyttet
af forældre. Et par team gør opmærksom på, at der enkelte gange har været
flere forældrerådgivninger på samme rådgivningsdag.
Team 2001-2002 2002-2003 2003-2004
Søndervang ? 8 15
Skovvang 8 12 velbesøgt
Vestervang ? Meget begrænset
omfang
6
Nord ? 5 10
Udnyttelsen af rådgivningerne i evalueringsperioden
Oplysningerne fra årsrapporterne rækker frem til sommeren 2004. Som supplement
kan oplyses, at der i perioden 11.8.–1.12.2004 i de to deltagende team i alt var åbent
for ni rådgivninger for professionelle og ni for forældre. Disse 18 rådgivninger blev i
alt benyttet fem gange – to gange af professionelle og tre gange af forældre.
11
Observation af teammøderne viser, at det ikke er gængs praksis i alle team.
12
Et spørgsmålstegn markerer, at oplysning herom mangler.
13
Det oplyses, at nogle klasseteams og daginstitutioner har været i rådgivning.
14
Kun få besøg af lærerteam og ingen dagplejemødre.
11

Udskiftning af personalet i teamene
Et forhold, som er meget karakteristisk og gennemgående i tre af teamene, drejer sig
om meget store personaleproblemer i betydningen megen langtidssygdom og stor
udskiftning af personalet. Disse betingelser er selvsagt ikke fremmende for etablering,
kontinuitet og udvikling af det tværfaglige samarbejde, hvilket også bemærkes i rapporterne.
”PR-virksomhed”
Et andet forhold, som rapporterne afspejler, drejer sig om behovet for at få synliggjort
teamenes rådgivningstilbud til både de professionelle og til forældre. I den
sammenhæng har der f.eks. været afholdt informationsmøder for lederne af skole,
daginstitutioner og SFO, der har været aflagt daginstitutionsbesøg, udsendt skriftligt
informationsmateriale og annonceret forskellige steder.
Med henblik på at tilgodese såvel de professionelle som forældrene bedst muligt har
nogle af teamene eksperimenteret med at flytte tidspunkterne for rådgivning, lige
som et af teamene ønsker bedre fysiske rammer om rådgivningen.
Det interne samarbejde
Et tredje forhold, som der fokuseres på i flere af årsrapporterne, drejer sig om et behov
for/ønske om flere kurser og supervision. Begrundelserne herfor er primært relateret
til at få teamene til internt at arbejde bedre sammen. Et team gør eksempelvis
opmærksom på, at samarbejdet er problematisk på grund af divergerende opfattelser
af arbejdsopgaverne.
12

5 Tværfagligt samarbejde i form af teammøder
Evalueringsopgaven er blandt andet stillet ud fra et ønske om en vurdering af den
aktuelle teamstrukturs hensigtsmæssighed i forhold til de overordnede målsætninger
for kommunens tværfaglige indsats over for børnefamilierne.
Som det vil være fremgået af ovenstående gennemgang af distriktsteamenes årsrapporter,
har de fire team udviklet sig lidt forskelligt siden etableringen i 2001.
Der er i dag forskelle i bemanding/antal deltagere, tidspunkter og form for rådgivning,
tilrettelæggelse og afvikling af teammøder m.m.
Da denne evalueringsrapport primært hviler på materiale indhentet fra to af de fire
team, vil den ikke komme til at indeholde en præcis beskrivelse af den aktuelle organisering
og arbejdsform for samtlige team.
Omdrejningspunktet for distriktsteamets arbejde er et teammøde hver 14. dag. Som
led i evalueringen af denne del af teamenes arbejde er der gennemført seks observationer
af teammøder – tre møder i hvert af de deltagende team – i november og december
2004. Da evalueringsopgaven går på at få tegnet et overordnet billede af den
kommunale teamstruktur, vil det ikke fremgå af analysen, fra hvilket af de to deltagende
team den enkelte observation stammer.
Teammødernes form og indhold
Hvert team bestemmer selv sin møde- og arbejdsform. Begge de deltagende team har
valgt en forholdsvis løs og ustruktureret model uden mødeleder og udsendte dagsordener.
Der laves dog en dagsorden ved mødets start, og i det ene team skrives der et
kortfattet punktreferat inden mødets afslutning.
På de observerede møder har indholdet drejet sig om:
• fordeling af ”vagterne” på de anonyme rådgivninger
• planlægning af og aftaler om møder med distriktets daginstitutioner og andre
potentielle brugere af rådgivningen for professionelle samt opfølgning på sådanne
eksterne møder
• orientering om igangværende initiativer samt
• drøftelse af personsager
I forbindelse med evalueringen har der på nogle af møderne været brugt lidt tid på
praktiske aftaler om deltagelse i kommende møder m.v.
Derudover har der også været brugt nogen teammødetid på almindelig, praktisk koordinering
af arbejdsopgaver, som ikke er teamrelaterede, f.eks. hvor to af deltagerne
aftaler et fælles hjemmebesøg, eller en sagsbehandler orienterer om afholdelse af
møde i en netværksgruppe, hvor en af de tilstedeværende bør deltage.
Fordeling af ”vagterne” på de anonyme rådgivninger
Teamene kan selv beslutte, hvordan rådgivningen skal være bemandet. Ud fra de
foreliggende oplysninger ser det ud til, at tre ud af fire team kører med en ”vagtordning”
med to teammedlemmer til stede, mens et team har valgt, at så vidt muligt alle
medlemmer deltager.
13

I forhold til mødernes indhold kan det nævnes, at selve vagtordningen ikke i observationsperioden
har været genstand for mere generelle overvejelser i teamene. Det har i
et par konkrete situationer af et team været nævnt, at en person ikke ville have udbytte
af en rådgivning, hvis denne ikke var bemandet med de for ham/hende relevante
fagpersoner, men teamet fastholder vagtordningen:
”Så må man jo komme hver gang”, (indtil man får truffet den fagperson, som kan
give den relevante rådgivning).
”Det synes jeg ikke, vi skal lave om på”.
Brugerne af rådgivningerne har kunnet ringe til den skole, hvor rådgivningen fandt
sted, og få oplyst, hvem der ville have vagten en bestemt dato. Denne praksis, som
giver brugeren mulighed for at udvælge sig bestemte faggrupper/personer som sine
rådgivere, har i hvert fald et af teamene ønske om at få ændret.
Det fremgår ikke af materialet, om teamet selv har den holdning, at alle teamets
medlemmer vil være i stand til at yde den samme og relevante rådgivning, eller om
der snarere er tale om en form for ”overlevelsesstrategi”, som har til formål at beskytte
enkelte faggrupper (formentlig primært psykologen) mod at blive ”rendt over ende”.
Som det også vil fremgå af afsnittet om de professionelle brugeres syn på rådgivningstilbudet,
har de eksisterende vagtordninger i hvert fald en vis betydning for de
professionelles valg og fravalg af det kommunale tilbud.
Derudover må det påpeges, at evalueringen har afdækket ret store forskelle mellem
teamets og de professionelle brugeres holdninger og forventninger til, hvad rådgivningerne/den
konsultative bistand kan eller skal bruges til.
Planlægning af og opfølgning på eksterne møder
I evalueringsperioden var et af teamene i gang med en besøgsrunde til distriktets
daginstitutioner m.fl. 15 . Disse besøg havde et dobbelt formål: dels at tilbyde en tværfaglig
drøftelse af eventuelle gråzonebørn i institutionen og dels at ”reklamere” for
teamets rådgivningstilbud, som ikke benyttes særligt meget – hverken af professionelle
eller forældre. Den uformelle og flade teamstruktur medfører, at teamet bruger
en del tid på at aftale og koordinere den praktiske planlægning, og at man deles om
disse opgaver.
Det kan i denne sammenhæng nævnes, at en institution, som ikke kan få et besøg på
teamets sædvanlige mødedag og –tid til at passe ind i sin dagligdag, slettes fra teamets
besøgsliste. Det overvejes ikke, om teamet undtagelsesvis kunne holde møde på
den af institutionen foreslåede ugedag.
Efter et sådant ”PR-møde”, som p.gr.a. uklar kommunikation i stedet kom til at handle
om evaluering af teamets funktion, blev en god del af det efterfølgende teammøde
brugt til en opfølgning på dette møde.
Institutionens ønske om skriftlighed i alle fremtidige aftaler blev taget til efterretning,
hvorimod forskellige konkrete kritikpunkter, som institutionen havde fremlagt,
15
i den forbindelse kan det nævnes, at hvis der var kommet professionelle brugere til rådgivningen disse
dage, var de kommet forgæves.
14

ikke fyldte meget på mødet i modsætning til en diskussion om årsagerne herunder
hvem der havde ansvaret for det manglende samarbejde.
Orientering om igangværende initiativer
På nogle møder gives der en mere generel orientering om f.eks. status for ”God Start”
eller andre kommunale initiativer uden for teamets direkte områder. Sådanne orienteringer
gives enten i sammenhæng med konkrete sagsdrøftelser (f.eks. som forklaring
på, hvorfor et konkret initiativ ikke vil være en mulighed i den omtalte sag) eller som
generel vidensdeling under ”eventuelt”.
Det er ikke via evalueringen muligt at afdække, om informationerne i alle tilfælde er
relevante for teamets medlemmer, om de gives i det mest relevante forum eller om
nogle af deltagerne via medlemskab af flere tværfaglige fora får de samme oplysninger
flere gange.
Drøftelse af personsager
I begge de observerede team er det dette punkt, der optager den væsentligste del af
mødetiden. Sagerne/personerne bringes på banen af teamets deltagere, og i langt de
fleste tilfælde drejer det sig om børn/familier, som i forvejen er kendt af stort set alle
i teamet. Kun i et par tilfælde synes der at være tale om nye henvendelser, f.eks. via
den åbne rådgivning.
Det fremgår ikke altid klart, hvorfor en kendt sag tages op og vendes i teamet, og i
nogle tilfælde virker det som om, at man alene holder hinanden orienteret om sagen,
uden at der ses en egentlig anledning hertil. I andre tilfælde er der tale om, at to af
teamets medlemmer lige benytter lejligheden til at klare en praktisk koordinering –
uden tanke for at man dermed samtidig bruger to til fem andre deltageres tid.
Tværfaglighed
Det har i de seks foreliggende observationer kun været muligt at finde et par eksempler
på, at en sag er blevet ”tværfagligt” belyst via teamets drøftelse. I disse eksempler
er sagen bragt på bane med et eller flere klart formulerede spørgsmål til en deltager
fra en anden faggruppe.
Eks.: Er der grund til at bekymre sig om et 3-årigt barn, der ikke kan stå på ét ben? –
Nej, det skal en 3-årig ikke kunne.
Der må dog sættes spørgsmålstegn ved, om der her reelt er tale om tværfaglighed,
eller om drøftelsen af sagen ikke snarere må betegnes som en konsultation, hvor én
fagperson stiller et konkret, fagspecifikt spørgsmål til den anden.
I et par andre tilfælde er sager taget op p.gr.a. fagpersonens usikkerhed i forhold til
eget ansvar eller handlekompetence.
Eks.: En sundhedsplejerske er uden kontakt til et barn, som hun skal følge, og søger
praktiske råd og anvisninger i teamet, om hvilke midler hun kan tage i anvendelse for
at få genoprettet kontakten. Teamet kan ikke komme med andre idéer end hun selv.
15

