Kommunikative problemløsningsopgaver - hvad ... - Háskóli Íslands

Herved kan de indgå i kommunikation og alligevel slippe uden om syntaks- og
intersprogsudvikling.
I Skehans kognitive model for sprogtilegnelse består langtidshukommelsen dels af et
leksikonbaseret hukommelsessystem (memory-based formulaic system) som indeholder
automatiserede leksikalske elementer og leksikaliserede fraser (f.eks. ”du kunne vel ikke
give mig…”), dels af et regelbaseret analytisk system (rule-based analytical system) der
indeholder regelstrukturer der kan anvendes i genereringen af nye ytringer. Alle
sprogbrugere trækker i deres kommunikative sprogbrug på indholdet i
hukommelsessystemet fordi det dér ligger klar til brug. Der er normalt ikke ressourcer til
også at generere nye sætninger ved brug af regelsystemet. Dette er et problem for
learneren fordi indholdet i leksikonsystemet ikke er fuldt udviklet og er baseret på
foreløbige hypoteser om målsproget. Skal learneren videreudvikle sit intersprog må
leksikaliserede strukturer syntaktiseres for derefter at blive re-leksikaliseret.
Den pædagogiske opgave består derfor i at skabe en balance mellem en indholdsbaseret
kommunikation og en sproglig opmærksomhed: ”[T]he challenge of task-based instruction
is to contrive sufficient focus on form to enable interlanguage development to proceed
without compromising the naturalness of the communication that task can generate.”
(Skehan 1998, p.4).
Hvor den task-baserede forskning, der tager udgangspunkt i Interaktionshypotesen,
fokuserer på betydningsforhandling, undersøger Skehan learnerens produktion (Ellis 2000,
p. 202), og han skelner her mellem et flydende sprog (fluency), et korrekt sprog (accuracy) og
et nuanceret sprog (complexity). Hvor learneren til produktion af et flydende sprog trækker
på det hukommelsesbaserede system, trækker han/hun til produktionen af et korrekt og
især et nuanceret sprog på det regel-baserede system, og Skehan mener at det ved at
anvende forskellige task-variable, er muligt at påvirke de tre forskellige former for
sprogproduktion. Task-variabler består dels i træk ved task’en selv – f.eks. vil antallet af
elementer der indgår i tasken, være afgørende for hvor nuanceret sproget bliver - og dels i
den måde task’en anvendes på – f.eks. vil gentagelse af task’en bidrage til et mere
nuanceret sprog.
I forbindelse med træk ved task’en diskuterer Skehan muligheden af at designe tasks
således at learnerne med nødvendighed anvender bestemte sproglige former. Med
betegnelser fra Loschky & Bley-Vroman 1993 drejer det sig om task-essentialness, hvor
brugen af en bestemt sproglig struktur er afgørende, i modsætning til task-naturalness hvor
brugen af en bestemt struktur ville være naturlig, men kan erstattes af en anden; og endelig
task-utility, hvor brugen af en bestemt struktur ville være nyttig, men kan undgås. Skehans
konklusion er, at ”tasks cannot be contrived to trap structures without becoming
unnatural.” (Skehan 1998, p. 123), og han anbefaler derfor tasks som opfylder ”the utility
criterion”. 11 I eksemplet med puslespilsopgaven med en billedserie vil det formentlig være
11 Det skal dog nævnes at specielt tasks der kræver én-vejs-kommunikation, synes at give nogle muligheder
(se Ellis 2001). Desuden kan man finde mange eksempler på task-opgaver der har et specifikt sprogligt
fokus, f.eks. i ”Cutting Edge” (Cunningham & Moor 1998 og Carr & Eales 2000).
10