Læs Børn&Unges tema om Matematik og Science (pdf - Bupl

21. marts 2013 44. årgang l www.bupl.dk 

Børn& 

unge06 

Tema: 

matematik 

& science 

12-23 

90 pædagoger har mistet dagpengene 

Kunstner satte fuld knald på farver og former 

Millioner til ny forskning i børns og unges trivsel 

6 

28 

32 

guide 

Stå sikkert 

til søs 34 

Undersøg 

verden

Indkaldelse af 

medlemmer til 

BUPL’s Etiske Råd 

Har du viden om etik og lyst til at blive 

medlem af BUPL’s Etiske Råd? 

Frem til den 2. april 2013 er der mulighed 

for at foreslå medlemmer til Etisk Råd. 

For at blive medlem af BUPL’s Etiske Råd 

skal man være medlem af BUPL og have 

viden om etik. 

Rådets formål er at rejse etiske debatter 

om aktuelle pædagogiske dilemmaer. 

For at foreslå medlemmer til rådet skal du 

kontakte din lokale BUPL-fagforening. 

BUPL’s Etiske Råd skal i kongresperioden 

2013-2015 sammensættes af 3 medlemmer 

valgt i BUPL og 5 medlemmer, der til dagligt 

arbejder i den pædagogiske praksis. 

Eksterne eksperter inddrages på ad 

hoc-basis. 

Læs mere om BUPL’s Etiske Råd og 

det etiske grundlag for pædagoger på 

bupl.dk/etiskraad 

www.bupl.dk 

Foto: Hanne Loop 

indhold 

Børn&unge 

redaktion Redaktionschef Lene Søborg, art director 

Eva Krebs Larsen, journalist Vibeke Bye Jensen, 

journalist Steffen Hagemann, journalist Trine Vinther 

Larsen, journalist Julie Hardbo Larsen. 

Korrektur ved Karen Altschul. 

Ansvarshavende redaktør: Ida Thuesen Nielsen 

Telefon 3546 5100 

Adresse Blegdamsvej 124, 2100 København Ø 

Mail b&u@bupl.dk 

Annoncer Marianne Földvary og Niels Juul Pedersen 

Forside Gitte Sofie Hansen 

Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der 

indsendes uopfordret. 

udgiver 

Mikkel mistede 

dagpengene 

90 af de 10.000, der har 

mistet dagpengene efter 

årsskiftet, er pædagoger. 

Mød Mikkel, Vibeke og 

Dorthe, som forsøger at 

holde modet oppe, men 

det er ikke altid nemt, 

når så mange kæmper 

om jobbene. 

6 

nyheder 

6 Mød tre pædagoger, der har mistet dagpengene 

8 Institutioner: Akutledige er velkomne hos os 

9 Knap 10.000 er faldet ud, og flere kommer til 

10 Kommuner vil mangle millioner fra forældre 

11 OK13: Afstemning sat på stand by 

øjeblikket 

24 Sikkerhed til lands med nye veste 

inspiration 

28 Fuld knald på farver og former 

34 Stå sikkert til søs med børn og unge 

faste sider 

26 Opslagstavlen 

39 Tegneserie 

40 Nye børnebøger 

42 Læserbreve 

43 BUPL MENER 

»Den slags frontalangreb på den 

danske model er vi ikke tjent med 

i fagbevægelsen.« 

Henning Pedersen, formand BUPL 

Forretningsudvalget Formand Henning Pedersen, 

næstformand Birgitte Conradsen, hovedkasserer Lasse 

Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Allan Baumann, 

Mette Aagaard Larsen. 

Tryk Stibo Graphic 

Kontrolleret oplag: 66.766 ISSN: 0006-5633 

udgivelse i ugerne 2, 4, 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 

32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. 

Ved problemer med levering kan du sende en mail til 

levering@bupl.dk 

tema 

34 

guide: Stik sikkert 

til søs med ungerne 

Efter den tragiske ulykke med 

elever fra Lundby Efterskole 

i Præstø Fjord er reglerne for 

sejlads skærpet betydeligt. 

Dem skal du være opmærksom 

på, hvis du sejler med 

børn og unge i alt andet end 

svømmehaller og badekar. 

16 

Mit mål er at vække en interesse i 

børnene. Jeg bliver glad, når de møder 

om morgenen og spørger, om vi skal 

lave forsøg i dag.« 

Hanne Hougaard, pædagog, Børnehaven Orkestervej 

Fuld knald 

på farver og 

former 

Den bornholmske 

kunstner Anne 

Cirkola ved en masse 

om farver. Pædagogerne 

i daginstitutionen 

Skatteøen 

ved en masse om 

børn. Sammen har 

det skabt et unikt 

univers af former og 

farver. Men ikke uden 

sværdslag. 

Foto: Berit Hvassum28 

overblik 

matematik & 

science 

2 BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 3 

Foto: Jens Hasse 

12 Intro 

14 Børn er fødte matematikere 

Tidligt fokus på børns matematiske sans 

hjælper dem til en bedre forståelse af 

verden, mener eksperter. 

15 Fik øjnene op for matematik 

I Nærum Menighedsbørnehave arbejder 

pædagogerne bevidst med matematisk 

forståelse i hverdagen. 

16 Sådan bliver børn nysgerrige 

Børnene lærer om mål, vægt, farver og 

former ved at bruge kroppen og hænderne 

på legepladsen i Randers. 

18 Find svarene sammen 

Tre eksperter bag scienceprojekt har fokus 

på, at pædagoger skal undersøge de 

store spørgsmål sammen med børnene. 

20 Tror du, den er død? 

Det store spørgsmål stiller Gartneriets 

børn og pædagoger hinanden, da de har 

fundet en snegl på den frosne jord. 

22 Kort og godt 

Fakta og idéer til at komme i gang med 

at arbejde med science og matematik.

Hage- og savlesmække 

Hagesmække 30 x 50 cm i en slidstærk kvalitet m/ bindebånd eller 

trykknap. 100 % bomuldsfrotté. Øko-Tex 100 godkendt. 

Vandtætte hage- og savlesmække med stor sugeevne. Fremstillet i 

hvid eller blå frottéplast uden phthalater. Hagesmække 30 x 50 cm, 

savlesmække 23 x 26 cm m/ trykknapper. 

Tønnesen A/S · Frydensbergvej 13 · DK-3660 Stenløse 

Tlf: +45 47 12 54 54 · Fax: +45 47 12 54 60 · www.b-toennesen.dk 

4 BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 

næste kursusstart: 

Torsdag d. 26. april 2013 

Guitaren 

i Børnehaven oG vuGGestuen 

Bliv bedre og mere sikker når du bruger din guitar sammen 

med ungerne, og få nogle fif til andre måder du kan bruge 

guitaren på, når du laver rytmik. 

På dette kursus lærer du: 

at blive bedre til at bruge guitaren at bruge guitaren til 

at akkompagnere sammen med en at akkompagnere 

børnesange på din kazoo på en sjov børnene når de spiller 

guitar. 

Hovedlogo 

og kreativ måde. på instrumenter. 

vi arbejder med børnesange. 

Gennem kurset lærer du nogle enkle, 

og yderst anvendelige, rytmer du 

kan bruge til mange sange, og samtidig 

lærer du at sætte tonearten, så 

den passer til børnenes stemmer. 

Læs mere på www.rytmiskcenter.dk/efteruddannelse 

Variant af hovedlogo 

Tvunget i børnehave 

259 børn med indvandrerbaggrund var i 2012 så dårlige 

til dansk, at deres forældre fik et valg: Send jeres barn i 

en dansk institution, eller vi trækker jer i børnepenge. I 

kun 4 af de 259 sager endte det med, at kommunen brugte 

økonomisk sanktion. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. 

Muligheden for at stille forældrene over 

for dette valg har eksisteret siden 1. januar 2012. 

34 

… milliarder kroner. Så mange penge har Danmarks 

kommuner tilsammen stående på deres opspa ringer. 

Der har aldrig ligget så mange penge i de nuværende 

kommuners pengekasser. Alene København har 9 

milliarder kroner liggende på kiste bunden, viser 

beregninger fra Altinget.dk. 

Arbejdstider er vidt 

forskellige 

Lærernes arbejdstidsregler skal ’normaliseres’, så de 

ligner de regler, alle andre offentligt ansatte har. Det 

har været budskabet fra Kommunernes Landsforening og 

finansminister Bjarne Corydon (S) i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. 

Men ifølge arbejdsmarkedsforskere 

findes der ikke noget ’normalt’ i de offentligt 

ansattes arbejdstidsregler, skriver Altinget.dk. 

»Der er stor forskel på, hvordan arbejdstidsreglerne 

ser ud i det offentlige, og derfor er det noget pjat, når 

arbejdsgiverne siger, at lærerne er de eneste uden 

normale arbejds tidsregler,« siger Flemming Ibsen, 

arbejdsmarkeds forsker ved Aalborg Universitet. 

En lignende melding kommer fra Jesper Due, arbejdsmarkedsforsker 

og professor ved Københavns Universitet. 

»I modsætning til eksempelvis sygeplejerskerne består 

lærernes arbejdstid også af den tid, som ligger uden for 

skoletiden. Det er jo ikke tale om samlebåndsarbejde,« 

siger Jesper Due til Altinget.dk. 

Foto: Colourbox 

»Vi har rigtig mange kvindelige 

ledere på betydningsfulde poster 

med stort ansvar både i økonomi og 

medarbejdere, hvor jeg tænker: Det 

er fuldstændigt latterligt, at de ikke 

får højere lønninger, end de gør.« 

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, til Avisen.dk 

På kvindernes internationale kampdag 

8. marts blev der sat fokus på forskellen 

mellem kvinders og mænds løn. Sygeplejerskernes 

formand havde i dagens anledning 

fokus på kvindelige ledere. Løngabet mellem 

mænd og kvinder har de seneste 40 år 

Unge strømmer ind i a-kasserne 

På to år er antallet af studerende og elever, 

der er medlem af en a-kasse, steget fra 

37.500 til 90.000. Det viser nye tal fra AK-Sam- 

virke, der er a-kassernes branche organisation. 

Mange af de nye medlemmer er under uddan- 

nelse, og det er en af forklaringerne på, at a- 

kasserne, herunder også BUPL-A, tilsammen 

har fået flere medlemmer fra 2011 til 2012. 

Det er nemlig blevet en god forretning for 

studerende at blive medlem, siger direktør 

Verner Sand Kirk, AK-Samvirke. 

»De kan sikre sig en ekstra måneds dag- 

penge, hvis de ikke får arbejde, når de er 

færdige. Det ser mange som en fordel,« siger 

Verner Sand Kirk. 

De FIK FleST nye MeDleMMer FrA 2011 TIl 2012 

ligget på 15-20 procent. En lønkommission 

konkluderede i 2010, at lønforskellen primært 

skyldes, at kvinder arbejder med mennesker i 

den offentlige sektor, hvor de har lavtlønnede 

job uden stor status. 

Siden august 2009 har det været muligt for 

unge under 30 år, der er under uddannelse, 

at blive optaget i en a-kasse uden at betale 

kontingent. Hvis de starter arbejdslivet som 

færdig uddannede uden at have et job, kan 

de få dagpenge med det samme, svarende til 

14.000 kroner. Hvis man først melder sig ind, 

når man er færdiguddannet, går der en måned, 

inden man får ret til dagpenge. 

Det er især akademikernes a-kasser, der har 

oplevet stor medlemsfremgang, men også FTFmedlemmers 

a-kasser har fået markant flere 

medlemmer. Til gengæld mister a-kasserne 

på LO-området tusindvis af medlemmer, viser 

analysen fra AK-Samvirke. 

Fagforening Medlemmer i 2011 Medlemmer i 2012 Fremgang 

BUPL’s A-kasse 57.597 57.834 + 0,4 % 

Lærernes a-kasse 72.159 72.744 + 0,8 % 

FTF-A 125.320 27.343 + 1,6 % 

Kristelig A-kasse 182.976 186.123 + 1,7 % 

Byggefagenes A-kasse 17.329 17.646 + 1,8 % 

Socialpædagogernes A-kasse 33.689 34.296 + 1,8 % 

Teknikernes A-kasse 25.200 25.747 + 2,2 % 

Min A-kasse 42.491 43.489 + 2,3 % 

AJKS 20.887 21.418 + 2,5 % 

Ledernes A-kasse 94.934 98.016 + 3,2 % 

DSA 81.109 83.907 + 3,4 % 

Ingeniørernes A-kasse 73.818 77.712 + 5,3 % 

Magistrenes A-kasse 55.586 59.082 + 6,3 % 

Akademikernes A-kasse 92.792 98.728 + 6,4 % 

Det Faglige Hus A-kasse 76.710 81.838 + 6,7 % 

CA a-kasse 40.335 45.083 + 11,8 % 

Kilde: AK-Samvirke marts 2012 

Pressefoto 

kort nyt 

Skolesucces 

afhænger af 

frivillige 

Der bliver brug for tusindvis af 

frivillige, hvis regeringens 

forslag om en åben helhedsskole 

skal blive en stor succes. De frivillige 

skal komme fra de lokale badmintonklubber, 

fodboldklubber, 

musikskoler eller museer. Men 

de kan også komme fra virksomheder 

og pensionistklubber. 

Det var budskabet fra børne- 

og undervisningsminister 

Christine Antorini (S) på et af 

hendes debat møder om reformen 

af folke skolen. Ifølge ministeren 

bliver det nødvendigt at inddrage 

tusind vis af frivillige, hvis 

de lange skoledage skal hænge 

sammen og give dybere mening. 

»Målet er at skabe en åben skole, 

hvor børnene kommer ud i verden, 

og hvor verden får lov til at komme 

ind på skolerne. Derfor skal vi 

bruge alle de ressourcer, der er i 

lokalområdet,« sagde hun. 

Ministe- 

»Målet er at renhenvi- skabe en åben ste til en 

skole, hvor 

’morfarordning’, 

børnene kommer 

som de har 

ud i verden.« 

i Finland. 

Christine Antorini (S), 

»Her giver 

børne- og 

pensione- 

undervisningsminister 

redeskolelærere en 

hånd med i undervisningen og 

hjælper til, hvor der er brug for 

det. Man kunne også forestille 

sig, at en pensioneret tømrer 

gav en hånd med i udskolingen og 

hjælper de skoletrætte drenge,» 

siger Christine Antorini, som 

dog understreger, at det ikke er 

et krav, at alle skoler skal inddrage 

frivillige eller foreninger 

i undervisningen. Det er i sagens 

natur ganske frivilligt. 

5

6 

DagpengefælDen 

Siden stramningerne af dagpengesystemet trådte i kraft, er 90 

pædagoger faldet ud af dagpengesystemet. Tre af dem er Mikkel, 

Vibeke og Dorthe, der nu alle er på kontanthjælp. 

Af Mikkel Prytz, b&u@bupl.dk 

Sendt ud i uvisheden 

Jeg kan jo ikke bare give op 

Mange tak for din ansøgning. Der 

er 150 ansøgere til jobbet. 

Den besked har Mikkel Klaus Løjborg 

fået adskillige gange, siden han blev 

fyret for nogle år siden. 

»Selvom jeg prøver at holde modet 

oppe, er det ved at være surt at få den 

samme besked. Jeg ser det som en halv 

sejr bare at komme igennem nåleøjet og 

blive blandt en af de seks, der kommer 

til samtale,« siger han. 

Mikkel Klaus Løjborg har det bedst 

med at have noget at stå op til om morgenen. 

Som dagpengemodtager falder 

man let ind i en dårlig rytme, fortæller 

han, og derfor har de bedste perioder 

for ham været, når han har været i aktivering 

og praktik. 

Da tidspunktet nærmede sig, hvor 

Mikkel Klaus Løjborg ville ryge ud af 

dagpengesystemet og komme på kontanthjælp, 

fyldte én bekymring særligt 

meget i hans hoved: Ville han kunne 

beholde sin ejerlejlighed? 

»Det var en lettelse for mig at finde 

ud af, at jeg godt kunne blive boende. 

Men hele forløbet var kaotisk, og ingen 

havde styr på min situation. Jeg 

blev først varslet om, at jeg var med i 

akutjobforløbet, da jeg var røget ud af 

dagpengesystemet,« fortæller Mikkel 

Klaus Løjborg. 

Nu har han fået tilknyttet en akutvejleder, 

som formidler kontakter til 

institutioner og forsøger at lave aftaler 

på hans vegne. 

»Og det er fint nok. Men jeg er stadig 

én blandt 150 ansøgere,« siger han. 

Den ledige pædagog håber på at finde 

et job med løntilskud, for det er lettere 

at søge arbejde, når man kan skrive i 

sit CV, at man har noget at lave. Det 

er for sent for ham at sætte sig tilbage 

på skolebænken og tage en ny uddannelse. 

Det kender han sig selv godt nok 

til at vide. Men han er ikke bleg for at 

søge uden for pædagogfaget, hvis der 

åbner sig en mulighed inden for andre 

brancher. 

»Jeg har tænkt over, at jeg som gammel 

soldat måske kan finde et vagtjob, 

hvis jeg kan få de specialkurser, der 

kræves. Det handler for mig om at blive 

ved med at søge. Jeg kan jo ikke bare 

give op,« siger han. n 

Mikkel Klaus løjborg, født 1977, bor i næstved, mistede 

dagpengeretten 6. januar. Søger job i løntilskud. 

Foto: Hanne Loop 

Jeg har valgt at være positiv 

Vibeke Juhl Wulff, født 1965, bor i Skanderborg, 

mistede dagpengeretten 13. januar. 

Tager et halvt års diplomuddannelse. 

216 timer kostede Dorthe dagpengene 

Dorthe, født 1975, bor i Sønderjylland, 

mistede dagpengeretten 20. januar. Hun 

er nu i virksomhedspraktik. 

Træls og hård. Sådan beskriver 37-årige 

Dorthe sin tilværelse de seneste år, hvor 

hun har været ledig på dagpenge med to børn. 

»Der er ting, vi må sige nej til. Ferie kom- 

mer vi heller ikke på. Det sætter sit præg på 

vores liv, og det er jo ikke, fordi jeg ikke vil 

have et arbejde og ikke gør noget for at få det,« 

siger Dorthe, der både har en uddannelse som 

køkkenassistent og pædagog bag sig. 

Siden hun blev færdiguddannet har hun 

haft flere vikariater og været på barsel to 

Det kan være svært at se det positive i 

situationen, når man som arbejdsløs 

pædagog mister sine dagpenge på grund af 

de nye regler og i stedet må søge om kontanthjælp. 

Men Vibeke Juhl Wulff insisterer på 

at gøre forsøget. 

»Jeg er heldigt stillet, for jeg har en god 

familie og gode veninder, som bakker mig 

op i de valg, jeg træffer. Jeg har valgt at være 

positiv. Det kan man selvfølgelig ikke være 

hver dag, men man kan godt være bevidst om 

at prøve at se det gode i sin situation,« lyder 

det fra pædagogen. 

Hun arbejdede i mange år i en SFO, men 

støjniveauet blev for højt for hende, og hun 

måtte finde noget andet at tage sig til. Så 

fandt hun job i en institution for udviklingshæmmede 

voksne. Men der var meget vold, 

og efter en sygemelding med en forstuvet 

tommelfinger kunne Vibeke Juhl Wulff se, 

at hun ikke kunne blive i sit arbejde. 

Hun fik ansættelse som støttepædagog for 

et barn i skolen. Men barnet blev meldt ud, 

og i mellemtiden var der indført ansættelsesstop 

i kommunen, så Vibeke Juhl Wulff 

måtte starte forfra endnu en gang. Det blev 

gange. Men hun har ikke været så heldig at 

finde fast arbejde. Sidst, hun blev ledig, var i 

april 2012. Hun har sendt op mod 200 ansøgninger 

af sted siden. 

»Men de fleste gange er man bare endnu 

en i bunken. Der er rask væk et sted mellem 

100 og 300 ansøgere. En enkelt gang er jeg 

blevet kaldt til samtale, men fik ikke jobbet,« 

fortæller Dorthe. 

spænder livremmen ind. Nu må Dorthe 

og hendes familie spænde livremmen ind 

endnu et hak, for i januar faldt hun for de 

nye dagpengefrister og kom i stedet på kontanthjælp. 

Den arbejdsløse pædagog var be- 

til et job i en specialklasse med mulighed for 

forlængelse, men den mulighed eksisterede 

ikke, da det kom til stykket. Og siden da har 

der ikke været arbejde at finde for den erfarne 

pædagog. 

»Selvom jeg forsøger et år mere, er det ikke 

realistisk, at jeg får arbejde som pædagog, 

for der er mange om buddet. Man må gå andre 

veje, når den vej, man følger, ikke fører 

til et job. Og jeg er begyndt at erkende, at 

pædagogvejen er endt blindt for mig,« siger 

Vibeke Juhl Wulff. 

Derfor har hun gennem et stykke tid haft 

fokus på at uddanne sig. Da ledige som 

Vibeke Juhl Wulff fik mulighed for et halvt års 

uddannelse med en særlig ydelse, slog hun til 

med det samme. Nu følger hun et modul på 

diplomuddannelsen til erhvervs-, karriere- og 

uddannelsesvejleder. 

»Jeg håber på at stå stærkere efterfølgende, 

men hvis jeg stadig ikke kan finde arbejde 

bagefter, vil jeg forsøge at få resten af uddannelsen 

betalt eller se, om jeg selv kan få 

den finansieret. Jeg får i hvert fald ikke noget 

arbejde af at stå stille,« lyder det fra Vibeke 

Juhl Wulff. n 

kymret over skiftet og bad derfor jobcentret 

om et møde. 