Her bruges teamet som en form for faglig/kollegial sparringspartner, på trods af at de
øvrige deltagere har anden faglig baggrund og ikke altid er i stand til at give svar på
de rejste spørgsmål.
Tidlig indsats
Et af hovedformålene med de tværfaglige team er ønsket om en tidlig indsats over for
de særligt truede børn og unge. De seks observerede teammøder indeholder kun enkelte
drøftelser af ”bekymringssager”, og dette sker, uden at teamene tager initiativer
til iværksættelse af egentlige foranstaltninger. Med den korte observationsperiode
kan dette ikke tages som udtryk for, at teammøderne ikke skulle resultere i tidlig
indsats.
Det må dog bemærkes, at det i et af teamene også forekommer, at der udtrykkes direkte
modstand mod at gå tidligt ind i en konkret sag. Modstanden viser sig f.eks.
ved at et teammedlem insisterer på overholdelse af formalia (modtagelse af skriftlig
indstilling m.m.), før vedkommende vil gå ind i sagen.
I et par andre sager ender teamdrøftelsen med en fælles resignation over mangel på
kommunale ressourcer og tilbud.
”Men altså, vi må bare håbe, at der sker noget”.
”…vi kan ikke tilbyde hende noget, som gør, at hun kan profitere af at være her, for så
mange timer har vi jo slet ikke til hver. Ja, vi må afvente”.
Anonymitet, tavshedspligt og handlepligt
I begge team drøftes henvendelser fra den åbne rådgivning, og begge steder synes der
at herske en del usikkerhed om, hvordan man skal forholde sig til dilemmaerne mellem
rådgivningens anonymitet og tavshedspligt og de kommunalt ansattes pligt til at
underrette og handle i forhold til truede børn og unge.
”Sagde du til hende, om vi måtte tage den på her”? ”Jeg spurgte, om jeg måtte høre
ad, om der var nogen, der kendte ham [sønnen]…”
Men det fremgår ikke, om moderen gav sin tilladelse – og den efterfølgende teamsnak
drejer sig ikke kun om sønnen, men om hele familien inkl. en fraskilt ægtemand.
”…, hvornår er det en åben anonym rådgivning, hvornår er det ikke. Set i bakspejlet
kunne det måske være fint at få det klargjort under rådgivningen, hvad er det egentlig
lige, vi taler om, hvad er det forventningsbehov? For hans behov --- var at få nogle
myndighedspersoner til at tage hånd om …, fordi hun ikke selv var i stand til det. Og
det er jo en underretning. Men det foregår i et anonymt rum, hvor man i princippet ikke
kan lave sådan en underretning. Men man kan sige, i et lokalsamfund som jeres der
kender folk hinanden, det er jo ikke så svært ikke at have de der klokker, der ringer,
hende har jeg hørt om før og alt det der”.
Disse og andre eksempler fra teammøderne illustrerer tydeligt de lokalt forankrede
teams problemstillinger i forbindelse med at yde anonym rådgivning.
16

I et andet eksempel bliver det meget tidligt i drøftelsen bemærket, at det er svært at
samarbejde med familien, fordi
”… de føler, vi går bag ryggen, så det vi skal gøre, det skal vi gøre skriftligt”.
Derefter tales der så i teamet om problemer med at få en samarbejdspartner til at lave
skriftlige underretninger om barnet, som tilsyneladende er inde i en negativ udvikling.
På trods af den indledende pointering af nødvendigheden af skriftlighed og
samtidighed i denne families sag, afslutter en af deltagerne drøftelsen med følgende
bemærkning:
”Næh, men jeg kan da bare henkastet sige til hende [samarbejdspartneren] på tirsdag,
at jeg synes, hun lige skulle skrive det ned til dig”.
Det gode samarbejde - en overlevelsesstrategi
Generelt kan det anføres, at der i de seks observationer ikke gives udtryk for egentlige
uenigheder mellem teamenes deltagere. Et enkeltstående tilløb glattes meget hurtigt
ud. Gode interne relationer synes at blive vægtet højt, hvilket kan være meget
væsentligt for samarbejdet. Samtidig kan det påpeges, at konsensusmodellen kan
medføre risiko for, at hensynet til teamet og dets medlemmer bliver sat over hensynet
til en aktiv og konstruktiv løsning af opgaverne. I materialet fra de seks observerede
møder er der ikke eksempler på, at der bliver stillet uddybende spørgsmål til
udsagn om manglende ressourcer, hverken i forhold til personlig tid, lovgivning eller
kommunal praksis. Teamets drøftelser kan på denne måde (bevidst eller ubevidst)
komme til at fungere som en ”overlevelsesstrategi” – en sikring mod at blive arbejdsmæssigt
presset eller udfordret.
”De kan godt se, han har behov, men det er et ressourcespørgsmål”. ”Så må vi bare
gøre det bedste vi kan, og så må vi sende aben videre”.
I et par drøftelser ender teamet med at sende sagen/problemløsningen ud af såvel
team som de kommunale forvaltninger. Det sker blandt andet i en sag, hvor der tilsyneladende
er enighed om, at det bedste tilbud til en pige ville være samtaler med en
af teamets deltagere. De to fagpersoner, som kunne påtage sig opgaven, melder begge
fra p.gr.a. manglende tid, og efter nogen snak om andre kommunale alternativer
ender man med at ville undersøge, om der måske kunne findes et amtsligt tilbud.
I en anden sag ender man – efter en lang snak – med at ”gå videre til næste sag”
uden nogen form for afklaring af det rejste spørgsmål.
Der kan i sådanne sager være risiko for, at drøftelse af en sag i teamet kommer til at
fungere som en arbejdsmæssig beskyttelse af teamets medarbejdere og deres respektive
afdelinger i den kommunale forvaltning. Når sagen har været bragt op på et teammøde,
så har man ”forsøgt at gøre noget” – og hvis et helt, tværfagligt team ikke har
kunnet pege på løsninger, kan det opleves som legitimt at lade problemstillingen
ligge. Teamet kan på den måde komme til at medvirke til en ophobning af uløste
problemer, hvor det modsatte var og er selve formålet med det tværfaglige samarbejde
og den tidlige indsats.
17

Teamets fælles forforståelse - er det mors/fars skyld?
Ud fra det foreliggende materiale er det ikke muligt at danne sig et indtryk af, hvor
omfattende teamets fælles viden er i de sager, der drøftes. Med dette forbehold må
det dog anføres, at deltagerne i de observerede teammøder i et vist omfang falder i en
af det tværfaglige og sociale samarbejdes kendte ”fælder”: at tillægge forældrene en
primær skyld for barnets problemer. Der tolkes således flere gange uimodsagt og negativt
på forældres motiver og forældreevne, uden at der samtidig argumenteres for
en sådan tolkning. Nogle gange sker det med empatiske udsagn om familiens belastede
situation og historie, andre gange i en mere afvisende og fordømmende tone.
Da evalueringen ikke drejer sig om de enkelte team, men derimod tager sigte på en
overordnet vurdering af hele kommunens distriktsopdelte teamstruktur, er det valgt
ikke at dokumentere ovenstående via citater fra de observerede teammøder. Nogle af
teamenes drøftelser af personsager kan i stedet beskrives via den karakteristik af
socialt arbejde, som refereres i nedenstående citat fra Tine Egelunds bog: ”Beskyttelse
af barndommen” 16
.
"Det væsentlige i arbejdet er at kunne bevise, at man er "inde i" familien. Det beviser
man ved at kunne redegøre for en række detaljer om familiens liv, at kunne levere
common sense-iagttagelser af hændelser, personer, mærkværdigheder og farverige pudsigheder,
som man har fået indblik i. Samtidig skal disse iagttagelser leveres i en subtilt
ironisk eller distancerende tone, hvor man får indføjet familiens bizarre påklædning,
ejendommelige vaner, et par latterlige ordvekslinger familiemedlemmerne imellem, kort
sagt få præsenteret et billede af en familie i et afvigende og socialt inkompetent lys.
Det er dette billede af familier, farvet som det er af common sense-betragtninger og
moralske udsagn, der leverer grundlaget for beslutninger om, hvad der skal ske" 17
.
Det tværfaglige forum ses ikke umiddelbart at afsøge andre årsagsforklaringer, uden
for familien. Placeringen af ansvaret for problemet hos forældrene synes i et vist
omfang at tjene som legitimering af, at man ikke fra teamets side når frem til konkrete
handlingsforslag.
Der drøftes stort set ingen forslag om iværksættelse af foranstaltninger eller behandling,
som kunne støtte og forbedre forældrenes evner og muligheder for at varetage
forældreopgaven.
16
Egelund refererer her en undersøgelse af Pithouse (1985).
17
Det skal bemærkes, at der ikke i materialet forekommer udtalelser om ”bizar påklædning” eller ”latterlige
ordvekslinger”.
18

