Læs Børn&Unges tema om Matematik og Science (pdf - Bupl

32
trivsel
BØrN&UNGe | NR. 06 | 21. marts 2013
Millioner til børneforskning
TrygFonden har i første omgang skudt 60 millioner kroner i det
nye center for forskning i børns og unges trivsel, som har fået
navnet TrygFondens Børneforskningscenter. 10 projekter er sat
i gang, men endnu flere kommer til, når fonden kommer med
yderligere 40 millioner kroner.
Den tværfaglige forskning gennemføres i et samarbejde med
en lang række partnere: Center for Børnesprog, Det Nationale
Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning,
Ministeriet for Børn og Uddannelse, Beskæftigelsesministeriet,
Socialstyrelsen, Region Midtjylland, Aarhus Kommune, VIA University
College, Rambøll Management og Børnenes Hovedstad
(LegoFonden og Billund Kommune).
Aarhus Universitet lægger 24 millioner kroner oven i bevillingen
fra TrygFonden.
De andre partnere bidrager med 5 millioner kroner.
Den gode vilje
er ikke nok
Foto: Colourbox
I Danmark bruger vi mange ressourcer
på at give børn og unge en god
start på livet. Men vi ved for lidt om
effekten af indsatserne. Det bliver
der rådet bod på med et nyt center for
forskning i børns og unges trivsel.
Af Trine Kit Jensen, b&u@bupl.dk
Hvad virker, og hvad virker
ikke ?
De spørgsmål skal en ræk-
ke større forskningsprojekter
på børne- og unge området
belyse over de næste seks år. Bag initiativet
står TrygFonden, der har skudt 60 millioner
kroner i et nyt center for forskning i børns
og unges trivsel. Foreløbig er 10 projekter sat
i gang, og yderligere 40 millioner kroner til
andre projekter følger snart i kølvandet.
Målet er at skabe et mere solidt fundament
for indsatsen på et område, hvor resultaterne
i dag ikke er imponerende, selvom Danmark
er et af de lande, der bruger flest penge og
ressourcer på feltet. Mange børn bliver for
eksempel stadig anbragt uden for hjemmet.
Danske børn har også sværere ved at bryde
den sociale arv end for eksempel finske og
canadiske børn. Samtidig får en høj andel af
danske unge stadig ingen uddannelse.
»Der er masser af god vilje og masser af god
arbejdskraft på det her område. Men der er
ikke nødvendigvis en lige linje mellem den
gode vilje og den konkrete trivsel hos børn
og unge. Laver man punktnedslag forskellige
steder, peger indikatorer på, at resultaterne
ikke står mål med indsatsen,« siger
»Det helt afgørende er, at vi som mennesker og
professionelle kan se os selv i øjnene og indrømme, at
vi trods de bedste intentioner en gang imellem tager
fejl. Fejl, vi gerne skulle opdage og ikke gentage.«
Merete Konnerup, områdechef for Trivsel i
TrygFonden.
Altid positivt. Trods mange signaler
om, at de nuværende indsatser på børne- og
ungeområdet ikke i tilstrækkelig grad giver
pote, er evalueringer i den offentlige sektor
paradoksalt nok næsten altid positive, fortæller
Merete Konnerup. Det viser blandt andet
en undersøgelse, som SFI står bag.
»Det er der ikke meget læring i, og det er
heller ikke særlig sandsynligt, at alt bare
virker. I så fald må man i hvert fald undre
sig over, at det ikke går bedre på for eksempel
anbringelsesområdet og i folkeskolen,« siger
Merete Konnerup.
Områdechefen håber derfor, at det nye center
kan blive bannerfører for valide, forskningsbaserede
effektmålinger, der giver et
mere reelt billede af, om et initiativ virker,
ikke virker eller måske er direkte skadeligt.
»Man kan gå ind med den bedste vilje og en
teori om, at hvis vi gør a, b eller c, så ’siger
det jo sig selv’, at børnene må trives bedre.
Men det helt afgørende og etisk forsvarlige
er, at vi som mennesker og professionelle kan
se os selv i øjnene og indrømme, at vi trods
de bedste intentioner en gang imellem tager
fejl. Fejl, vi gerne skulle opdage og ikke gentage,«
siger hun.