Hun manglede kun 216 timers arbejde for 

at kunne få en ny periode på dagpenge. Ikke 

fordi hun gerne vil være på dagpenge. Allerhelst 

vil hun have et fast arbejde og blive der i 

mange år. Men dagpenge er stadig bedre end 

kontanthjælp. Forskellen inden skat er 4.000 

kroner om måneden for Dorthe, og det kan 

mærkes, når man ikke har meget i forvejen, 

som hun siger. 

Men beskeden fra jobcentret var, at de ingenting 

kunne gøre. Nu tærer den psykiske 

effekt af at være kontanthjælpsmodtager på 

Dorthe. 

BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 7 

Foto: Jens Hasse

DagpengefælDen 

»Jeg føler mig halvt umyndiggjort. Jeg ved 

en masse og kan en masse, men jeg må ingenting. 

Mange siger, at det er noget bøvl 

med dagpenge, men i sammenligning med 

kontanthjælp er det ingenting.« 

en i mængden. I dag, hvor langt de fleste 

stillinger søges via mail eller nettet, er det 

svært for Dorthe at skille sig ud fra mæng- 

Institutioner: De akutledige 

er velkomne hos os 

8 ud af 10 institutioner er klar til at ansætte akutledige. Det 

viser en rundringning, som Børn&Unge har foretaget. De vil 

endda foretrække dem frem for almindelige ansøgere, hvis 

kvalifikationerne er på plads. 

Af Mikkel Prytz, b&u@bupl.dk 

Når de arbejdsløse pædagoger Mikkel, 

Vibeke og Dorthe søger deres næste 

akutjob, vil deres ansøgninger blive læst godt 

igennem af institutionslederne. Arbejdspladserne 

er klar til at tage imod de akutledige 

og lader sig ikke på forhånd afskrække af, 

at ansøgerne har været længe væk fra det 

ordinære arbejdsmarked. 

Sådan svarer 8 ud af de 10 institutionsledere, 

som Børn&Unge har været i kontakt 

med i en rundringning til institutioner med 

opslåede akutjob. 

»Det behøver ikke at være negativt, at man 

er akutledig. I øjeblikket har jeg en pædagog 

i jobtilbud, som jeg godt kunne finde på at 

ansætte på et senere tidspunkt. Hun bliver 

akutledig til maj, og hendes eneste mangel 

er, at hun blev færdiguddannet på det forkerte 

tidspunkt og er meget ung,« fortæller 

Hanne Jensen, SFO-leder i Rollingen i Faxe 

Kommune. 

Jonas Feldbæk Nielsen er områdeleder i 

Rudersdal Kommune, hvor Børnehuset Sjælsø 

den. Hun vil gerne ringe til arbejdspladsen 

og besøge den, inden hun sender sin ansøgning. 

Men hun er nødt til at tænke på benzinpriserne 

og telefonregningen. 

Dorthe har allerede søgt flere akutjob, men 

har ingen fidus til ordningen. 

»Jeg har en mistanke om, at nogle arbejdspladser 

slår stillingen op som akutjob for at 

undgå akutledige. De vil undgå at få en med- 

for nyligt søgte en pædagog. Han har netop 

ansat en akutledig i en anden stilling og synes 

ikke, at de akutledige skiller sig væsentligt 

ud fra det øvrige felt. 

»Folk har generelt en blandet erfaring, når 

de søger. Nogle har i en periode været ude i 

det private erhvervsliv og søger nu tilbage. 

Det er sjældent, at vi får en meget strømlinet 

ansøgning med stor erfaring fra den samme 

arbejdsplads,« siger han. 

akutledige har førsteret. De 10 institutionsledere 

svarer generelt, at det er ansøgernes 

kvalifikationer og deres match med 

den efterspurgte profil, der er afgørende for, 

om de får jobbet. 

På syv af institutionerne vil man dog foretrække 

en akutledig, hvis man står med flere 

kandidater, der er lige egnede til stillingen. 

Steen Kjeldsen, der er dagtilbudsleder i 

Svendborg Kommune og for nyligt søgte en 

pædagog til Thurø Børnehave, forklarer situationen 

på denne vis: 

arbejder ind, der har været væk fra arbejdsmarkedet 

i et stykke tid. Hvis jeg søger en 

stilling, der ikke er et akutjob, prøver jeg at 

lade være med at vise, at jeg har været ledig 

i et stykke tid,« siger hun. n 

Dorthe har bedt om ikke at få sit efternavn nævnt i artiklen. 

Derfor misteDe mikkel, Vibeke og 

Dorthe Deres Dagpenge 

VK-regeringen besluttede sammen med 

Radikale Venstre i 2010 at halvere dagpengeperioden 

fra fire til to år. Ændringen 

skulle være trådt i kraft i 2012. Den 

nuværende S-SF-R-regering forlængede 

dagpengeperioden med et halvt år for 

dem, der blev ramt først af ændringen, 

og indførte senere akutpakke 1, 2 og 3. 

Næsten 10.000 ledige mistede dagpengeretten 

i de første to måneder af 

2013. Heriblandt 90 BUPL-medlemmer. 

»Hvis vi har folk til samtale, hvor der ikke 

er meget, der skiller dem ad, vil det tælle til 

ansøgerens fordel, at vedkommende er udfaldstruet.« 

tvunget til akutjob. Samtlige institutioner 

i rundringningen forklarer, at de af 

kommunen var forpligtet til at slå den ledige 

stilling op som akutjob. 

Det stemmer godt overens med det billede, 

KL har af kommunernes opbakning til akutjobordningen. 

Chefkonsulent Jakob Jensen forklarer, at der 

til og med uge 7 var slået 4.500 kommunale 

akutjob op, og at alle landets kommuner på 

nær én har bidraget til antallet. 

»Kommunerne har bakket op om akutjobordningen 

på forskellig vis. Hovedmodellerne 

er, at man har valgt at slå alle stillinger, alle 

midlertidige stillinger eller alle nye stillinger 

op som akutjob,« forklarer Jakob Jensen. n 

9.600 

har mistet dagpengene 

De 90 pædagoger, der har mistet dagpengene i år, 

er langt fra de eneste. I januar mistede ca. 5.500 

ledige dagpengene. I februar har 4.177 ledige mistet dagpengene, 

viser den nyeste optælling fra a-kasserne og 

AK-Samvirke. Dermed nærmer antallet af ledige, der har 

mistet dagpengene som følge af dagpengereformen, sig 

næsten 10.000 efter blot to dagpengemåneder. 

Der er et lille lys forude. Verner Sand Kirk, direktør i AK- 

Samvirke, vurderer, at antallet af ledige, der månedligt vil 

miste dagpengene frem mod juli, efterhånden vil falde. 

»Lige nu ser vi effekterne af den meget hårde indfasning, 

som regeringen og forligspartierne bag dagpengereformen 

har valgt. Efterhånden, som vi kommer længere 

hen på året, vil antallet af ledige, der mister dagpengene, 

heldigvis falde. Men i det første halve år af 2013 vil vi lande 

på flere end de 23.000, som regeringen nu har opjusteret 

deres skøn til,« vurderer Verner Sand Kirk, som advarer: 

»Lige nu bliver de ledige, der mister dagpengene, reddet 

af uddannelsesydelsen, men den mulighed forsvinder til 

juli. Herefter vil mindst 1.500 ledige miste dagpengene hver 

måned. Så problemet fortsætter uanset hvad,« siger han. n 

antal Der har mistet Dagpengeretten 

Rammes forskelligt 

Den enkelte arbejdsløse pædagog, der ryger ud af dagpengesystemet, 

rammes præcis lige så hårdt som 

alle andre. Men som gruppe er pædagogerne ikke nær 

så udsat som for eksempel medlemmer af 3F’s a-kasse 

og medlemmer af HK’s a-kasse. Det viser statistik fra 

AK-Samvirke, der er paraplyorganisation for a-kasserne. 

Pædagogerne udgør 2,7 procent af alle dagpengeforsikrede. 

De udgør dog kun 0,9 procent af de forsikrede, 

som har mistet deres dagpenge. 

Omvendt er det for medlemmerne af 3F’s a-kasse: De 

udgør 12.5 procent af de forsikrede og hele 32 procent af 

dem, der er faldet ud af dagpengesystemet. Det vil sige, 

at cirka hver 3., der har mistet dagpengene de første to 

måneder af 2013, kommer fra 3F’s a-kasse. Hver 10. kommer 

fra HK’s a-kasse. Hver 8. kommer fra Kristelig A-kasse. n 

Inspiration til legepladsen 

STUDIETUR TIL BERLIN 

29., 30. og 31. maj 2013 

Vi skal besøge 2 børnehaver, 2 skoler og en byggelegeplads 

samt se mange af Berlins spændende offentlige legepladser. 

Studieturen foregår på cykel. 

Deltagerantal: 20 (10 ledige pladser tilbage) 

Pris: 1.900 kr. + moms (inkl. leje af cykel/cykelhjelm) 

Deltagerne betaler selv for fortæring, ophold og rejse. 

Guider: Gurli Sørensen, pædagog og bosiddende 

i Berlin og Benny Schytte. 

Tilmeldingsfrist: 24. april 2013. 

Studieturen arrangeres i samarbejde med 

HedeDanmark: www.legelandskaber.dk 

Se mere om studieturen: www.bennyschytte.dk 

eller ring på 21 46 56 14. 

LEGEPLADSENS PÆDAGOGIK 

Børns udeleg og legeformer 

Den voksnes rolle på legepladsen 

Pædagogiske aktiviteter på legepladsen 

Vaner, struktur og regler 

Ideer til leg og indretning af legepladsen 

Bestil et foredrag til pædagogisk dag, personalemøde 

(fyraftensmøde), forældremøde mv. 

www.bennyschytte.dk 

EN ANTOLOGI 

Denne bog indeholder 

15 kapitler, der på 

forskellig vis afdækker 

de etiske aspekter 

og udfordringer i 

pædagogisk arbejde. 

Pædagogers Etik 

koster 150 kroner. 

Bogen kan købes på 

bupl.dk eller ved 

henvendelse til: 

BUPLs forsendelse, 

tlf. 3546 5000 (10-15). 

8 BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 

9 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

374 

445 

5.472 

4.177 

Nov 2012 Dec 2012 Jan 2013 Febr 2013 

Kilde: AK-Samvirke i samarbejde med a-kasserne.

10 

folKeSKolereforM 

Kommunerne vil mangle millioner fra forældrene 

Kommunerne vil mangle flere hundrede millioner kroner fra forældrene, når pædagogiske 

aktiviteter med folkeskolereformen flyttes fra SFO og fritidstilbud til skoletiden. 

Af Julie Hardbo Larsen, jhl@bupl.dk 

Regeringen foreslår som en del af den nye 

folkeskolereform at flytte tid og aktiviteter 

fra fritidsordning og klub til folke skolen. 

Det er et problem for kommunerne. Hvis forslaget 

vedtages, vil kommunerne fremover 

mangle flere hundrede millioner kroner, fordi 

de ikke må opkræve forældrebetaling for de 

pædagogiske aktiviteter, der med reformen 

flyttes til skoletiden. Det viser en analyse 

foretaget af BUPL. 

Kommunerne budgetterer i 2013 med en 

forældrebetaling til fritidstilbud til skolebørn 

på 2,4 milliarder kroner, og BUPL skønner, at 

mellem 20 og 30 procent af den pædagogiske 

opgave, der i dag ligger efter skoletid, med reformen 

overføres til obligatorisk skoletid. Det 

betyder en reduktion af forældre betalingen 

på mellem 480 og 720 millioner kroner. 

Formand for BUPL Henning Pedersen er 

bekymret: 

»Kommunerne kommer til at mangle en 

indtægtskilde, og det er rigtig mange penge, 

vi snakker om. De penge, som kommunerne 

ikke længere får i form af forældrebetaling, 

skal findes et andet sted i kommunekassen. 

Hvis kommunerne mister en masse penge 

i forældrebetaling, frygter vi, at kommunerne 

ikke har råd til at flytte pædagogerne 

fra SFO’en til skolen,« siger han. 

Derfor er det BUPL’s krav til regeringen, at 

kommunerne kompenseres for den manglende 

forældrebetaling. 

Regeringen har tidligere meldt ud, at 

kommu nerne ikke bør hente den tabte 

forældre betaling ved at gøre den reste rende 

SFO-tid relativt dyrere. Det kan blive et problem 

for kommunerne, når de skal have 

SFO'ernes økonomi til at hænge sammen. 

I dag finansierer forældrebetalingen nemlig 

en stor del af det pædagogiske arbejde. 

Ergonomisk og eksibel indretning 

med klarskov møbler 

Vi yder rådgivning og arkitekthjælp til jeres indretning. 

Vores Panuline Stabel Taburet kan stables og sættes på vogn. 

Ergoret Arbejdsstol og Lænde Ergoret fås med gaspatron i forskellige 

sædehøjder i mange otte farver. 

Designer Hans Klarskov Se vores nye og otte produkter i ERGORET-Serien på www.klarskov.dk - tlf: 6447 1980 

Hvad løsningen bliver, vides ikke. På trods 

af forespørgsler fra Folketingets partier, har 

regeringen ikke svaret på, om den vil kompensere 

kommunerne for den manglende 

forældrebetaling. 

BUPL skønner, at uden kompensation vil 

kommunerne få svært ved at opretholde en 

pædagogisk kvalitet i for eksempel skoletidens 

aktivitetstimer, som svarer til den 

kvalitet, der i dag findes i SFO’er, fritidshjem 

og klubber. 

»SFO’en er delvist forældrebetalt, det er 

skolen ikke. Derfor er en pædagog i skolen 

dyrere for kommunen end en pædagog i 

SFO’en. Det er godt, at regeringen vil have 

flere pæda goger i skolen, men det koster. Ellers 

får børnene ikke et ordentligt pædagogisk 

tilbud i løbet af en lang skoledag,« siger 

Henning Pedersen. n 

pædagogerne skal (måske) 

vente på lønstigninger 

KTO og BUPL har sat godkendelsen af overenskomstforlig på standby. Det betyder, 

at du skal stemme senere, og at din løn kan stige senere end ellers. 

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk / Foto: Jakob Carlsen 

Højst usædvanligt har KTO, det for- 

handlingsfællesskab, som BUPL til- 

hører, besluttet at vente med at tage 

stilling til det forlig, man ellers havde nikket 


ja til. 

KTO vil ikke tage stilling til forliget på 

grund af den tilspidsede situation mellem 

Danmarks Lærerforening og Kommunernes 

Landsforening (KL). De har haft så svært ved 

at nå til enighed om en ny overenskomst for 

lærerne, at forhandlingerne nu føres i forligs- 

institutionen. KL har samtidig varslet lockout 

af samtlige lærere fra 1. april. 

Det var FOA’s formand, Dennis Kristensen, 

der ville have KTO til at udskyde godkendelsen 

af overenskomstforliget af hensyn til lærerne. 

»Der har ikke været ført realitetsforhand- 

linger, og vi vil ikke efterlade nogen på perro- 

nen,«, lød argumentet fra Dennis Kristensen. 

I KL tager chefforhandler Michael Ziegler 

meldingen fra KTO rimeligt afslappet og roligt. 

pædagogerne skal ikke ud 

i sympatikonflikt, understreger 

BUpl's formand. 

»Det er KTO’s valg at lave denne sammen- 

kædning. Vi har hele tiden været interes- 

seret i realitetsforhandlinger, men det er op 

til dem at fortolke,« har Michael Ziegler sagt 

til Politiken. 

ikke sympatikonflikt. BUPL’s formand, 

Henning Pedersen, understreger, at KTO’s 

beslutning intet har at gøre med en sympati- 

konflikt. Pædagogerne kommer ikke til at 

nedlægge arbejdet af den grund. 

»Beslutningen om udsættelse er truffet for 

at demonstrere, at KTO’s organisationer er 

fælles om at forsvare den forhandlings model, 

vi har aftalt på det kommunale arbejds- 

marked,« siger formanden. 

Hvis lærerne og KL ikke bliver enige, træk- 

ker godkendelsen af KTO-forliget også ud. 

Det kan betyde, at de aftalte generelle løn- 

stigninger på 0,5 procent pr. 1. april bliver 

udskudt. Pædagogerne bliver dog ikke snydt. 

Rettelse 

fejl i afstemningsDatoer 

I Børn&Unge nr. 5/2013 skrev vi, at datoerne for urafstemningen 

i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 

var på plads. Men efter Børn&Unges deadline 

besluttede først KTO og derefter BUPL, at man ikke ville 

tage stilling til OK-resultaterne, før lærerne og Kommunernes 

Landsforening fik gang i realitetsforhandlingerne 

om lærernes arbejdstid. Dermed blev datoen 

for urafstemningen også flyttet, så ved dette blads 

deadline (mandag den 18. marts) var der endnu ingen 

dato. Datoen bliver fastlagt, når både KTO og BUPL’s 

hovedbestyrelse har nikket til OK-resultatet. Til den 

tid skal du nok få besked. BUPL sender dig et brev med 

overenskomstmateriale og afstemningsvejledning. 

Deres tilgodehavende bliver udbetalt senere, 

når overenskomsterne er godkendt. 

bupl venter også. BUPL’s hovedbestyrelse 

har også besluttet at vente med at tage stilling 

til de forlig, som BUPL har indgået. BUPL vil 

vente, til der kommer gang i seriøse forhand- 

linger mellem Danmarks Lærerforening og KL 

– og til, at KTO tager stilling til KTO-forliget. 

Det betyder, at pædagogerne først skal have 

en urafstemning om overenskomsten, når 

såvel KTO som BUPL har taget stilling til re- 

sultatet. n 

følg meD på nettet 

Overenskomstsituationen udvikler sig 

dag for dag, nogle gange endda time 

for time. Hvis du vil følge med og være 

sikker på at være helt opdateret, skal 

du holde øje med bupl.dk

12 

matematik & science 

Tema 

maTemaTik & science 

Læs artiklerne: 

• Børn er fødte matematikere 

• Tal og forsøg gør børn 

nysgerrige 

• Find svarene sammen 

• Tror du, den er død? 

• Tips og idéer 

BØRn&UnGe | NR. 06 | 21. marts 2013 

Foto: Gitte Sofie Hansen 

Er 

græsset 

også grønt 

om 

natten? 


Da et australsk barn stillede 

spørgsmålet, udløste 

det omfattende forskning, 

der har sat dybe spor i landets 

læreplan. Danske børn stiller også 

den type spørgsmål for at forstå verden. 

Pædagogers skræk for matematik og 

naturfænomener betyder dog, at børn ikke 

altid får svar eller får hurtige, lukkede svar. 

Men spørgsmålene skal være udgangspunkt 

for en nysgerrig, åben og legende dialog. 

Det er ikke så svært at gå i gang med matematik 

og science i vuggestuer og 

børnehaver, for børn er de fødte 

matematikere. Og de er meget 

nysgerrige. 

Foto: Gitte Sofie Hansen 

13

14 


Børn er født med matematisk forståelse. Tidligt fokus vil hjælpe dem til en bedre 

forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Pædagoger skal derfor slippe deres 

skræk for matematik og lege med former, mængder og begreber, siger eksperter. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk 

Børn er fødte 

matematikere 

25 

sandkager eller 1.000? 

Matematik i vuggestuer 

og børnehaver er ikke tør 

og støvet undervisning. 

Det er leg med ’mange’ 

eller ’få’, ’flere end’ og ’færre end’, former og 

begreber som ’over’ og ’under’. Det er også leg 

med mønstre og kategorisering. 

Og børnene gør det helt af sig selv. De er 

fødte matematikere og kan meget tidligt over 

skue antal op til tre uden at tælle. Men de 

har brug for, at pædagogerne kvalificerer lege 

og aktiviteter, sådan at endnu flere begreber 

bliver forståelige og systematiseret. 

Det mener lektor Michael Wahl Andersen, 

UCC, og lektor Bent Lindhardt, UCSJ, der beg 

ge har været med til at introducere et matematisk 

observationsmateriale til småbørn i 

Danmark. 

Materialet ’MIO – Matematikken, Individet, 

Omgivelserne’ er udviklet i Norge, 

hvor matematisk opmærksomhed er meget 

udbredt og en del af den norske læreplan og 

den norske pædagoguddannelse. 

»I forhold til de små børn skal man kalde det 

’matematisk opmærksomhed’. For i Danmark 

bliver pædagogerne skræmt af ordet matematik 

og dets støvede image. De kender for 

lidt til, hvordan de kan bruge matematikken i 

hverdagen i vuggestuer og børnehaver,« siger 

Michael Wahl Andersen. 

»Vi skal blandt pædagoger have skabt en 

forståelse af, at matematik egentlig bare 

»Vi skal have 

en offentlig 

debat, som de havde 

i Norge for mange år 

siden om, hvorfor børn i 

daginstitutioner skal besudles 

af ’regnestykker’, når 

de nu bare vil lege.« 

Privatfoto 

handler om at forstå sin om 

spørger, når man 

verden ved at systematisere 

alligevel snakker 

den lidt,« siger Bent Lindhardt. 

Bent Lindhardt, lektor, UCSJ 

om, hvor en kop skal 

stå: ’Skal den stå foran 

Øje for matematik. Michael 

eller ved siden af?’ Så har 

Wahl Andersen har arbejdet med 

man skærpet barnets mate 

12 institutioner i Brøndby og Rudersdal matiske opmærksomhed, samtidig med at 

Kommuner. Pædagogerne blev introduceret der er sprog i det. Matematisk forståelse kan 

til MIOmaterialet, og det viste sig hurtigt, at foregå i så mange af hverdagens lege og ak 

det hjalp at få matematikken afmystificeret. tiviteter, at der næsten ikke findes grænser, 

Pædagogerne fandt blandt andet ud af, at de når man først har fået øje på den,« siger han 

arbejdede med mange af begreberne i forve og fortsætter: 

jen, bare ikke så systematisk, som materialet »Pædagoger skal lære at se, at matematik 

lægger op til. 

også er, når et barn sætter to røde og en blå 

»Når det går op for pædagogerne, at børn perle, to røde og en blå perle på hele perle 

formulerer sig om mængder og ’mere end’ og pladen. Mønstre, former og at gruppere er 

’større end’, kan de godt se, at der er mate også matematik. Pædagogerne skal bare gøre 

matisk opmærksomhed i børn,« siger Michael det, de altid har gjort, men de skal bare være 

Wahl Andersen. 

