Læs Børn&Unges tema om Matematik og Science (pdf - Bupl

42
Rytmik, dramatik
og bevægelse
Mister Magimuk CD
(ofte spillet i Lille Nørd på TV).
Af Bodil Heister
(komponisten til bl.a. Jul på Slottet)
Aktiviteter med musik
til rytmik, dramatik
og bevægelse.
Tilbud kr. 80,- + moms
Læs mere på:
www.bodilheister.dk
bodil@bodilheister.dk
( (
STØJ?
((
Køb på nettet: Lydøre,
opslagstavler, lydlofter
eller skærmvægge.
www.arbejdsro.dk
Alpha Akustik
Sjælland: 70 26 14 12
Jylland/Fyn: 29 91 70 26
Hage
smække
Lavet af to lag frotté med et
lag plastic imellem. De lukkes
med tryklås og er særdeles
holdbare. Findes i flere farver.
Priser fra 23 kr. + porto.
Navn kan isyes i hvide hagesmæk
ke for 5 kr. pr. stk.
Vi laver gerne smække i specielle
mål og halsen i regulerbare
størrelser.
Ring og få et tilbud:
HELLES HAGESMÆKKE
TLF. 27 52 89 44
helle_i@hotmail.com
www.hagesmaekke.dk
www.bupl.dk
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013
(
læsERBREVE
Skriv til Børn&Unge
læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk
Skriv højst 2500 enheder. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte.
vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse.
Inklusionens skjulte dagsorden
Inklusion. Smag på ordet. Hvordan smager
det? Har du fået nok? Vil du gerne have en bid
mere, eller giver ordet dig kvalme?
Tidens pædagogiske trend hedder inklusion.
Inklusion er ’det nye sort’. Alle pædagoger bør
inkludere, for det er moralsk korrekt. Ja, det er
faktisk med til at gøre børn mere rummelige
og mere forstående over for hinanden. Danmark
får bedre samfundsborgere, og pædagoger
får en god smag i munden. Eller gør de?
Det gør vist kun et fåtal, for det er vanskeligt
at inkludere til smagen af fem kokkehuer, når
menukortet er tomt.
Inklusion er blevet et modeord inden for
pædagogikken. Der skrives tykke bøger, hvor
afsendere med en positiv indgangsvinkel til
begrebet, argumenterer for alle de pædagogiske
værdier, begrebet rummer, ikke mindst
i praksis. Men pengene passer ikke. Man kan
med god grund stille sig selv spørgsmålet, om
disse akademiske forfattere nogensinde selv
har praktiseret, hvad de kalder inklusion. Og
om det er praktiseret med succes i en samtid,
der er præget af finanskrise og nedskæringer.
Hvordan i himmelens navn hænger inklusion
sammen med massive nedskæringer på
hele det pædagogiske område? Hvordan er
det muligt at inkludere i praksis, når normeringerne
forringes i takt med fyringer af pædagoger?
Hvordan er det muligt at inkludere,
når diagnoser bliver udskrevet, som var det
håndkøbsmedicin? Centralisering, effektivisering
og sammenlægninger er konsekvenser af
politiske beslutninger og tiltag. Alt skal være
større, for større er bedre. Større er vidensdeling.
Større er inklusion.
Inklusion anskues ofte ud fra flere betragtninger.
Tre hyppige måder at anskue inklusion
på, er: en pædagogisk betragtning, en politisk
betragtning og en økonomisk betragtning.
I pædagogiske lærebøger kan der være en
tendens til at underminere den politiske og
økonomiske betragtning og i stedet lægge
stor vægt på den pædagogiske indgangsvinkel
til inklusion. Pædagogikker afspejler
som oftest samtiden og følger en form for
udbud og efterspørgsel, ofte med mere eller
mindre skjulte politiske dagsordener. For få år
siden var anerkendende pædagogik det helt
store tema. Det figurerer fortsat som vigtigt
domæne, men ser sig skævvredet i forhold
til inklusionens invadering, som bruger og
misbruger den anerkendende pædagogiske
tilgang og dens metoder til at skærme, hvad
der i virkeligheden er på spil.
