MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

y Miljø y Danmark y 06.07 

M AG A S I N O M N AT U R O G M I L J Ø 

Nedtællingen 

er begyndt 

Tema om klimaforandringer 

Læs side 8 

20: Alle dage har noget smukt over sig... 

25: Kan din deodorant give allergi? 

36: Kort over Danmarks mest værdifulde geologi

2 

y Miljø y Danmark y 

MiljøDanmark 

Nummer 6 · december 2007 

Udgiver: 

Miljøministeriet 

Højbro Plads 4 

1200 København K 

mim@mim.dk 

Tlf. 33 92 76 00 

Udkommer med 6 ordinære 

numre om året 

Abonnement 68 kr. om året 

Oplag: 18.000 

Hjemmeside: www.mim.dk/ 

udgivelser/miljødanmark 

Redaktion: 

miljoedanmark@mim.dk 

Forsidefoto: Scanpix 

ISSN 0903 5907 

Yderligere oplysninger om 

MiljøDanmark på side 43. 

Abonnementsændringer 

Hvis du flytter eller ønsker 

at ændre dit abonnement, så 

er det Schultz Distribution, 

der skal have besked. 

y NY M ILJØMINISTER y AF CARSTEN ENG EDAL y 

M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 

Send et flyttekort til: 

Schultz Distribution 

Herstedvang 10-12 

2620 Albertslund 

Eller ring 43 63 23 00, 

fax 43 63 19 69 eller send en 

e-mail til schultz@schultz.dk 

Ved adresseændring er det 

vigtigt at oplyse både den 

nye og den gamle adresse. 

Ny miljøminister: 

Troels Lund Poulsen 

Troels Lund Poulsen blev udnævnt til miljøminister, da Anders Fogh 

Rasmussen præsenterede sin nye regering fredag den 23. november. 

Den 23. november 2007 blev Troels Lund Poulsen (V) 

Danmarks ny miljøminister, da Anders Fogh Rasmussen 

præsenterede sin nye regering. 

Troels Lund Poulsen var indtil udnævnelsen politisk 

ordfører for Venstre. Han blev valgt til Folketinget første 

gang i 2001, og havde inden da arbejdet i Ørestadsselskabet, 

på Christiansborg og har læst historie på 

Københavns Universitet. 

Han bliver den 14. miljøminister i rækken af miljøministre 

i Danmark, som blev indledt af Jens Kampmann (S), 

som stod i spidsen for Ministeriet for forureningsbekæmpelse, 

der så dagens lys i 1971. 

Miljøministeriet består i fremtiden af Miljøstyrelsen, 

By- og Landskabsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og 

Kort- og Matrikelstyrelsen samt departementet. 

Den nye regering har desuden fået et Klima- og Energiministeriet, 

som får følgende sagsområder: 

4: 

Kongernes Nordsjælland 

styrkes 

Cykelstier, ridefaciliteter, naturlegepladser 

og guider til de 

kulturhistorisk interesserede. 

Den nordsjællandske natur skal 

gøres brugervenlig for borgerne 

– men der skal også stadig være 

plads til den rolige skovtur i ophøjet 

stilhed. 

8: 

En grønnere verden 

At lande en klimaaftale ved 

topmødet i København i 2009 

bliver en balancegang mellem 

europæisk og amerikansk politik 

og kultur. 

• Fra Miljøministeriet: Sager vedrørende den nationale 

og internationale klimaindsats samt sager vedrørende 

affaldsforbrændingsanlæg, jf. miljøbeskyttelsesloven 

§ 50-50 b, samt lov om de nationale geologiske 

undersøgelser fra Danmark og Grønland, inklusiv ressortansvaret 

for de til området hørende institutioner 

m.v. 

• Fra Transport- og Energiministeriet: Ressortansvaret 

for Statens ejerskab til 50 procent af aktiekapitalen i 

Nunaoil A/S samt sager vedrørende energilovgivningen 

inklusiv ressortsansvaret for de til området hørende 

institutioner m.v., herunder Danmarks Meteorologiske 

Institut, Energistyrelsen, Energiklagenævnet, 

Elsparefonden, Energitilsynet, dog således at Energitilsynet 

fortsat sekretariatsbetjenes af Konkurrencestyrelsen, 

Energinet.dk, Nordsøenheden, EUPD, Det 

Rådgivende Energiforskningsudvalg samt Fællesrådet 

vedrørende mineralske råstoffer i Grønland

16: 

Når isen trækker sig tilbage 

Klimaforandringerne betyder 

meget andet for grønlænderne, 

end at isbjørnene er på retur. 

Den stigende efterspørgsel på 

mineraler og den smeltende is 

åbner dørene for nye eventyr i 

Grønland. 

20: 

Alle dage har noget smukt 

over sig 

En råkold dag i begyndelsen af 

november. I en skov lidt uden 

for Silkeborg er vinteren be- 

gyndt at rumle. Med rimfrost i 

græsset og is på vandpytterne. 

Midt i det hele står en grøn- 

klædt mand og peger ud over 

landskabet. Mød naturvejleder 

Jan Kjærgaard. 