Et godt eksempel er de to børn, der bygger 

mere observante på at kvalificere det.« 

sandkager i sandkassen. Pludselig er næsten Den beDste uDvikling. Eksemplerne på 

alle børn i gang, og sandkassen er fyldt med hvor meget matematik, der er i en alminde 

et hav af sandkager. Et barn siger: ’Hold da lig hverdag i vuggestuen og børnehaven, er 

op, der er over 1.000’. Og så siger en anden: uendelige: I puderummet må der kun være 

’Ja, eller 25’. 

fire børn. Du henter to gule spande, og du 

»Det handler lige præcis om den fornem henter tre røde. Der er to børn foran dig i 

melse af mange eller få, som vi er født med. køen til computeren. 

Og så er det nøjagtige tal ikke så vigtigt på Hvis pædagogerne arbejder med mate 

det her tidspunkt i barnets udvikling,« siger matisk opmærksomhed sammen med den 

Michael Wahl Andersen. 

sproglige opmærksomhed, får børnene den 

Matematisk forståelse er først og fremmest bedste udvikling. Deres handlekompetencer 

en sproglig tilgang, mener Bent Lindhardt. bliver forøget, når de forstår verden bedre, 

»At man griber situationen med barnet og mener Michael Wahl Andersen. 

Den 

eksotiske matematik 

Matematik i vuggestuer og børnehaver 

er indtil videre lidt eksotisk 

og ikke meget udbredt. Bent Lindhardt 

og Michael Wahl Andersen, som begge arbejder 

for en større udbredelse af matematisk opmærksomhed 

i daginstitutionerne og for, at arbejdet 

med matematisk opmærksomhed bliver skrevet 

ind i pædagoguddannelsen, vil gerne høre fra 

pædagoger, der arbejder med det. 

Skriv til Michael Wahl Andersen: 

mwa@ucc.dk eller til: 

Bent Lindhardt bli@ucsj.dk 

»I forhold til 

de små børn skal 

man kalde det matematisk 

opmærksomhed. 

For her i landet er vi oppe 

imod, at pædagogerne bliver 

skræmt af ordet matematik 

og dets støvede image.« 

Michael Wahl Andersen, lektor 

UCC 

»Alle børn tæller. Men de tal, de anvender, når de for 

eksempel skal tælle, hvor mange krus, der står på bordet, 

kommer ikke nødvendigvis i den traditionelle rækkefølge. 

Hvis et barn siger 5,8,10,11, når det tæller de 4 krus, kan 

man se, at barnet er i gang med tal, og så ved man, at 

barnet er begyndt at få fornemmelsen af, at ting kan 

tælles, også selvom tallene i den aktuelle sammenhæng 

ikke giver mening,« siger han. 

at gribe nuet. Den største barriere for øget matematisk 

opmærksomhed i vuggestuer og børnehaver er, 

at pædagogerne opfatter matematik som skole. Og det vil 

de ikke have ind i børnehaven, mener Bent Lindhardt. 

»Vi skal have en offentlig debat, som de havde i Norge 

for mange år siden, om, hvorfor børn i daginstitutioner 

skal besudles af ’regnestykker’, når de nu bare vil lege,« 

siger han. 

Pædagogerne skal opdage, at matematisk opmærksomhed 

er spændende. Der skal gang i udviklingsprojekter, 

hvor pædagogerne kan afprøve, hvad det drejer 

sig om, mener Michael Wahl Andersen. 

»De skal forstå, at de selvfølgelig godt kan frem provokere 

pædagogisk opmærksomhed, men at det allermest handler 

om at gribe nuet og gøre børnene nysgerrige på deres 

omgivelser,« siger han. n 

De fik øjnene op 

for matematik 

Pædagogerne i Nærum Menighedsbørnehave 

er blevet mere bevidste om at arbejde 

med matematisk forståelse i hverdagen. 


Der var hverken fordomme 

eller barrierer mod matematik 

hos pædagogerne i Nærum 

Menighedsbørnehave. Men de 

var ikke bevidste om, at mængder, 

tal og former også skulle være 

en del af pædagogikken, forklarer 

leder Bente Mahrt. 

»Vi havde ikke tænkt over, at 

vi også skulle have matematik 

med i pædagogikken på samme 

måde, som vi gør med sproget,« 

siger hun. 

Men da de efter et projekt, hvor 

de blev introduceret til ’MIO – Matematikken, 

Individet og Omgivelserne’, 

kom i gang med at arbejde 

med børnenes matematiske 

forståelse, blev de overraskede 

over, hvor hurtigt børnene tog 

det til sig. Selv de helt små børn 

var med. 

»Vi havde børn ned til halvandet 

år, og det blev hurtigt en 

naturlig del af alle børns hverdag 

at snakke om, at noget havde form 

som en firkant, en trekant eller en 

cirkel,« siger Bente Mahrt. 

Tal og former blev samtidig en 

del af udsmykningen i børnehaven. 

Børn og pæda goger fremstillede 

plancher med former og 

med tal sammen med den tilhørende 

mængde angivet med 

kendte symboler: én hånd, to 

is, tre drager og så videre. 

»Børnene talte alting. Det gør 

de stadig, for eksempel når vi 

dækker bord: Hvor mange tallerkener 

og kopper skal der være? 

Når de skal rydde op, beder vi dem 

om at tage fem ting. Det er blevet 

en integreret del af hverdagen at 

have den matematiske forståelse 

med. Nu er det lige så naturligt 

for os at arbejde med tal, former 

og begreber som at arbejde med 

sprog,« siger Bente Mahrt. 

Hun synes, at det MIOmateriale, 

som projektet anvendte, er 

godt til at komme i gang med, for 

det indeholder mange gode råd 

til, hvad man kan gøre. 

»Vi blev bevidste om, hvad vi 

gjorde i forvejen, og hvad vi let 

kunne tilføre. Og at vi også skal 

huske at have matematikken med 

i lege og aktiviteter,« siger hun. n 


Privatfoto

16 


Tal og forsøg 

gør børnene 

nysgerrige 

1000 

Så mange gram 

sand skal der i hvert 

mælke karton. 

Med plastikskovle fylder de største børn i 

Børnehaven Orkestervej i Randers en blanding 

af sand og sne i 22 mælkekartoner. Kartonerne 

er placeret på en vægt. 

»Der skal stå 1, 0, 0, 0,« siger pædagog 

Hanne Hougaard, mens børnene fylder kartonerne. 

Da der er fyldt 1 kilo i hver, tæller en dreng 

dem op. Der er 22 kartoner, hvilket svarer til 

22 kilo, forklarer Hanne Hougaard, inden hun 

hiver en badevægt frem, som børnene vejer 

sig på. 

»Du vejede 23. Jeg vejer 25. Jeg vejer mere end 

dig,« triumferer en dreng og klapper med en 

luffeklædt hånd på skulderen af sidemanden. 

Vejningen handler om, at børnene skal lære 

om mål og vægt. 

Institutionen har siden efteråret sammen 

med to andre institutioner i byen deltaget 

i EUprojektet ’Science, Math and Outdoor 

Learning’ (SMOL), der skal åbne børnenes 

øjne for naturvidenskab. 

I Børnehaven Orkestervej er det primært 

de største børn i Stortrommen, der arbejder 

med emnet. 

»Mit mål er at vække en interesse i børnene 

og gøre dem nysgerrige efter at undersøge og 

få mere viden. Jeg bliver glad, når de møder 

om morgenen og spørger, om vi skal lave forsøg 

i dag,« siger pædagog Hanne Hougaard. 

i mange aktiviteter. Børnehaven har 

planlagte SMOLaktiviteter en gang om ugen 


Børnene lærer om mål, vægt, farver og former 

ved at bruge kroppen og hænderne på legepladsen 

i Børnehaven Orkestervej i Randers. Pædagogerne 

deltager i et stort EU-projekt. 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

i gennemsnit. Pædagogerne har blandt andet 

benyttet vintersneen og kulden til at arbejde 

med former og farver. 

Børnene har farvet sneen i forskellige farver 

og eksperimenteret med, hvad der sker, når 

man blander farverne. De har fyldt 20 spande 

med vand og ladet det fryse til is, hvorefter 

de studerede isklumpernes former og mønstrene 

inde i isen. 

Tankegangen præger også arbejdet i situationer, 

hvor der ikke er planlagte forløb. 

»Vi putter det ind i alle mulige aktiviteter. 

Vi har for eksempel en løberute, som er en 

kilometer lang. Her tæller vi, hvor langt vi 

løber. Ved jul snakkede vi om, at nisserne 

var geometriske figurer,« fortæller Hanne 

Hougaard. 

Det afgørende er, at aktiviteterne foregår 

på børnenes niveau, når de har interesse for 

et område. Metoden er langtfra teoretisk. 

»Det skal være meget konkret. Børnene skal 

have hænderne ned i det og røre ved tingene.« 

som et mælkesnit. Børnene samler sig 

på et af legepladsens bænkesæt, mens Hanne 

Hougaard forklarer, hvad gennemsnit betyder. 

»Hvis man tog alle børn her og puttede dem 

ned i en kæmpe skål og delte jer, så alle var 

lige store, ville man få gennemsnittet,« lyder 

forklaringen. 

»Gennemsnit er ligesom mælkesnit,« kommenterer 

en dreng. 

De voksne regner sig frem til, at børnenes 

gennemsnitsvægt er 21 kilo. Derfor bliver de 

21 mælkekartoner placeret i en grøn mælke 

kasse, som børnene efter tur løfter sammen 

to og to. Bagefter prøver de alene. To piger 

og en dreng formår at lette den fra jorden. 

Mens børnene arbejder, tager medhjælper 

Pia Sørensen billeder med en iPad, som institutionen 

har fået som en del af projektet. 

Inden længe er billederne offentliggjort på 

en fælles blog, som projektets tre danske deltagere 

deler med hinanden og omverdenen. 

»Det er berigende for mig at se, hvad de andre 

laver. Jeg får gode idéer. Samtidig er det et 

nemt arbejdsredskab. Jeg sidder på stuen med 

børnene og lægger billederne op og skriver en 

lille tekst, mens vi snakker om, hvad vi har 

lavet,« siger Hanne Hougaard. 

Vidensdelingen går langt ud over byskiltet 

i Randers. EUprojektet har deltagere fra syv 

lande, og over de to år, projektet varer, skal 

deltagerne besøge hinanden for at udveksle 

erfaringer og få inspiration. 

Hanne Hougaard har besøgt børnehaver i 

Madrid og Sverige. I Spanien blev hun inspireret 

af pædagoger, der bagte i institutionens 

køkken. I stedet for boller bagte de dominobrikker 

som en alternativ indgang til at lære 

om tal. Et andet sted skabte de mønstre af sten 

og grene. En idé, hun efterfølgende har lavet 

sin egen version af til børnehaven i Randers. 

vi flytter uD. Et grønt målebånd af karton 

er klistret op på husmuren med gaffatape, og 

børnene bliver målt efter tur. Julie er 113 centimeter, 

mens Andreas måler 118 centimeter 

inklusiv FC Barcelonahuen. 

Børnene er meget begejstrede, og Hanne 

Hougaard kalder arbejdet med matematik 

! 

science, math anD outDoor Learning 

SMOL er et EU-projekt, hvor deltagerne i syv 

lande arbejder med matematik, science og 

udeliv. De deler erfaringer med hinanden via 

nettet og studiebesøg. 

Målet er at vække børnenes interesse, sådan 

at en del af dem senere vælger at beskæftige 

sig professionelt med naturvidenskab. 

Deltagerlandene er: Norge, Sverige, Belgien, 

Spanien, Tyrkiet, Estland og Danmark. Fra 

Danmark deltager tre institutioner fra de to 

dagtilbud Vorup og Fussingø/Bjerregrav –alle i 

Randers Kommune. 

og science for noget af det sjoveste, hun har 

prøvet som pædagog. 

»Det passer fint ind i, hvad vi hele tiden har 

gjort på stuen, men vi har fået meget mere 

inspiration. Jeg håber, det ligger så dybt i os, 

at det bliver en del af pædagogikken, også når 

projektet slutter,« siger hun. 

Den største udfordring for Hanne Hougaard 

og hendes kolleger har indtil videre været at 

flytte aktiviteterne udenfor. 

»Vi er selvfølgelig ofte ude, men skal vi 

male, tegne eller lignende, gør vi det ofte 

inde, måske fordi vi er en bybørnehave. Men 

vi har fundet ud af, at det meste kan gøres 

ude,« siger hun. 

Børnene er ikke bange for frisk luft. De 

lægger sig på en lang række i sneen på legepladsen. 

»Vi skal måle, hvor mange meter børn vi 

har,« siger Hanne Hougaard. 

Resultatet er 13 meter. Umiddelbart gør det 

ikke det store indtryk på børnene, men da de 

får at vide, at flagstangen er otte meter høj, 

vidner åbne munde og store øjne om, at sammenligningen 

er gået rent ind bag huerne i 

kulden. n 

13 meter børn. Tal og meter bliver mere forståeligt, når man selv 

bliver en del af det. Og så er børnene fra Børnehaven Orkestervej i 

Randers længere end flagstangen, som kun er 8 meter. 

 

Læs mere på institutionernes 

fælles blog: 

smolranders.blogspot.dk 

17

18 


Børn vil vide, hvor vandet forsvinder hen, når det løber ud i sandet, og hvorfor 

himlen er blå. Pædagoger må ikke give hurtige svar, men skal undersøge sammen 

med børnene, siger en lektor og en professor, der har arbejdet sammen med 12 

institutioner om sciencepædagogik. 


Find svarene 

sammen 

1 

hul i tagrenden, og så står spørgs 

målene i kø for: Hvorfor løber vand 

nedad, og hvor bliver vandet af, når 

det forsvinder i sandet? 

Børn er nysgerrige, og en sciencetilgang 

giver pædagoger mulighed for at indgå 

i en meningsfuld dialog med børnene om 

det, der optager dem. 

Det mener lektor Thorleif Frøkjær, University 

College Capital (UCC), der sammen med 

professor Stig Broström, Aarhus Universitet 

(DPU), har arbejdet med et scienceprojekt i 

12 af Hillerød Kommunes vuggestuer og børnehaver. 

Udgangspunktet var en undersøgelse, der 

viste, at pædagoger ikke mente, at de havde 

den store betydning for børns læring, trivsel 

og udvikling. Det ville de to forskere modbevise. 

Samtidig ville de introducere science som 

den faglige tilgang, der rammer børns udgangspunkt 

bedst, fordi den indeholder den 

eksperimenterende, nysgerrige tilgang, som 

børn er født med. 

»Science fanger den naturlige, spontane 

lyst til i leg at finde ud af sin verden. Det giver 

pædagogerne mulighed for at være medundersøgere 

og konstruere forklaringer sammen 

med børnene,« siger Thorleif Frøkjær. 

Formålet er ikke at uddanne en hel generation 

af nye videnskabsmænd. 

»Selvom god videnskab tager udgangspunkt 


i den undren og 

nysgerrighed, 

som også børn har, 

er der afgørende forskelle 

på de metoder, 

som børn og pædagoger 

kan bruge til at undersøge 

verden, og så den, videnskabsmænd 

anvender.« siger 

han og fortsætter: 

»Børn er naturligt optaget af 

det, som vi kalder science eller omverdensforståelse. 

Hvis det regner, 

og børnene kommer våde ind, vil de 

sige ’nøj, hvor er jeg våd’, eller pædagogen 

vil sige ’uh, det var koldt’. Det er 

science, fordi det handler om vejr og vind, 

og hvad sker der med kroppen og tøjet, når 

det bliver vådt.« 

lyt til spØrgsmålene. Det vigtigste 

pædagogiske redskab, som Thorleif Frøkjær 

kan komme på, er, at pædagogen lytter efter, 

hvad børnene spørger om. Pædagogen skal 

undre sig og søge svar sammen med børnene. 

»Dermed lever pædagogen op til en forpligtelse 

om, at hun skal interessere sig for, hvor 

børnene befinder sig. Hvad tænker de? Hvad 

kan de? Hvad er de optaget af, når de leger? 

Og hvilket indhold bringer børnene selv med 

ind i deres leg?« 

Og så handler det jo også om, hvordan man 

Børn stiller ikke 

spørgsmål, hvis 

de lever i en hverdag, 

hvor deres 

spørgsmål ikke er 

velkomne, siger 

Thorleif Frøklær. 

får dem videre fra den 

aktuelle til den nærmeste udviklingszone, 

mener Thorleif Frøkjær. 

»Børn er født med at kunne lære gennem 

leg, og derfor er det vigtigt, at pædagogerne 

interesserer sig for indholdet i legen. En 

bagside ved læringsdiskursen er, at det kan 

se ud, som om vi nu kun skal interessere os 

for børns læring. Men den foregår stadig i et 

legeunivers, og der må pædagogen bringe sig 

til stede og gøre sig nyttig,« siger han. 

vær nysgerrig voksen. Børn har krav 

på pædagoger, der er nysgerrige på børnenes 

nysgerrighed, mener Thorleif Frøkjær. 

Han foreslår, at man i en periode på en uge 

»Science fanger 

den naturlige, 

spontane lyst til i leg 

at finde ud af sin verden. 

Det giver pædagogerne mulighed 

for at være medundersøgere 

og konstruere 

forklaringer sammen 

med børnene.« 

Thorleif Frøkjær, lektor, UCC. 

kan man samle børnenes spørgsmål 

i en bog. Og samtidig kan man iagttage, 

hvilke legetemaer de har gang i, 

og hvordan børnene leger. Sådan kom pædagogerne 

i Hillerød i gang med at være 

mere betydende i børns liv. 

»Hver gang børn stiller et hvorforspørgsmål, 

skal det skrives ned, for så kan man være 

stensikker på, at man får en viden om, hvor 

barnet er. Når barnet stiller et nysgerrigt, 

interesseret hvorforspørgsmål, ved man, at 

barnet seriøst gerne vil undersøge og blive 

klogere på noget,« siger han. 

Thorleif Frøkjær har hørt pædagoger sige, 

at børn ikke stiller spørgsmål. 

»Det gør de ikke, hvis de lever i en hverdag, 

hvor deres spørgsmål ikke er velkomne. Børn 

er tilpasningsbevidste, og hvis det ikke er 

i orden at stille spørgsmål, så gør børn det 

heller ikke,« siger han. 

Drop De hurtige svar. Den største barriere 

for at arbejde med sciencedidaktik og 

udvikle en undersøgende, eksperimenterende 

praksis er pædagogers tilbøjelighed til at give 

svar, mener Thorleif Frøkjær. 

»Børn må gerne få et svar, men det må 

ikke komme først, for så er tingene jo låst 

fast, og der er ikke mere at snakke om eller 

undersøge,« siger han. 

Nogle vil sige, at det er god skoleparathed 

at høre efter den voksne. Men det er elendig 

skoleparathed. I stedet skal skolen også vænne 

sig til børn, der stiller spørgsmål, og lærerne 

skal undersøge, hvad svaret kan være sammen 

med børnene, på samme måde som pædagogerne 

skal gøre, mener Thorleif Frøkjær. 

»Pædagogens og lærerens arbejde går ud 

på at undersøge, hvordan de kan kvalificere 

undersøgelserne sammen med børnene. Hvis 

spørgsmålet er, hvorfor himlen er blå, kan 

det være, at pædagogen selv skal søge svaret. 

Ikke for at kunne give svar, men for at finde 

ud af, hvordan man sammen med børnene 

kan undersøge det fænomen, barnet har udfordret,« 

siger han. n 

DiaLogen fik betyDning 

Efter scienceprojektet i Hillerød undersøgte Thorleif Frøkjær og Stig 

Broström, om pædagogerne havde ændret praksis og opfattelse af deres 

betydning for børnenes læring, trivsel og udvikling. De afholdt fokusgruppeinterview 

med to pædagoggrupper, der havde deltaget i scienceprojektet, og 

to, der ikke havde. Efter et års projektarbejde var der en markant forskel i den 

betydning, sciencepædagogerne tillagde dialogen med børnene. Pædagogerne 

gav heller ikke længere svar på børns spørgsmål, og de havde en markant 

anderledes forståelse af pædagogens betydning i forhold til børnenes trivsel, 

læring og udvikling samt organiseringen af det pædagogiske arbejde. Projektet 

havde bidraget til udvikling af en mere reflekteret og begrundet opfattelse 

af læring, og af hvordan børn lærer sammen med en medundersøgende 

og medreflekterende pædagog. 

Kilde: Rapport: ’Science-didaktik i Hillerød, Pædagoger og børn i aktiv læring – Aktionslæring i 12 

vuggestuer og børnehaver i 2011-2012’. Find rapporten på ucc.dk – søg på Thorleif Frøkjær, og find den 

blandt hans publikationer. 

19

20 


Mon den er død? 

En snegl fundet på den frosne jord skal undersøges. Det store spørgsmål er, om den har 

overlevet kulden. Det vil nysgerrige børn gerne vide. I Børnehuset Gartneriet undersøger 

børn og voksne naturen sammen uanset årstiden. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen 

6 

børn og 1 pædagog leder i jorden 

for at finde noget, de kan stu 

dere under mikroskopet. Selvom 

frosten har bundet jorden, giver 

nysgerrige børneforskere ikke op. 

I Børnehuset Gartneriet i Hillerød er 

science mest et projekt for de 21 store børn, 

der snart skal i skole. De har deres egen ’Villa’ 

lidt væk fra resten af institutionen og deres 

egne pæda goger. En af dem er Pernille 

Tonnesen, som sammen med den lille gruppe 

børn angriber den snedækkede og frosne jord. 

