Hoftevrik for begyndere - Brønderslev Forfatterskole

strejfer mit ben. Jeg går i en stor bue uden om tegningen på gulvet og stiller
mig ved siden af ham i døren. Vinden fra havet er kold ligesom Taos hånd,
da jeg smyger min egen hånd ind mellem hans fingre.
”Du må godt lave morgenmad nu,” siger jeg, selvom jeg ikke er sulten.
Han ser forkert på havet, som om han ikke kan lide det mere.
Senere har Tao glemt papiret, han smiler igen, og vi går ture langs vandet,
som vi plejer. Bølgerne slår blidt mod stranden, der er dækket af sten. Det
giver en rullende lyd, når bølgerne trækker sig tilbage.
Det er sådan vandet synger. Det har Tao engang fortalt. Siden dengang har
jeg prøvet at synge ligesom bølgerne, men det er rigtig svært.
”Se Luka, den her sten ligner en drage,” siger han og viser mig en orange
sten med vinger.
”Åh! Hvor er den flot! Hvad hedder dragen?”
”Den hedder Smaug,” siger Tao.
”Det kan drager altså ikke hedde! Jeg tror den hedder Viktor.”
”Så hedder den Viktor,” siger han, og putter den i lommen.
Vi finder mange sten. Taos lommer er helt fyldt. Vi er på vej tilbage, da
jeg får øje på en sjov sten mere.
”Se, den her ligner en kniv,” siger jeg.
Taos ansigt ændrer sig, og smilet trækker sig tilbage sammen med bølgerne.
”Ja, det gør den også.”
Han smiler ikke resten af turen. Da vi kommer hjem, samler han den sorte
tegning op, helt forsigtigt, som var den af glas. Han bærer den over til skraldespanden,
kun med fingerspidserne på papiret, og sukker, da han slipper
den.
Vi spiser aftensmad.
Jeg går ind på værelset for at sove.
Kort efter kommer Tao. Jeg ligger helt stille og lytter til hans åndedræt. Det
falder ikke til ro, og jeg falder ikke i søvn.
”Var det hyggeligt at se far igen i går?” spørger jeg forsigtigt. Far var
kommet hjem fra hospitalet, da Tao besøgte mor. Det var derfor jeg ikke
skulle med.
”Nej…” siger han langsomt. ”Ikke rigtigt, ham og mor, de… han… de
46