Vi sejlede bare - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

Nielsen, Skovgyden og Kristen Hermansen,
Teglgade, der i en jolle var ude for at
sætte kroge, fundet omtrent på samme sted,
som han druknede (drevet i land på Langholm
jfr. Johs. BONAVISTA-Christensen).
Liget, der var en del opløst, havde lange
støvler på og et stort halstørklæde, som
var bundet ned om livet. Man mener, at de
tunge støvler er grunden til, at matrosen
så hurtigt gik til bunds, at hjælp var umulig.
Efter at betjent Carlsen var kommet til
stede, lykkedes det ved hjælp af reb og
presenning at få liget fisket op, og på en
trækvogn kørtes det til kapellet.
Rederiet blev underrettet, for at der
snarest kan blive taget bestemmelse om
jordefærden.
Ærø Avis den 27. maj 1926:
Den tyske sømands jordefærd.
En smuk højtidelighed.
Under ualmindelig stor deltagelse – særlig
fra den marstalske sømandsstand – jordedes
den omkomne tyske sømand, Frederich
Wilhelm Schrøder i dag på Marstal
Kirkegård.
Følget udgik fra det gamle kapel. Forrest
gik et halvt hundrede unge piger og
strøede blomster, og foruden at kisten var
dækket med mange smukke kranse – bl.a.
en signeret fra kommunalbestyrelsen –,
bar mange i følget kranse til graven.
Efter at kisten var sænket i graven og
man havde sunget salmen: »Gud skal alting
mage,« talte pastor Bülow ud fra ordet:
Græd så sagtelig over en død; thi han
er kommet til rolighed.
Vi står overfor livets store alvor. En ung
mand fra et fremmed land nærmede sig
Danmarks kyst om bord på et skib, intet
anende om, at her ville han finde sin død.
Han var pligtopfyldende i sin gerning til
sidste øjeblik. Udenfor Ærøs kyst fandt
han sin død, og nu skal han stedes til hvile
i Danmarks jord.
Og selv om vi ikke kender hans slægt-
32
ninge og venner, kan vi alligevel sætte os
ind i deres sorg. Det må dog være dem en
trøst, at hans lig blev fundet, at det ikke
førtes bort med strømmen til det store
ukendte, men at det kan hvile i hellig jord.
Vore tanker går til disse mennesker, og
vi vil bede Gud trøste dem i deres store
sorg.
Det er livets store alvor, vi står overfor,
og det tvinger os til at bøje vore hjerter
imod Gud. Ingen ved, hvornår dødsbudskabet
kommer til os. Hør det, I unge og
gamle sømænd. Vi trænger alle til at høre
vor frelsers: »Kom! At vi, når dette »Kom«
sidste gang lyder til os, kan finde hvile i
hans favn, kan gå ind til vor frelsers herlighed.
Amen!«
Efter jordpåkastelsen sang man: Klokken
slår.
Nedenstående skrevet med kursiv er afskrift
af Marstal Søfart 1925-2000:
Den 26. April 1926 strandede S/S »Landeek«
af Hamborg Capt. Kruse ved Torskedybet
– Marstal-farvandet, ved 12 tiden
Middag. Der var haard Kuling af Øst og ca.
2 Fods Højvande. Straks efter Grundstødningen,
løb Toldvæsenets Motorbaad
ud, hvor Formanden for Marstal Bjergelaug
tog med ud til Skibet. Kommen ombord
tilbød man Assistance, men det blev
afslaaet, men man blev alligevel ombord,
og i mellemtiden kom Fisker Rasmussen
med sin Fiskebaad (altså ANNE KAROLINE
– G.E.R.) paa siden af Skibet. Mandskabet
paa Damperen satte nu sin Jolle i vandet og
førte et Varpanker ud, men som de straks
hev om bord, da det ikke holdt. De tog nu
deres Bagbord Bovanker samt ca. 30 Favne
Kæde + ca. 50 favne Vejer (wire – GER)
og førte ud; men da de vilde lade Ankeret
gå, skete der den Ulykke at Jollen kæntrede
og Ankeret tog Jollen med til Bunds, nu laa
baade Kapt. og Styrmanden samt Matrosen
der. Så hurtig som muligt sprang Rasmussen
i sin baad samt Formanden C.
Herup, man roede og sejlte af alle Kræfter