Hurtigt finder en af drengene en fladfisk, 

som dog viser sig at være en stykke legetøj, 

der har overvintret på legepladsen. Pernille 

Tonnesen finder et sneglehus, og hun spørger 

børnene, om de ved, hvad sådan et hedder 

– altså ud over snegl. Børnene siger nej, og 

Pernille fortæller, at den hedder en svensker. 

»Tror du, den er død?« spørger et af børnene. 

»Vi kan jo prøve at tage den med ind i varmen, 

så kan vi se, om den tror, det er sommer, 

og kommer ud af sneglehuset,« siger 

Pernille Tonnesen. 

sneglen ser ret død ud, også selvom den 

bliver lagt under mikroskopet. Børn og 

voksne i Gartneriet i Hillerød bliver enige 

om, at den vist skal med ind i varmen. 

Det synes børnene er en god idé. Sneglen 

bliver først lagt under mikroskopets linser 

for at se efter livstegn. Men børnene kan kun 

se et sneglehus, og det bliver gemt i et lille 

plastikglas for senere undersøgelse. 

Alma vil undersøge sit diadem under mikroskopet, 

men kan ikke se noget. Diademet 

ryger tilbage som hårpynt. Mikkel kommer 

med en sten, han gerne vil se under mikroskopet, 

men den er også for stor. Børn og 

voksne bliver enige om, at det er svært at se 

store ting i mikroskopet. 

Maja har fundet noget sand, der ikke er 

frosset, og som hun gerne vil undersøge for 

at se, om der er nogle dyr. En lille portion af 

sandet kommer under mikroskopets linser, 

men Maja kan kun se sand. 

Pernille Tonnesen opfordrer til, at børnene 

lægger en klump is i mikroskopet. Mads og 

Johannes kan ikke rigtig se noget, men Alma 

kan se, at det glimter. 

Mikkel finder en lille snegl. Alma ser på 

den i mikroskopet: 

»Den lille snegl bliver meget stor.« 

Efter mere søgen efter spændende ting at se 

på i det store mikroskop og i det transportable 

ditto, vinder kulden over nysgerrigheden, og 

børnene forsvinder ind i varmen. 

regnormekage. I Børnehuset Gartneriet 

har børn og pædagoger hele sidste år arbejdet 

med vand. I år er temaet jord, som de har 

undersøgt på mange forskellige måder. 

Især storegruppen har været aktiv. De har 

blandt andet fået lov til at grave et stort hul 

i jorden på det nærliggende naturcenters 

grund. Nogle børn var mest interesseret i at 

grave så dybt som muligt, mens andre har 

interesseret sig for, hvad de kunne finde i 

hullet. Der var mange regnorme – flere hundrede 

kunne de finde på en dag. Og selvom 

pædagogerne lærer børnene, at dyrene skal 

blive i naturen, tog de mange af ormene med 

hjem til et specielt formål. 

»Vi skulle have sommerfest, og så fandt jeg 

på, at vi skulle bage en regnormekage. Vi lod 

først regnormene gå på græs, så de kunne 

blive renset, så kogte vi dem, ristede dem og 

puttede dem i kagen, som alle fik smagt på. 

I den forbindelse snakkede vi meget om, om 

det var ulækkert, og hvad man kan spise. Vi 

har et par muslimske børn, som ikke spiser 

svinekød, og vi fandt ud af, at det kan være 

meget forskelligt, hvad man synes, er ulækkert,« 

fortæller Pernille Tonnesen. 

Science handler ikke kun om at få viden om 

dyr og naturen, mener Pernille Tonnesen. 

Det er også inklusion. 

»Et par drenge har vanskeligheder med 

sproget og sociale relationer. Men de har vist 

sig at være gode til at finde spændende ting i 

naturen. De får rollen som superfindere, og 

det giver dem selvtillid og noget at bidrage 

til fællesskabet med,« siger hun. 

tiD til at lytte. Allermest handler science 

dog om børns nysgerrighed. Og pædagogerne 

er meget opmærksomme på deres roller i forhold 

til at give plads til børnenes nysgerrighed 

og spørgelyst. 

»Vi skal tænke over, hvornår vi går foran, 

ved siden af og bagved børnene. Vi skal være 

bevidste om, hvornår vi skal træde ind, og 

hvornår vi skal lade børnene selv. Jeg ved en 

masse om natur, og hvis jeg ikke var bevidst 

om, at det handler om børnenes nysgerrighed, 

kunne jeg hurtigt få rollen som hende, 

der løber foran og fortæller børnene alting,« 

siger Pernille Tonnesen. 

Hun ved dog også, at børn i fem til seks 

årsalderen er interesserede i faktuel viden. 

Det er en daglig udfordring ikke bare at give 

dem alle de rigtige svar. 

»Det kræver, at man i en travl hverdag giver 

sig tid til at lytte til børnenes egne bud, og 

hvad de spørger om. For det er jo hurtigere at 

sige ’orv, du har fundet en bænkebider’, end at 

sige ’nej, hvad er det, du har fundet der? Hvad 

tror du, det er? Måske skal vi kigge i en bog for 

at finde ud af, hvad den hedder?« siger hun. 

At arbejde med og prioritere science, som 

man har valgt i Gartneriet, kræver også, 

at pædagogerne organiserer sig, så de kan 

prioritere at tage ud af huset flere dage om 

ugen med en børnegruppe. Imens må andre 

i personalegruppen tage sig af alt det andet, 

der skal ordnes i institutionen. 

»Men vi er bevidste om, at det, vi arbejder 

med, har en værdi for børnene, og så 

er det lettere at foretage de valg,« siger 


verDen tæt på. I Gartneriet lægger 

pædagogerne vægt på, at det, 

de laver, skal handle om nærmiljøet. 

»Vi har treårige, der kan de latinske 

navne på dinosauerne, men som ikke tør 

holde en regnorm, hvilket er lidt fattigt. 

Egentlig har vi jo fat i noget dannelse her: 

Verden bliver bare større, samtidig med 

at den kommer meget tæt på,« siger 


børnehuset gartneriet 

Integreret institution fra 0-6 år. I øjeblikket 

er der 80 børn. De er fuldt integreret på stuerne 

– undtagen de store på fem og seks år. 

De har deres eget hus ’Villa’, hvor de holder 

til hver dag fra kl. 8.15 til 16. Børne huset har 

udvidet åbningstid til kl. 19 for forældre med 

dokumenteret pasningsbehov. 

I jordhullet, som børnene har gravet i længe, 

har de også fundet sten, der ligner ’noget’. 

Det har nu ført til, at de senere på foråret skal 

ud at se en arkæologisk udgravning. 

»Vi har snakket om stenalderen, hvor man 

lavede mange ting af sten. Nogle af børnene 

er sikre på, at de skal ud at finde en mammut. 

Senere tager vi også på museumsbesøg 

og ser alt det, der er blevet fundet i jorden. Det 

er ikke svært at finde på noget nyt at krydre 

børnenes nysgerrighed med,« siger Pernille 

Tonnesen. 

et motiverenDe fællesskab. Gartneriet 

og storegruppens villa bærer præg af 

sciencetilgangen. Der er tegninger med regnorme 

og kasser med glasfront, hvor børnene 

kan udstille det, de finder. Hvert barn har 

en logbog, som kan tages med på ture, og de 

kan tegne i bogen, mens de er ude naturen. 

»På den måde får man også fat i de børn, 

der ikke tegner så meget, for de kan bedre 

se fidusen i at tegne noget, de er optaget af,« 

siger Pernille Tonnesen, som ikke er tvivl om, 

at det er spændende for børnene at udforske 

deres omverden. Hun kan mærke, at børnene 

blive tændte af det, og at det giver dem mod 

på at vide mere og udforske mere. 

»Det er godt for dem at være med i et fællesskab, 

som kan tilbyde noget andet end 

det, puderummet eller 

legepladsen kan,« siger 

hun. n 

Jord og det, man 

kan finde i den, 

har været temaet for 

børnenes undersøgelser i 

et helt år. Alma og Maja er i 

gang med at undersøge, 

hvad legepladsens 

halvfrosne jord 

gemmer. 

BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 21

Ordet matematik 

kommer af det græske ord 

mathematike eller mathema, 

som betyder ’videnskab’ eller 

’hvad man har lært’. Matematik 

er videnskab om tal, figurer og 

mængder og de beregninger, 

der kan udføres på dem. 

sproget.dk 

22 


& Kort 

godt Det 


I slutningen af 

1700-tallet fremstillede 

man i Frankrig en 

stok af platin, som i mange 

år dannede grundlag for det 

internationale metersystem. 

Meteren blev bestemt som afstanden 

fra Nordpolen til ækvator, 

målt langs havoverfladen, 

divideret med 10 mio. I dag 

defineres meter ud fra 

lysets hastighed. 

leg science på en førskolemåde 

Pernille Tonnesen fra Børnehuset Gartneriet i Hillerød har lang erfaring i at arbejde med science. 

Her er hendes gode idéer til, hvordan i kommer i gang, og hvad i skal tænke over inden: 

• Drøft, hvordan I ser på læring. Det vil være synd, 

at holde sig fra science, fordi man ikke vil gå 

skolernes ærinde. I stedet skal vi have fokus på, 

hvad vi er gode til som pædagoger, nemlig at se 

det hele barn, og at legen har værdi. Det er vigtigt 

at finde frem til sin egen førskolemåde at gøre 

tingene på. 

• Vær opmærksom på, at det med at undersøge sin 

omverden er noget børn gør i deres lege, og at vi 

kan komme med andre ting, som de måske ikke 

lige får øje på af sig selv. 

• Børn higer også efter faktuel viden og efter at 

vide, hvordan tingene egentlig hænger sammen. 

Viden, nysgerrighed og fantasi kan udmærket 

leve side om side. Vi kan sagtens se en regnbue og 

både snakke om, hvorfor den er der, og tro på, at 

der ligger en guldskat for enden af den. 

• Fred hinanden, så I har tid og ro til det arbejde, I 

har gang i sammen med børnene. Tid til fordybelse 

er vigtig. 

• Tænk over, hvordan I gør institutionen mere 

goDe bøger om 

matematik og science 

’Skabende aktivitet i børnehaven 

– matematik’ af Camilla 

Grieg (norsk). Dansk Psykologisk 

Forlag, 96 sider, vejl. pris 258 kroner. 

’Leg med tal og former – sjove aktiviteter i 

naturen’ af Rose-Marie Eriksson, Forlaget 

Dafolo, 112 sider, vejl. pris 200 kroner. 

’Børn og naturvidenskab’ af Ingela 

Elfström m.fl. Akademisk Forlag, 

184 sider, vejl. pris 299 

kroner. 

spændende, så der lægges op til, at undersøge 

tingene. 

• Køb en ’mormorvogn’ (en indkøbsvogn på hjul, 

som især ældre bruger). Det gør, at man er mobil 

og hurtigt kan komme af sted med de remedier, 

man har brug for. Man behøver ikke altid mikroskoper 

og insektglas. Vi har også bare tom emballage, 

som vi bruger til at samle ting i. Lad være 

med at tænke det for stort fra begyndelsen. Det 

skal nok vokse, når man først er kommet i gang. 

• Find ud af, hvilke kompetencer og hvilken viden, 

I har i personalet. Kan man ikke selv, viser det sig 

ofte, at en af de andre kolleger kan. 

• Vær selv undersøgende. Man behøver ikke at 

kunne udpege en salamander, når man går ved 

søen. I stedet kan I bare sige: ’Hov, hvad er det, der 

plasker derhenne, lad os gå tættere på og kigge 

på den’. I kan tage et billede og undersøge, hvad 

det er for et dyr, når I kommer hjem. Det er fint, at 

børnene oplever, at vi ikke har svar på alt, og at vi 

også undersøger tingene. 

Snefnug er geometriske 

figurer. Snefnug 

opstår af vanddamp, der 

fryser fast til en partikel i luften, 

fx et lille støvkorn. Vandmolekylerne 

i iskrystaller placerer sig i 

sekskantede prismer. Derfor har 

alle snekrystaller seks arme, 

og vinklen mellem to arme 

er altid 60 grader. 

Geometrien er en del 

af matematikken, der 

omhandler figurer, former 

og størrelser. Ordet geometri 

kommer af græsk, og betyder 

’jordmåling’. Geometri blev nemlig 

skabt af de gamle ægyptere og 

babylonerne, der skulle finde 

metoder til at opmåle 

marker mv. 

23 

2, 3, 5, 7, 11, 13, 17, 19, 

og 23 er primtal. 

Et primtal er et positivt 

helt tal større end 1, der ikke er 

deleligt med andre hele positive 

tal end 1 og tallet selv. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk og Julie Hardbo Larsen 

app: LoLas matematiktog 

Med app’en kan de yngste børn tage med Lola på en 

lærerig togtur. De kan rejse frem og tilbage mellem 

stationerne, mens de løser matematikopgaver og fylder 

toget med Lolas venner. 

Når app’en startes op, er sproget engelsk, men det 

er let at ændre til dansk. Man kan vælge mellem tre 

sværhedsgrader: nem, medium og svær. Det nemmeste 

niveau passer til de alleryngste. Her er det mere leg med 

tal end egentlig matematik. I de højere sværhedsgrader 

skal man regne med plus og minus og sætte former 

sammen til logiske mønstre. Hver series opgaver afsluttes 

med spillets sjoveste opgave. 

Når man har løst alle opgaverne, kører toget ind på stationen. 

Der kan man tage en ny ven med. Når hele toget 

er fyldt, har man gennemført niveauet. 

App’en koster 19 kr. 

hold øje med de 

matematiske børn 

Det kan være en fordel at vide, hvad børn kan med 

hensyn til tal, former og begreber, så man ikke laver 

aktiviteter, som skyder over målet. Brug eventuelt 

miO-materialet, som er udviklet i norge sammen med 

pædagoger og er afprøvet på 1.000 børn, inden det 

blev udgivet. Her er nogle af materialets opmærksomhedspunkter: 

Det 2-3-årige barn 

• Kan skelne mellem begreberne stor og lille. Barnet 

ved, hvad der er op og ned. 

• Henter på opfordring to genstande og kan dele én ud 

til hver. 

• Skelner mellem én og mange og er begyndt at bruge 

talord. 

Det 3-4-årige barn: 

• Kan følge instruktioner som: over bordet, under bænken, 

gennem lågen. 

• Viser med fingre, hvor mange år det er. 

• Er begyndt at tælle, samtidig med at der peges på 

genstandene. 

Det 4-5-årige barn: 

• Bruger ord om forholdet mellem genstande, fx jeg har 

længere hår end dig, bordet er højere end stolen. 

• Peger på en genstand, som er i midten. 

• Kan tælleremsen til 10. 

Kilde: MIO-materialet (Matematikken, Individet, Omgivelserne) 

er oversat til danske forhold af Michael Wahl Andersen, 

Bent Lindhardt og Lone Kathrine Petersen. Det består af en 

håndbog og et observationsskema. Udgivet på Specialpædagogisk 

Forlag, vejl. pris 260 kroner. 

gøsselSKOLEN 

3-årige kursusforløb har som mål at kvalificere 

deltagerne til at arbejde med musik og bevægelse med børn fra 

0-9 år. kurset henvender sig primært til folk med pædagogisk 

uddannelse, og foregår 1 ugl. eftermiddag på rytmisk Center. 

iNtrøMøDe: Torsdag den 2. maj, kl. 18-20 

på Rytmisk Center, Vesterbrogade 107 E 

Næste kursusstart: Mandag den Hovedlogo 2. september 2013 

Deltagelse i INTRO-mødet er gratis og 

uforpligtende, men er en forudsætning 

for optagelse på Gøsselkurset. Send 

tilmelding med kontaktoplysninger til: 

rc@rytmiskcenter.dk, 

eller ring 33225984. 

Læs mere på www.rytmiskcenter.dk/efteruddannelse 

Variant af hovedlogo 

BUPL’S UDVIKLINGSPULJE 

FORDI VIDEN GØR EN FORSKEL 

Logo i Negativ 

Er du medlem af BUPL, kan du søge op til 100.000 kr. 

til et udviklingsprojekt i din institution. 

Mulige farvevariationer 

Udviklingsprojekterne skal i 2013-2014 ligge inden 

for temaerne: 

1. Inklusion og forebyggelse 

2. Kreativitet 

3. Fremtidens pædagogiske arbejdsplads 

Datoer for projektansøgninger 

Der er følgende aktuelle ansøgningsfrister: 

15. maj 2013, 15. september 2013, 15. januar 2014, 

15. maj 2014 og 15. september 2014 

Læs mere om krav og formål 

og hent ansøgningsskema på 

bupl.dk/forskning 

23

ØjEBlikkEt 

24 

BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 

SikkERt foRåR 

De lyser op i foråret. Børnene. De går pænt i vejkanten 

i deres lysende og trafiksikre veste, og bilisterne kan se 

dem på lang afstand. De midtjyske børnehavebørn og 

pædagogerne inger thomasen og kirsten Bossen fra Vinderslev 

Børne- og fritidsgård er på tur. Solen skinner, og 

humøret er højt. De nye veste er en gave fra en landmand 

og en vognmand. Hvorfor? fordi vi skal passe på vores 

børn, siger Carl-Ejner Sørensen, fruerlundgård, der sammen 

med kurt knudsen fra Pederstrup Vognmandsforretning 

tog tegnebogen frem og købte en masse veste til 

børn og pædagoger. De vil have sikkerhed, og derfor går 

børnene nu og lyser af sikkert forår, mens de vandrer med 

fast kurs mod nye oplevelser bag livets næste vejsving. 

Tekst: Kurt Balle Jensen / Foto. Jens Hasse 

25

26 

oPSlAGStAVlEN - DiN SiDE 

På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, 

tips og gode råd fra pædagoger. E-mail til: b&u@bupl.dk 

AllERGi 

klar til birkesæsonen? 

Der er godt nyt til danske børn og voksne, som er 

ramt af pollenallergi. Astma-Allergi Danmark lover, 

inden birkepollensæsonen topper i april, at have en 

gratis app klar til allergikere. Med app’en ’Dit Mobile 

Pollental’ får du dagens pollental, pollenvarslingen 

og svampesporerniveauerne lige i lommen direkte 

på din smartphone. Du kan slå push-meddelelser til i 

app’en, så du straks får besked, hvis pollenmængden 

pludselig stiger. Dit Mobile Pollental kan automatisk 

se, hvor du befinder dig via GPS-modulet i din telefon, 

og vil derfor altid vise dig det mest relevante pollental 

først. Om en lille måned finder du Dit Mobile Pollental 

i app store og på google play – søg efter ’pollental’. 

Kilde: astma-allergi.dk 

kUNSt 

Med tandstikker og sugerør 

For børn og pædagoger er der masser af inspiration at hente på kunst- 

museet Louisiana nord for København. Frem til maj udstiller den amerikanske 

Tara Donovan sine fascinerende skulpturer fremstillet af 

billige hverdagsmaterialer som tandstikker, folie, sugerør og søm. 

Ting, der er så billige, at såvel en fattig kunststuderende som 

en økonomisk presset daginstitution har råd til at anskaffe 

sig materialerne og eksperimentere med dem. Man må ikke 

røre ved værkerne, men museets børnehus udlåner gerne en 

’kunstdetektivkuffert’ med tegneblok og lup, så man alligevel 

kan se nærmere på de stærkt sanselige og dragende skulpturer. 

Foruden Tara Donovan-udstillingen byder Louisiana også 

på den farvestrålende Pop Art Design-udstilling frem til juni 

2013. Og så er der det tre etager store børnehus, hvor ungerne 

selv kan få ler, maling, tusch og klister på fingrene. 

Læs mere på louisiana.dk, hvor du under menuen ’Undervisning’ 

finder information om særlige muligheder for museumsbesøg for 

børnehaver, SFO og fritidshjem. Du kan også ringe på tlf. 4919 0719. 

USUNDHED 

Morgenmadsmassakre 

Udadtil ser pakkerne med morgenmadsprodukter børnevenlige ud 

med deres sjove bamsebjørne, glade bier og stærke farver. Men indholdet 

er ikke for børn. Det viser en test, som Forbrugerrådets blad 

’Tænk’ har lavet af 63 morgenmadsprodukter. De 20 af produkterne 

henvender sig direkte til børn, men er samtidig de mest usunde. 

Selv blandt 14 cornflakeslignede helseprodukter, som signalerer 

sundhed, lever kun ganske få af produkterne op til kravene om højt 



UDVikliNG 

få 100.000 kroner 

Er du medlem af BUPL, kan du nu søge op til 100.000 kroner til 

et udviklingsprojekt i din institution. Udviklingsprojekterne skal 

i 2013-2014 ligge inden for temaerne: ’inklusion og forebyggelse’, 

’kreativitet’ eller ’fremtidens pædagogiske arbejdsplads’. Projektet 

skal sigte mod at udvikle noget, som rækker ud over hverdagens 

pædagogiske praksis, og som kan være interessant og relevant for 

andre end projektdeltagerne. Det er et krav, at projektets resultater 

kan formidles bredt, til glæde og inspiration for andre. 

Læs mere om kravene til projektet, og læs, hvilke udgifter støttekronerne 

kan dække og ikke dække på bupl.dk under menuen 

’Pædagogik’, ’Udvikling og forskning’ og ’Bupl’s udviklingspulje’. 

