Hoftevrik for begyndere - Brønderslev Forfatterskole

Ud ad øjenkrogen fik jeg øje på noget, der stak frem under en mursten.
Mine grådige fingre rakte ud efter brevet, og da jeg hev i det, blev murstenen
revet løs, og et vandfald af breve sprang ud af væggen. Hvem var de til?
Jeg samlede dem alle sammen. Det kildede i min mave, og mit hjerte pumpede
så hurtigt, at jeg følte, at det ville glide ud mellem mine ribben. Hurtigt
var jeg nede ad den skrøbelige trappe, med brevene i favnen.
Jeg trak gardinerne for og satte mig på min seng. Brevene måtte være et
kært minde for en af mine forældre. Kunne jeg tillade mig at læse dem? Jeg
havde bare brug for at vide, at de havde levet engang. Elsket engang. Jeg tog
et tilfældigt brev, og åbnede det. Håndskriften lignede en drengs, en klodset
skråskrift. Brevet var nok til min mor. Det var dateret, og selvom jeg ikke var
god til matematik, kunne jeg regne ud, at hun havde modtaget dem, da hun
var omkring min alder. Med en kraftig hjertebanken begyndte jeg at læse.
Kære Peter
Nå, de var til min far så.
Hvis det, at elske dig, er forkert, så vil jeg ikke gøre det rigtige.
Jeg er ligeglad med, hvad de siger og mener, og hvad de mener og siger, for
når jeg kigger i dine øjne, så ved jeg, at jeg har fundet vejen. Vil du gå den
med mig?
Vores sted kender ikke til tid
Ikke til form
Ikke til norm
Vores sted er stille, men højlydt
Stort, men tæt
Der er plads til mig,
plads til dig,
plads til os.
Jeg læste med en intensivitet så stor, at jeg var lige ved at falde ned fra sengen.
Pigen som havde skrevet disse breve, måtte have elsket min far, inderligt.
Brevene var skrevet med en følsomhed og ømhed, der fik mig til at længes.
Jeg læste videre, læste brevet færdigt.
63