Hvorfor Moskva siger Njet.indd

More documents

Recommendations

Info

volutionære Syriens forhøjede behov for sikkerhed og dets isolation fra omverdenen særdeles gode muligheder for den russiske forsvarsindustri. Oxford Analytica vurderer ifølge CNN derudover, at russiske erhvervsvirksomheder, især fra energisektoren, har projekter for op mod 20 mia. USD i Syrien. 63 Og samhandlen fortsætter på trods af stigende international blokade mod Syrien. Således kunne den syriske vicepremierminister for økonomiske affærer under et besøg i <strong>Moskva</strong> i august i år bekendtgøre, at Rusland og Syrien har indgået en aftale om, at Rusland til gengæld for syrisk råolie leverer hårdt tiltrængte raffi nerede produkter så som benzin og brændselsolie. 64 Spørgsmålet er så, om der med indgåelsen af kontrakter og samhandel også rent faktisk følger penge fra det blokaderamte syriske regime. Eller om det er ren bytteøkonomi eller blot er kontrakter med håb om forventet fremtidig efterbetaling. Ikke uvæsentligt i denne forbindelse er, at en række af de eliter, som tilhører silovikifl øjen, og som er blevet styrket, efter at Putin vendte tilbage til præsidentembedet, har stærke interesser i Syrien. Dette gælder især Rosoboronexport, den statslige våbeneksportør - som står for al eksport af våben ud af Rusland - hvis bestyrelsesformand, Sergej Tjemesov, er tidligere KGB-mand og hvis skrivebord stod lige ved siden af ingen ringere end den unge agent Vladimir Putin i Dresden-tiden i midt 1980’erne. 65 Og det gælder Rosneft, hvis bestyrelsesformand er vicepremierminister med ansvar for energisektoren, Igor Setjin, som i mange år har været en af Putins nærmeste, hvis ikke den mest centrale medarbejder. Således har Setjin også en fortid i KGB og nyder Putins fulde tillid. Under Putins første to perioder som præsident var han vicechef for præsidentadministrationen og havde rollen som den mand, der kontrollerede adgangen til Putin, hvilke dokumenter Putin så, ligesom han var ansvarlig for disseminationen af hemmeligt stemplede informationer til Kreml-insidere. 66 Setjin regnes som en af lederne af siloviki-kredsen, og anses som en hardliner i forhold til Ruslands udenrigspolitik overfor Vesten og især USA. 67 Desuden har Gennadij Timtjenko, en andenrangs siloviki, men med gode forbindelser til Putin – han arbejdede for Putin i starten af 1990’erne, da Putin var i Sankt Petersborgs bystyre – en række interesser i Syrien. Timtjenko er medejer af olieeksportselskabet Gunvor, der har licens til at stå for al international handel for Rosneft og således eksporterer godt 1/5 af Ruslands råolie, rundt regnet 70 (63) CNN Money, 2012, ”Billions at stake as Russia backs Syria”, 10/2-12, CNN Money, downloadet fra http://money.cnn.com/2012/02/09/news/international/russia_syria/index.htm, den 7/9-12. Se også Daniel Treisman, 2012, ”Why Russia Protects Syria’s Assad”, CNN, 3/2-12, downloadet fra http://edition.cnn.com/2012/02/02/opinion/treisman-russia-syria/index.html?iid=EL, den 7/9-12. (64) The Moscow Times, 2012, ”Moscow signs Oil Deal With Syria, Sends Ships”, 6/8-12. (65) The New York Times, 2012, ”Midas Touch in St. Petersburg: Friends of Putin Glow Brightly”, 1/3-12. (66) Samuel Charap, 2006, “Siloviki faction core members”, oktober 2006, s. 1, downloadet fra http://us- ers.ox.ac.uk/~magd1944/core.pdf. (67) Staun, Jørgen, 2007, Siloviki versus Liberal-technocrats. The fi ght for Russia and its foreign policy, DIIS-Report 2007:9, København: Dansk Institut for Internationale Studier. Forsvarsakademiet 17