FAgligheder i spil. I spidsen for forskningscenteret
står Michael Rosholm, professor
i økonomi ved Aarhus Universitet. Her
har centeret base, men ikke kun forskere fra
Aarhus Universitet bidrager. En lang række
samarbejdspartnere er involveret, og både
pædagogiske, psykologiske, sociologiske,
politologiske, analytiske og økonomiske
kompetencer kommer i spil.
»Problemerne på børne- og ungeområdet er
komplekse, og inden for mange forsknings-
discipliner er man nået til den erkendelse, at
de næste store fremskridt skal tages i et samarbejde.
Vi skal ikke kun se på tingene med én
faglighed, men anskue dem nuanceret, både
når vi designer indsatserne og fortolker resultaterne,«
siger centerleder Michael Rosholm.
Centeret vil beskæftige sig med alle aspekter
af børne- og ungdomslivet, og de første
10 projekter spænder vidt. Et projekt skal for
eksempel se på, hvad der virker i forhold til at
forhindre skolefravær. Et andet projekt ser på
effekten af en tidlig, intensiv indsats i forhold
til udsatte familier med børn. Det gennemføres
i samarbejde med Aarhus Kommune,
der i projektperioden ansætter lidt flere sagsbehandlere,
så nogle får færre sager og mere
tid til den enkelte familie. Resultaterne måles
ved at sammenligne med en kontrolgruppe af
familier, der ikke får øget opmærksomhed.
»Hypotesen er, at man ved at bruge lidt flere
penge i en tidlig fase kan forebygge, at der
siden bliver behov for anbringelser eller andre
mere indgribende og også meget dyre foranstaltninger,«
fortæller Michael Rosholm.
Fokus på vuggestuer. Dorthe Bleses,
der er professor på Center for Børnesprog ved
Syddansk Universitet, skal lede et projekt med
fokus på vuggestueområdet, der ikke er forvænt
med effektstudier. Projektet er stadig
på tegnebrættet, men vil tage sigte på at undersøge,
hvordan 0-3-årige børn bedst stimuleres,
så det øger chancen for skole parathed,
når den tid kommer.
»Ved at sammensætte programmer af forskellig
type vil vi se på, om det har en positiv
indflydelse på den pædagogiske praksis, og
om det smitter af på børnenes sproglige og
’matematiske’ udvikling og deres sociale og
personlige kompetencer,« fortæller Dorthe
Bleses.
Når det gælder sprogudvikling, peger alt
Merete Konnerup, områdechef, TrygFonden
næsten entydigt på, at de mindste børn profiterer
af ’samtaler’ med voksne, som inddrager
dem aktivt og udfordrer dem lige dér, hvor de
er. Men hvordan man i praksis gør det, kan
være en stor udfordring for pædagogerne.
»En del af projektet kunne derfor være at
finde ud af, hvordan vi klæder de voksne bedre
på til sproglige interaktioner med bittesmå
børn,« siger Dorthe Bleses.
Da forældrene spiller en stor rolle i de små
børns liv, er det også tanken at undersøge,
hvordan forældre aktivt kan understøtte
børns trivsel og læring.
»Men til en start forestiller vi os, at vi vil
kortlægge, hvordan den pædagogiske praksis
i landets vuggestuer ser ud lige nu og studere
den internationale forskningslitteratur. På
den måde vil vi sikre os overblik over, hvor
der er størst behov for at sætte ind,« siger
projektlederen.
Udover Dorthe Bleses er blandt andre lektor
Anders Højen fra Center fra Børnesprog
med på holdet, der også tæller professor Bente
Jensen fra Institut for Pædagogik og Uddannelse
på Aarhus Universitet. Derudover
deltager manager Line Dybdal fra Rambøll
Management.
universel viden. Når TrygFonden åbner
for puljen på 40 millioner kroner til nye projekter,
kan alle danske forskere i børns og
unges trivsel byde ind.
Michael Rosholms ambition er, at centeret
skal gøre en forskel både herhjemme og
i udlandet.
»Mit håb er, at forskningen fører til reel
forandring og forbedring af livet for børn og
unge. Og de ting, vi forhåbentlig lærer, vil
bidrage til den universelle viden på området.
Hvis en indsats virker i dansk kontekst, kan
den i nogle tilfælde være direkte anvendelig
også i andre lande,« siger han. n
33