Hoftevrik for begyndere - Brønderslev Forfatterskole

”Åbenbart ikke,” svarer Englen trodsigt. Djævlen vælger øjeblikket til at
påbegynde trompetundervisning, lektion et. Jeg forsøger at smølfesparke
ham, men rammer ikke. Han griner.
”Undskyld, men du var helt forgabt i Den Hvide Engel. Se nu lige, hvad
der kom med posten i morges… Ja, da du lå og snuede kl. 11, du ved!” tilføjer
han, da jeg glor uforstående på ham. Han peger på bordet, forbi mit
halvspiste rundstykke og hen mod morgenavisen.”Side 13.”
”Du skal ikke læse det, Pluto. Det er ikke…”
”Tak, det afgør jeg selv!” siger jeg og river avisen til mig. Hele køkkenet
snurrer rundt, og de vrede bier får besøg af deres venner, da jeg læser notitsen.
”Se bare. Idioten er ikke det værd. Du er ikke den eneste, der hader
ham…”
”Luk røven!”
”Tal pænt.” Hun lyder som min mor. ”Det er jo ikke… Jeg mener, tag nu
ind til ham.”
”Hvad fabler du om? Idioten fik sig selv slået halvt ihjel. Ingen vil være
venner med sådan en taber, vel Pluto?”
”Luk røven, eller jeg stikker den fork op, hvor solen ikke skinner!” Jeg
rynker brynene. Martin er på hospitalet. Idioten er fandeme på hospitalet,
fuldstændig sønderbanket. Og ”… vidner har set en mand, med et dødninge -
hoved på ryggen, forlade gerningsstedet ret hurtigt efter episoden…”
”Rigtige venner, Pluto. Rigtige venner,” rasper Djævlen, inden han kommer
i tanke om min trussel og tager flugten.
”Savner du ham?” Englen blafrer lidt med vingerne og ser kærligt på mig.
”Nej, han gør da ej! Han har bedre venner nu.” Flygtningen sidder på toppen
af mit hoved.
”Ja, lidt.”
”Tag ind og besøg ham.”
”Han vil ikke snakke med mig.”
”Det har du ret i,” medgiver Djævlen. Klasker mig selv på hovedet. Av.
Rammer ikke målet.
Nu går jeg.
De hvide hospitalskorridorer er helt tavse. Det er næsten, som om bygningen
holder vejret, bare for at se, hvor meget han slår mig ihjel. Stilheden er
fantastisk.
”Det er okay, ikke? Helt rolig?”
152