Læs Børn&Unges tema om Matematik og Science (pdf - Bupl

20
matematik & science
Mon den er død?
En snegl fundet på den frosne jord skal undersøges. Det store spørgsmål er, om den har
overlevet kulden. Det vil nysgerrige børn gerne vide. I Børnehuset Gartneriet undersøger
børn og voksne naturen sammen uanset årstiden.
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen
6
børn og 1 pædagog leder i jorden
for at finde noget, de kan stu­
dere under mikroskopet. Selvom
frosten har bundet jorden, giver
nysgerrige børneforskere ikke op.
I Børnehuset Gartneriet i Hillerød er
science mest et projekt for de 21 store børn,
der snart skal i skole. De har deres egen ’Villa’
lidt væk fra resten af institutionen og deres
egne pæda goger. En af dem er Pernille
Tonnesen, som sammen med den lille gruppe
børn angriber den snedækkede og frosne jord.
Hurtigt finder en af drengene en fladfisk,
som dog viser sig at være en stykke legetøj,
der har overvintret på legepladsen. Pernille
Tonnesen finder et sneglehus, og hun spørger
børnene, om de ved, hvad sådan et hedder
– altså ud over snegl. Børnene siger nej, og
Pernille fortæller, at den hedder en svensker.
»Tror du, den er død?« spørger et af børnene.
»Vi kan jo prøve at tage den med ind i varmen,
så kan vi se, om den tror, det er sommer,
og kommer ud af sneglehuset,« siger
Pernille Tonnesen.
sneglen ser ret død ud, også selvom den
bliver lagt under mikroskopet. Børn og
voksne i Gartneriet i Hillerød bliver enige
om, at den vist skal med ind i varmen.
Det synes børnene er en god idé. Sneglen
bliver først lagt under mikroskopets linser
for at se efter livstegn. Men børnene kan kun
se et sneglehus, og det bliver gemt i et lille
plastikglas for senere undersøgelse.
Alma vil undersøge sit diadem under mikroskopet,
men kan ikke se noget. Diademet
ryger tilbage som hårpynt. Mikkel kommer
med en sten, han gerne vil se under mikroskopet,
men den er også for stor. Børn og
voksne bliver enige om, at det er svært at se
store ting i mikroskopet.
Maja har fundet noget sand, der ikke er
frosset, og som hun gerne vil undersøge for
at se, om der er nogle dyr. En lille portion af
sandet kommer under mikroskopets linser,
men Maja kan kun se sand.
Pernille Tonnesen opfordrer til, at børnene
lægger en klump is i mikroskopet. Mads og
Johannes kan ikke rigtig se noget, men Alma
kan se, at det glimter.
Mikkel finder en lille snegl. Alma ser på
den i mikroskopet:
»Den lille snegl bliver meget stor.«
Efter mere søgen efter spændende ting at se
på i det store mikroskop og i det transportable
ditto, vinder kulden over nysgerrigheden, og
børnene forsvinder ind i varmen.
regnormekage. I Børnehuset Gartneriet
har børn og pædagoger hele sidste år arbejdet
med vand. I år er temaet jord, som de har
undersøgt på mange forskellige måder.
Især storegruppen har været aktiv. De har
blandt andet fået lov til at grave et stort hul
i jorden på det nærliggende naturcenters
grund. Nogle børn var mest interesseret i at
grave så dybt som muligt, mens andre har
interesseret sig for, hvad de kunne finde i
hullet. Der var mange regnorme – flere hundrede
kunne de finde på en dag. Og selvom
pædagogerne lærer børnene, at dyrene skal
blive i naturen, tog de mange af ormene med
hjem til et specielt formål.
»Vi skulle have sommerfest, og så fandt jeg
på, at vi skulle bage en regnormekage. Vi lod
først regnormene gå på græs, så de kunne
blive renset, så kogte vi dem, ristede dem og
puttede dem i kagen, som alle fik smagt på.
I den forbindelse snakkede vi meget om, om
det var ulækkert, og hvad man kan spise. Vi
har et par muslimske børn, som ikke spiser
svinekød, og vi fandt ud af, at det kan være
meget forskelligt, hvad man synes, er ulækkert,«
fortæller Pernille Tonnesen.
Science handler ikke kun om at få viden om
dyr og naturen, mener Pernille Tonnesen.
Det er også inklusion.
