Hoftevrik for begyndere - Brønderslev Forfatterskole

håb.
”Jeg rider ikke konkurrenceridning mere.” Der var stadig en lille flamme.
Så kom prædiken. For hvert ord, han sagde, skrumpede hun en centimeter.
Han var skuffet. Nu havde han brugt så lang tid på hende. Hun vidste
ikke, hvad hun snakkede om. De havde allerede brugt penge på det stævne,
og hestene elskede det. Hun kunne ikke være det bekendt hverken over for
ham eller hestene. Han sagde ordene ligeså hurtigt, som han tænkte dem.
”Nu snakker vi ikke mere om det.” Skuffelsen var tydelig i hans stemme.
Hun kiggede ned i jorden. Samvittighed kvalte flammen helt. Der var
ingen grund til at tage ud at shoppe, for der blev ingen fest.
Kamilla havde trænet hårdt hele ugen, og hun var helt smadret, da hun fredag
aften – dagen inden stævnet, ringede til Mie.
”Hej Mie. Hvordan går det?” spurgte Kamilla.
”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre,” var svaret.
”Du skal nok komme over det.” Kamillas samvittighed havde det skidt.
Hun skulle have ringet noget før.
”Kan du ikke kommer over?” Mie græd nu. Kamilla var knust.
”Jeg skal til stævne i morgen.”
”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv!”
”Festen i morgen. Det skal nok blive sjovt,” forsøgte Kamilla.
”Jeg håber, vi kan følges, for han er der også. Jeg har virkelig brug for din
støtte.” Det ramte Kamilla som en knytnæve i maven.
”Jeg kommer ikke.”
Kamilla og hendes far stod og kiggede på den sidste rytter i omspringningen.
Hvis hun red under 1.42 med 0 fejl, ville hun vinde. Hvis hun red over
den tid eller fik fejl, var Kamilla vinderen af Spring Cup 10. Kamilla kiggede
på tidstavlen. 1.25 og der var kun to spring tilbage. Henning lagde en arm
om Kamilla og knugede hende hårdt. Rytteren klarede det næstsidste spring.
Hun drejede hesten skarpt for at vinde tid. Hesten var stillet en smule forkert.
Et galopspring. To galopspring. Hesten sprang. Den kom over med forbenene.
Bagbenene hang efter. Venstre hov rørte bommen. Den vippede frem
og tilbage og faldt. Kamilla smilede lidt. Hun vandt. Hendes far strålede.
Hun sukkede over ham. Han kiggede på hende.
”Så snart vi er færdige, skynder vi os hjem, så du kan skifte tøj. Så kan
du nå den sidste del af festen.”. Han storsmilede. Det smittede af på hende.
127