6 De professionelles syn på de åbne anonyme
rådgivninger
En af opgaverne for de tværfaglige team er at give anonym rådgivning til professionelle,
dvs. daginstitutionspersonale, dagplejere og lærere. Som led i evalueringen af
denne del af teamenes arbejde har der været gennemført to fokusgruppeinterviews
med henholdsvis fire daginstitutionsledere, repræsenterende begge team, og et interview
med deltagelse af en SFO-leder, en børnehaveklasseleder og en lærer 18 . Derudover
bygger dette afsnit på data fra et møde, som blev afholdt på en institution mellem et
team og et par repræsentanter fra de professionelle. Det fremgår af materialet, at
mødet fra teamets side var tænkt som et pr-møde med henblik på at reklamere for
den professionelle rådgivning og få drøftet bekymringsbørn, mens institutionen havde
forberedt sig på en evaluering af teamet. Denne grundlæggende uoverensstemmelse
om mødets dagsorden ændrer ikke ved materialets anvendelighed som datakilde til
evalueringen, men underbygger de problemstillinger, som udspringer af interviewene.
Temaerne, som interviewene har været fokuseret på, har handlet om, hvilke erfaringer
de professionelle har med de tværfaglige team, hvilken betydning de tillægger
dem, samt spørgsmål om organiseringen af teamene 19 .
De professionelle skelner mellem to forskellige måder at bruge de tværfaglige team på
- dels som et sted, de kan ”sende” forældre hen for at få rådgivning, dels et sted hvor
de selv kan henvende sig. En enkelt oplyser også, at rådgivningstilbudet er blevet
brugt af forældre og personale samtidigt.
6.1 De professionelles vurdering af den åbne rådgivning
til forældrene
Det vurderes generelt som meget positivt, at der findes et rådgivningstilbud til forældre.
Det generelle indtryk iflg. datamaterialet er endvidere, at de professionelle bruger
at ”henvise” forældrene til rådgivningen og også vurderer, at forældrene får udbytte
heraf. Enkelte oplyser dog, at det kan være svært at få forældre til at opsøge
teamene; selv om forældrene siger ”ja”, får de ikke rigtigt taget skridtet derhen.
Det der især fremhæves som positivt ved rådgivningen til forældrene er, at den er
anonym, hvilket vurderes at være meget betydningsfuldt for forældrene. Opfattelsen
er, at forældrene ikke oplever tilbudet som så skræmmende - som havende ukendte
konsekvenser, f.eks. i form af fjernelse af barnet osv.
Af samme grunde oplyses, at indgangen til nogle familier i andre sammenhænge går
over talepædagogen:
18
Udvælgelse ad daginstitutionslederne er foretaget af Karin Rosenkilde efter indbydelse til alle ledere.
Udvælgelse af skolefolk er foretaget af skoleleder.
19
De professionelles erfaringer med de tværfaglige team er på nogle områder forskellige, hvorfor det følgende
er udtryk for nogle af de vigtigste problemstillinger, som nogle af interviewpersonerne giver udtryk
for, dvs. de er ikke nødvendigvis typiske i betydningen gældende for alle.
19

”Vi bruger meget tit talepædagogen som indfaldsvinkel, og det er ikke fordi vi er bange
for at henvise til psykolog…det er mindre farligt for forældrene, det er vores indfaldsvinkel,
og så synes vi, at så kommer psykologen på banen i næste ombæring”.
Også i forhold til de professionelles egen arbejdssituation, vurderes det som meget
positivt at kunne anbefale forældrene at søge rådgivning. En begrundelse for at henvise
forældrene drejer sig om at opretholde en faglig afgrænsning af arbejdet:
”Det gør vi meget, fordi vi er vores rolle meget bevidst omkring det der, hvad er vores
abe, hvad er jeres abe, og lige så snart vi fornemmer, at vi bliver for involverede parter,
fordi vi har med deres børn at gøre, at nu er det en rådgivningssag, som vi ikke skal
pille ved, så har vi anbefalet jer [teamet] og sagt ”gå over og der er mulighed for det”,
og vi har givet brochure……så vi ikke er blandet ind i det, det er en stor fordel, så der
synes jeg i hvert fald, det er på sin plads, at I er der.”
Et andet eksempel på en begrundelse for henvisning drejer sig om, at det er godt at
andre - end de professionelle selv - kan gå i dialog med forældrene.
”Der sker også det, at så er det jo ikke måske i den omgang os, der banker forældrene
oven i hovedet ligesom en anden part, fordi det er jo os, der står sammen med forældrene
hver dag og skal samarbejde videre, så er det rart, det bliver nogle andre ude fra,
som ikke har det nære samarbejde, de har en kontakt til, og der bliver sagt noget”.
6.2 De professionelles erfaringer med rådgivningen til
de professionelle
Som årsrapporterne dokumenterer, er det meget forskelligt, hvordan og hvor meget
tilbudet om rådgivning af de tværfaglige team benyttes af de professionelle selv, og
det øvrige datamateriale herunder fokusgruppeinterviewene underbygger dette billede.
Ifølge beskrivelsen af målgruppen for distriktsteamenes arbejde, er målgruppen de
særligt truede børn og unge. At definere og afgrænse denne gruppe i praksis kan være
svært, men det udtrykkes blandt andet i datamaterialet en opfattelse af, at det igennem
årene generelt er blevet stadig tungere sager, der forelægges i rådgivningen.
Henvendelsessager
De problemstillinger, som de professionelle henvender sig til teamet med, er forskelligartede.
Nogle af de sager, som de professionelle selv oplyser at have forelagt teamet,
har drejet sig om de professionelles usikkerhed i forhold til konkrete børns udvikling
eller adfærd. Det nævnes, at hvis problemerne omkring et barn f.eks. er af en
sådan karakter, at der skal ske en underretning, gøres dette direkte til forvaltningen.
Er der mere tvivl kommer rådgivning fra teamene ind i overvejelserne. Mindre komplicerede
sager kommer ikke til teamene, men bliver typisk afhjulpet via kollegial sparring.
20

Andre eksempler har drejet sig om behov for rådgivning i forhold til at finde bedre
samarbejdsrelationer til forældre. Som en tredje type ”sager” nævnes, at det tværfaglige
team kan bruges som et sted at komme af med sine frustrationer, hvor der bliver
lyttet til ens besværligheder, hvilket giver gejst til at tage en tørn mere.
Udbytte
Det overordnede indtryk, som interviewene m.m. efterlader, er, at en del af de professionelle,
som har brugt teamene, har positive erfaringerne hermed. Flere fortæller, at
de har fået værktøjer til at handle anderledes, agere anderledes i forhold til problemerne
dvs. fået andre og nye handlemuligheder. Der gives også eksempel på, hvordan
både forældre og professionelle i en konkret sag sammen har været i et forløb over tid
med positivt resultat.
Andre giver udtryk for, at teammedarbejderne er gode til at lytte, men at udbyttet i
form af at få værktøjer med hjem til at løse problemerne er for begrænset.
Der fortælles også om frustrationer og handlingslammelse, f.eks. i tilfælde, hvor problemerne
godt nok hurtigt og effektivt udredes i teamet, men hvor der efterfølgende
er usikkerhed om, hvad der skal ske, eller der kun langsomt sker noget. Endelig giver
nogle af de personer, som har haft positive erfaringer med rådgivningen, samtidig
udtryk for også at have oplevet, at man i andre sager ikke har fået noget udbytte af
rådgivningen.
Datamaterialet indeholder også udsagn fra professionelle, som helt har fravalgt selv at
bruge rådgivningen fra det tværfaglige team, men dog i samme periode (det sidste 1½
til 2 år) fortsat har henvist forældre dertil.
Begrundelserne for det personlige/professionelle fravalg er af meget forskellig karakter
og bunder blandt andet i erfaringer, som ligger flere år tilbage. Det drejer sig bl.a.
om følgende:
• Oplevelser af ikke at få ret mange konkrete råd i forhold til sager vedrørende
gråzonebørnene
• Divergerende opfattelser af pædagogik. Hvorvidt uenighederne herom reelt
har været knyttet til en rådgivningssituation i teamet eller har været relateret
til en konkret sag med blot et af teammedlemmerne er ikke helt klart,
men konsekvensen heraf har været et fravalg af hele teamet.
• Nogle oplevelser af, at problemer blev gjort større af/i teamet.
• Nogle negative oplevelser med uforberedte teammedlemmer, som kom for
sent, ikke meldte tilbage m.m.
Et andet punkt i forhold til at have fravalgt rådgivningen i den nævnte periode drejer
sig om, at teamet burde komme ud til de professionelle i stedet for omvendt. Dette
kunne ifølge de professionelle måske også forebygge erfaringer med/oplevelser af, at
problemerne blev større. Om denne sammenhæng siges:
”Vi ved ikke, om de repræsentanter, der kommer fra os [til rådgivningen] er gode nok
til at fremstille problematikken, men nogle gange har vi oplevet, at problemet måske
blev større, end vi egentlig selv syntes det var, og så kunne vi ikke handle på det. Så
21

virkede det, som om vi blev handlingslammede, når vi kom tilbage, fordi vi måske ikke
havde tænkt på samme løsningsmodel. Altså, jeg ved godt, at når vi får en rådgivning,
så er det meget tit også os selv, der skal komme med løsningerne, men vi oplevede
nogle gange, at problemerne blev gjort større end de var, og så har vi gjort det valg at
trække os”.
Endelig er det spørgsmålet, hvorvidt disse professionelle oplever at have et stort behov
for den type åben anonym rådgivning, dvs. om en del af forklaringen på fravalget
også handler om, at det behov, rådgivningen skulle tilgodese, tilfredsstilles på anden
vis. Dette spørgsmål er svært at afkode, derimod formuleres det meget klart og uden
slinger i valsen, at der er behov for og stor tilfredshed med supervision af ekstern
psykolog, som ikke har andre relationer til børnene og institutionen. Denne institution
lægger stor vægt på, at rådgivningen skal være uvildig, og oplever i denne sammenhæng
teamets lokalforankring og forhåndsviden om børnene og deres familier
som en direkte ulempe.
Et af formålene med de tværfaglige team er, at der gives mulighed for tidlig og hurtig
indsats. På et spørgsmål om, hvorvidt det er de professionelles indtryk, at sagerne går
hurtigere igennem systemet, f.eks. bevillinger, når de har været drøftet i teamet, er
der forskellige meninger. Flere af dem, der udtaler sig herom, svarer, at det ved de
ikke, men en enkelt giver klart udtryk for en oplevelse af, at der er en hurtigere forretningsgang,
at der bliver handlet hurtigere.
Distriktsopdeling og frit institutionsvalg
Det er et af de definerede formål med de tværfaglige team, at de skal fungere som
tovholder og sikre kontinuitet ved institutionsskift, herunder sikre tilbagemelding til
afleverende institution.
Materialet indeholder oplysninger om, hvordan nogle forældre flytter deres børn
rundt mellem institutionerne, når der bliver fokus på problemer.
”Man kan snakke overlevering nok så meget som muligt, men så har vi ikke nået at
fange forældrene på det rigtige tidspunkt, hvor de var møre til, at man kunne køre jer
alle sammen på banen. Så er det at problemet takles, eller ikke takles, før de når skolealderen,
og så får alle lige pludselig travlt, og det er for sent…men det er jo et politisk
spørgsmål, men vi synes, det er lidt ærgerligt, at man kan cykle rundt i systemet så
lang tid med at flytte fra den ene til den anden institution”.
Hensigten med den kommunale distriktsopdeling kan tilsyneladende tilsidesættes via
forældrenes frie institutionsvalg, og nogle af de professionelle brugere peger derfor
på, at på trods af de tværfaglige ambitioner kan forældre forhindre/forsinke en tidlig
indsats.
6.3 Tværfaglig rådgivning, koordination eller?
Det vurderes generelt af de professionelle brugere som positivt, at en sag kan blive
belyst fra en tværfaglig vinkel, hvilket også er i tråd med et af formålene med de
22

