Hoftevrik for begyndere - Brønderslev Forfatterskole

Bror
Af Hanin Jafar
Der er mørkt, fuldstændig kulsort, kun månens stråler siver ind ad et smalt
vindue. Sygehuset lugter af medicin, sæbe og gamle mennesker. Fornem -
melsen af at være et forkert sted på et forkert tidspunkt overdøver alt. Jeg rejser
mig febrilsk, trods reglerne om at blive siddende, og sniger mig ind til
mors stue. Jeg skubber Brors kørestol foran mig. Lysten til at skrige Bror i
ansigtet snor sig rundt om min hjerne, indtil den bliver stoppet af fornuften.
Stue 68b. Der ligger hun, spinkel og tynd, akkurat i samme stilling som i
går. Hun er ligbleg, og hele hendes krop er død. ”Kør ham ud” prøver stemmen
i mit hoved. Jeg tager i stedet fat i mors hånd. Den er kold. Atmosfæren
i rummet er unaturlig og dyster, og det er som om, luften jeg indånder, er
unaturlig.
Blodet løber hurtigt gennem min krop. Klumpen i halsen vokser som en
dej, der hæver sig større og større. Bror hopper i kørestolen og laver underlige
cirkler med sine hænder. ”Slå ham” hvisker stemmen igen. Denne gang
gør jeg det.
Min mor så tit sine skræmmende krigsoplevelser for sig. Hun fortalte kun
mig om dem, og så oplevede jeg dem sammen med hende. Jeg følte, at jeg
så pigen blive bombet foran min mor, uden at kunne gøre modstand.
Så var der far. Min borgerlige, men også samfundskritiske far. Han var til,
for at fortælle. Han kendte historien, og kunne gøre noget med den, så det
blev spændende at høre om den. Men med far følte jeg det ikke på samme
måde. Jeg hørte kun.
Så kom bror.
Det var en høj solskins dag med blå himmel og alt det, der hører til. Mor
var den dag, som jeg aldrig har set hende før. Hendes øjne lyste op med et
skær af glæde. ”Du skal være storesøster” sagde hun. Suset i min krop på
netop det tidspunkt, i netop den situation, var akkurat ligesom det sus, man
får, når man kører i rutsjebane. Jeg iagttog alt. Mors farverige tøj. Mors holdning.
Fars skjulte smil, der lå gemt i øjnene. Alting var, som alting skulle
28