18 mia. USD om året. 68 Gunvor beskyldes af Kreml-kritikere for at være en af kilderne til Putins angivelige enorme rigdom - han skal være god for op mod 41 mia. USD 69 – og i dokumenter fra den amerikanske ambassade i <strong>Moskva</strong>, som Wikileaks lagde ud på internettet, beskrev de amerikanske diplomater Gunvor som værende af en ”særlig karakter” (special note). 70 De schweiziske myndigheder har undersøgt det russiskejede, men schweizisk registrerede Gunvor i forbindelse med en sag om olieeksport til Syrien på trods af sanktionerne fra USA og EU, sanktioner som Schweiz har tilsluttet sig. Men fordi gasolie – der ligner dieselolie og kan bruges både som fyringsolie og som brændsel i kampvogne - ikke er omfattet af blokadelisten, fandt det schweiziske økonomiministerium ingen ulovligheder. 71 At to af de helt centrale kredse i siloviki-fl øjen er så involveret i Syrien økonomisk, betyder, at der er en privatøkonomisk eliteinteresse, som understøtter det overordnede udenrigspolitiske mål med at balancere USA i Mellemøsten ved at fastholde Syriens Bashar al-Assad som en sikker allieret. Hvilket gør det vanskeligere for den liberal-teknokratiske fl øj, som ønsker et bedre forhold til USA, men som er svækket, efter at Putin igen har overtaget præsidentembedet, at sikre en ændring i retning af øget samarbejde med Vesten om en skrappere kurs overfor Syrien. Her spiller forløbet op til vedtagelsen af Sikkerhedsråds Resolution 1973 om Libyenindsatsen en ikke uvæsentlig rolle. Det russiske udenrigsministerium havde oprindeligt anbefalet, at man stemte nej til Resolution 1973, men blev øjensynligt sat på plads af Medvedev, som brugte sit præsidentielle prærogativ og gennemtvang, at Rusland afstod fra at nedlægge veto. Hvilket førte til en offentlig fejde mellem Medvedev og Putin, da Putin offentligt fordømte resolutionen som ”mangelfuld og fuld af fejl” og fremførte, at resolutionen ”tillod enhver at gøre, hvad de havde lyst til” og sagde, at resolutionen mindede ham om ”et middelalderligt kald til et korstog”. Medvedev responderede to timer senere ved at sige offentligt, at ”det er absolut uundskyldeligt at bruge udtryk som, reelt, fører til civilisationernes sammenstød - så som ”korstog” og den slags. Det er uacceptabelt”. 72 Som sædvanlig har der været lange diskussioner blandt Ruslands-analytikere om, hvorvidt skænderiet mellem Medvedev og Putin var aftalt spil - det var jo valgkamp, og det er jo Rusland - og den slags er det vanskeligt helt at afvise. Imidlertid kan man nok antage, at Medvedev og Putin hver især talte på vegne af netop deres respektive magtgrupperinger: Medvedev til den mere vestvendte, promoderniseringselite, de såkaldte liberale (68) Economist, 2012, ”From Petrograd to Petrodollars”, 5/5-12, downloadet fra http://www.economist.com/node/21554184 den 19/9-12. (69) Die Welt, 2007, ”Warum Putin gar nicht Präsident bleiben will”, 12/11-07, downloadet den 27/9-12 fra http://www.welt.de/politik/article1352592/Warum-Putin-gar-nicht-Praesident-bleibenwill.html (70) The New York Times, 2012, ”Midas Touch in St. Petersburg: Friends of Putin Glow Brightly”, 1/3-12. (71) Reuters, 2012, ”Swiss fi rm AOT Trading has shipped gasoil to Syria”, downloadet fra http:// www.reuters.com/article/2012/03/09/swiss-syria-sanctions-idUSL5E8E8A3H20120309, den 19/ 9-12. (72) Roland Dannreuther, 2011, ”Russia and the Arab Revolution”, Russian Analytical Digest, Nr. 98, s. 2.
Page 1 and 2: BRIEF HVORFOR RUSLAND SIGER NJET TI
Page 3 and 4: © Forsvarsakademiet Alle rettighed
Page 5 and 6: 4 Indledning Når vestlige politike
Page 7 and 8: 6 klientilisme - altså at Rusland
Page 9 and 10: 8 som det tredje Rom og med Rusland
Page 11 and 12: 10 sigter mod 1) øget statslig kon
Page 13 and 14: 12 Rusland har desuden sin eneste f
Page 15 and 16: 14 støttede ukrainske Pora!, der v
Page 17: 16 med det formål at sikre deres e
Page 21 and 22: 20 om øget indfl ydelse fra dets e

Hvorfor Moskva siger Njet.indd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?