tværfaglige team. I interviewene er der også eksempler på, at nogle af de professionelle
har brugt teamet på den måde, men det fremtræder ikke som den mest typiske
brug. Ofte har de professionelle afklaret hjemmefra hvilken type faglig rådgivning, de
er interesseret i, og hvad de forventer at få med derfra, hvilket følgende to udtalelser
er eksempler på:
”Når vi går derud, så ved vi jo godt, hvad det er, vi vil derud efter”.
”Vi vil have værktøj og en vurdering, kan vi vel sige. Men vi går også efter en vurdering:
skal der startes op på denne sag, eller skal den køres anonymt. Kan vi klare det
internt, eller skal vi involvere forældrene skriftligt også”.
Det tværfaglige team har såvel en afdækkende, rådgivende som koordinerende funktion.
At drøfte en sag i teamet er et niveauspring fra selv at forsøge at løse problemet
i eget faglige regi til i en tværfaglig sammenhæng at få flere aktører i spil med mulighed
for inspiration og gode forslag til nye tiltag. Har de professionelle brugere
truffet ”forhåndsbeslutningerne” om, hvad det er de går efter, dvs. hvilken faglig
viden de efterspørger i den konkrete situation, betyder det, at et meget væsentligt
formål med det tværfaglige samarbejde - en udvidet forståelse af barnet og dets situation
- undermineres. De særlige bidrag, som hver enkelt faggruppe kan tilføre til en
forståelse af barnets problematik, udebliver. Det kan f.eks. dreje sig om barnets
sundhedsmæssige forhold eller familiens levevilkår.
Et andet forhold drejer sig om, at teamet ikke har nogen formel kompetence. I praksis
kan det betyde, at man til en rådgivning kan blive enige om, at nogle konkrete tiltag
bør iværksættes, hvilket ikke altid er ensbetydende med, at dette sker. Denne problematik
nævnes ligeledes i datamaterialet som et ønske om mere kompetence ud i
teamene.
Tilbage bliver koordineringsfunktionen, og når flere af de professionelle taler om
fordelene ved de tværfaglige team, er det da også ofte med udgangspunkt i de muligheder,
der ligger heri for at iværksætte og koordinere indsatsen overfor de enkelte
børn og familier. Eksempelvis startende med at få sundhedsplejersken til at intensivere
hjemmebesøgene, få koordineret hurtige støtteskrivelser fra psykolog til ansøgning
om støttepædagog osv. Er der tale om familier med store sociale problemer, vil disse
dog ofte være kendt af flere af faggrupperne, mens det kan forholde sig anderledes
med gråzonebørnene. Denne koordinering er også i tråd med intentionerne bag oprettelse
af de tværfaglige team.
En kritik, som bliver rejst i forhold til samarbejdet mellem de professionelle og det
tværfaglige team drejer sig om manglende tilbagemelding fra teamet til de professionelle
om, hvad der er blevet iværksat af foranstaltninger i forhold til de konkrete
sager, som de professionelle har bragt ind i teamet. Om denne situation siger en deltager:
”Det er jo ikke ligeværdigt samarbejde, jeg synes, det er en negligering af vores profession”.
23

6.4 Teamenes faglige sammensætning
Den faglige sammensætning i teamene er med lidt variation bygget over skabelonen,
sundhedsplejerske, socialrådgiver, psykolog og tale-hørepædagog. Alle faggrupper er
vigtige brikker i det forebyggende arbejde, men det kan både diskuteres om den praktiske
organisering af arbejdet i teamene er den mest hensigtsmæssige, såvel som der
kunne medtænkes andre faggrupper.
Den generelle holdning blandt de professionelle brugere er som nævnt, at det er meget
positivt, at alle de fire faggrupper er repræsenteret i teamene. Organiseringen af
rådgivningen til de professionelle er derimod mere problematisk. I og med at der
oftest kun er to teammedarbejdere tilstede i rådgivningen, planlagt ud fra et vagtskema,
bortfalder to af faggrupperne 20 og – hvad der opfattes som endnu mere problematisk
– psykologen er ikke altid til stede.
At alle de fire faggrupper er repræsenteret i teamet giver forudsætning for en tværfaglig
rådgivning, dvs. en rådgivning hvor problemerne kan blive belyst ud fra de
forskellige faglige vinkler jf. ovenstående. Er det denne funktion, der skal tilgodeses,
”halveres” denne mulighed med kun to teammedarbejdere repræsenteret.
Et gennemgående ønske - og af en enkelt nævnt som en forudsætning for at søge
rådgivning - er, at psykologen er til stede i rådgivningen. Begrundelserne herfor er
både af praktisk og faglig karakter. Sundhedsplejerskerne og tale-hørepædagogen har
i det daglige arbejde jævnlig kontakt med de professionelle, så problemer som ønskes
afklaret med disse faggrupper kan løses undervejs. Dvs. de behøver ikke i samme
omfang afvente en rådgivning i teamsammenhæng. I forhold til netop disse faggrupper
nævnes det endvidere som særdeles positivt, at de kommer ud i de forskellige
institutioner.
”Når vi har et problem omkring sundhedsplejersken, så ringer vi. Hun har jo telefontid,
hende kan man få fat i hver dag hele året. Så ringer vi jo til hende om formiddagen og
snakker med hende. Og enten så ordner vi det der, eller også så giver vi hende en oplysning,
vi synes, at hun skal handle på eller undersøge, eller også kommer hun ud til
os. Så der skal du heller ikke lave indstilling og alt muligt for at komme i kontakt med
dem”.
”Vores talepædagog kommer i huset en gang om ugen, så hende har man jo en snak
med, så hvorfor gå over i åben rådgivning, når man kan snakke med dem, når de kommer
i vores hus”.
Sagsbehandler og psykolog kommer yderst sjældent i institutionen, så behovet for
kontakt/adgang til disse faggrupper er helt anderledes, hvorfor det opleves så meget
desto vigtigere, at netop disse to professioner er til stede i rådgivningen.
20
Ved én af observationerne blev rådgivningen bemandet med to sundhedsplejersker på grund af internt
vagtbytte.
24

En anden begrundelse for, at især psykologen fremhæves som vigtig i teamsammenhæng
er, at psykologen besidder en viden, som de professionelle oplever, de har brug
for i forhold til de problemer, de henvender sig med. Netop det sidste er en vigtig
problemstilling i forhold til en diskussion af teamenes arbejde. Har de professionelle
på forhånd defineret deres rådgivningsbehov som værende et behov for psykologisk
rådgivning, hvilket ifølge interviewene ofte er tilfældet, kan andre faggrupper næppe
rådgive tilfredsstillende. Herom siger én f.eks.:
”Når vi ikke har brugt det mere, så skyldes det også, for at være helt oprigtige, så går
vi efter psykologen hos os. Vi går ikke så meget efter sundhedsplejersken eller talepædagogen.
Vi går efter at få nogle gode råd fra psykologen…. (vi) synes, at det har
været lidt spild af kræfter at gå derover for at få råd og vejledning omkring et barn,
hvordan man skal takle barnet, når det så er en sundhedsplejerske, man sidder og
snakker med eller en talepædagog. Det er de forkerte faggrupper, man kommer over til,
når psykologen ikke er der”.
En anden fremhæver samme problematik blot i relation til forældresiden:
”Så er der en anden ting også, det er jo også stærkt uheldigt, at vi faktisk sidder og
laver en masse arbejde med vores forældre og får dem igennem en erkendelsesfase om,
at nu må vi altså til at indstille deres barn og i gåseøjne også forældrene, for det er
dem, det handler om. Det er dem, der takler barnet forkert. At man så får dem kørt på
banen og det hele, og forældrene sidder og er helt vilde og ivrige for at få information
og hjælp og støtte. Og så når man sender dem over, det kan vi jo ikke, fordi de kommer
over til en sundhedsplejerske, hvor de i virkeligheden går efter at få psykologhjælp. Det
synes jeg, det er det konkrete problem, vi har nu”.
Dette har betydet, at flere af de professionelle, før de møder op, orienterer sig om,
hvem der har vagten i rådgivningen den pågældende dag.
Er teamenes opgave at være et sted, hvor de professionelle kan hente en mere specialiseret
viden om problemer, de møder i arbejdet, kunne andre faggrupper også tænkes
med i teamet. Det gælder f.eks. fysioterapeut og læge. Er behovet derimod at få nye
”friske øjne” på en fastlåst situation, kunne såvel pædagog som lærer afhængig af
situationen være relevante sparringspartnere at have med i teamet. Begge forslag er
repræsenteret i interviewene.
Karakteristisk for den aktuelle sammensætning i teamene - og for de professionelles
ideer/ønsker til at supplere med nye faggrupper - er, at det stadig kun vil blive en del
af børnenes sociale liv, som kan blive belyst. Ud fra et moderne børnesyn er det vigtigt
at betragte børn på alle de arenaer, de indgår i, ikke blot i skoleklassen eller i
daginstitutionen, men også i fritidssammenhæng, f.eks. i spejder- eller fodboldklubben.
At der generelt er begrænset tradition for at inddrage repræsentanter fra andre
sektorer end det offentlige f.eks. frivillige foreninger i det tværfaglige samarbejde
bliver derved ud fra et moderne børnesyn en begrænsning for indsatsen mod udsatte
børn og unge. Et forhold, der forstærkes af, at forældrene, der formodes at have
størst kendskab til denne del af barnets liv, ikke deltager i de tværfaglige drøftelser.
25