»Et par drenge har vanskeligheder med
sproget og sociale relationer. Men de har vist
sig at være gode til at finde spændende ting i
naturen. De får rollen som superfindere, og
det giver dem selvtillid og noget at bidrage
til fællesskabet med,« siger hun.
tiD til at lytte. Allermest handler science
dog om børns nysgerrighed. Og pædagogerne
er meget opmærksomme på deres roller i forhold
til at give plads til børnenes nysgerrighed
og spørgelyst.
»Vi skal tænke over, hvornår vi går foran,
ved siden af og bagved børnene. Vi skal være
bevidste om, hvornår vi skal træde ind, og
hvornår vi skal lade børnene selv. Jeg ved en
masse om natur, og hvis jeg ikke var bevidst
om, at det handler om børnenes nysgerrighed,
kunne jeg hurtigt få rollen som hende,
der løber foran og fortæller børnene alting,«
siger Pernille Tonnesen.
Hun ved dog også, at børn i fem­ til seks
årsalderen er interesserede i faktuel viden.
Det er en daglig udfordring ikke bare at give
dem alle de rigtige svar.
»Det kræver, at man i en travl hverdag giver
sig tid til at lytte til børnenes egne bud, og
hvad de spørger om. For det er jo hurtigere at
sige ’orv, du har fundet en bænkebider’, end at
sige ’nej, hvad er det, du har fundet der? Hvad
tror du, det er? Måske skal vi kigge i en bog for
at finde ud af, hvad den hedder?« siger hun.
At arbejde med og prioritere science, som
man har valgt i Gartneriet, kræver også,
at pædagogerne organiserer sig, så de kan
prioritere at tage ud af huset flere dage om
ugen med en børnegruppe. Imens må andre
i personalegruppen tage sig af alt det andet,
der skal ordnes i institutionen.
»Men vi er bevidste om, at det, vi arbejder
med, har en værdi for børnene, og så
er det lettere at foretage de valg,« siger
Pernille Tonnesen.
verDen tæt på. I Gartneriet lægger
pædagogerne vægt på, at det,
de laver, skal handle om nærmiljøet.
»Vi har treårige, der kan de latinske
navne på dinosauerne, men som ikke tør
holde en regnorm, hvilket er lidt fattigt.
Egentlig har vi jo fat i noget dannelse her:
Verden bliver bare større, samtidig med
at den kommer meget tæt på,« siger
Pernille Tonnesen.
børnehuset gartneriet
Integreret institution fra 0-6 år. I øjeblikket
er der 80 børn. De er fuldt integreret på stuerne
– undtagen de store på fem og seks år.
De har deres eget hus ’Villa’, hvor de holder
til hver dag fra kl. 8.15 til 16. Børne huset har
udvidet åbningstid til kl. 19 for forældre med
dokumenteret pasningsbehov.
I jordhullet, som børnene har gravet i længe,
har de også fundet sten, der ligner ’noget’.
Det har nu ført til, at de senere på foråret skal
ud at se en arkæologisk udgravning.
»Vi har snakket om stenalderen, hvor man
lavede mange ting af sten. Nogle af børnene
er sikre på, at de skal ud at finde en mammut.
Senere tager vi også på museumsbesøg
og ser alt det, der er blevet fundet i jorden. Det
er ikke svært at finde på noget nyt at krydre
børnenes nysgerrighed med,« siger Pernille
Tonnesen.
et motiverenDe fællesskab. Gartneriet
og storegruppens villa bærer præg af
sciencetilgangen. Der er tegninger med regnorme
og kasser med glasfront, hvor børnene
kan udstille det, de finder. Hvert barn har
en logbog, som kan tages med på ture, og de
kan tegne i bogen, mens de er ude naturen.
»På den måde får man også fat i de børn,
der ikke tegner så meget, for de kan bedre
se fidusen i at tegne noget, de er optaget af,«
siger Pernille Tonnesen, som ikke er tvivl om,
at det er spændende for børnene at udforske
deres omverden. Hun kan mærke, at børnene
blive tændte af det, og at det giver dem mod
på at vide mere og udforske mere.
»Det er godt for dem at være med i et fællesskab,
som kan tilbyde noget andet end
det, puderummet eller
legepladsen kan,« siger
hun. n
Jord og det, man
kan finde i den,
har været temaet for
børnenes undersøgelser i
et helt år. Alma og Maja er i
gang med at undersøge,
hvad legepladsens
halvfrosne jord
gemmer.
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 21