Vi sejlede bare - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

KOREA, som Grube var hovmester på i 1946/47 (HMPs fotosamling).
kommer alle medarbejderne derop, og de
bor i de såkaldte Bunkhouses, det var
nogle store flydende huse, hvor der bl.a.
var et mægtigt marketenderi og køkkener.
Inde på land var der også bygget nogle
huse, små pæne huse a la huse i Norges
fjelde, og jeg kom til at kende en af savmestrene,
som jeg besøgte, når vi var der.
Vi var der 3 gange, og for hver gang
kunne vi se, hvordan der kom flere og
flere huse. Den første gang vi var der, var
der et stort såkaldt stores, hvor de kunne
købe alt, hvad de havde brug for, øl og spiritus
fandtes dog ikke på dette sted. Hvis
de endelig fik fri – vist hver 14. dag – tog
de ned til en by St. Albang og drak sig
fulde i et par dage og kom så tilbage til arbejdet
igen – sådan er livet sådan et sted,
hvor der er ikke noget med »saft« til hverdag.
Vi lå og lastede – der havde i alt kun
været 2 russere – antagelig efterkommere
af disse her russere – Alaska har jo været
russisk i sin tid, og amerikanerne købte
det. Russerne var en slags jægere, de holdt
øje med vildt, fisk og satte fælder, måske
en slags pelsjægere, men samtidig arbejdede
de for den canadiske regering også.
Jeg har en hel del billeder derfra, bl.a.
har jeg også et billede, hvor der sidder en
18
puma i en fælde. Pumaen må man jo regne
med findes helt oppe fra nord i Canada og
helt ned til sydspidsen af Sydamerika, men
i forskellige størrelser. Der oppe var de
ikke så udviklede og store, efter fotografiet
at dømme, så har den været ca. som en
lille leopard. Der var masser af bjørne –
den sorte bjørn – som var meget tillidsfulde,
de kom ned til byen med deres
unger. Nu havde der ikke været mennesker
derovre, så dem betragtede den ikke
som fjender. Jeg bad en af disse skovarbejdere,
om han ikke kunne skyde sådan en
for mig, jeg havde kigget nogle dage efter
ham, pludselig en dag så jeg ham med en
mægtig bylt på ryggen – bjørneskindet –
han havde flået den meget flot, ikke beskadiget
noget som helst, jeg tog det med
til Shanghai, og der fik jeg det garvet, og
der kom en kamferblok i hovedet og kunstig
tunge, ellers har den tænder og kløer.
Han havde anskudt den ene dag, og den
var løbet fra ham. Han havde forsøgt at
finde dens spor og været heldig at finde
den. Han fik en lille kamfertræskiste og en
flaske whisky for den, de måtte helst ikke
få sprit, men hvad – jeg tog chancen. Så
købte jeg også et par hjorte, der var jo
masser af vildt sådan et sted, de var nærmest
som kronhjorte, men ikke med så