6.5 Teamenes lokalforankring
Med distriktsopdelingen er det tværfaglige samarbejde i teamene sikret en lokal forankring.
Teammedarbejderne kender institutionerne og i mange tilfælde også de socialt
belastede børn og familier.
De professionelle mener generelt, at distriktsopdelingen er positiv. De professionelle
kender teammedarbejderne, hvilket opleves som meget betydningsfuldt for et godt
samarbejde. En del indledende ”øvelser” kan springes over, kommunikationen bliver
nemmere, når kendskabet til hinanden er til stede. I forhold til sagsbehandleren
nævnes det således eksplicit, at der nu i modsætning til tidligere, hvor henvendelserne
foregik til rådhuset, er et fint samarbejde. Der oplyses dog om tilfælde, hvor familier,
der ”hører til” teamet, har en anden sagsbehandler end den, der sidder i teamet,
hvilket opleves uhensigtsmæssigt.
Der nævnes også enkelte ulemper ved lokalforankringen. Eksempelvis er en forælder
af de professionelle blevet opfordret til at kontakte teamet med henblik på at få rådgivning
om, hvordan vedkommende kan takle nogle problemer med sin sagsbehandler,
men bliver i stedet konfronteret med sagsbehandleren som en del af teamet, og
må i situationen opfinde andre problemer at fremlægge.
En anden bagside ved lokalforankringen er, at det generelt er endnu sværere for forældrene
at optræde eller forblive anonyme. En problemstilling som kan forværres af
fejlagtige procedurer ved bestilling af tid. En daginstitutionsleder giver i hvert fald i
et interview udtryk for følgende opfattelse af praksis:
”Jeg synes, det er meget uheldigt, når man [forældrene] ringer derover, at man så for
at slutte samtalen af og få lov til at komme derover, at der så bliver spurgt om navn og
personnummer fra skolens side. Så er det jeg tænker ”anonym rådgivning”? Skal de af
med navn og personnummer, bliver det sådan lidt misforstået. Det er helt konkret, det
synes jeg må rettes”.
6.6 Teamenes ”tilgængelighed”
Der udtrykkes stor enighed om, at teamene er godt placeret på skolerne, idet de dermed
er let tilgængelige for forældrene. Med hensyn til de professionelle er der derimod
mere splittede holdninger til denne placering. Der gives f.eks. udtryk for, at det
er positivt, at rådgivningen finder sted udenfor den daglige arbejdsplads, at det er
mere professionelt, når det foregår på et andet kontor, og mulighederne for koncentration
er mere tilstede, når der ikke sker afbrydelser, hvilket lettere forekommer med
børn farende rundt lige omkring.
Andre fremhæver, at det ville være betydningsfuldt, at teammedarbejderne kendte de
lokale faciliteter, at de så børnene ”live” og ikke kun igennem det filter, som udgøres
af de professionelles fortællinger om dem, foruden at flere medarbejdere fik mulighed
for at deltage i rådgivningen.
26

Som noget positivt i den retning nævnes et eksempel fra en institution, hvor hele
teamet har været på besøg hvert år. De professionelle fik dermed ”ansigt” på teammedarbejderne,
hvilket opfattes som positivt, hvis de senere skal henvende sig til
teamet. Derudover blev samtlige gråzonebørn ved samme lejlighed vendt med teamet.
Et andet forhold som i et eller andet omfang spiller ind i forhold til de professionelle
brugeres anvendelse af rådgivningen, drejer sig om ressourcer. Det udtrykkes således
både, at det kan være svært at finde tid hertil, og at det kræver arbejdsomlægninger.
Endelig nævnes, at nogle problemer har en sådan karakter, at det ikke er hensigtsmæssigt
at skulle vente evt. en uge eller mere på at kunne opsøge teamet.
27

7 Sammenhænge og modsætninger mellem mål,
midler og organisering
Der synes at være en række modsætninger mellem distriktsteamenes organisering og
arbejdsform og kommunens formulerede målsætninger og metodebeskrivelser.
I forhold til de definerede formål kan der i forbindelse med evalueringen anføres
følgende:
- at der gives mulighed for tidlig og hurtig indsats
Dette formål lever teamene i et vist omfang op til, idet de jævnlige møder og
rådgivninger giver såvel teamets medlemmer som eksterne parter mulighed for relativt
hurtigt at få drøftet en bekymringssag og få en nødvendig indsats planlagt
og koordineret. Det er i evalueringen tilkendegivet fra nogle professionelle brugere,
at man mener, at den tidlige indsats er blevet styrket, og at sagen behandles
hurtigere, hvis de har været drøftet i teamet. Denne opfattelse deles dog ikke af
alle, og det nævnes af nogle som et ønske, at teamet gives selvstændig beslutningskompetence,
således at bevilling og iværksættelse af en konkret indsats ikke
skal afvente sagsbehandling i en af de kommunale forvaltninger.
I et par tilfælde har der under teammøder været tegn på, at der internt i et team
kan være modstand mod at yde en tidlig indsats i konkrete sager. En sådan personlig
modstand må vurderes at være i direkte modstrid med teamets funktion.
- at fungere som tovholder i indsatsen overfor de særligt truede børn
Hvis der med tovholderfunktionen tænkes på indsatsen over for konkrete børn,
vil dette formål være uhyre vanskeligt at opfylde med den nuværende struktur.
Teamenes møder er relativt uformelle, og form og indhold bestemmes af det enkelte
team. Nogle opererer med en vis (begrænset) skriftlighed i form af dagsorden
og referat af møderne, mens andre afvikler sine møder uden. Teamet fører
ikke selvstændige journaler vedrørende de børnefamilier, som man behandler/diskuterer,
og en del indledende drøftelser foregår (eller burde foregå) ”uden
navns nævnelse”, idet barnet og forældrene ikke er orienteret om, at deres forhold
vil blive taget op i distriktsteamet.
Det formelle juridiske ansvar for ”tovholderfunktionen” vil i langt de fleste tilfælde
være placeret i en konkret, kommunal forvaltning og kan ikke uden videre
”uddelegeres” til et forum, der er etableret på tværs af flere kommunale forvaltninger.
Alle disse forhold betyder, at teamene reelt ikke kan fungere som tovholdere
for indsatsen overfor de særligt truede børn. Materialet i forbindelsen med
evalueringen indeholder da også flere steder omtale af og henvisning til kommunale
”netværksgrupper eller -møder” 21 , som værende det rette forum for denne
funktion i den konkrete sag.
Hvis der med tovholderfunktionen er tænkt på den overordnede indsats over for
den samlede målgruppe, vil teamet i et vist omfang kunne leve op til intentionerne.
Her må det dog påpeges, at der ikke eksisterer et forum, hvor de fire team
f.eks. kunne koordinere en sådan indsats, og at der i evalueringen er demonstre-
21 Etableret i m.a. servicelovens § 37, stk. 2 – se s. 5.
28

et usikkerhed om ansvar og opfølgning på de børn, som ikke følger den kommunale
distriktsinddeling – enten fordi forældrene (eventuelt i et forsøg på at undgå
offentlig indblanding i en aktuel situation) ønsker dem flyttet ”ud af distriktets
institutioner”, eller fordi de er visiteret til særlige handicaptilbud uden for
kommunalt regi.
- at følge målgruppens børn og familier fra barnets fødsel til det fyldte 18. år
Også dette formål kan det være vanskeligt at leve op til. Som anført ovenfor er
der ikke tradition for selvstændig journalføring eller lignende i teamene. Dette
forhold sammenholdt med den relativt store udskiftning af teammedlemmer gør
det illusorisk at forestille sig en egentlig ”barndomslang” opfølgning fra teamets
side. Derudover kan selve formålet med/behovet for en sådan meget generel og
langvarig opfølgning, ligesom risikoen for en uhensigtsmæssig stigmatisering af
barn og familie måske overvejes.
- at børn og forældre møder færre professionelle
Opfyldelse af dette formål vil forudsætte, at de særligt truede børn og deres forældre
ikke personligt kommer i kontakt med teamets medarbejdere, men i stedet
får indirekte råd og vejledning fra teamet via f.eks. en kontaktpædagog i børnehaven
eller en lærer i skolen.
Selve idéen om en sådan ”indirekte kontakt” eller anvendelse af teamet synes
desuden at være noget i modstrid med den kommunale børnepolitiks udtrykte
ønsker om åbent samarbejde mellem institution og børnefamilie, hvilket vil blive
kommenteret nedenfor.
Hvis børnefamilierne selv kommer i kontakt med teamet, f.eks. ved at opsøge den
anonyme rådgivning, vil teamets arbejdsform (med mindst to professionelle til
stede i rådgivningen) snarere betyde, at man møder flere professionelle.
- at barnets situation belyses fra forskellige faglige synsvinkler
Da der er minimum fire forskellige faggrupper repræsenteret i hvert team, er der
umiddelbart mulighed for opfyldelse af dette formål. Analysen af teammødernes
indhold m.v. viser da også, at der i drøftelserne – om end i begrænset omfang –
bliver bragt forskellige faglige synsvinkler i spil.
Tværfagligheden fremtræder tydeligst i de drøftelser, hvor en teamdeltager tager
en sag op med et klart formuleret formål, eller hvor teamet drøfter gråzonebørn
med en daginstitution.
- at der opleves kontinuitet ved overgang imellem forskellige institutionsformer
Denne opgave synes umiddelbart vanskelig for teamet at løfte. Med den aktuelle
sammensætning, hvor der hverken er faste repræsentanter for daginstitutioner
eller skole med i teamet, vil en sikring af kontinuitet formentlig alene kunne
vedrøre de børn, som teamets medlemmer qua deres almindelige arbejdsopgaver i
forvejen er involveret i. Evalueringen af teamene er foregået på et tidspunkt af
året, hvor der normalt ikke vil være ret mange børn, der skifter fra f.eks. vuggestue
til børnehave, og materialet indeholder ingen oplysninger om, at teamene
skulle være involveret i sådanne sager.
Med en kommunal distriktsopdeling af daginstitutioner og skoler vil der formentlig
være indgået lokale ”overgangsaftaler” direkte mellem distriktets institutio-
29

ner. Hvis det er tilfældet, vil deltagelse af distriktsteamet i dette arbejde måske
snarere kunne opleves som en form for ”omsvøbsdepartement” end som en naturlig
samarbejdspart.
- at sikre faglig rådgivning til pædagoger og lærere i hele lokalområdet
Formuleringen ”at sikre faglig rådgivning” kan opfattes som et krav/forventning
til teamet om at sikre, at der rent faktisk sker en faglig rådgivning af pædagoger
og lærere i lokalområdet. Men formuleringen kan også opfattes sådan, at teamet
skal sikre, at der er et tilbud om faglig rådgivning tilstede, såfremt nogle professionelle
skulle ønske det. Praksis er, at teamene repræsenterer en rådgivningsmulighed.
Et generelt problem i forhold til at evaluere og dermed vurdere teamenes arbejde
- heriblandt den faglige rådgivning - er, at opgaverne og metoderne for de tværfaglige
team ikke er præciseret. Der er metodefrihed, og der arbejdes forskelligt.
Den manglende konkretisering af teamenes opgaver kan også tænkes at være
medvirkende til, at den rådgivning, som de tværfaglige team tilbyder, for nogle
af de professionelle er for usynlig.
Skal teamene spille en mere fremtrædende rolle i forhold til at sikre rådgivning
til de professionelle om f.eks. gråzonebørn/bekymringsbørn kunne fastlagte retningslinier
overvejes - retningslinier hvori blandt andet indhentning af rådgivning
i teamene skulle indgå som et led i processen.
Distriktsteamenes opgave med at tilbyde åben og anonym rådgivning til forældre og
professionelle indgår ikke i den officielle formålsbeskrivelse. Men da alle fire distriktsteam
yder en sådan rådgivning, vil dette område her blive behandlet på lige fod
med de øvrige formål.
30
- at yde åben og anonym rådgivning
Teamenes sammensætning af lokale aktører – kommunalt ansatte som alle har en
udvidet underretnings- og handlepligt i forhold til truede børn og unge – må i sig
selv betyde, at tilbudene om ”åben, anonym rådgivning” ikke kan leve op til den
påståede anonymitet.
Forældre og professionelle, som kunne tænkes at ville opsøge en anonym rådgivning
f.eks. for at få en ”second opinion” på et spørgsmål drøftet med sundhedsplejerske
eller familieafdeling, vil med den aktuelle struktur, som et tidligere refereret
eksempel illustrerer, meget vel kunne komme i den situation, at den
”anonyme” rådgivning viser sig at blive leveret af netop den fagperson, hvis råd
og anvisninger man gerne ville have konfereret med en uvildig person.
Materialet fra teammøder m.v. dokumenterer, at der også i teamene hersker usikkerhed
om, hvordan man skal forholde sig til rådgivningernes anonymitet. Når
henvendelser i rådgivningen efterfølgende drøftes i teamet, vil deltagernes lokalkendskab
ofte betyde, at man kan (eller mener at kunne) finde frem til, hvilken
familie henvendelsen vedrører. Selv om teamene på evalueringstidspunktet har
eksisteret i flere år, har man ikke i alle team fundet frem til retningslinier for,
hvordan man håndterer de vanskelige situationer, men bruger en del tid på i den
enkelte sag at drøfte, hvordan man skal forholde sig.
Evalueringen har vist, at bemandingen af teamene med (kun) to og skiftende
faggrupper i en række situationer skønnes uhensigtsmæssig, også af teamet selv.

