Gasteknik nr. 5, oktober 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Frekvens (Hz)
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
0 20 40 60
Tid (s)
80 100 120
Resultater
I juli lavede vi i samarbejde med
teknikere de indledende test af
metoden ved Middelfart M/Rstation,
hvor der var mistanke
om en begyndende defekt på en
måler. Dette gav anledning til en
slags generalprøve for testen. Vi
forventede at den ”mistænkte”
måler ville skille sig ud fra måleren
på den parallelle streng.
Metoden viste sig at være
meget følsom over for målerens
tilstand, som fi gur 3 viser. Hvor
den defekte måler (gl. streng 2),
tydeligt går i stå tidligere end de
gode målere, og samtidig viser en
anderledes kurveforløb end de 2
andre.
De 2 gode målere (streng 1)
og den nyopsatte på streng 2 har
stort set identisk kurveforløb med
kun lidt længere efterløb for den
nye. Denne signifi kante forskel
på den mistænkte måler og de
gode målere var netop, hvad vi
var på udkig efter.
Repeterbarhed
Ud over sammenligningen af de
tre målere testede vi metodens repeterbarhed,
som viste sig at være
rigtig god for de gode målere,
som det ses på fi gur 4.
Det ses, at repeterbarheden er
meget tilfredsstillende. De små
svingninger sidst på kurverne er
formentlig tryksvingninger, der
opstår i den afspærrede gas i forbindelse
med afbrydelse af fl owet
ved spintestens start.
Gl. streng 2
Streng 1
Ny streng 2
Figur 3: Resultater fra spintest af 3 forskellige målere.
Perspektiver og forventninger
Målet for os har været at udvikle
et diagnosticeringsværktøj,
der kan bruges med måleren
monteret. Herved kan mistanke
om defekte målere afprøves og
afhjælpes, før målefejl opstår.
Indtil videre har spintesten vist
sig at være en lovende metode til
diagnosticering af turbinemålere.
Blandt andet fordi testen på baggrund
af data fra Middelfart M/R
viser god repeterbarhed.
Det er hensigten at udføre
spintest af nye målere allerede
på værkstedet inden opsætning,
da vi derved vil have et referenceforløb
for enhver måler i
drift. Opbremsning, der skyldes
friktion i gassen, er selvfølgelig
trykafhængig, men vi forventer
at kunne afdække denne sammenhæng,
når fl ere data er til
rådighed. Vi har samtidig arbejdet
med en matematisk model
for selve opbremsningsforløbet
og håber på sigt at kunne bruge
denne til at identifi cere årsagen
til en begyndende defekt inden
måleren nedtages.
”Footprint”-database
Planen er at lave en ”footprint”database
for turbinemålere, så
deres udvikling under drift kan
tjekkes ved at gennemføre in-line
spintest med jævne mellemrum.
Ved at samkøre de målte resultater
med as found kalibrering af
nedtagne turbinehjulsmålere forventer
vi at øge vores viden om
Frekvens (Hz)
180
160
140
120
100
80
60
40
20
Frekvens (Hz)
7
6
5
4
3
2
1
G a s m å l i n g
0
40 50 60 70 80 90
Tid (s)
0
0 10 20 30 40 50
Tid (s)
60 70 80 90 100
Figur 4: Resultater fra 3 målinger på turbinehjulsmåleren
monteret på streng 1.
turbinehjulsmåleres måleusikkerhed
og kunne danne erfaring
for, hvornår resultater fra in-line
spintest er af en sådan karakter,
at det er relevant med en kalibrering.
Dette kunne senere føre til,
at kalibreringsintervallet, der pt.
er 8 år, kan ændres og måske resultere
i individuelle kalibreringsintervaller
afhængig af målerens
driftbetingelser.
Referencer
Dansk Standard DS/EN
12261:2002
Instromet: ’In situ testing procedures
SM-RI meter with spin
down facility’ TN 11.148
Fremtidssikret
STRÅLE-
VARME
der dur!
- på gas eller vand
CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG
• Ensartet temperatur i hele rummet.
• Højt komfortniveau.
• Stor energibesparelse. CELSIUS
• Den ideelle løsning til
større lokaler med lofts- 360
INDUSTRIVARME
højder fra 3 til 25 meter.
• Vi er specialister i strålevarme på gas
og vand, med mere end 20 års erfaring.
VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11
www.hfas.dk
Gasteknik nr. 5 • 2006 9