Hoftevrik for begyndere - Brønderslev Forfatterskole

meleje hoppede op og ned, fordi jeg var så spændt. ”Jeg stikker af. Over til
min moster Malenia Jeg vil bo derovre.”
”Men hvad med os?” Jeg kunne høre den lille trist snøften, der kom efter
hendes sætning.
”Vi holder kontakten Jennif! Facebook, msn, mobil og sådan.”
”Men det er jo ikke det samme!” Jennifs stemme rystede.
Samtalen varede længe. Da jeg afbrød, kunne jeg mærke en knude i
maven. En hård knude. Jeg vidste godt, at facebook, mobil og msn ikke var
det samme, men jeg havde intet valg. Jeg forberedte mig nu på min
Pengeplan nummer to.
Mors pung var altid fuld af penge. Mor og Theif havde for længst lagt sig til
og sove, og mors pung lå inde i hendes taske, som var inde i soveværelset.
Jeg listede forsigtigt ud i gangen og åbnede døren ind til soveværelset. En
indelukket lugt slog mig i møde, og jeg væmmedes ved den. Jeg listede ind
i værelset og lukkede døren uden en lyd. Mors taske hang på stolen ved siden
af hende, og det så let ud. Alligevel rystede jeg indvendigt ved tanken om,
hvad Theif ville gøre ved mig, hvis han vågnede. Som en mus kravlede jeg
hen over gulvet og nærmede mig roligt tasken. Min hånd mærkede det bløde
silke inde i tasken, men noget var galt. Mors pung var væk. Ingen hård
læderpung i tasken. Min mundvig dannede en bøjet streg. Jeg følte mig tom.
Langsomt kravlede jeg ud af værelset og ud på gangen igen. Hvad skulle jeg
nu gøre?
Næste morgen ringede jeg til Jennif.
”Du, Jennif? Det skulle vel ikke være sådan, at du kunne låne mig penge
til min rejse over til København? Bare til en togbillet?”
”Hvor meget koster en togbillet?”
”220 kr., og jeg skal ikke bruge til retur.”
”Jeg er ikke sikker på, at jeg kan skaffe de penge.” Hendes stemme forsvandt
næsten.
”Nå okay…” Jeg mærkede skuffelsen brænde i brystet og lagde på.
Theif skulle arbejde over, så mor og jeg sad og spiste alene. Det bankede
på døren. Jeg rejste mig fra bordet og gik ud for at åbne. Det var Jennif. Hun
stod med 220 kroner i hånden og rakte dem til mig.
”Men hvordan?” Jeg så fra hende til pengene og tilbage igen.
”Min storebror lånte mig dem, da jeg fortalte, hvor meget du behøvede
dem.” Hun lød meget bestemt.
68