Nogle af de professionelle brugere efterlyser en bredere faggruppesammensætning
i rådgivningen, idet der primært efterspørges rådgivning fra de faggrupper
og her især psykologer, som man ikke i forvejen har et tæt samarbejde med,
f.eks. fordi de jævnligt kommer i institutionen. Der efterlyses også åbenhed om,
hvem der ”har vagten” den pågældende dag, idet nogle af de professionelle brugere
ikke vil bruge medarbejdertimer på at opsøge rådgivningen, hvis den kan vise
sig at være bemandet med fagpersoner, hvis råd man ikke mener at have brug
for i den konkrete sag.
Der er i evalueringen ikke indhentet oplysninger fra forældre, som har benyttet
sig af rådgivningstilbudet, og det kan derfor ikke dokumenteres, om den skiftende
faggruppebemanding af rådgivningen har betydning for, om forældrene
kan/vil bruge rådgivningen. Man kan dog forestille sig, at en bemanding med
sundhedsplejerske og tale- hørepædagog kan have vanskeligt ved at yde relevant
rådgivning til en mor, som henvender sig vedrørende adfærdsproblemer hos en
teenager – eller omvendt at psykolog og socialrådgiver måske ikke er de mest oplagte
til at rådgive om en 2-årig, som har spise- eller soveproblemer eller ikke er
begyndt at tale endnu.
Endelig er der grund til at se på tidspunkterne for de åbne rådgivninger. I det
ene af de observerede team ligger rådgivningen for professionelle og forældre i
umiddelbar forlængelse af teamets interne møde. Dette er formentlig valgt ud fra
ressourcemæssige overvejelser i teamet, men passer måske ikke særlig godt for de
professionelle brugere, som i mange tilfælde vil skulle skaffe afløsning/vikardækning
for at kunne forlade deres arbejdsplads på dette tidspunkt.
Forældrerådgivningens placering inden for almindelig arbejdstid må også forventes
at betyde en begrænsning af, hvem der overhovedet har mulighed for at benytte
den. Det andet team har valgt at placere forældrerådgivningen noget senere
(hver anden torsdag fra 16 til 18). Placeringen her er dog stadig inden for almindelig
arbejdstid, ikke alene for kommunalt ansatte, men også for en række
butiks- og bankfolk m.fl. Så selv om man i dette team har forsøgt at imødekomme
behovet for rådgivning uden for forældres almindelige arbejdstid, kan det ikke
siges helt at være lykkedes.
Teamenes metoder
Distriktsteamenes historie, definition af formål og valg af metoder ligger efterhånden
næsten 10 år tilbage i tiden. Der er i den efterfølgende periode sket store forandringer
i den sociale lovgivning m.m., hvorefter det tværfaglige samarbejde er blevet
lovfæstet og indtager en central – og ansvarsplaceret – plads i den kommunale indsats
over for børnefamilier. Disse ændringer betyder, at distriktsteamenes oprindeligt
nyskabende samarbejdsform efterhånden er blevet ”overhalet indenom”, suppleret
og/eller erstattet af lovbestemt tværfaglighed i opgavevaretagelsen. Også et nyt børnesyn
med fokus på børns ressourcer, kompetencer, børns liv på forskellige sociale
arenaer, betydningen af at inddrage forældrene m.v. har vundet stadig mere indpas i
samme periode. Dette afspejler sig blandt andet i nedenstående gennemgang af teamenes
metoder.
31

32
- Igennem gensidig konsultativ bistand skal der ske udveksling af metoder og resultater,
hvorefter der aftales, udføres og koordineres handleplaner for enkelte
børn
Teammødernes uformelle struktur og manglende skriftlighed synes ikke særligt
velegnet i forhold til konkret koordinering af handleplaner eller lignende. Samtidig
vil en sådan funktion formentlig til en vis grad kollidere med den kommunale
praksis med anvendelse af netværksmøder, hvis funktion efter det oplyste skulle
være at koordinere en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i forhold til det
enkelte barn/familie.
- Eksternt skal der overfor lokaldistriktets daginstitutioner og skole ydes konsultativ
bistand, samt sikres kontinuitet ved institutionsskift, herunder sikre tilbagemelding
til afleverende institution
Distriktsteamene yder i forskellig form og omfang rådgivning/konsultativ bistand
til de lokale institutioner og skole. Nogle af de professionelle brugere er meget
tilfredse med teamenes ydelser, mens andre er noget mere forbeholdne og har en
række forslag til ændringer og forbedringer af teamets tilbud.
Teamopgaven med sikring af kontinuitet ved institutionsskift kan ikke belyses
via denne evaluering. Der henvises til afsnittet om ”Sammenhænge og modsætninger
mellem mål, midler og organisering”.
- Rådgivning til forældre
I forhold til forældrerådgivningen er der som tidligere beskrevet en række problemstillinger
i forhold til anonymitet, bemanding af rådgivningen og tilgængeligheden
for forældre i arbejde/uddannelse. Disse faktorer vurderes at have en
afgørende betydning for, at kommunens forældre kun benytter tilbudet i meget
ringe omfang.
- Iværksætte nye tværfaglige initiativer
Det har i evalueringsperioden ikke kunnet konstateres, at der fra teamenes side
er blevet arbejdet for iværksættelse af nye tværfaglige initiativer. I et enkelt af
de observerede møder har teamet drøftet det ønskelige i, at et kommunalt tilbud
til en bestemt årgang af børn blev udvidet til at omfatte flere årgange/alle børn i
kommunen. Drøftelsen i teamet endte dog ikke med, at man ville foretage sig
noget konkret i den anledning.
Da evalueringsperioden har været kort, kan det dog ikke udledes, at der ikke/aldrig
tages sådanne initiativer i distriktsteamene.

7.1 Sammenhæng med den kommunale børnepolitik
Som anført i kapitel 2 indgår de fire distriktsteam som en integreret del af det kommunale
samarbejde i forhold til børn og unge.
Ønsket er ”et gensidigt forpligtende samarbejde i omsorgen og ansvaret for det enkelte
barn”, og det er udmøntet i, hvad et sådant gensidigt forpligtende samarbejde betyder
i praksis.
Den kommunale børnepolitik er formuleret og vedtaget efter etableringen af distriktsteam,
og det har fra teamstrukturens start været aftalt, at der skulle foretages en
evaluering af teamenes arbejde med udgangen af 2004. Det skønnes derfor i evalueringen
relevant at se på, om det tværfaglige teamsamarbejde foregår i overensstemmelse
med kommunens efterfølgende vedtagne politik på området, specielt de formulerede
forventninger til udmøntningen af samarbejdet:
- Udgangspunktet for samarbejdet og eventuel støtte er respekt for den enkelte
families kultur, historie og behov og den enkelte families respekt for fællesskabet.
Den nuværende teamstruktur involverer ikke barnet eller familien direkte, og
det fremgår sjældent af teamenes drøftelser, om familien har givet sin tilladelse
hertil eller er blevet informeret om, at en sådan drøftelse foregår. De
fleste teamdrøftelser vedrører kendte, navngivne børnefamilier, som i nogle
tilfælde diskuteres uden angivelse af formål og uden handlings- eller beslutningsorienteret
afslutning af drøftelsen. Hvis de berørte familier skulle blive
bekendt med, at – og hvordan – deres forhold har været omtalt i teamet,
ville det kunne svække ”den enkelte families respekt for fællesskabet” –
hvilket vil være i direkte modsætning til ønskerne for forældresamarbejdet.
Teamenes uformelle mødeform, det tætte faglige samarbejde, de personlige
relationer i en fast forankret gruppe, hvor alle kender hinanden rigtig godt,
alt dette kan medvirke til, at der i teamene kan udvikles en vis barsk og direkte
jargon. Som det vil være fremgået af analysen af teammøder, forekommer
der ind imellem udsagn og formuleringer, som medarbejderne formentlig
aldrig ville anvende, hvis de pågældende forældre var til stede på mødet.
Der bør selvfølgelig ikke overtolkes på enkeltstående bemærkninger på et internt
møde. Men det må omvendt påpeges, at en intern omgangstone, der i
nogle tilfælde nærmer sig det disrespektfulde i forhold til de truede familier,
kan risikere at virke hæmmende for teamets og teammedlemmernes samarbejde,
dels med de berørte familier og dels med de lokale institutioner. Derudover
kan teamdrøftelserne risikere at blive stigmatiserende for de berørte
børn og deres familier.
- Alle institutioner tydeliggør deres mål og værdigrundlag.
Som det vil være fremgået af det forrige afsnit, synes der på nuværende tidspunkt
at være en del uoverensstemmelser mellem distriktsteamenes definerede
formål og teamenes reelle muligheder for at opfylde disse formål. Den
igangværende evaluering kan forhåbentlig være med til at støtte teamene i
den ønskede tydeliggørelse af mål og værdigrundlag.
33