Ansøgningen skal foregå gennem et ansøgningsskema, 

som også findes på hjemmesiden, og som kan sendes til chefsekretær 

Dorthe Witchen. For sparring og spørgsmål kan du 

kontakte konsulent Daniela Cecchin på dac@bupl.dk. 

fiberindhold og lavt sukkerindhold. Af de ’børnevenlige’ produkter 

i testen klarer kun Quakers Rugfras sig til bestået. Og af de ’sunde’ 

cornflakes produkter kan ’Tænk’ kun anbefale Nestle Fitness og to 

produkter fra Levevis, henholdsvis Økologiske Speltflakes og Økologiske 

Branflakes. Ingen af de 63 produkter kan rent ernæringsmæssigt 

leve op til almindelige havregryn, selv hvis de er sødet med lidt 

rosiner. 



oPSkRiftER 

10 frække frikadeller 

Kylling, kartofler, rodfrugter, tun, fiksefars, kryd- 

derokse og grøntsager. På hjemmesiden 

skolemaelk.dk er der ingen grænser for opfindsomheden, 

når det kommer til, hvad man kan 

putte i frikadellefarsen. Frikadellerne bliver 

måske ikke, ’som vor mor lavede dem’, men 

opskrifterne er med garanti sunde og børnevenlige. 

Og som sådan er de en god inspiration 

i såvel institutionskøkkenet som til forældrene, 

der skal smøre madpakker. Snup opskrifterne på 

skolemaelk.dk – søg på ’Frikadellebanken’. 

På hjemmesiden finder du også mange andre opskrifter 

til frokosten eller snacks i løbet af dagen. 

foREByGGElSE 

Gratis stressbog 

Lykke Zina Olsen er tidligere pædagog. Det var, 

mens hun arbejdede i faget, at hun oplevede 

at brænde fuldstændig sammen og gå ned 

med stress. Så alvorligt, at hun aldrig kom i 

arbejde som pædagog igen. Til gengæld kom 

hun ovenpå og er i dag certificeret stresscoach 

samt certificeret coach og NLP-terapeut. 

Hun har hjulpet flere hundrede kvinder til at 

få et stressfrit liv med masser af ro, glæde og 

energi – også energi til at klare et arbejde. Det 

var hverken yoga, rygtræning, afspænding, 

psykologforløb eller selvhjælpsbøger, som hjalp 

hende tilbage på sporet igen. Det var erkendelse! 

I en lille gratis e-bog/pjece giver hun 

sin egen erkendelse videre og håber at kunne 

inspirere andre, der har brug for hjælp til at 

blive stressfri. Bogen kan downloades på hjemmesiden 

stressfri-med-garanti.dk. 

MEDMENNESKELIGHED OG MEDFØLELSE 

i arbejdet med mennesker 

To dages workshop med fordybelse på 

Esrum kloster den 2. og 3. september 2013. 

JENS-ERIK RISSOM, MADHURIMA RIGTRUP, 

SUSAN HART og MARIANNE BENTZEN. 

www.psykoterapeutforeningen.dk 

27

28 

børn&unGe | NR. 06 | 21. marts 2013 

efter 

ude i entreen 

byder en jungle 

med udsigt til vand 

og aber, der snor sig i 

lianerne, velkommen. 

der var mange 

opslagstavler i 

institutionen, og 

de passede ikke ind 

i udsmykningen. 

Anne Cirkola fjernede 

tavlerne og malede 

i stedet figurer med 

tavlemaling. 

før 

Hvide, kedelige vægge er 

hverdag i mange institutioner, 

men hvid er børns 

hadefarve, fortæller kunstner 

på Bornholm, der har 

dekoreret en hel institution. 

Andre institutioner kan sagtens 

gøre det samme, men 

pædagogerne skal være klar 

til slippe kontrollen. 

Af Hanne Hellisen, b&u@bupl.dk / Foto: Berit Hvassum 

Da pædagog Heidi Kingo mødte 

ind i daginstitutionen Skatteøen 

en mandag morgen i september 

sidste år, fik hun et 

chok. 

»WOW. Det er godt nok gult. Meget gult,« 

var hendes første tanke. 

Hendes stue havde hen over weekenden 

skiftet farve fra klinisk hvid til et bombardement 

af varm lysegul med en bort af 

fantasifulde former i børnehøjde, hvor nogle 

med god vilje kunne ligne en slange eller måske 

en haj? 

Kunstner Anne Cirkola havde knoklet hele 

weekenden for at nå så meget som muligt i institutionen, 

inden børn og voksne mødte om 

mandagen. Glæden ved den nye udsmykning 

var dog ikke overvældende. Der var sket større 

forandringer, end de ansatte kunne kapere. 

»Hele dagen gik jeg og tænkte, at her var 

lige gult nok. Men jeg vænnede mig faktisk 

Foto: Anne Cirkola 

hurtigt til farven. Jeg vil ikke have denne 

udsmykning hjemme i min egen stue, men 

her fungerer det,« siger Heidi Kingo. 

Den integrerede institution i Rønne på 

Bornholm havde i knap fire måneder haft en 

lokal kunstner til at renovere og udsmykke lokalerne 

i institutionens to huse. Resultatet er 

en sand farvepalet, men med både videnskab 

og visioner bag farverne og detaljerne. Selvom 

glæden nu er stor over resultatet, så frygtede 

pædagogerne undervejs at blive tromlet over 

af den fremadstormende kunstner. 

»Pædagoger er dødkonservative, når det 

kommer til forandringer, som vedrører dem 

selv,« siger institutionens leder Heddi Haack. 

Ikke dyr kunst. Anne Cirkola har haft sine 

børn i Skatteøen, og hun kendte til den daglige 

irritation over den nedslidte institution. 

Som kunstner mente hun, at hun for få midler 

kunne gøre meget for institutionen ved bare at 

male om. Leder Heddi Haack var straks med 

på idéen. Sammen gik de i gang med at søge 

støtte fra forskellige fonde og Huskunstnerordningen 

under Statens Kunstråd. 

På trods af afslag gav de ikke op. Heddi 

Haack var i stand til at finde 18.500 kroner 

i arbejdsløn til Anne Cirkola i børnehavens 

budget, og en lokal bygherre indvilligede i 

at sponsorere maling, pensler og andre materialer 

for cirka 6.000 kroner. Undervejs 

fandt Anne Cirkola ud af, at projektet var 

mere omfattende end antaget, for eksempel 

skulle væggene renoveres, men hun så det 

som et eksperiment. Hvis hun skulle gentage 

projektet, skal prisen ligge omkring 30.000 

kroner. 

Anne Cirkola vil ikke selv kalde resultatet 

Kunst i børnehøjde 

Fra klinisk hvid til 

et bombardement af 

varm lysegul 

for kunst, men udsmykning, fordi det er lavet 

på børnenes præmisser. 

»Mange har en opfattelse af, at kunst er 

noget stort. Men det skulle det her ikke være,« 

siger Anne Cirkola, der også underviser i 

farvelære og tegning på Kunstakademiets 

Designskole på Bornholm. 

GrIb chancen. Én ting var at finde penge 

i budgettet, én anden var at få pædagogerne 

med på projektet. Selvom Anne Cirkola fremlagde 

skitser og information om udsmykningen, 

havde pædagogerne svært ved at 

tage stilling til projektet – dels kunne de ikke 

forestille sig forandringerne, dels troede de 

ikke helt på projektet. 

»Flere af pædagogerne var modvillige, fordi 

de var bange for at blive ’kørt over’, men efterhånden 

fandt de ud af, at jeg ventede på 

input og ønsker fra dem,« siger Anne Cirkola. 

Da chokket over den gule væg i vuggestuen 

havde lagt sig, begyndte pædagogerne at tage 

stilling til udsmykningen, og hvorfor Anne 

Cirkola havde gjort, som hun havde. Den 

lysegule farve var valgt, fordi lysegul ifølge 

international forskning er en af de mindste 

børns foretrukne farver. 

»Vi skulle turde give slip og erkende, at vi 

ved en masse om børn, men kunstnere ved 

en masse om farver. Skulle det gå helt galt, 

kunne vi nok få noget hvid maling om to år,« 

siger leder Heddi Haack. Hendes opfordring 

var derfor: Hvorfor ikke tage chancen? 

Pædagogerne fik lov til at fremføre farveønsker, 

men derfra fik kunstneren frie hænder. 

Pædagogerne hos de større børn kunne 

for eksempel ikke fordrage den gule farve, og 

de ville ikke have fuldfarvede vægge. Anne 

 

29

30 

Kunst i børnehøjde 

Anne Cirkola har studeret på kunstakademiet 

burg Giebichenstein Kunsthochschule 

i halle, tyskland. hun har 

arbejdet som kunstner i 25 år, og derudover 

underviser hun i farvelære og 

tegning på Kunstakademiets designskole 

på bornholm. hun er inspireret 

af bauhaus-idéen, om at design også 

er bærende af funktion. 

Cirkola nøjedes derfor med dekorationer 

rundt om på væggene. 

»Når det handler om farver, kunne vi ikke 

nå til enighed om, hvad der er pænt eller 

grimt. Det er så individuelt,« siger Heddi 

Haack. 

For pædagog Heidi Kingo var det befriende, 

at en person udefra bestemte farver. 

»Så bliver det hele ikke turkisblåt, fordi 

vores leder kan lide den farve,« siger hun 

med et smil. 

hverdaGen præGer kunsten. Kunstneren 

og pædagogerne fandt hurtigt ud af 

fordelen ved at male, mens institutionen 

havde åbent, selvom det var mere besværligt. 

Børn og voksne kunne se udsmykningen tage 

form, og de undgik store overraskelser, når 

de mødte. 

Derudover kunne kunstneren med egne 

øjne se, om udsmykningen virkede efter 

hensigten. For eksempel fabeldyret lige over 

for indgangen, som var for ’voksen’ og mørk 

i sit udtryk. 

Hver morgen blev børnene bange, når de 

mødte ind. Anne Cirkola malede i stedet 

monsteret om til et farvestrålende og ufarligt 

fabeldyr, så børnene ikke skulle starte 

dagen med et chok. 

Anne Cirkola lod også hverdagen præge 

udsmykningen. Hun så, at børnene sad et 

bestemt sted hver morgen og snakkede med 


pædagogerne, og hun malede en ’drømmetyr’ 

på væggen, som kunne spise de dårlige 

drømme, børnene havde haft. 

På væggen ind til Skildpaddestuen kommer 

en stor dinosaur vandrende. Det gør den, fordi 

et par drenge spurgte, om Anne Cirkola kunne 

male en dinosaur, og det kunne hun. På en 

anden væg flyver raketter og flyvemaskiner 

rundt, fordi en pædagog mente, at der ’altid 

manglede noget til drengene’. Pigerne tilgodeses 

i deres legeværelse, hvor en kæmpe 

sommerfugl er ved at lande i en lige så stor 

blomst. 

En udfordring for Anne Cirkola har været 

hendes intentioner med udsmykningen, og 

hvordan pædagogerne anvender den. 

»Til de mindste har jeg malet en drømmemåne 

fuld af fabeldyr. Nu bruger pædagogerne 

den som et årshjul, hvor børnenes 

fødselsdage er klistret på. Det skulle jeg lige 

sluge,« fortæller hun. 

Pædagog Heidi Kingo er vild med årshjulet, 

fordi det er praktisk, og fordi pædagogerne 

har taget ejerskab over kunsten. De nye omgivelser 

har inspireret hende og kollegerne 

til selv at tænke mere kreativt ved at bruge 

dekorationerne til forskellige lege. 

På en væg er der malet to aflange former, 

som kan bruges som surfbræt, totempæle eller 

noget helt tredje i en leg – kun fantasien 

bremser. 

Anne Cirkolas mål har været at sparke til 

Her kan I få støtte 

Hvis din institution er interesseret 

i en udsmykning, kan I søge tilskud 

gennem Huskunstnerordningen 

fra Statens Kunstråd. De giver 

tilskud til besøg og ansættelse af 

professionelle kunstnere i skoler 

og daginstitutioner. Man kan ikke 

få tilskud til materialer. Der er 

ansøgningsfrist to gange om året. 

Se mere på kunst.dk. 

Derudover kan I søge lokale sponsorater 

og støtte fra private fonde. 

Find hjælp i bogen 'Vejviser til 

legater og fonde'. 

kreativiteten i institutionen, der har plads 

til 68 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn. 

»Jeg blev overrasket over, hvor lidt kreativitet 

der var i institutionen, og hvor usikre 

pædagogerne var på deres egne kreative evner. 

Jeg har malet nøgne træer, så pædagogerne 

og børnene kunne lave blade og fugle og klistre 

på alt efter årstiden. Men en pædagog 

sagde til mig: ’Jamen, jeg har ikke en fugleskabelon’,« 

fortæller Anne Cirkola. 

»Jeg sagde, at de skulle slå op i en fuglebog 

og se, hvordan fulgene ser ud og tegne efter 

dem. De behøver jo ikke at blive perfekte.« 

forandrInG fryder. »Når jeg ser billeder 

af, hvordan her så ud tidligere, synes jeg, at 

det ligner et venteværelse på en klinik. Det ser 

så kedeligt og sterilt ud,« siger Heddi Haack, 

som tror på, at dekorationerne og udsmykningen 

giver plads til fantasi og leg blandt 

børnene. 

»Børnene kommer ikke og siger, at det er 

flot, men jeg er ikke i tvivl på, at det også 

påvirker dem. De kan bare ikke sætte ord på 

det,« siger hun. 

Udsmykningen af væggene har indflydelse 

på indretningen, som har indflydelse 

på pæda gogikken. Rum og farver skal derfor 

ikke undervurderes, mener Anne Cirkola, 

som især var utilfreds med den kolde hvide 

farve fra før. 

»Hvis børn får en hel farvepalet, vil de al 

såDan får I succes meD en kunstner 

Har I fået lyst til at hyre en kunstner til at dekorere institutionen, så få her tips fra de Bornholmske ’eksperter’. 

tIps tIl leDeren 

• Inddrag personalet i opstartsfasen, så de får 

medbestemmelse. 

• Gå i gang tidligt. Det kræver forarbejde, hvis I 

skal søge støtte. 

• Sæt tempoet ned. Der skal være tid til at 

registrere og acceptere forandringerne, både 

for børn og ansatte. 

• Sørg for at være positiv i processen. Positivitet 

smitter. 

• Hvis jeres institution er trist og grå, så vær 

ikke bange for en udsmykning. Spring ud i det. 

drig vælge hvid. Hvid er børns hadefarve. Men 

alle de voksne læser ’Bo Bedre’ og ’IN’, og der 

er alt hvidt,« siger Anne Cirkola. 

Hun har trukket på sin store viden om 

farve lære, lysværdier og international forskning 

om børn, farver og kunst. 

»Løsninger for voksne er ikke nødvendigvis 

gode løsninger for børn,« understreger hun. 

God forandrInG. Selvom de farvestrålende 

vægge kan virke afskrækkende 

over tid, så mener både Heddi Haack og Heidi 

Kingo, at de kan holde ud at arbejde blandt 

udsmykningerne de næste mange år. 

»Det er godt med forandring,« siger Heidi 

Kingo eftertænksomt. 

»Jeg troede ikke, jeg ville kunne holde den 

gule farve ud, men jeg bliver mere og mere 

glad for den hver dag. Det hjælper også, jo 

mere vi får lov til at gøre udsmykningen til 

vores egen ved for eksempel at sætte ting op 

eller skrive på døren« 

Både leder, pædagog og kunstner er klar på 

at gentage projektet, og de opfordrer andre 

institutioner til at gribe muligheden og tage 

sagen i egen hånd. 

»Mange institutioner trænger til at få malet. 

Vi har arbejdsløse kunstnere. Hvorfor ikke 

finde fagfolk, der kan sættes sammen med 

pædagogiske og praktiske behov?« lyder opfordringen 

fra Anne Cirkola. n 

tIps tIl pæDagogen 

• Vær åben over for nye input – du skal turde 

lade andre gøre noget. 

• Tag del i processen, og tal med kunstneren. 

• Vær klar over, at det er en proces, der tager 

tid, og at du måske ikke elsker resultatet fra 

første dag. 

• En udsmykning af væggene kan få følger. I 

vil måske opdage, at lyset, indretningen eller 

brugen af rummet skal ændres. 

• Tag ejerskab over den færdige udsmykning. 

Kunstneren sætter kun rammerne. 

Den gule stue 

læseHjørne 

efter 

tIps tIl kunstneren 

• Indfang institutionens nerve ved at være til 

stede, og indgå som en del af dagligdagen. 

• Tag en masse billeder. 

• Tænk i funktion. Find ud af, hvor behovet er, 

og hvordan rummene bliver brugt. 

• Læs international forskning, og find ud af, 

hvad der er godt for børnene, og ikke hvad 

pædagogerne kan lide. 

• Arbejd i åbningstiden, så både børn og voksne 

kan følge med i udviklingen. Samtidig kan 

du opdage, hvis kunsten ikke virker efter 

hensigten. 

• Vær klar til kritik, og at det måske ikke er alle, 

der falder om af begejstring over dit arbejde. 

efter 

Læsehjørnet er blevet 

en indbydende hyggekrog 

for børnene. 

den gule stue chokerede 

pædagogerne, da de mødte en 

mandag morgen i september 

sidste år. 

før 


Fabeldyret hilser 

velkommen i 

indgangen. 

før 


31

32 

trivsel 

BØrN&UNGe | NR. 06 | 21. marts 2013 

Millioner til børneforskning 

TrygFonden har i første omgang skudt 60 millioner kroner i det 

nye center for forskning i børns og unges trivsel, som har fået 

navnet TrygFondens Børneforskningscenter. 10 projekter er sat 

i gang, men endnu flere kommer til, når fonden kommer med 

yderligere 40 millioner kroner. 

Den tværfaglige forskning gennemføres i et samarbejde med 

en lang række partnere: Center for Børnesprog, Det Nationale 

Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 

Ministeriet for Børn og Uddannelse, Beskæftigelsesministeriet, 

Socialstyrelsen, Region Midtjylland, Aarhus Kommune, VIA University 

College, Rambøll Management og Børnenes Hovedstad 

(LegoFonden og Billund Kommune). 

Aarhus Universitet lægger 24 millioner kroner oven i bevillingen 

fra TrygFonden. 

De andre partnere bidrager med 5 millioner kroner. 

Den gode vilje 

er ikke nok 


I Danmark bruger vi mange ressourcer 

på at give børn og unge en god 

start på livet. Men vi ved for lidt om 

effekten af indsatserne. Det bliver 

der rådet bod på med et nyt center for 

forskning i børns og unges trivsel. 

Af Trine Kit Jensen, b&u@bupl.dk 

Hvad virker, og hvad virker 

ikke ? 

De spørgsmål skal en ræk- 

ke større forskningsprojekter 

på børne- og unge området 

belyse over de næste seks år. Bag initiativet 

står TrygFonden, der har skudt 60 millioner 

kroner i et nyt center for forskning i børns 

og unges trivsel. Foreløbig er 10 projekter sat 

i gang, og yderligere 40 millioner kroner til 

andre projekter følger snart i kølvandet. 

Målet er at skabe et mere solidt fundament 

for indsatsen på et område, hvor resultaterne 

i dag ikke er imponerende, selvom Danmark 

er et af de lande, der bruger flest penge og 

ressourcer på feltet. Mange børn bliver for 

eksempel stadig anbragt uden for hjemmet. 

Danske børn har også sværere ved at bryde 

den sociale arv end for eksempel finske og 

canadiske børn. Samtidig får en høj andel af 

danske unge stadig ingen uddannelse. 

»Der er masser af god vilje og masser af god 

arbejdskraft på det her område. Men der er 

ikke nødvendigvis en lige linje mellem den 

gode vilje og den konkrete trivsel hos børn 

og unge. Laver man punktnedslag forskellige 

steder, peger indikatorer på, at resultaterne 

ikke står mål med indsatsen,« siger 

»Det helt afgørende er, at vi som mennesker og 

professionelle kan se os selv i øjnene og indrømme, at 

vi trods de bedste intentioner en gang imellem tager 

fejl. Fejl, vi gerne skulle opdage og ikke gentage.« 

Merete Konnerup, områdechef for Trivsel i 

TrygFonden. 

Altid positivt. Trods mange signaler 

om, at de nuværende indsatser på børne- og 

ungeområdet ikke i tilstrækkelig grad giver 

pote, er evalueringer i den offentlige sektor 

paradoksalt nok næsten altid positive, fortæller 

Merete Konnerup. Det viser blandt andet 

en undersøgelse, som SFI står bag. 

»Det er der ikke meget læring i, og det er 

heller ikke særlig sandsynligt, at alt bare 

virker. I så fald må man i hvert fald undre 

sig over, at det ikke går bedre på for eksempel 

anbringelsesområdet og i folkeskolen,« siger 

Merete Konnerup. 

Områdechefen håber derfor, at det nye center 

kan blive bannerfører for valide, forskningsbaserede 

effektmålinger, der giver et 

mere reelt billede af, om et initiativ virker, 

ikke virker eller måske er direkte skadeligt. 

»Man kan gå ind med den bedste vilje og en 

teori om, at hvis vi gør a, b eller c, så ’siger 

det jo sig selv’, at børnene må trives bedre. 

Men det helt afgørende og etisk forsvarlige 

er, at vi som mennesker og professionelle kan 

se os selv i øjnene og indrømme, at vi trods 

de bedste intentioner en gang imellem tager 

fejl. Fejl, vi gerne skulle opdage og ikke gentage,« 

siger hun. 

FAgligheder i spil. I spidsen for forskningscenteret 

står Michael Rosholm, professor 

i økonomi ved Aarhus Universitet. Her 

har centeret base, men ikke kun forskere fra 

Aarhus Universitet bidrager. En lang række 

samarbejdspartnere er involveret, og både 

pædagogiske, psykologiske, sociologiske, 

politologiske, analytiske og økonomiske 

kompetencer kommer i spil. 

»Problemerne på børne- og ungeområdet er 

komplekse, og inden for mange forsknings- 

discipliner er man nået til den erkendelse, at 

de næste store fremskridt skal tages i et samarbejde. 

Vi skal ikke kun se på tingene med én 

faglighed, men anskue dem nuanceret, både 

når vi designer indsatserne og fortolker resultaterne,« 

siger centerleder Michael Rosholm. 

