Hoftevrik for begyndere - Brønderslev Forfatterskole
Hoftevrik for begyndere - Brønderslev Forfatterskole
Hoftevrik for begyndere - Brønderslev Forfatterskole
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Russere er røde, violer er små<br />
Af Kristine Barkholt<br />
”Roser er røde, violer er blå …”<br />
”Og det er ikke noget, man har hørt før?”<br />
”Men det er jo tonelejet og billederne,” hylede manden i den anden ende<br />
af telefonen. ”Det bliver sagt på en ny måde. Næste linje er det rigtige originale;<br />
Svalerne flyver højt …”<br />
”Vi takker <strong>for</strong> klichéerne,” bed Poesi ham af.<br />
”Men du skulle jo inspirere mig! Jeg <strong>for</strong>langer inspi …” Stemmen blev<br />
afbrudt af et langt bip, hvorefter stilheden tog over. Poesi lod sig langsomt<br />
falde tilbage i liggestolen, indtil han stirrede direkte op i parasollen. Endnu<br />
en tåbe, der var kommet igennem.<br />
Han tog sig til hovedet og mærkede endnu en lille dosis energi suse ud af<br />
kroppen. Udmattet sank han endnu længere ned i liggestolen. Det havde<br />
været lettere dengang <strong>for</strong> længe siden. Dengang kun de lyse hoveder ringede,<br />
havde han været fuldstændig fit <strong>for</strong> fight, ikke så let at slå ud. Det havde<br />
været dem, der ikke <strong>for</strong>langte inspiration, hvilket havde gjort det så meget<br />
desto mere interessant at opsøge den. Man kunne overraske dem. Nu var det<br />
kun idioter, som den gamle mand med de blå violer, der ringede.<br />
Man kunne også se på hans krop, at arbejdet sled på ham, især lige <strong>for</strong><br />
tiden, når han ikke fik noget igen. Hans høje skikkelse så ikke længere sund<br />
og stærk ud. Han var udmagret, og bortset fra en overvældende mængde af<br />
hud, der var blevet i overskud, da han var skrumpet helt ind, var der ikke<br />
overflod af noget. Energi, udstråling og hår stod på huskeseddelen til næste<br />
gang, der skulle købes ind. Og han vidste det godt. Det var svært at undgå<br />
den olding, der stirrede tilbage på ham fra alle spejle, skeer og alle andre<br />
blanke overflader. Det behagede ikke hans <strong>for</strong>fængelige jeg, men selv det<br />
havde han affundet sig med.<br />
Telefonen ringede igen. Tolv ring blev det til, før den endelig gav op. Han<br />
vidste, at det bare var et spørgsmål om tid, før den atter ville begynde. Han<br />
vidste også, at han gerne ville udsætte det øjeblik så lang tid som muligt. Han<br />
kunne ikke døje flere blå violer i dag. Om nogle timer ville den gamle mand<br />
171