Vi sejlede bare - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

værre, og den stakkels kok var ganske forfærdelig
søsyg. Som vejret var, kunne vi
ikke få ham forud, jeg sagde til skipper, at
jeg ville lægge ham ned i min køje. Jeg fik
ham ned og fik det våde tøj af ham, tog et
tæppe på skippers sofa og pakkede ham
ned og så ned i min køje, hvor jeg dækkede
ham godt til. Jeg stod og så lidt på
ham, og der gik ikke mange minutter, før
han sov. Da han vågnede efter 6 timer,
kunne han ikke forstå, hvor han var. Han
kunne overhovedet ikke huske, at han var
blevet lagt ned i min køje. Ricard havde
da nået at få noget tørt tøj hen til ham, han
var stadigvæk lidt bleg, men ellers frisk, og
han blev aldrig søsyg senere. Det blev
aften, og efter nogle timer kunne vi sætte
fuldt sejl på.
Efter 6 dage nåede vi Kotka. Da vi
skulle til at losse, fik vi et større arbejde.
På grund af det meget dårlige vejr var der
kommet vand i lasten, så kridtet var blevet
næsten som beg eller kit. Vi kunne
umuligt grave det ud med det værktøj, vi
havde. Vi fik noget specielt værktøj fra
land samtidig med, vi fik en mand ekstra
til hjælp. Ham havde vi både til losningen
og til at gøre lastrummet rent. Det var
noget slemt klister, som det tog et par
dage at komme af med, og så skulle lastrummet
tørre et par dage, så det var en sej
omgang. Det var blevet meget varmt, så
lastrummet tørrede hurtigt.Vi blev så lagt
ud på strømmen, hvor vi skulle laste fra
pramme. Det var midsommeraften, og der
var bål på alle småøerne rundt omkring.
Både sejlede rundt med tændte fakler og
med masser af musik, det varede den halve
nat – det var flot. Næste morgen fik vi
så påbegyndt lastningen, det tog et par
45
dage. To finske kvinder og to mænd hjalp
os, de arbejdede utrolig hurtigt.Vi var færdige
med at laste kl. 19. Vi fik så surret
dækslast og gjort søklar, og kl. 22.30 sejlede
vi. Vi havde en fin rejse på 5 dage
med god vind, motoren slog ikke et fejlslag,
så skipper var ovenud godt tilfreds.
Jeg havde det ikke så godt, da jeg var
blevet ganske forfærdelig forbrændt på
ryggen, mens vi havde ligget i Kotka. Jeg
fik høj feber og måtte have doktor, da vi
var kommet hjem til Danmark. Han smurte
min ryg med et eller andet, som hjalp
ganske utroligt.
De senere rejser erindrer jeg ikke meget
om, så der har ganske givet ikke været
nogen problemer.
Vi havde en fin lille samtale med skipper,
da vi afmønstrede. Det sidste, jeg hørte
til ALTHÆA, var, da forhyringsagenten
ringede og spurgte, om jeg ville tage med
som motorpasser, da skibet var solgt til
Sverige, hvilket jeg svarede nej til.
Det er så en del af det, jeg har oplevet
ombord på ALTHÆA på ondt og godt – absolut
mest godt.
Noter:
1. Ideen med, at vandet sprøjtes ind i forbrændingskammeret
på det varme tændhoved samtidig med
brændstoffet, er, at så bliver det til damp, – og dermed
giver det mere kraft til forbrændingen. Men
man fandt ud af, at dette forårsagede tæring, derfor
gik man væk fra systemet.
2. »Revers« er en tromle, der kører med skrueakslen
rundt. Når der bliver bremset med et bremsebånd,
går skrueakslen baglæns.
3. Her det samme som ovenfor. På større og nyere
skibe kan »backgrejet« være vendbare skrueblade.
4. Forsejl.
5. Skydelem ved nedgangen til lugaret.