Centeret vil beskæftige sig med alle aspekter 

af børne- og ungdomslivet, og de første 

10 projekter spænder vidt. Et projekt skal for 

eksempel se på, hvad der virker i forhold til at 

forhindre skolefravær. Et andet projekt ser på 

effekten af en tidlig, intensiv indsats i forhold 

til udsatte familier med børn. Det gennemføres 

i samarbejde med Aarhus Kommune, 

der i projektperioden ansætter lidt flere sagsbehandlere, 

så nogle får færre sager og mere 

tid til den enkelte familie. Resultaterne måles 

ved at sammenligne med en kontrolgruppe af 

familier, der ikke får øget opmærksomhed. 

»Hypotesen er, at man ved at bruge lidt flere 

penge i en tidlig fase kan forebygge, at der 

siden bliver behov for anbringelser eller andre 

mere indgribende og også meget dyre foranstaltninger,« 

fortæller Michael Rosholm. 

Fokus på vuggestuer. Dorthe Bleses, 

der er professor på Center for Børnesprog ved 

Syddansk Universitet, skal lede et projekt med 

fokus på vuggestueområdet, der ikke er forvænt 

med effektstudier. Projektet er stadig 

på tegnebrættet, men vil tage sigte på at undersøge, 

hvordan 0-3-årige børn bedst stimuleres, 

så det øger chancen for skole parathed, 

når den tid kommer. 

»Ved at sammensætte programmer af forskellig 

type vil vi se på, om det har en positiv 

indflydelse på den pædagogiske praksis, og 

om det smitter af på børnenes sproglige og 

’matematiske’ udvikling og deres sociale og 

personlige kompetencer,« fortæller Dorthe 

Bleses. 

Når det gælder sprogudvikling, peger alt 

Merete Konnerup, områdechef, TrygFonden 

næsten entydigt på, at de mindste børn profiterer 

af ’samtaler’ med voksne, som inddrager 

dem aktivt og udfordrer dem lige dér, hvor de 

er. Men hvordan man i praksis gør det, kan 

være en stor udfordring for pædagogerne. 

»En del af projektet kunne derfor være at 

finde ud af, hvordan vi klæder de voksne bedre 

på til sproglige interaktioner med bittesmå 

børn,« siger Dorthe Bleses. 

Da forældrene spiller en stor rolle i de små 

børns liv, er det også tanken at undersøge, 

hvordan forældre aktivt kan understøtte 

børns trivsel og læring. 

»Men til en start forestiller vi os, at vi vil 

kortlægge, hvordan den pædagogiske praksis 

i landets vuggestuer ser ud lige nu og studere 

den internationale forskningslitteratur. På 

den måde vil vi sikre os overblik over, hvor 

der er størst behov for at sætte ind,« siger 

projektlederen. 

Udover Dorthe Bleses er blandt andre lektor 

Anders Højen fra Center fra Børnesprog 

med på holdet, der også tæller professor Bente 

Jensen fra Institut for Pædagogik og Uddannelse 

på Aarhus Universitet. Derudover 

deltager manager Line Dybdal fra Rambøll 

Management. 

universel viden. Når TrygFonden åbner 

for puljen på 40 millioner kroner til nye projekter, 

kan alle danske forskere i børns og 

unges trivsel byde ind. 

Michael Rosholms ambition er, at centeret 

skal gøre en forskel både herhjemme og 

i udlandet. 

»Mit håb er, at forskningen fører til reel 

forandring og forbedring af livet for børn og 

unge. Og de ting, vi forhåbentlig lærer, vil 

bidrage til den universelle viden på området. 

Hvis en indsats virker i dansk kontekst, kan 

den i nogle tilfælde være direkte anvendelig 

også i andre lande,« siger han. n 

33

34 

guide 

Sådan sejler 

du sikkert 

Læs artiklerne 

• Sådan er reglerne 

• Enkle tips til en 

god sejltur 

• Her kan du få 

hjælp 

• Fra landkrabbe 

til søulk 



Nye regler for sejlads skal give bedre sikkerhed og 

bevidsthed om, hvad der kan, og ikke mindst skal ske, 

hvis ulykken er ude. I sidste ende er det dog lederens 

ansvar, at sikkerheden er i orden på kanoturen. 

Af Hanne Hellisen, b&u@bupl.dk 

»Det er ikke vinden, der styrer din sejlads, 

men måden, hvorpå du sætter dine sejl.« 

Kinesisk ordsprog 

Står der kanotur på sommerkoloniens 

program, så skal I være opmærksomme 

på nye regler for sejlads. Reglerne er 

blevet revideret efter den tragiske ulykke med 

elever fra Lundby Efterskole i Præstø Fjord for 

to år siden. Men langtfra alle ved, hvad de 

nye regler betyder, og nogle ved slet ikke, at 

der er kommet nye regler, fortæller naturvejleder 

Lars Borch. 

De nye regler betyder, at al sejlads med børn 

og unge fra skoler, institutioner og opholdssteder 

nu bliver betragtet som erhvervssejlads. 

Den øverste leder skal altid udarbejde 

en handleplan – en ’sikkerhedsinstruks’ – til 

hver type sejlads, og lederen har ansvaret for 

sejladsen i sidste ende. Sikkerhedsinstruksen 

skal gennemgå de værst tænkelige scenarier. 

»Man er nødt til at tænke igennem, hvad 

der kan ske, for eksempel at et barn falder i 

vandet, eller båden kæntrer, og hvordan man 

så skal handle. Man skal altså tænke alle de 

forskellige scenarier igennem, der kan ligge i 

sejladsaktiviteter, inden man sejler ud,« siger 

Lars Borch. 

Sikkerhedsinstruksen skal laves, lige så 

snart en aktivitet foregår i ’rigtigt’ vand, det 

vil sige i åer, på søer og på havet – også selvom 

det kun er en lille tur på en times tid. 

Personen med ansvar for aktiviteten, skal 

have taget et 12timers førstehjælpskursus. 

Derudover er det op til lederen at vurdere, om 

de personer, der står for at afholde aktiviteten, 

har de rette maritime kompetencer. 

»Det er en god idé, at man har mindst én 

på institutionen, der er uddannet kanoinstruktør, 

hvis man arbejder med kano,« 

siger Lars Borch. 

Han uddanner selv kano og kajakinstruktører 

og har ofte pædagoger og lærere på kursus. 

»Mens jeg sidste sommer underviste øvede 

kajakroere på en sø ved Silkeborg, oplevede 

vi, at en skoleklasse sejlede midt ud på søen 

i for meget blæst. Det endte med, at vi måtte 

redde en af deres elever i land, for det kunne 

de ikke selv. Den situation kunne man have 

undgået, hvis man var uddannet og havde 

tænkt sig om,« siger Lars Borch og understreger, 

at reglerne er lavet for deltagernes 

– børnenes – sikkerhed. n 

35

36 

guide 

Sådan er reglerne 

Al sejlads med børn, unge og voksne fra blandt andet skoler, 

institutioner, SFO’er eller opholdssteder er defineret som 

erhvervssejlads og er dermed omfattet af reglerne. Det gælder 

også, når man lejer både eller kanoer. Reglerne gælder ikke for 

fritidssejlads som fx i idrætsklubber, hos spejdere eller ved privat 

sejlads i fritiden. Hvis man køber et arrangement, for eksempel 

et ophold på en skolebåd, skal man ikke selv lave instruksen. 

Der er 4 hovedpunkter i de nye regler: 

1 Klar ansvarsfordeling: Det er institutionen som sådan, der er 

ansvarlig for, at sikkerhedsniveauet er i orden ved sejlads, og 

ikke kun den, der sejler båden. 

2 Sikkerhedsinstruks: Institutionen skal lave en sikkerhedsinstruks, 

hvoraf det fremgår, hvilke forholdsregler der skal 

tages i forbindelse med sejladsaktiviteten. Heri skal blandt andet 

indgå, hvornår og hvor der sejles, samt krav til bemanding, 

fartøj med videre. Sikkerhedsinstruksen kan godt gælde for 

en længere periode, for eksempel sommerhalvåret, så længe 

der er tale om den samme type aktivitet. Instruksen skal ikke 

godkendes, men Søfartsstyrelsen laver stikprøvekontroller. 

3 Redning: Krav om, at alle i forbindelse med en ulykke, fx kæntring, 

skal kunne reddes i god behold. Det er op til den enkelte 

institution at vurdere, hvordan det bedst kan ske, fx ved brug 

af heldragter og redningsveste, følgebåd, eller ved helt at lade 

være med at sejle ud på grund af vejret. 

4 Målrettet uddannelse: Reglerne for uddannelse er gjort mere 

målrettet for at sikre bedre overensstemmelser med fartøjernes 

anvendelse blandt andet gennem anvendelse af praktiske 

prøver udført af personer godkendt af Søfartsstyrelsen. 


SiKKeRheDSinStRuKSen SKal: 

1. Identificere rederen (den øverste leder). 

2. Fastlægge hvilke sejladsaktiviteter, der at tale om, samt hvor og 

hvornår de må foregå. 

3. Identificere risici. 

4. Indeholde tekniske og operationelle forholdsregler, som effektivt 

imødegår risici. 

5. Sikre, at fartøjet/fartøjerne er egnede og forsynet med den nødvendige 

udrustning. 

6. Sikre, at besætningen er tilstrækkelig og kompetent. 

7. Beskrive de operationelle forholdsregler, som skal følges af besætning 

og passagerer. 

8. Sikre, at alle kan reddes i tilfælde af ulykke. 

9. Sikre tilkald af assistance i ulykkestilfælde. 

10. Sikre, at antallet er personer om bord er kendt i land og er let tilgængelig. 

11. Sikre, at der altid afgives sikkerhedsinstruktion inden sejladsens start. 

12. Beskrive, hvordan der følges op på utilsigtede hændelser og ulykker. 

Enkle tips til en god sejltur 

Sådan lægger du grunden til en succesfuld sejlads: 

• Planlæg turen grundigt hjemme- • Oplys personer på land om ruten, 

fra. 

og hvornår I forventer at være 

• Tjek vejrudsigten, og vurder vind tilbage. 

og vejr i forhold til deltagerne. Er • Vær sikker på, at alle (ansatte) 

du i tvivl – så bliv i land. 

ved, hvad man skal gøre i en nød- 

• Hvis I skal sejle ved kysten, kan du situation. 

tjekke farvandsudsigten på dmi.dk. • Overvej, om børnene kan svøm- 

• Sørg for, at der er en opdateret me, og hvilke ekstra forholdsregler 

liste på land med navne på dem, I skal tage. 

der deltager i sejladsen, og at det • Overvej, om forældre skal give 

er let at få fat på denne liste ved samtykke til sejladsen. 

en ulykke. 

• Skip ohøj og rigtig god tur. 



Her kan du få hjælp 

• På sikkersejlads.dk kan I både få en skabelon til en sikkerhedsinstruks 

og en vejledning i, hvad planen skal indeholde. 

Der er masser af konkrete eksempler. 

• På soesport.dk kan I finde mere viden om himmel og hav, 

sikkerhed, og hvilke færdselsregler der gælder til vands. 

Fra landkrabbe til søulk 

Kender du sproget til søs? Her får du en 

guide til udtryk og vendinger, der er gode at 

kunne. 

Når man står til søs, taler man ikke om højre og venstre, men 

om styrbord (højre) og bagbord (venstre). Stævnen er foran i 

båden, agter er bagenden. 

Dørken er gulvet i et skib, og dæk er de forskellige etager. Hastigheden 

til søs måles i knob, mens afstanden udmåles i sømil. 

En rigtig sømand har altid beskøjter (tørt, hårdt brød) i kabyssen 

(køkkenet). 

Det vil være ærgerligt, hvis fartøjet driver væk, så husk at fortøje 

det med et godt knob eller kast anker. De mest almindelige knob er 

pælestik, råbåndsknob, flagknob og ottetalsknob. En kællingeknude 

duer ikke til søs. 

Gasten er det menige besætningsmedlem på et skib, og kaptajnen 

er den øverstbefalende person. Landkrabber er de personer, der foretrækker 

at have fast grund under fødderne. Søulken er den gamle, 

erfarne sømand. 

Kilder: Søfartsstyrelsen og styrelsens hjemmeside sikkersejlads.dk, Søsportens sikkerhedsråd 

soesport.dk, Naturvejleder Lars Borch. 


37

38 

STOFFER 

VÆR SIKKER PÅ DU VED HVAD DU LAVER 

STYR PÅ STOFFER.DK 

Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk 

vuggestuerne er en mandlig pædagog et 

I særsyn. Kun lidt flere end én ud af 50 vuggestuepædagoger 

er en mand. Kigger man ind 

på lederkontorerne i landets daginstitutioner, 

vil cirka hver fjerde kontorstol være besat af 

en mand. Og på områdelederniveau besid 

der mændene hver tredje eller 33 procent af 

lederstillingerne. Til sammenligning er der 

samlet set kun 14 procent mænd blandt BUPL’s 

tegneserie 

Kolleger tillægger mandlige pædagoger ledermotiver 

Måske ville han bare arbejde med børn. Men mandens kvindelige daginstitutions kolleger 

er selv med til at tillægge de mandlige pædagoger ledermotiver, mener forsker. 

Vær_Sikker_BUPL_190x230.indd 1 2/19/13 4:37 PM 


medlemmer. 

At mændene er overrepræsenteret i leder 

stillingerne i forhold til deres andel blandt 

stuepædagogerne, har Steen Baagøe Nielsen 

en mulig forklaring på. Han er lektor på Insti 

tut for Psykologi og Uddannelsesforskning på 

Roskilde Universitet. Her har han blandt andet 

forsket i kønsperspektiver og daginstitutioner, 

og han peger på, at kvinderne ofte selv er med 

til at skubbe på udviklingen. 

»Mange mænd, som egentlig er blevet pæda 

goger for at arbejde med børn eller brugere, 

siger, at de til dels oplever at blive skubbet frem 

eller opfordret til at gå ledervejen,« siger Steen 

Baagøe Nielsen. 

I sin forskning er Steen Baagøe Nielsen stødt 

på en del mænd, som fortæller, at de ønsker at 

bidrage til en klart struktureret og kortfattet 

mødekultur, og at de har travlt med at lægge 

afstand til, hvad de opfatter som for meget 

løs snak. 

»Mændene agerer således ofte på måder, som 

i personalegruppen virker ledelsesagtige og 

derfor også gør det nemmere for dem at påtage 

sig en lederrolle,« siger Steen Baagøe Nielsen. 

Han sammenligner mændenes situation i 

personalegruppen med det at blive ’centrifugeret 

ud af personalegruppen’. 

»Kvinderne i daginstitutionen forventer 

ofte, at mændene skal og kan tilføre institutionen 

’noget andet’. Og kvinderne er derfor 

selv med til at tillægge mændene særlige 

motiver eller kompetencer til at blive ledere. 

Men det er jo ikke nogen ledelsesmæssig kvalifikation 

alene at være mand,« siger Steen 

Baagøe Nielsen. 

Han opfordrer institutionerne til at tage en 

åben diskussion om, hvorvidt man har gjort 

nok for at motivere sine kvindelige kolleger og 

medarbejdere til også at søge lederstillinger 

eller varetage tillidsposter og andre særlige 

ansvarsområder. n

40 

BØRNEBØGER 

Store spørgsmål og skøre oplevelser 

’Anna og Aisha bliver uvenner’ af Malene 

Fenger-Grøndahl og illustrationer af Annemette 

Bramsen. CDR-Forlag, 59 sider, vejl. pris 198 

kroner. 5-10 år. 

Anna og Aisha er bedste venner, men en dag bliver de 

uvenner. For Aisha siger, at kineserne spiser hunde. 

Og piger. Og det bliver Anna ked af, for hun er født 

i Kina og boede der, indtil 

hendes mor og far adopterede 

hende og tog hende med til 

Danmark. ’Anna og Aisha 

bliver uvenner’ er anden bog 

i serien om Anna og følger 

– ligesom forgængeren 

’Kan man spise softice med 

pinde’ – Anne og hendes 

venner og familie gennem 

skøre oplevelser og store 

spørgsmål. 


Kan du finde Marie, lillebror og postbuddet? 

’Børnenes billedordbog’ af Stefanie Scharnberg. 

Nyt Nordisk Forlag, 14 sider, vejl. pris 150 kroner. 

Fra 3 år. 

Der er et mylder af aktivitet på hver eneste side i 

’Børnenes billedordbog’. Både hjemme hos Marie og 

hendes familie, i Maries børnehave, på legepladsen, 

i supermarkedet, på bondegården 

og i byen er der 

folk, dyr og ting overalt. 

Ligesom med de populære 

’Find Holger’-bøger 

gælder det om at få øje på 

Marie, hendes lillebror, 

postbuddet og alle de 

andre figurer, der går 

igen. Der er masser at 

pege og sætte ord på, 

og de udstansede huller 

i de kraftige papsider 

hjælper til at sætte fokus 

på enkelte billeder 

og situationer. 

Undgå at drive andre til vanvid 

’Musik på en prik’ af Josephine Nørring og Stine 

Brynjolf. Wilhelm Hansen Musikforlag, 40 sider, 

vejl. pris 160 kroner. Fra 5 år. 

Undgå, at børn driver dig selv og andre til vanvid ved 

klaveret, keyboardet eller xylofonen, og nyd i stedet, 

at der faktisk kommer musik ud af instrumenterne. 

Det lover forfatterne bag ’Musik på en prik’, at man 

kan opnå med den nye bog, der indeholder et sæt 

farvede prikker til at klistre på tangenterne. Når C har 

en violet prik, F er rød, og 

H har et grønt klistermærke, 

er det let at 

spille ’Lille Peter Edderkop’, 

’Oles nye autobil’, 

’Se den lille kattekilling’ 

eller en af de andre 

sange i bogen, der har 

fået farvede prikker i 

stedet for noder. 

Så til søs med dukken Holger 

’Holger fisker’ af Ingela Nilsson. Forlaget Turbine, 

44 sider, vejl. pris 249 kroner. Fra 2 år. 

Man tager en nuttet dukke og klæder ham ud i 

sydvest, redningsvest og fingervanter, som hedder 

sådan, selvom der ikke er fingre i. Skørt! Så sætter 

man ham til søs i en fiskekutter med bedstefar og 

tager billeder af de mange dyr, de møder undervejs. 

Det er opskriften på bogen ’Holger fisker’, og man 

kan ikke lade være med at falde pladask for den lille 

Holger og hans herlige venskab 

med farfaren. Historien 

foregår i Sverige, men mange 

af billederne kunne lige så 

godt være taget ved de 

danske kyststrækninger, og 

der er meget at snakke med 

de mindste om undervejs i 

bogen. 

Meddelelse om 

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 

LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær general forsamling på adressen 

Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 1208 København K. 

Tidspunkt: Lørdag den 20. april 2013, kl. 10.00. 

Med følgende dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Bestyrelsens beretning, herunder med redegørelse for driften i 

datterselskabet LB Forsikring A/S 

3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten for 2012 

4. Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud 

i henhold til den godkendte årsrapport 

5. Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen 

6. Godkendelse af kandidat til valgområde 5 for medlemsgruppe 

2 – indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A 

7. Valg af revisor 

8. Eventuelt 

Af Mikkel Prytz 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

Mor er blevet til en puddelhund 

’En fortryllet fødselsdag’, tekst og illustrationer 

af Anders Rosenberg. Forlaget Siesta, 99 sider, 

vejl. pris 149 kroner. Fra 4 år. 

Hvad dælen gør man, når man er kommet til at trylle 

sin mor om til en puddelhund og overboen til en lille, 

galsindet varan? Og når resten af ens fødselsdagsselskab 

også er blevet forvandlet til forskellige dyr, 

og der ikke står et muk i tryllebogen om, hvordan 

man tryller dem tilbage? Det problem har pigen Janni 

i Anders Rosenbergs debutbørnebog, 

men heldigvis får 

hun hjælp af en ny veninde, 

der har forstand på trylleri. 

Sammen drager de ud for at 

spørge troldmanden på Vestvolden 

til råds, og dermed 

er der lagt op til en sjov og 

eventyrlig historie til højtlæsning 

eller selvlæsning 

for større børn. 

Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, årsrapport m.v. 

kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet ”Om LB 

Foreningen” og underpunktet ”generalforsamling”. 

Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der 

tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens 

Brandforsikring ret til at overvære general forsamlingen og tage ordet der, 

dog uden stemmeret. 

Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være LB 

Foreningen F.M.B.A., Direktionssekretariatet, i hænde senest mandag 

den 15. april 2013, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt. 

LB FORENINGEN F.M.B.A. 

Farvergade 17 

1463 København K 

På bestyrelsens vegne 

Carsten Mørck-Pedersen 

Formand 

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S) 

Indkaldelse til generalforsamling - Børn og unge_190 x 105.indd 1 25-02-2013 09:50:47 

41

42 

Rytmik, dramatik 

og bevægelse 

Mister Magimuk CD 

(ofte spillet i Lille Nørd på TV). 

Af Bodil Heister 

(komponisten til bl.a. Jul på Slottet) 

Aktiviteter med musik 

til rytmik, dramatik 

og bevægelse. 

Tilbud kr. 80,- + moms 

Læs mere på: 

www.bodilheister.dk 

bodil@bodilheister.dk 

( ( 

STØJ? 

(( 

Køb på nettet: Lydøre, 

opslagstavler, lydlofter 

eller skærmvægge. 

www.arbejdsro.dk 

Alpha Akustik 

Sjælland: 70 26 14 12 

Jylland/Fyn: 29 91 70 26 

Hage 

smække 

Lavet af to lag frotté med et 

lag plastic imellem. De lukkes 

med tryklås og er særdeles 

holdbare. Findes i flere farver. 

