Hoftevrik for begyndere - Brønderslev Forfatterskole

være. Jeg skulle være storesøster.
Den dag mor fødte, stod regnen ned i stænger, og der var tomt på gaderne.
Det var d. 8. juli klokken 18.20, at vandet gik. Der var travlt på sygehuset.
De var underbemandede denne dag. Damen, der lå på samme stue som mor,
holdt fat i sin mands tykke og behårede hænder. Hun var spændt i hele kroppen
og maven bulede under trøjen. Mor rynkede øjenbrynene og så skræmt
ud. Hun rystede over hele kroppen og hænderne aede forsigtigt den kæmpe
mave. Lyden af hendes dybe men hurtige vejrtrækning, fik mig til at lette fra
stolen. Det dirrede i min krop, og sveden løb ned ad min ryg som en edderkop.
Far klappede sig selv på lårene, men et glimt af bekymring var at spore
i ansigtsudtrykket. Der gik, sekunder, minutter, timer som føltes som dage,
måneder og år.
Da jeg så det ganske lille væsen, som kom ud af min mors mave, så jeg
noget forkert. Han var blå i ansigtet, og noget var galt med navlestrengen.
Barnet var født forkert. Bror var unormal.
Han voksede op. Kørestolen kom hurtigt til at være en del af ham. I starten
opstod et virvar af følelser i min krop. Der var spørgsmål, der var skuffelse
og der var undren. Jeg ville forstå, men det hele var uklart. Der var en
masse brikker, som ikke hørte sammen, et puslespil som ikke kunne laves.
Mor og jeg tog hen, hvor vi altid tog hen; i parken ved den koksgrønne
bænk mellem de to egetræer. Alt det hun skjulte for omverden, fortalte hun
til mig. Hun sagde det med kroppen, med skuffelsen i ansigtsudtrykket, hver
gang han blev nævnt. Jeg mærkede, hvad han havde gjort. Han havde suget
glæden ud af hendes krop, som de sorte huller i universet.
Far mistede fokus fra politikken og de aktive debatter over nettet. Han
prøvede at sætte sig ind i den nye tilværelse og kæmpede for Bror og for mor.
Bror var kernen af alting. Selv en ganske almindelig gåtur til supermarkedet
blev en kamp at komme igennem. Han skreg, skabte sig, og humpede
rundt i sin egen verden. Den ene fod var altid lidt mere løftet fra kørestolen
end den anden. Der var kun én ting, der kunne få ham til at stoppe. Hans perlesnor
med nøglen bundet for neden. Han slog til den og dannede store cirkler
i luften med den. Alt sammen unaturligt. Alt sammen unormalt. Folk stirrede.
Det var som om, der var brand i mine indre organer.
Mor forsvandt en kort periode. Jeg hjalp med alt det praktiske omkring
Bror, men så snart jeg fik tid til overs, dyrkede jeg bøgerne, filmene - alt
sammen noget, der kunne jage mig væk fra virkeligheden og ind i en anden.
Jeg fandt på løgne for at holde mine venner væk fra mit hjem. Det hele hand-
29