Inklusion er en hul pædagogisk tænketanke,
en utopi. Et grimt ord i en pæn indpakning,
som dækker over, at det pædagogiske
felt i de seneste år har lidt under store økonomiske
nedskæringer. Der er skåret så meget
ind til benet, at inklusion åbenbart er det plaster,
der synes at skulle hele det. Men der er
grænser for, i hvor lang tid man kan narre en
hel profession og en hel generation. Kvantitet
er den billige løsning. Kvalitet koster. Hvad er
prisen for inklusionens skjulte dagsorden, og
hvem betaler i virkeligheden regningen?
Med venlig hilsen
Simone Rasmussen
Åløkke Allé, Odense C
Illustration: Larsen Et Rasmussen
Af Henning Pedersen, formand for BUPL
bupl mener
"
Vi vil kort sagt holde fast i den danske model,
som har sikret ordentlige løn- og ansættelsesvilkår
i generationer.
Fingrene væk fra vores forhandlinger
Regeringens pres på lærerne for at få dem til at arbejde mere er
ikke alene en utidig indblanding i forhandlingerne mellem
Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne. Det giver også
dystre perspektiver for fremtidens overenskomstforhandlinger for
pædagoger og alle andre offentligt ansatte.
I den danske forhandlingsmodel er det arbejdsgivere og arbejdstagere,
der mødes og forhandler. Regeringens rolle begrænser sig til at
gribe ind i en konflikt, når alle muligheder for forhandling er brudt
sammen. Men i konflikten om lærernes arbejdstid har regeringen
blandet sig helt fra starten.
Allerede inden overenskomstforhandlingerne gik i gang, lagde
regeringen ikke skjul på, at de ville have, at lærerne skulle undervise
mere. De baserer ligefrem deres folkeskolereform på det, og vi har
set den ene minister efter den anden have en mening om lærernes
konflikt. Det er med til at stille lærerne i en svær position, og det er
dårligt nyt for den danske model.
Offentlige arbejdsgivere har et særligt ansvar for at optræde afbalanceret.
For de er samtidig offentlige myndigheder og politiske
magthavere. Det giver dem en ekstremt stærk magtposition.
Jeg synes ikke, det er afbalanceret, når KL uden reelle forhandlinger
dikterer løsningen, og så, når lærerne siger nej tak, trækker sit
stærkeste konfliktvåben og varsler lockout. Det er en forhandlingsstrategi,
som går ud på at knuse modstanderen uden forhandling,
og det undergraver den danske model. Filmen knækker helt, når
man ved, at regeringen står i kulissen og bakker KL op.
Den slags frontalangreb på den danske model er vi ikke tjent med
i fagbevægelsen. Denne gang går det ud over lærerne, men hvis tur
er det næste gang? Jeg frygter, at KL i 2015 igen kan finde på at gå
efter en enkelt faggruppe og presse deres løsning igennem med djævelens
vold og magt.
Måske er det pædagogerne, der om to år får stukket et papir i hånden
med en færdig forhandlingsløsning, og hvis vi ikke makker
ret, bliver vi lockoutet. Det skal vi forhindre, og derfor skal vi støtte
lærerne i det principielle i deres konflikt: At de ikke må blive udsat
for så urimeligt et pres, som de i dag bliver fra både de kommunale
arbejdsgiveres og regeringen.
Uanset hvad man mener om lærernes arbejdstid, er der grund til
at råbe op om den måde, forhandlingerne er foregået på. Også for
pædagogernes skyld. Vi vil nemlig ikke være de næste, der får sat
stolen for døren. Vi vil ikke finde os i at få dikteret en overenskomst,
men vil være en ligeværdig forhandlingspartner. Vi vil kort sagt
holde fast i den danske model, som har sikret ordentlige løn­ og
ansættelsesvilkår i generationer.
I BUPL tror vi på, at en løsning, man forhandler sig frem til, er
mest holdbar og giver den største arbejdsglæde – også selvom man
ikke får alle sine krav opfyldt. Men forhandlinger er som en tango:
Der skal to til, før det rigtigt bliver til noget.
Dansegulvet er lige nu kun befolket af KL, som er i færd med en
avanceret solodans.
Og det skal vi have gjort noget ved. n
43