Priser fra 23 kr. + porto. 

Navn kan isyes i hvide hagesmæk 

ke for 5 kr. pr. stk. 

Vi laver gerne smække i specielle 

mål og halsen i regulerbare 

størrelser. 

Ring og få et tilbud: 

HELLES HAGESMÆKKE 

TLF. 27 52 89 44 

helle_i@hotmail.com 

www.hagesmaekke.dk 

www.bupl.dk 


( 

læsERBREVE 

Skriv til Børn&Unge 

læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk 

Skriv højst 2500 enheder. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. 

vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. 

Inklusionens skjulte dagsorden 

Inklusion. Smag på ordet. Hvordan smager 

det? Har du fået nok? Vil du gerne have en bid 

mere, eller giver ordet dig kvalme? 

Tidens pædagogiske trend hedder inklusion. 

Inklusion er ’det nye sort’. Alle pædagoger bør 

inkludere, for det er moralsk korrekt. Ja, det er 

faktisk med til at gøre børn mere rummelige 

og mere forstående over for hinanden. Danmark 

får bedre samfundsborgere, og pædagoger 

får en god smag i munden. Eller gør de? 

Det gør vist kun et fåtal, for det er vanskeligt 

at inkludere til smagen af fem kokkehuer, når 

menukortet er tomt. 

Inklusion er blevet et modeord inden for 

pædagogikken. Der skrives tykke bøger, hvor 

afsendere med en positiv indgangsvinkel til 

begrebet, argumenterer for alle de pædagogiske 

værdier, begrebet rummer, ikke mindst 

i praksis. Men pengene passer ikke. Man kan 

med god grund stille sig selv spørgsmålet, om 

disse akademiske forfattere nogensinde selv 

har praktiseret, hvad de kalder inklusion. Og 

om det er praktiseret med succes i en samtid, 

der er præget af finanskrise og nedskæringer. 

Hvordan i himmelens navn hænger inklusion 

sammen med massive nedskæringer på 

hele det pædagogiske område? Hvordan er 

det muligt at inkludere i praksis, når normeringerne 

forringes i takt med fyringer af pædagoger? 

Hvordan er det muligt at inkludere, 

når diagnoser bliver udskrevet, som var det 

håndkøbsmedicin? Centralisering, effektivisering 

og sammenlægninger er konsekvenser af 

politiske beslutninger og tiltag. Alt skal være 

større, for større er bedre. Større er vidensdeling. 

Større er inklusion. 

Inklusion anskues ofte ud fra flere betragtninger. 

Tre hyppige måder at anskue inklusion 

på, er: en pædagogisk betragtning, en politisk 

betragtning og en økonomisk betragtning. 

I pædagogiske lærebøger kan der være en 

tendens til at underminere den politiske og 

økonomiske betragtning og i stedet lægge 

stor vægt på den pædagogiske indgangsvinkel 

til inklusion. Pædagogikker afspejler 

som oftest samtiden og følger en form for 

udbud og efterspørgsel, ofte med mere eller 

mindre skjulte politiske dagsordener. For få år 

siden var anerkendende pædagogik det helt 

store tema. Det figurerer fortsat som vigtigt 

domæne, men ser sig skævvredet i forhold 

til inklusionens invadering, som bruger og 

misbruger den anerkendende pædagogiske 

tilgang og dens metoder til at skærme, hvad 

der i virkeligheden er på spil. 

Inklusion er en hul pædagogisk tænketanke, 

en utopi. Et grimt ord i en pæn indpakning, 

som dækker over, at det pædagogiske 

felt i de seneste år har lidt under store økonomiske 

nedskæringer. Der er skåret så meget 

ind til benet, at inklusion åbenbart er det plaster, 

der synes at skulle hele det. Men der er 

grænser for, i hvor lang tid man kan narre en 

hel profession og en hel generation. Kvantitet 

er den billige løsning. Kvalitet koster. Hvad er 

prisen for inklusionens skjulte dagsorden, og 

hvem betaler i virkeligheden regningen? 

Med venlig hilsen 

Simone Rasmussen 

Åløkke Allé, Odense C 

Illustration: Larsen Et Rasmussen 

Af Henning Pedersen, formand for BUPL 

bupl mener 

" 

Vi vil kort sagt holde fast i den danske model, 

som har sikret ordentlige løn- og ansættelsesvilkår 

i generationer. 

Fingrene væk fra vores forhandlinger 

Regeringens pres på lærerne for at få dem til at arbejde mere er 

ikke alene en utidig indblanding i forhandlingerne mellem 

Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne. Det giver også 

dystre perspektiver for fremtidens overenskomstforhandlinger for 

pædagoger og alle andre offentligt ansatte. 

I den danske forhandlingsmodel er det arbejdsgivere og arbejdstagere, 

der mødes og forhandler. Regeringens rolle begrænser sig til at 

gribe ind i en konflikt, når alle muligheder for forhandling er brudt 

sammen. Men i konflikten om lærernes arbejdstid har regeringen 

blandet sig helt fra starten. 

Allerede inden overenskomstforhandlingerne gik i gang, lagde 

regeringen ikke skjul på, at de ville have, at lærerne skulle undervise 

mere. De baserer ligefrem deres folkeskolereform på det, og vi har 

set den ene minister efter den anden have en mening om lærernes 

konflikt. Det er med til at stille lærerne i en svær position, og det er 

dårligt nyt for den danske model. 

Offentlige arbejdsgivere har et særligt ansvar for at optræde afbalanceret. 

For de er samtidig offentlige myndigheder og politiske 

magthavere. Det giver dem en ekstremt stærk magtposition. 

Jeg synes ikke, det er afbalanceret, når KL uden reelle forhandlinger 

dikterer løsningen, og så, når lærerne siger nej tak, trækker sit 

stærkeste konfliktvåben og varsler lockout. Det er en forhandlingsstrategi, 

som går ud på at knuse modstanderen uden forhandling, 

og det undergraver den danske model. Filmen knækker helt, når 

man ved, at regeringen står i kulissen og bakker KL op. 

Den slags frontalangreb på den danske model er vi ikke tjent med 

i fagbevægelsen. Denne gang går det ud over lærerne, men hvis tur 

er det næste gang? Jeg frygter, at KL i 2015 igen kan finde på at gå 

efter en enkelt faggruppe og presse deres løsning igennem med djævelens 

vold og magt. 

Måske er det pædagogerne, der om to år får stukket et papir i hånden 

med en færdig forhandlingsløsning, og hvis vi ikke makker 

ret, bliver vi lockoutet. Det skal vi forhindre, og derfor skal vi støtte 

lærerne i det principielle i deres konflikt: At de ikke må blive udsat 

for så urimeligt et pres, som de i dag bliver fra både de kommunale 

arbejdsgiveres og regeringen. 

Uanset hvad man mener om lærernes arbejdstid, er der grund til 

at råbe op om den måde, forhandlingerne er foregået på. Også for 

pædagogernes skyld. Vi vil nemlig ikke være de næste, der får sat 

stolen for døren. Vi vil ikke finde os i at få dikteret en overenskomst, 

men vil være en ligeværdig forhandlingspartner. Vi vil kort sagt 

holde fast i den danske model, som har sikret ordentlige løn og 

ansættelsesvilkår i generationer. 

I BUPL tror vi på, at en løsning, man forhandler sig frem til, er 

mest holdbar og giver den største arbejdsglæde – også selvom man 

ikke får alle sine krav opfyldt. Men forhandlinger er som en tango: 

Der skal to til, før det rigtigt bliver til noget. 

Dansegulvet er lige nu kun befolket af KL, som er i færd med en 

avanceret solodans. 

Og det skal vi have gjort noget ved. n 

43

44 

HVEM TRÆFFES HVOR 

BUPL – BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND 

Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, tlf. 3546 5000, E-mail: bupl@bupl.dk 

FORRETNINGSUDVALG 

FORMAND 

Henning Pedersen 

NÆSTFORMAND 

Birgitte Conradsen 

HOVEDKASSERER 

Lasse B. Jørgensen 

FAGLIGE SEKRETÆRER 

Allan Baumann 

Mette Aagard Larsen 

FAGFORENINGER 

BUPL HOVEDSTADEN 

Rosenvængets Alle 16, 3. 

2100 København Ø 

tlf. 3546 5750 

fax 3546 5775 

E-mail: 

hovedstaden@bupl.dk 

man.-ons. 10-16, 

tors. 12-16, fre. 10-13 

FORMAND 

Henriette Brockdorff 

HB-MEDLEMMER: 

Erik Steppat 

Mia Skou Jørgensen 

BUPL STORKØBENHAVN 

Lindevænget 19 

2750 Ballerup 

tlf. 3546 5300 

fax 3546 5301 

E-mail: 

storkobenhavn@bupl.dk 

man.- tors. 10-15, fre. 10-13 

FORMAND: 

Michael Egelund 

HB-MEDLEMMER: 

Randi Tielbo 

Maria Girotti 

BUPL NORDSJÆLLAND 

Østergade 4 A 

3400 Hillerød 

tlf. 3546 5700 

fax 3546 5740 

E-mail: nordsj@bupl.dk 

man.-tors. 9-14, fre. lukket 

FORMAND: 

Lars Christensen 

HB-MEDLEMMER: 

Dorte Lis Ellegaard 

Pernille Riis 

BUPL MIDTSJÆLLAND 

Nykobbelvej 1 

4200 Slagelse 

tlf. 3546 5810 

fax 3546 5811 

E-mail: midt@bupl.dk 

man., ons. 8-14, 

tirs. 10-14, tors. 13-17, 

fre. 10-12, 

FORMAND: 

Bertha Langhoff 

HB-MEDLEMMER: 

Jette W.Jørgensen 

Kay Abrahamsen 

BUPL SYDØST 

Kirketorvet 11 

4760 Vordingborg 

tlf. 3546 5460 

fax 3546 5499 

E-mail: 

sydoest@bupl.dk 

man. lukket, tirs.-fre. 9-14, 

ons. også 15-17 

FORMAND: 

Ulla Smedegaard 

HB-MEDLEMMER: 

Mette Gerdø Kristensen 

Helle D. Olsen 

BUPL BORNHOLM 

Storegade 38 

3700 Rønne 

tlf. 3546 5590 

fax 3546 5594 

E-mail: 

bupl-bornholm@bupl.dk 

man. lukket, tirs.-tors. 9-15, 

fre. 9-13.30 

FORMAND: 

Pia van der Weij 

HB-MEDLEM: 

Henrik Kofoed Hansen 

BUPL FYN 

Bornholmsgade 1 

5000 Odense C 

tlf. 3546 5830 

fax 3546 5831 

E-mail: 

bupl-fyn@bupl.dk 

man., ons., fre. 9-13.30, 

tors. 9-12 og 13-16, 

tirs. lukket 

FORMAND: 

Lars Søgaard Jensen 

HB-MEDLEMMER: 

Jørgen Kej 

Anette K. Lukasiewicz 

BUPL SYDJYLLAND 

Gejlhavegård 14 B 

6000 Kolding 

tlf. 3546 5400 

fax 3546 5401 

E-mail: 

sydjylland@bupl.dk 

man.-tors. 9-14, fre. 9-13 

FORMAND: 

Elisa Rimpler Bergmann 

HB-MEDLEMMER: 

Ulla Koustrup 

Lasse Birkelund 

SYDSLESVIG 

Driftsrådet ved Dansk 

Skoleforening 

Süderstr. 90 

24955 Harrislee 

tlf. +49(0) 461 5047 563 

E-mail: hap@bupl.dk 

FORMAND: 

Hauke Paulsen 

BUPL ØSTJYLLAND 

Mindegade 12 B 

8000 Århus C 

tlf. 3546 5600 

fax 3546 5602 

E-mail: 

ostjylland@bupl.dk 

man.-ons. 9-14, 

tors. 13-17, fre. 9-12 

FORMAND: 

Anne Grethe Rosenberg 

HB-MEDLEMMER: 

Ann Søndergård Pedersen 

Kim Ager 

BUPL ÅRHUS 

Mindegade 12 

8000 Århus C 

tlf. 3546 5650 

fax 3546 5680 

E-mail: 

bupl-aak@bupl.dk 

tlf.åben: man. 12-14, 

tirs., ons. 9-14, 

tors. 12-16, fre. 9-13 

kontoråben: man. lukket, 

tirs., ons. 9-15, tors. 9-16, 

fre. 9-13 

FORMAND: 

Henning Truelsegaard 

HB-MEDLEMMER: 

Carin Weibull 

Ulla Nygaard 

BUPL 

MIDTVESTJYLLAND 

Stationsvej 8 

7500 Holstebro 

tlf. 3546 5555 

fax 3546 5575 

E-mail: 

midtvestjylland@bupl.dk 

man.-tors. 9-14, fre. lukket 

FORMAND: 

Jens Jensen 

HB-MEDLEMMER: 

Jonna Uhre 

Ivan Holck Jensen 

BUPL NORDJYLLAND 

Niels Jernes Vej 8B 

9220 Aalborg Øst 

tlf. 3546 5500 

fax 3546 5501 

E-mail: 

bupl-nordjylland@bupl.dk 

tlf.åben: man.-ons. og fre. 

9-13, tors. 12.30-16 

kontoråben: man.-ons. 9-15, 

tors. 12:30-16, fre. 9-13 

FORMAND: 

Liselotte Thomsen 

HB-MEDLEMMER: 

David Nordstrøm 

Linda Bisgaard 

BUPL’S LEDERFORENING 

Blegdamsvej 124 


FORMAND: 

Sanne Lorentzen 

HB-MEDLEMMER: 

Sanne Lorentzen 

Joan Frausing 

Henvendelse til lokal 

lederforening samt lokal 

lederrådgivning: Se 

kontaktoplysninger under 

din lokale fagforening 

BUPL’S CENTRALE 

LEDERRÅDGIVNING 

Åben man. og tors. 

kl. 10.00-15.00 på 

tlf. 3546 5160 

STUDIESEKTIONEN PLS 

Bredgade 25 X 

1260 København K 

tlf. 3546 5880 

fax 3546 5892 

E-mail: 

pls@p-l-s.dk 

tlf.tid: man.,tirs. og tors. 

10-15, 

onsdag og fredag lukket 

HB-MEDLEMMER: 

Kathrine Bødker Tegllund 

Kim Simonsen 

PENSIONISTSEKTIONEN 

Kontaktperson: 

Helle Fabricius 

Farversmøllevej 27 

6200 Åbenrå 

tlf. 2037 1898 

RETTELSER TIL 

”HVEM TRÆFFES 

HVOR” SENDES 

TIL E-MAIL: 

BOGU@BUPL.DK 

21. marts 2013 44. årgang l www.bupl.dk 

Jobannoncer 6 

job i 

kommunen 

Medarbejder til 

Sæby Fritids- og Ungdomsklub 

Sæby Fritids- og Ungdomsklub søger en 37 timers medarbejder, 

gerne med en pædagogisk uddannelse og baggrund. Du 

kommer bl.a. til at arbejde med film, teater, idræt og andre 

aktiviteter. Du skal have lyst og gåpåmod til skabe bæredygtige 

relationer til unge, at være med til at sikre de unge har 

ret til selv at bestemme i deres fritid, at arbejde på alle mulige 

skæve tider aften, dag og weekend og koloniture, være med 

til at udvikle et godt ungemiljø og har du positivt menneskesyn, 

hvor ligeværd til andre er naturlig for dig. 

Klubben har ca. 400 brugere fordelt på dag og aften. 

Kontaktperson: Leder Brian Christoffersen, tlf.: 2090 2350, 

E-mail: brcr@frederikshavn.dk 

Ansøgningsfrist: Torsdag den 4. april 2013 

LÆS MERE OM STILLINGEN PÅ WWW.FREDERIKSHAVN.DK 

nyt job 

www.bupl.dk 

bØrn&UnGe 

annonceafdelingen 

blegdamsvej 124 


Telefon: 3546 5260 

e-mail: bua@bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

Ftp adresse: ftp.bupl.dk 

brugernavn: annonce 

Kodeord: Job2010 

RÅDHUS ALLÉ 100 

9900 FREDERIKSHAVN 

TLF 9845 5000 

nyt job 

www.bupl.dk 

Indleveringsfrist 

stillingsannoncer 

Torsdag kl. 15:00 - 1 uge 

før bladet udkommer. 

Fristen gælder også 

rettelser og standsninger. 

. 

Webredaktører til EMU Dagtilbud 

UNI•C søger syv redaktører (ca. 30 timer pr. måned) til EMU 

Dagtilbud, der er en særlig sektion på Ny EMU - Danmarks 

læringsportal, som åbner til sommer. Vi søger pædagoger, daginstitutionsledere, 

pædagogiske konsulenter og undervisere fra 

pædagoguddannelsen på en professionshøjskole til redaktøropgaven. 

EMU Dagtilbud skal være en levende og aktiv sektion med 

fokus på viden og evi-dens, der inspirerer pædagoger, ledere, 

pædagogiske assistenter og andre medarbejdere i dagtilbud til 

at arbejde med alsidige og kreative, it-baserede aktiviteter og 

læringsforløb. EMU Dagtilbud vil bl.a. tage udgangspunkt i de 

seks læreplanstemaer. Ansøgningsfristen er den 3. april 2013. 

Stillingerne ønskes besat medio april 2013. 

Læs mere om jobbet her: uni-c.dk/Om-os/Job-i-UNIC 

Næste nummer af 

BØRN&UNGE udkommer 

11. april 2013 

med deadline torsdag den 

4. april 2013, kl. 15.00 

nyt job 

www.bupl.dk 

BØRN&UNGE | NR. 6| 21. marts 2013 45 

Priser: 

Excl. moms. 

Stillingsannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 19,00 

Tekstsideannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 14,40 

nyt job 

www.bupl.dk 

abonnement: 

Ring på tlf. 3546 5000 

Institutionsabonnement: 

Pris pr. år: Kr. 810 

Kvartalspris: Kr. 290 

Privat abonnement: 

Pris pr. år: Kr. 650 

Kvartalspris: Kr. 225 

nyt job 

www.bupl.dk 

Løssalg: Kr. 40 

Kontrolleret oplag: 

(01.07.11-30.06.12) 

66.766

BUPL kaLENdEr 2013 

Her kan du se, hvilke møder, arrangementer, konferencer m.m. der er i din lokale fagforening. Hvis du vil læse mere og tilmelde dig, skal du gå ind på hjemmesiden. 

Indholdet i kalenderen administreres af de lokale fagforeninger. Kontakt dem direkte, hvis du vil gøre opmærksom på et BUPL-arrangement. 

Midtsjælland 

bupl.dk/midt 

Temadag: Penge til ”ny Løn” 

Tid: 3. april, kl. 8.30-15.30 

Sted: BUPL Midtsjælland, 

Nykobbelvej 1, 4200 Slagelse 

Pris: Gratis 

Tilmelding: Senest 20. marts 

Mere info og tilmelding på på 

www.bupl.dk/midt 

Målgruppe: TR og ledere fra 

samme institution 

(medlem af BUPL Midtsjælland) 

Sommertræf: Fremtidens 

pædagogiske arbejdsplads 

Tid: 30. maj, kl. 12 -ca. 22. 



Pris: Gratis 

Tilmelding: Senest 13. maj 

Mere info og tilmelding på 


Målgruppe: TR og AMR 

(medlem af BUPL Midtsjælland) 

Temadag: Tr-rollen og -opgaven 

Tid: 4. september, kl. 8.30-15.30 



Pris: Gratis 

Tilmelding: Senest 21. august 



Målgruppe: TR i BUPL Midtsjælland 

Temadag: Psykisk arbejdsmiljø 

Tid: 6.november, kl. 8.30-15.30 



Pris: Gratis 

Tilmelding: Senest 23. oktober 



Kursus for den garvede Tr. 

er din Tr-grunduddannelse 

fra før 2007, og trænger du til 

at få frisket reglerne op? 

Tid: 25. oktober + 2.-3.-4. december, 

kl. 8.30-15.30 



Pris: Gratis 

Tilmelding: Henvend dig til 

din FTR 

Sydjylland 

bupl.dk/sydjylland 

Medlemsmøde om overenskomst 

2013 

Kom og hør formanden for 

BUPL, Henning Pedersen, 

fortælle om overenskomstresultatet, 

betydningen af lærernes 

konflikt og urafstemningen. 

Tid: 4. april, kl. 19.00-21.00 

Sted: BUPL Sydjylland, Gejlhavegård 

14b, 6000 Kolding 

Tilmelding: www.bupl.dk/ 

sydjylland 

Storkøbenhavn 

bupl.dk/storkobenhavn 

Intro-kursus for tillidsrepræsentanter 

Som tillidsrepræsentant (TR) 

er du en formel del af et fagligt 

system. Du skal på en gang 

udfylde opgaven som overenskomstens 

repræsentant 

på arbejdspladsen og være en 

professionel kollega. Kurset 

her giver mulighed for at få 

afklaret, hvilke forventninger, 

der er til dig som TR, og hvad 

din opgave og dit ansvar er. 

Tid: 18.-19. september og 13.-14. 

november, alle dage kl. 9-16 

Sted: BUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 

19, 2750 Ballerup 

Pris: Gratis 

Tilmelding: 18. august via bupl. 

dk/storkobenhavn 

Gratis Tr-kursus i kommunikation 

Bliver du hørt? Får du dine budskaber 

igennem? Kommunikationskurset 

er for tillidsrepræsentanter 

(TR). Her øver du som 

TR at formidle klare budskaber, 

styrker din argumentation plus 

din evne til at sige det svære 

respektfuldt. 