34
- I samarbejdet indgår klare aftaler om, hvilke opgaver der er forældrenes, hvilke
der er institutionens, og hvilke der er fælles.
Dette punkt er formentlig primært udformet med henblik på familiernes samarbejde
med daginstitution, skole og de kommunale børneforvaltninger. Så
længe teamene ikke er direkte i kontakt med børnefamilierne, vil man ikke
kunne indgå aftaler med forældrene om ansvar og fordeling af opgaver.
- Forældre og personale indgår i et ligeværdigt samarbejde til gavn for barnets
udvikling.
Også dette punkt er formentlig udformet med henblik på familiernes samarbejde
med daginstitution, skole og de kommunale børneforvaltninger. Så
længe teamene ikke er direkte i kontakt med børnefamilierne, vil man ikke
kunne tale om et ligeværdigt samarbejde mellem team og familie.
Det må her bemærkes, at der fra nogle professionelle brugere er efterlyst
større ligeværdighed i samarbejdet mellem institution og team.
- Al samarbejde foregår i rammer og i en form, der understøtter en positiv og
konstruktiv dialog.
Evalueringen har ikke direkte beskæftiget sig med de interne samarbejdsrelationer
i teamene. Der er dog ikke fundet tegn på, at samarbejdet i de to deltagende
team skulle være dårligt, og det umiddelbare indtryk er, at de fleste
teammedlemmer formentlig ville karakterisere dialogen som positiv og konstruktiv,
hvis de blev direkte adspurgt.
Da teammøderne som udgangspunkt bygger på forskellige fagpersoners udveksling
af oplysninger/samarbejde vedrørende ikke-tilstedeværende personer,
kan der ikke siges at være tale om en ”positiv og konstruktiv dialog” i
forhold til den eller de personer, som samarbejdet vedrører.
Teamenes rådgivningsfunktioner foregår i rammer og i en form, som i noget
højere grad understøtter en ”positiv og konstruktiv dialog”.
Rådgivningen for professionelle vurderes af nogle brugere som et godt og anvendeligt
tilbud, ikke mindst den (årlige) rådgivning, som foregår i brugernes
egen institution. Andre professionelle brugere har i evalueringen givet udtryk
for, at man har fravalgt rådgivningen, fordi man netop ikke har oplevet
den som en konstruktiv dialog, men derimod som et uligeværdigt forum.
Rådgivningen for forældre er ikke direkte indgået i evalueringen. Dette skyldes
primært, at der kun har været ganske få forældrehenvendelser i løbet af
dataindsamlingsperioden. Samtidig er der via teammøder og fokusgruppeinterviews
peget på en række problemstillinger (usikker anonymitet, skiftende
fagbemanding m.m.), som må siges at sætte spørgsmålstegn ved, om de mulige
brugere reelt altid kan forvente en ”positiv og konstruktiv dialog i et
anonymt rum”, hvis de henvender sig i rådgivningen.

- Al kommunikation er klar og tydelig og bygger på gensidig respekt og tolerance
Bortset fra distriktsteamenes skriftlige årsrapporter er al kommunikation i og
fra teamene mundtlig. Evalueringen har vist, at kommunikationen på teammøderne
i et vist omfang må betegnes som uklar, idet det ikke altid fremgår,
hvorfor en konkret sag/familie bliver bragt på bane, ligesom en del drøftelser
”løber ud i sandet”.
Kommunikationen mellem medlemmerne i de to team, som har deltaget i
evalueringen, afspejler en så høj grad af gensidig respekt og tolerance, at
man på intet tidspunkt stiller spørgsmål til andre medlemmers udsagn om
(manglende) ressourcer, praksis eller regelgrundlag.
Kommunikationen omkring de drøftede familier, deres situation, baggrund og
motiver er dog som tidligere beskrevet ikke altid lige så respektfuld og tolerant.
35

8 Konklusioner og forslag
De tværfaglige distriktsteam i Glostrup kommune har en efterhånden 10-årig historie.
Fra at være et fagligt udviklingsprojekt, udtænkt og båret af lokale ildsjæle, er teamstrukturen
nu en integreret del af den kommunale indsats i hele kommunen. Deltagelse
i teammøder og rådgivningsarbejde er blevet en obligatorisk del af de involverede
faggruppers arbejdsopgave.
Et formål med de tværfaglige team var, at samarbejdet mellem de forskellige faggrupper
– det vil sige de forskellige forvaltninger – skulle blive bedre ud fra den logik, at
opgaverne i forhold til de sociale børnesager dermed blev bedre varetaget, herunder
den tidlige indsats. Hvorvidt de tværfaglige team har kunnet indfri disse forventninger
er svært at evaluere. Materialet indeholder oplysninger, som peger i retning af, at
samarbejdsrelationerne er blevet bedre, men hvorvidt dette har haft effekt i forhold
til kvaliteten af det sociale arbejde kan ikke dokumenteres her.
8.1 Teammøderne
Der er i materialet en udbredt opfattelse af, at det er særdeles vigtigt at teammedarbejderne
har et godt samarbejde. Hvis et godt internt samarbejde betyder meget i
forhold til teamets løsning af forskellige opgaver, kan konsekvenserne af det modsatte
– altså et dårligt samarbejde – tænkes tilsvarende at medføre en dårligere kvalitet;
dvs. at teamkonstruktionen på grund af samarbejdsproblemer eller personlige uoverensstemmelser
kunne komme til at stå i vejen for et positivt sagsarbejde.
En helt afgørende problemstilling vedrørende ”godt samarbejde” er dog spørgsmålet
om, hvad det gode samarbejde ”dækker” over. Drejer det sig f.eks. om, at personlige,
holdningsmæssige og/eller faglige uenigheder og konflikter ikke kommer til udtryk
og synliggøres, eller drejer et godt samarbejde sig modsat om, at uenigheder håndteres
fagligt, således at flere og mere nuancerede synspunkter på de komplekse børnesager
bliver tydeliggjorte og kan danne baggrund for beslutninger. Evalueringen kan
ikke med den begrænsede observationsperiode afklare, hvilken af de to typer ”godt
samarbejde”, som er karakteristisk for de to team, men teammøderne indeholder ingen
diskussioner med principielle uoverensstemmelser teammedlemmerne imellem.
Der blev ved etableringen af de fire distriktsteam afholdt kursusdage om tværfagligt
samarbejde, men en stor del af de aktuelle teammedarbejdere er tiltrådt deres stillinger
efter, at kurserne blev afholdt. Udskiftningen i deltagerkredsen er formentlig en
del af forklaringen på, at der i hvert fald i nogle team råder en del usikkerhed i forhold
til, hvad og hvem man kan tillade sig at drøfte uden først at have indhentet
informeret samtykke.
Det fremgår af flere udtalelser, at teamene definerer sig selv som tilhørende en ”enhedsforvaltning”,
hvilket skulle betyde, at der i vidt omfang kan udveksles personoplysninger
uden samtykke. Der gives dog i andre sammenhænge udtryk for tvivl, og set
i relation til, at teamets medarbejdere kommer fra to forskellige forvaltninger – under
36

hver sit kommunale udvalg – synes der at være behov for en juridisk afklaring samt
udfærdigelse af skriftlige regler om dette.
Teamstrukturens definerede formål og metoder er på en række områder ikke i overensstemmelse
med dagens virkelighed.
De lovgivningsmæssige rammer har ændret sig markant inden for de sidste ti år. Ændringerne
er kommet i forbindelse med et paradigmeskift i forhold til børne- og familiesynet
inden for såvel det sociale felt som skoleområdet. Dette paradigmeskift har
medført, at den helhedsorienterede og tværfaglige indsats i dag er et lovbestemt
krav, hvilket blandt andet betyder, at der i medfør af servicelovens bestemmelser skal
etableres en tværfaglig gruppe i forbindelse med socialforvaltningens varetagelse af
børnefamiliesager. Kommunens familieafsnit er således i dag forpligtet til at sikre en
tværfaglig indsats i den konkrete sag og skal herunder udpege en koordineringsansvarlig
22 . Disse ændringer må i et vist omfang vurderes at overlappe med distriktsteamenes
oprindeligt tænkte funktion. Der skal her især peges på, at en væsentlig del
af tiden på de interne teammøder anvendes til drøftelse af personsager – også af sager,
hvor der samtidig er gang i afholdelse af netværksmøder.
Tidligere tiders faglige ekspertvælde er (ved at blive) afløst af ”ansvar for egen læring”,
dialog, medinddragelse og ”borgeren/brugeren (ikke ”klienten”) i centrum”.
Også her har udviklingen sat sig tydelige spor i lovgivningen med krav om så vidt
muligt altid at inddrage børn og forældre i såvel afdækning af aktuelle problemstillinger
som overvejelser om iværksættelse af foranstaltninger. Teammødernes ”hemmelige”
eller uofficielle drøftelser af personsager må næsten siges at være i klar modsætning
til de ønsker om åbenhed, samarbejde og dialog, som også er fremhævet i
den kommunale børnepolitik.
8.2 Åben anonym rådgivning for professionelle
Her afslører evalueringen en del forskelle mellem det, som teamene mener at kunne
og skulle yde, og det som forskellige brugere eller faggrupper forventer og mener at
have behov for.
Det ses ikke defineret, om rådgivningen fra kommunens side forventes at levere en
egentlig tværfaglig vurdering i de forelagte sager, eller om der snarere forventes en
form for fagspecifik konsultation.
Teamene synes at opfatte deres ydelse som en form for supervision eller coaching,
men brugerne anfører især at have behov for at ”få redskaber med hjem” og for at
kunne konsultere bestemte faggrupper i forhold til den konkrete problemstilling.
Derudover må det nævnes, at tid og sted for rådgivningen gør det vanskeligt for nogle
brugere at benytte tilbudet.
Endvidere kan teamets sammensætning af kommunale medarbejdere med et stort
lokalkendskab bevirke, at teamet i den konkrete sag kan have problemer med at leve
op til forudsætningen om anonymitet. Det vil ofte kunne forekomme, at en af eller
begge rådgiverne vil kunne ”genkende” familien via brugerens beskrivelse. Derudover
kan en rådgivning for og af kommunalt ansatte, som alle har en udvidet underretnings-
og anmeldelsespligt i forhold til børns opvækstvilkår meget vel tænkes i sig
selv at kunne medføre en begrænsning i anvendelsen.
22 Jf. § 37 a, stk. 2 i serviceloven.
37

