Vi sejlede bare - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

Resten af turen til Lohals
Det havde været en lang søvnløs tid – også
for skipper, men efterhånden havde vi da
fået sovet lidt. Da vi så efter nogle dage så
Møns Fyr, var det ligesom humøret steg
nogle grader.
Vi kom ned rundt om Møn og ind ad
Grønsund, hvor vi havde så stærk modstrøm,
at motoren gik mere og mere for at
sejle strømmen op. Det havde jeg det ikke
særlig godt med, men vi kom da igennem.
Vi fik sat de sejl, der var brug for, jeg ville
se, om lejet havde kunnet tåle den tur, så
jeg standsede motoren, lukkede op og
kunne mærke, at lejet kun var håndvarmt.
Da jeg havde fået startet motoren igen og
kom op fra motorrummet, sagde jeg til
skipper, at han godt kunne give motoren
fuld kraft, men det ville han ikke. Kør De
nu, ligesom De har gjort hele tiden, sagde
han, så det gjorde jeg så.
Motoren fik fuld kraft det sidste stykke
til Lohals og lige så snart, vi havde for-
43
tøjet, gik jeg igen ned for at se efter, hvordan
lejet havde det. Det var ikke mere
varmt end, jeg kunne holde på det. Så jeg
sagde til skipper, nu har vi noget, der kan
køre, vi behøver ikke være bange for lejet,
men uha, det kunne vi da ikke tage ud at
sejle med, sagde han.
Han forklarede en hel del om skibstilsyn,
love og regler. Jeg kunne godt se, at
det med læder i lejet var noget brok. Så
blev der sendt bud efter en montør. Ham,
der kom, var en stor mand, der hed Bill,
han var utrolig imponeret af, at vi havde
sejlet så mange døgn på en træskostøvle.
Bagefter kan man jo grine af det.
Min gamle KNUTHENBORG
Vi blev klar til afsejling og gik til Mariager
efter cement til Nykøbing F. Da vi havde
udlosset, lå vi dér et par dage, så kom
skipper og sagde, at vi kunne få en last
kridt til Kotka og træ med tilbage. Det er
da en halvlang tur, sagde jeg så. Han tog
4 mst. sk KNUTHENBORG, bygget på Bandholm Skibsværft til lokalt rederi 1919 og afhændet
til Norge 1924 (Foto: KH).