Tid: 8. og 9. oktober 

Sted: BUPL Storkøbenhavn, 

Lindevænget 19, 2750 Ballerup 

Pris: Gratis 

Tilmelding: 8. september via 

bupl.dk/storkobenhavn 

Østjylland 

bupl.dk/ostjylland 

Supervisionsforum for pædagoger, 

der arbejder med børn 

med særlige behov 

Arbejder du med børn med 

særlige behov? Er supervision 

noget for dig? Så starter BUPL 

Østjylland et supervisionsforløb 

over seks gange op for medlemmer, 

som arbejder med børn 

med særlige behov (1. gang den 

10. april) 

Tid: 10. april, kl. 17.15-20.15 

Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 

12B, 8000 Aarhus C. 

Pris: Det er gratis 

Tilmelding: bupl.dk/ostjylland 

(senest den 8. april) 

Nordjylland 

bupl.dk/nordjylland 

Pædagogens ændrede professionelle 

praksis- med børn i 

socialt komplekse kontaktflader 

Preben Olund Kirkegaard er 

Lektor Cand. Pæd. og Ph.d. ved 

University College Nordjylland 

(UCN) Act2learn, pædagogik 

holder oplæg om forskningsprojektet 

pædagogens ændrede 

professionelle praksis med børn 

i socialt komplekse kontaktflader. 

De ændrede krav skyldes at 

pædagoger i dag skal etablere 

relationer til børn, der indgår i 

mange sociale kontekster med 

forskellige normer og værdier, 

og som også inden for de 

enkelte kontekster skal kunne 

håndtere skift i aktiviteter 

med forskellige succeskriterier 

(omsorg, udvikling, leg, læring 

mv.). Resultaterne fra projektet 

forventes at kunne kvalificere 

uddannelse og efteruddannelse 

af pædagoger. 

Tid: 18. april kl. 17.30 - 20.00 

Sted: BUPL Nordjylland, Niels 

Jernes Vej 8 B, 9220 Aalborg Øst. 

Pris: Foredraget er gratis og 

kun for medlemmer 

Tilmelding: Senest den 15. april 

på www.bupl.dk/nordjylland 

Nordsjælland 

bupl.dk/nordsj 

Tr-kursus: Tillidsrepræsentanten 

i dialogiske processer 

På kurset gennemgås teorier 

bag værdiorienterede samtaler 

og coachende tilgange. Du får 

sammen med de andre deltagere 

mulighed for at afprøve 

samtalemodeller og samtaleteknikker 

og du får derved en 

række redskaber, som du kan 

bruge i dit hverv 

Tid: 17.-18. april og 15. maj kl. 

8.30-16.00 

Sted: Nordsjællands Konferencecenter, 

Gydevang 39, 3450 

Allerød 

Pris: Gratis 

Tilmelding: http://bupl.dk/ 

bupl_nordsjaelland/aktiviteter/ 

for_tr?OpenDocument 

Temadag: Potentialer i et 

stærkt pædagog og lærersamarbejde 

På denne pædagogiske temadag 

vil de to oplægsholdere 

med hver deres perspektiv fokusere 

på forandrede betingelser 

og muligheder for pædagoger 

i fremtidens folkeskole. Og 

på hvordan pædagoger bedst 

muligt bidrager til at skabe en 

bedre skole for børnene. 

Tid: 24. april, kl. 17-20.30 

Sted: Pharmakon – foredragssalen, 

Milnersvej 42, 3400 

Hillerød 

Pris: 100 kr. for medlemmer, 

300 kr. for andre, gratis for 

ledige og studerende 

Tilmelding: http://bupl. 

dk/bupl_nordsjaelland/ 

aktiviteter?OpenDocument 

Hovedstaden 

bupl.dk/hovedstaden 

Pædagogisk faglighed i børns 

fritidsliv 

Børn og unges fritidsliv er udfordret! 

Med folkeskolereformen 

lægges op til heldagsskole og 

skolelæring. Kom til fyraftensmøde 

med forsker Charlotte 

Højholdt, der vil inspirere med 

viden om fritidspædagogers 

faglighed i børn og unges udvikling, 

fællesskaber og skabelse 

af deltagelsesmuligheder. 

Tid: 10. april kl. 17.30-20 

Sted: Christianshavns beboerhus, 

salen. 

Pris: Gratis for medlemmer 

Tilmelding: Tilmelding på bupl. 

dk/hovedstaden 

Inklusion eller forskelsbehandling? 

Inklusion er på dagsordenen. 

Risikoen er, at inklusionsindsatsen 

udskiller mere end den 

inkluderer. 

Kom til fyraftensarrangement 

med forsker Eva Gulløv, der vil 

diskutere, hvordan vi pædagogisk 

arbejder med forskelle 

og ligheder mellem børn, og 

hvordan en integrerende og 

inkluderende pædagogisk 

praksis kan se ud. 

Tid: 13. maj kl. 17.30-20 


salen. 




Kritik i den pædagogiske 

institutionskultur 

Et mantra lyder: Se muligheder 

frem for begrænsninger! Kom til 

fyraftensmøde med forsker Rasmus 

Willig, der vil beskrive hvordan 

denne ”positive tænkning”, 

kan skabe en institutionskultur 

præget af manglende kritik, 

hvor børn og pædagoger fremmedgøres, 

og diskuter hvordan 

denne udvikling kan vendes. 

Tid: 11. september kl. 17.30-20 


salen. 




Pædagoger, børn og sorg 

Et stort antal børn og unge 

kommer ud for hændelser, der 

medfører sorg. Det nødvendiggør 

opmærksomme pædagoger, 

der kan yde kvalificeret 

omsorg. Kom til fyraftensmøde 

og hør konsulent i kræftens 

bekæmpelse Jes Dige fortælle 

om arbejdet med børn i sorg, og 

hvordan pædagoger kan støtte 

sorgbearbejdelsen. 

Tid: 4. november kl. 17.30-20 


salen. 




Århus 

bupl.dk/aak 

Fleksjobreform 

Fyraftensmøde med gennemgang 

af fleksjobreformen bl.a. 

med fokus på tilkendelse af 

fleksjob, løntilskud, rehabiliteringsteams, 

ressourceforløb 

og aktiv indsats for ledige samt 

mulighed for at høre, hvordan 

Aarhus Kommune omsætter 

reformen i praksis. 

Tid: 3. april kl. 16.00-18.30 

Sted: BUPL Århus, Mindegade 

12, kælderen 

Pris: gratis 

Målgruppe: Medlemmer som 

er ansat i fleksjob, modtager 

ledighedsydelse eller forventer 

at blive berettiget til fleksjob. 

Tilmelding: senest 27. marts på 

www.bupl.dk/aak 

Konference: børn, institutioner 

samfund 

Der skal opdrages, er der 

udbredt enighed om, men der 

er kommet en usikkerhed på 

retningen. Er det nødvendigt 

med en mere omfattende og 

tidligere indlæring for at gøre 

børn og unge klar til konkurrencesamfundets 

benhårde 

krav? Eller er det den mere 

åbne, kreative og legende 

tilgang, der giver det bedste 

fundament? Der er brug for at 

få diskuteret samspillet mellem 

børn - institutioner og samfund. 

Er der brug for justeringer 

eller mere grundlæggende 

ændringer? 

Oplægsholdere fra ind- og 

udland: Peter Moss - London, 

Irene Balaguer - Barcelona. Eva 

Gulløv, Jan Kampmann, Anette 

Borchorst, Søs Bayer samt en 

lang række debattører. 

Tid: 11. april 2013 

Sted: Varna Palæet, Ørneredevej 

3, Aarhus 

Pris: BUPL-medlemmer: 795 kr. 

Ledige, seniorer og PLS: 295 kr. 

Øvrige: 1095 kr. 

Målgruppe: Konference, hvor 

alle med interesse kan deltage. 

Tilmelding: senest 4. april på 


biograftur 

I biografen med BUPL Århus. 

Denne gang skal vi se 'Waste 

Land'. 

Tid: 14. april kl. 11.00 

Sted: Øst for Paradis 

Pris: Arrangementet er gratis 

for medlemmer af PLS/BUPL 

Århus. 

Tilmelding: Først til mølle på 


MidtVestjylland 

bupl.dk/midtvestjylland 

LUPPen – netværkscafé for 

ledige. er du arbejdsløs 

pædagog? 

Savner du et netværk? Vi 

tilbyder dig sparring med andre 

ledige på uformelle formiddagsmøder 

målrettet netop DIG og 

de udfordringer, du står overfor 

som ledig. 

Tid: 9. april kl. 9.30-12.30 

Sted: BUPL MidtVestjylland, 

Stationsvej 8A, 7500 Holstebro 

Pris: Gratis for medlemmer af 

BUPL MidtVestjylland 

Tilmelding:Senest dagen før på 

midtvestjylland@bupl.dk eller 

på tlf. 3546 5555 

Jobsøgningskursus 

På kurset får du som ledig pædagog 

bl.a. hjælp til jobansøgningen 

og jobsamtalen. 

Tid: 17. april kl. 9-12.30 

Sted: BUPL MidtVestjylland, 

Stationsvej 8A, 7500 Holstebro 


BUPL MidtVestjylland 

Tilmelding: Senest dagen før 

på midtvestjylland@bupl.dk 

eller på tlf. 3546 5555 

Digitale medier – hvordan kan 

vi bruge dem? 

Den digitale udvikling viser sig 

helt ned i børns hverdagsliv og 

kultur, hvor de digitale medier 

påvirker den måde børn møder 

verden på og verden møder 

børn på. Med de nye digitale 

teknologier viser der sig en lang 

række potentialer i det daglige 

pædagogiske arbejde, både administrativt, 

i arbejdet med dokumentation 

og i arbejdet med 

det enkelte barns læring og udvikling, 

eksempelvis i forhold til 

læreplanstemaerne. Oplægget 

vil belyst, hvordan IT som en 

integreret del af den pædagogiske 

indsats skaber nye miljøer 

i institutionerne. Oplæg ved 

lektor Jette Aabo Frydendahl. 

Jette Aabo Frydendal er cand. 

it i Design, kommunikation og 

medier samt videnmedarbejder 

ved Videncenter for Børn og 

Unges Kultur, VIA University 

College. 

Tid: 22. april kl. 19-21 

Sted: VIA University College, Gl. 

Struervej 1, 7500 Holstebro 


BUPL/PLS MidtVestjylland 

Tilmelding: Senest 15. april på 

bupl.dk/midtvestjylland eller på 

telefon 3546 5555. Husk cpr.nr. 

på alle, når I tilmelder jer 

Værd at vide for ITr I 

En gennemgang af overenskomst 

og lovbestemte forhold, 

som ITR bør vide noget om. Af 

emner kan nævnes: Ansættelse 

(annoncering, samtale, 

afslag på ansøgninger m.v.), 

tidsbegrænset ansættelse, 

afsked (overenskomstmæssige/ 

forvaltningsretlige forhold), 

normeringsforhold (ændringer 

m.v.), arbejdstid (varsling, 

lederens rolle, medarbejdernes 

rettigheder), spørgsmål 

fra institutionerne. Dagen vil 

forme sig som en række korte 

oplæg, og der vil blive udleveret 

relevant materiale, som kan 

anvendes som ”huskeseddel” 

i forskellige situationer. FOR- 

MÅL: At give ITR førstehåndsviden 

om de ansættelsesretlige 

og driftmæssige forhold, som 

spiller ind på hverdagen i en 

institution, således at man har 

en fornemmelse af, om disse 

regler følges/anvendes. 

Målgruppe: ITR der ikke i 

forvejen har kendskab til regelsættet, 

men ønsker et hurtigt 

overblik. 

Tid: 23. april kl. 8.30-16.00 

Sted: BUPL’s lokaler, Stationsvej 

8A, 7500 Holstebro 

Pris: Gratis for TR’ere som er 

medlem af BUPL MidtVestjylland 


bupl.dk/midtvestjylland eller på 

telefon 3546 5555. Husk cpr.nr. 

på alle, når I tilmelder jer 

Ledelse af fremtidens 

velfærdsinstitutioner 

”Hvad får en organisation til 

at træde ud af almindeligheden, 

beslutte sig for at blive 

fremragende – og blive det?”. 

Oplæg af Lars Goldschmidt, 

direktør i Dansk Industri. ”Når 

ny struktur ændrer vilkårene 

for ledelse, hvordan løfter man 

så opgaven omkring de ’fælles’ 

børn 0-16 år?”. Praksisoplæg af 

Vivi Mortensen, dagtilbudsleder 

på Vestbyens Dagtilbud og SFO, 

og Jesper Møller, skoleleder på 

Parkskolen i Struer. ”Ledelse af 

fremtidens velfærdsinstitutioner”. 

Sanne Lorentzen, formand 

for BUPL’s Lederforening og 

Claus Hjortdal, næstformand 

i Skolelederforeningen, giver 

hver især deres bud på, hvordan 

ledelse af fremtidens institutioner 

skal lykkes. Efterfølgende 

debat med Sanne Lorentzen og 

Claus Hjortdal. ”Giv mens du 

vokser”. Oplæg af Helen Eriksen, 

erhvervspsykolog, forfatter 

og foredragsholder. 

Se det fulde program på www. 

bupl.dk/bupl_midtvestjylland/ 

Tid: 24. april kl. 8.45-16.05 

Sted: Vildbjerg Sports- og 

Kulturcenter, Sports Allé 6, 

7480 Vildbjerg 

Pris: Gratis for alle medlemmer 

af BUPL MidtVestjylland, som 

arbejder med ledelsesopgaver 

Tilmelding: Senest 15. april 

på bupl.dk/midtvestjylland, 

telefon 3546 5555 eller pr. e-mail 

midtvestjylland@bupl.dk. Husk 

cpr.nr. på alle, når I tilmelder jer 

Fælles arrangementer 

Århus og Østjylland 

Tilmelding: BUPL Østjylland: 

bupl.dk/ostjylland 

BUPL Århus: bupl.dk/aak 

Konference: Inklusion & 

ulighed 

Oplæg ved Bente Jensen: 

Forskning om daginstitutioners 

betydning for socialt udsatte 

børn og de grundforskningsinteresser 

om organisatorisk 

læring og social innovation som 

fundamentet for intervention, 

forældreinddragelse, børns 

kognitive og sociale kompetencer 

samt inklusion. Oplæg 

ved Bent Madsen: Inklusion i 

dagtilbud – en udfordring til 

børns fællesskaber 

og pædagogers kompetencer. 

Viden og erfaringer fra en 

række inklusionsprojekter, hvor 

der er arbejdet med at udvikle 

pædagogernes kompetencer 

til at løfte inklusionsopgaven i 

almene dagtilbud 

Tid: 23. april, kl. 9.30-15 

Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds 

Torv 3, 8000 Aarhus C 

Pris: Medlemmer af BUPL 

Østjylland/BUPL Århus: 395 kr. 

Ledige, seniorer og PLS: Gratis. 

Øvrige: 1.000 kr. 

Temamøde: Skolebørn med 

særlige behov 

Oplæg ved Jørn Nielsen: BUPL 

Østjylland og BUPL Århus inviterer 

til et temamøde om, hvordan 

vi bedst støtter og hjælper 

børn i specialklasser samt børn 

med særlige vanskeligheder, der 

er inkluderet i de almene klasser 

i en inkluderende indsats. 

Temamødet henvender sig primært 

til BUPL-medlemmer, der 

arbejder indenfor specialklasseområdet 

og/eller med børn 

med særlige vanskeligheder i de 

almene klasser 

Tid: 6. maj, kl. 8.30-12 


Torv 3, 8000 Aarhus C. 





Temamøde: Unge & klubber – 

voksnes betydning i unges liv 

Oplæg ved Nanna Muusmann 

og Søren Østergaard: I fritidslivets 

aktiviteter møder unge 

betydningsfulde voksne, der 

kan gøre en forskel i unges liv. 

De voksne i de unges fritidsliv 

er rollemodeller, værdibærere 

og fortrolige sparringspartnere. 

De er således potentielt vigtige 

medspillere i forhold til unges 

livsprojekter. Men det kræver, 

at voksne aktivt vælger at være 

mere end voksne, der planlægger, 

igangsætter og styrer 

aktiviteter for unge. 

Tid: 29. maj, kl. 9-14 

Sted: BUPL, Mindegade 12B, 

8000 Aarhus C 





Temamøde: børn med 

autisme 

Oplæg ved Lisbeth Kristensen: 

Et temamøde om særlige 

børn og dermed om en særlig 

pædagogisk tilgang: Hvordan 

kan vi forstå disse børn? Hvad 

er baggrunden for de særlige 

elementer, der traditionelt 

hører til i pædagogik rettet mod 

børn med autisme; skemaer, 

struktur, forudsigelighed, visuel 

kommunikation, sociale historier, 

en til en-træning? 

Tid: 29. august, kl. 8.30-12 

Sted: BUPL, Mindegade 12, 

8000 Aarhus C 





Konference: Skole & fritid 

Oplæg ved Anja Stanek: 

Forskningsprojekter, der giver 

indblik i børns liv på tværs af 

børnehave, skole og SFO. Fra 

et børneperspektiv ser det ud 

til at være relevant, at lærere 

og pædagoger samarbejder og 

videndeler om arbejdet med 

børnenes fællesskaber. Oplægget 

præsenterer pointer om, 

hvordan børns lærings- og udviklingsmuligheder 

må forstås 

som knyttet til børns sociale liv 

med og blandt andre børn. 

Oplæg ved Pernille Hviid: 

Idéen om frihed er central i den 

fritidspædagogiske praksishistorie. 

Men ”frihed” er blevet 

forstået forskelligt op igennem 

historien. Der trækkes historiske 

tråde og argumenter for, 

at frihed må tænkes og skabes 

dialogisk. Sker det? 

Tid: 24. september, kl. 9.30-16 







Konference: Dokumentation 

& evidens 

Oplæg ved Steen Nepper 

Larsen: Der er ingen evidens 

for evidens. Det pædagogiske 

drejer sig om tavs viden, og 

usikkerhed, om jagt på viden 

og situeret dømmekraft. Pædagogik 

og læring er komplekse 

størrelser, bl. a. fordi det enkelte 

menneske ikke er et neutralt 

gennemsnitsdyr, og fordi den 

sociale interaktion altid har 

indflydelse på, hvad der sker. 

Oplæg ved Kirsten Hyldgaard: 

Usikker viden om, hvad der 

virker. Kravet til forskningen 

bliver at levere metoder, der 

kan dokumenteres at virke. 

Men hvordan kan man være 

uenig i Best Practice og i at gøre 

det, som man ved, virker? Kan 

forskningen overhovedet levere 

sikker viden om, hvad der virker 

i pædagogisk praksis? 

Tid: 10. oktober, kl. 9.30-16 







PENSIONIST 

bupl.dk/pensionistsektionen 

ForÅrSForeDraG I oDenSe 

30. april og 1. maj 

I år kommer foredragsholder 

Connie Svendsen som er noget 

så sjældent som stewardesse 

og foredragsholder. Hun har en 

smittende positiv tilgang til livet, 

og har en fantastisk evne til 

at dele ud af sine erfaringer og 

gode råd, så de kan anvendes 

både privat og på arbejdspladsen. 

Flere end 30.000 tilhørere 

har allerede oplevet Connie som 

foredragsholder. Hendes fortællemåde 

har gjort, at deltagerne 

begejstres ved hendes historier, 

idet hun tør fortælle, hvad 

andre tænker. 

Foredraget og frokosten er 

gratis hvor BUPL´s Pensionistsektion 

er vært. 

Foredraget i Odense foregår i 

HUSET, Skt. Jørgens Engen 2. 

Der startes med en frokostbuffet 

kl. 12.00. Efter frokosten 

følger foredraget med Connie 

Svendsen kun afbrudt af en 

kaffepause og eftermiddagen 

slutter ca. kl. 16.00. 

Veteranerne på Fyn tager over 

ved et socialt samvær. 

Kl. 18.00 serveres der et lettere 

måltid og kl. 19.30 underholder 

Piaf-Trioen under kaffen. 

Arrangementet koster 125 kr. 

Dagen efter bliver der en guidet 

tur i H.C. Andersens by inden 

Børnekulturhuset Fyrtøjet 

aflægges et besøg. Dette kulturelle 

indslag koster 75 kr. Frokosten 

indtages i Den Grimme 

Ælling til en pris af 125 kr. 

For information om priser, tidspunkter,overnatningsmuligheder 

mv. kontakt Dorte Jacobsen 

på tlf. 6618 0887 eller 6128 9041 

ml. 10.00–12.00 


bupl.dk/pensionistsektionen 

eller telefonisk på 3546 5246. 

46 BØRN&UNGE | NR. 6| 21. marts 2013 

47

LØNSIKRING 

ET MEDLEMSTILBUD HOS BUPL OG BUPL-A 

Ingen kan sikre sig helt mod arbejdsløshed – men 

du behøver ikke at miste hele din indkomst, fordi 

du mister din løn. 

Som medlem af BUPL og BUPLs a-kasse kan du 

nu selv være med til at begrænse de økonomiske 

konsekvenser af ledighed. Det kan du gøre ved at 

tegne en lønsikring. 

Udbetalinger fra forsikringen vil være et supplement 

til de dagpenge, som du får fra a-kassen, når du 

er arbejdsløs. Som arbejdsløs vil dagpengene 

fra a-kassen højst udgøre 16.600,- kr. om måneden 

før skat. 

BUPL har sammen med Europæiske Rejseforsikring 

A/S udviklet et tilbud om lønsikring. Vi har lagt vægt 

på, at forsikringen er: 

• Frivillig for det enkelte medlem 

• Fleksibelt opbygget, så den tilgodeser 

individuelle behov 

• Overskuelig for medlemmerne 

• Enkel – og dermed billig – at administrere 

• Finansieret af de medlemmer, der vælger 

ordningen 

Du kan få fl ere oplysninger på www.bupl.dk 

Her kan du se forsikringsbetingelserne og 

læse mere om hvad ordningen går ud på 

– bl.a. priser og dækning. 

Din tilmelding til forsikringen sker på bupl.dk

Læs Børn&Unges tema om Matematik og Science (pdf - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?