Det skal samtidig anføres, at der har været en del positive tilkendegivelser om teamenes
betydning for det lokale samarbejde.
Det vurderes generelt, at det personlige kendskab er en fordel, og at det har en positiv
effekt, at teamet ind imellem kommer ud i distriktets institutioner.
På trods af de positive tilkendegivelser blev kun to ud af ni rådgivninger i perioden
11.8.-1.12.2004 opsøgt af professionelle brugere.
8.3 Åben anonym rådgivning af forældre
Evalueringen har af praktiske og tidsmæssige årsager ikke været fokuseret på denne
del af teamenes opgave.
Det er dog fra flere institutioners side tilkendegivet, at man er glad for at have muligheden
for at kunne henvise forældre til denne rådgivning.
Men det er fra såvel professionelle brugere som på teammøder anført, at der her er et
alvorligt dilemma ved, at rådgivningen kaldes anonym, når den varetages af distriktets
faste medarbejdere.
Bemandingen med skiftende faggrupper nævnes også som en væsentlig årsag til, at
tilbudet benyttes af så få.
Derudover kan den tidsmæssige placering, inden for de fleste forældres arbejdstid,
gøre tilbudet utilgængeligt for nogle.
Evalueringens dokumentation af uhensigtsmæssigheder ved den aktuelle teamstruktur
peger samstemmende på behov for en række justeringer, både i forhold til teamenes
interne møder og i forhold til rådgivningsfunktionerne.
I perioden 11.8.–1.12.2004 blev tre ud af ni rådgivninger opsøgt af forældre.
8.4 Forslag til overvejelse
Det skal allerførst foreslås, at selve formålet med den nuværende teamstruktur revurderes
i lyset af den børnefaglige og lovgivningsmæssige udvikling, der har fundet
sted, siden det første forsøg med et lokalt, tværfagligt team startede for godt ti år
siden.
Distriktsteamenes definerede formål og valgte metoder kan med fordel udsættes for
en ”kritisk revision”, f.eks. i et samarbejde mellem de fire distriktsteam, de involverede
forvaltninger og de ansvarlige, kommunalpolitiske udvalg. En revision som medfører
en præcis beskrivelse af, hvilke opgaver, funktioner og metoder teamet skal
varetage, samt retningslinier for samarbejdet mellem team og de professionelle om
gråzonebørn.
Udgangspunktet for revisionen bør være at videreudvikle de fire distriktsteam’s betydning
for det lokale samarbejde, til gavn for de særligt truede børn og unge.
Nedenstående forslag til ændringer m.v. skal ikke opfattes som et overordnet eller
samlet forslag til en ny teamstruktur eller organisering. Der er tale om en række kon-
38

krete forslag, hvis relevans eller hensigtsmæssighed vil afhænge af, hvilken overordnet
struktur der vælges.
Ændring i teammødernes form og indhold:
• Det kan overvejes, om ét månedligt møde er tilstrækkeligt i forhold til at sikre
teamets funktion
• Det foreslås, at der udpeges en ”team-ansvarlig”, hvis opgave blandt andet
kan være fastsættelse af dagsorden, skrivning af referat, varetagelse af aftaler
med eksterne samarbejdspartnere og opfølgning på tidligere beslutninger
• Det kan overvejes, at iværksætte en vis koordinering af den kommunale
teamstruktur, f.eks. ved at de fire ”teamansvarlige” mødes et par gange om
året, evt. med deltagelse af de tre involverede forvaltningsledere
• Det kan anbefales, at der udformes skriftlige retningslinier for teamenes
drøftelser af personsager, indhentning af informeret samtykke m.v. Sådanne
retningslinier bør være tilgængelige for såvel team som de potentielle brugere
• Det kan anbefales, at personsager på teammøder drøftes enten helt anonymt
eller med forældrenes samtykke, således at teamet kommer i overensstemmelse
med kommunens børnepolitik
• Det kan overvejes/håbes, at mødernes ændrede form og indhold kan give
plads og energi til idéer om nye initiativer på det forebyggende, tværfaglige
område
Ændringer i rådgivningen til professionelle
• Der bør gennemføres en afklaring af teamets, forvaltningernes og lokalpolitikernes
forventninger til rådgivningens reelle form og indhold
Herunder kan det med fordel afklares, hvilke ønsker om og behov for rådgivning
de lokale institutioner/skoler har. Tilsvarende bør det afklares, hvad distriktsteamene
mere konkret mener at kunne levere – dels under forudsætning
af uændrede betingelser (skiftende fagbemanding og inden for kommunal
arbejdstid) – dels under forudsætning af ændrede betingelser
En sådan afklaring bør afsluttes med, at der træffes en beslutning om rådgivningens
fremtidige (skriftligt definerede) indhold
• Det kan foreslås, at der bruges mere tid i distriktets institutioner/skoler,
f.eks. i forbindelse med afholdelse af kvartals- eller halvårsmøder til drøftelse
af gråzonebørn. Samtidig kan det overvejes, hvilke faggrupper der bør indgå i
sådanne møder. (Måske er der kun behov for, at socialrådgiver og psykolog
møder frem, da sundhedsplejerske og tale-hørepædagog kommer i institutionerne
i forvejen)
• Det kan overvejes, om teamet kan udvikle et tilbud om, at et eller flere at
teamets medlemmer kan deltage i fælles samtaler/rådgivninger med forældre
og institutionens personale UiU institutionen. Sådanne møder kunne blandt andet
tjene til at ”afdramatisere” en underretning til forvaltningen og kunne
samtidig være en uformel indledning til forvaltningens fremtidige samarbejde
og dialog med familien
• Det kan overvejes, om teamet kan udvikle et tilbud om undervisning/formidling
af regler for (tværfagligt) samarbejde i børnesager til brug
for nyansat personale m.fl.
39

Ændringer i rådgivningen til forældre
• Det må her anbefales, at man
enten ophører med at kalde rådgivningen anonym
eller ansætter en ekstern børne-/familiesagkyndig til at varetage opgaven i
stedet for teamet
• Det kan overvejes at flytte et rådgivningstilbud til forældre til et tidspunkt,
som ligger uden for normal arbejdstid. Derudover kan det overvejes, om rådgivningen
ville blive opfattet som værende mere anonym og uvildig, hvis den
foregik uden for lokalområdet
• Det kan overvejes, om teamene – som pendant til forslaget om at tilbyde institutionerne
sin deltagelse i (svære) familiesamtaler – kan give et tilsvarende
tilbud til forældre, som måtte have behov for en form for bisidder i forbindelse
med en drøftelse med daginstitution eller skole.
40

Bilag
Beskrivelse af evalueringsopgaven, dataindsamling og -
bearbejdning
Glostrup kommune 23
har kontaktet Teori og Metodecentret med henblik på at få gennemført
en evaluering af kommunens tværfaglige samarbejde. Ifølge en status på
distriktsteamene 24 i 2003, er evalueringen planlagt til at skulle finde sted ultimo 2004.
Et indledende møde, hvor evalueringsopgaven fremlægges og diskuteres fandt sted i
begyndelsen af efteråret 2004.
Opgaven har skullet løses indenfor en begrænset tidsfrist og med begrænsede ressourcer.
Det er derfor med opdragsgiver aftalt, at kun to af kommunens fire team indgår i
evalueringen. På det indledende møde blev foreslået to team, hvoraf det ene blev
karakteriseret ved dels at høre til i et område med mange socialt tungt belastede
familier dels havende en god energi, hvorimod det andet team især var interessant i
evalueringssammenhæng, fordi det blandt andet indeholdt nogle interne samarbejdsproblematikker.
Begge team var således relevante i forhold til at få præsenteret en
bred vifte af problemstillinger.
Udvælgelsen af de deltagende team er foretaget af kommunen, ligesom det er kommunen,
der har udvalgt/udpeget de interviewpersoner eller – grupper, som har bidraget
til dataindsamlingen. På grund af langtidssygemeldinger blandt teamdeltagere har
kommunen efterfølgende valgt, at de to først omtalte team skulle erstattes af de to
andre. Ændringen kan tænkes at have frataget evalueringen nogle nuancer, men har
måske i stedet givet evalueringen et andet og mere generaliserbart indhold.
Teori og Metodecentret har ikke forholdt sig til udvælgelseskriterierne for hverken de
to team eller deltagerne i fokusgruppeinterviewene, og kan således heller ikke vide,
om deltagerne f.eks. er repræsentative. I forhold til interviewdelen har det dog været
et ønske, at det blev nogle professionelle, der havde kendskab til teamenes arbejde,
der deltog. Dvs. i første omgang blev personer, som ikke havde brugt teamet (evt. på
grund af aktivt fravalg) ikke repræsenteret. Datamaterialet har dog siden vist, at
denne gruppe alligevel er med i evalueringen.
Et planlagt fokusgruppeinterview med et antal lærere blev aflyst flere gange, hvorfor
denne faggruppes erfaringer med den åbne rådgivning ikke får stor vægt i evalueringen.
Endelig er brugerperspektivet i form af familiernes egne erfaringer med den åbne
23
Repræsenteret ved Annelise Cronqvist, social- og sundhedsforvaltningen, Karin Rosenvinge, daginstitutionsafdelingen
og Søren Post, pædagogisk - psykologisk rådgivning.
24
Annelise Cronqvist nov. 2003.
41

anonyme rådgivning ikke belyst. I evalueringsperioden har kun to forældre/pårørende
benyttet sig af rådgivningen, og trods teamenes velvillige tilbud om at prøve
at finde frem til tidligere brugere, er denne del ikke blevet nået.
Evalueringen er baseret på data indsamlet af cand.scient.soc. Majken Wiingaard, som
også efter sin overgang til andet arbejde løbende har været involveret i databearbejdning
og rapportskrivning.
Alle deltagere har haft en positiv tilgang til undersøgelsen og været meget behjælpelige
i forhold til planlægning og gennemførelse af dataindsamlingen. Deltagerne er
alle blevet gjort bekendt med, at eventuelle udtalelser, som bliver citeret eller refereret
vil blive anonymiseret, men at dette ikke garderer mod genkendelighed.
Datamaterialet består af båndoptagelser af tre teammøder fra begge team, enkeltinterview
med de tre ledere fra henholdsvis familieafdelingen, dagforanstaltningerne og
PPR samt to fokusgruppeinterview 25 . Derudover er der delvist båndede samtaler samt
skriftlige notater fra samtaler, hvor båndoptagelse ikke har været ønsket. Endelig
indgår årsrapporter og diverse øvrige oplysninger om og fra Glostrup kommune.
Alle båndede interview er udskrevet, og materialet er herefter analyseret og beskrevet
af cand.scient.soc. Lisbeth Hansen og cand.psych. Karen Zobbe.
25
Deltagerne i det ene interview er 4 daginstitutionsledere, repræsenterende begge team. I det andet en
SFO-leder, en børnehaveklasseleder og en lærer.
42

9 Litteratur
Egelund, T.: ”Beskyttelse af barndommen”, Hans Reitzels Forlag, 1997
Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, 1995
Overgaard, G., Ridder, R., Mølgaard, L., Maarssø, E., Juel Jensen, J. og Holm, S.:
”Evalueringsrapport – Distriktsteam Hvissinge”. Maj 1999. Glostrup kommune
Socialministeriet: ”Barnets bedste. Temadag om ændring af Servicelovens bestemmelser
om særlig støtte til børn og unge”, 2000. (Materialesamling)
M. Wiingaard: ”Tværfagligt samarbejde i børnesager. En vurdering af samarbejdets
betydning for udsatte børn og unge”, speciale maj 2004
Årsrapporter fra de fire distriktsteam 2001-2002, 2002-2003 og 2003-2004.
43