Blå bog – Troels Lund Poulsen 

• Miljøminister 2007 

• Venstres politiske ordfører 2006-2007 

• Udenrigspolitisk ordfører og ligestillingsordfører 2001- 

2006 

• Medlem af Udvalget for Forretningsordenen, Finansudvalget, 

25: 

Kan din deodorant give 

allergi? 

Ny undersøgelse viser, at du bør 

se dig for, før du køber en ny 

deodorant. De fleste deodoran- 

ter indeholder nemlig allergi- 

fremkaldende stoffer. 

Indhold y 

32: 

Bye, bye bly 

Bly bør ikke havne ude i natu- 

ren. Derfor skal en ny blybe- 

kendtgørelse rydde op blandt 

de største miljøsyndere. Det be- 

tyder farvel til bly i tagdækning, 

fiskeriredskaber og jordkabler. 

• Politisk-Økonomisk Udvalg og Udenrigspolitisk Nævn 

indtil sin udnævnelse til minister 

• Venstres kandidat i Hedensted-kredsen 

• Stud.mag. i historie ved Københavns Universitet 1996 

• Født 30. marts 1976 i Vejle 

F O T O: P O L F O T O 

M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7

F O T O: S I G R I D N YG A A R D/ S C A N P I X 

y FRILUFTSLIV y AF ANNE TORTZEN y 

Kongernes 

Nordsjælland styrkes 


Cykelstier, ridefaciliteter, skovlegepladser og guider til de 

kulturhistorisk interesserede. Den nordsjællandske natur 

skal gøres ’brugervenlig’ for borgerne – men der skal også 

stadig være plads til den rolige skovtur i ophøjet stilhed. 


6 

y FRILUFTSLIV y AF ANNE TORTZEN y 

Et skridt nærmere nationalparken 

14 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond giver et løft til friluftslivet i den nordsjællandske natur. 

Med en stor pose penge fra Arbejdsmarkedets 

Feriefond får Skov- og Naturstyrelsen 

i Frederiksborg nu mulighed for 

at løfte friluftslivet i det nordsjællandske. 

Mange af de ønsker og idéer, lokale 

borgere og andre interessenter kom med 

i forarbejdet til nationalparken Kongernes 

Nordsjælland, kan blive virkelighed. 

De kommende år vil besøgende i den 

nordsjællandske natur få endnu flere 

muligheder for at bevæge sig rundt 

langs søerne og i skoven. Fugletårne, 

stier til at gå og ride på, bålhytter, kanoroning 

og naturlegepladser er bare 

nogle af de tiltag, der vil indbyde til et 

aktivt ophold i den nordsjællandske natur. 

Skovrider i Skov- og Naturstyrelsen 

i Frederiksborg Jens Bjerregaard 

Christensen fortæller, at visionen for 

området er at tiltrække flere gæster til 

området og give dem en endnu større 

oplevelse og bedre kvalitet. 

– De nye tiltag er et led i vores indsats 

for at gøre skoven og naturen nærværende 

i den almindelige danskers 

hverdag. Og når der kommer flere friluftsmuligheder 

i naturen, håber vi på, 


FOTO: O L E M A L L I N G /SKOV- O G N AT U R S T Y R E L S E N 

at de besøgende vil blive her længere. 

For eksempel vil vi gerne lave så gode 

stiforbindelser gennem området, at du 

kan cykle ind i den ene ende fredag eftermiddag 

og stå på toget i den anden 

ende om søndagen efter at have overnattet 

i shelter, siger skovrideren. 

Skovgæster til hest 

Han mener, at det i fremtiden vil være 

nødvendigt at henvende sig til stadig 

flere forskellige grupper af besøgende. 

Fx er skovgæster til hest en voksende 

gruppe. 

– Det bliver mere og mere almindeligt, 

at folk kommer med deres hest i en 

trailer og tager den med på en ridetur i 

skoven. Hvis rytterne skal have en god 

oplevelse, kræver det, at vi går i dialog 

med dem og finder ud af, hvad der skal 

til, for at de får en god oplevelse, siger 

han. 

Andre grupper, der skal have særbehandling, 

er de gæster i naturen, som er 

særligt interesserede i de kulturhistoriske 

spor. Til dem vil der blive lavet særlige 

pjecer og lydguider, som fortæller 

om områdets mange kulturspor. 

Jens Bjerregaard Christensen un- 

F O T O: D O F 

derstreger, at selvom der kommer flere 

gæster i naturen og friluftsfaciliteterne 

bliver udvidet, vil Kongernes Nordsjælland 

ikke blive ”tivoliseret”. 

– For det første er det et kæmpestort 

naturområde, som giver mange muligheder. 

For det andet vil vi gøre meget 

for at få gæsterne spredt rundt i området. 

Der skal også være plads til de 

stille skovgæster. Det er et både og, ikke 

et enten eller, understreger han. 

Lokal dialog vigtig 

Samtidig lægger skovrideren vægt på, 

at de nye muligheder for friluftsliv skal 

udformes i dialog med de lokale interessenter 

og foreninger. 

– I den nærmere udformning af projekterne 

er det utrolig vigtigt, at vi får 

en dialog med de lokale interessenter. 

Fx vil vi gå i dialog med Dansk Ornitologisk 

Forening om placering af 

fugletårnene og med kommunerne om 

placering og udformning af nye naturlegepladser. 

For at få den rigtige løsning 

– og for at skabe ejerskab hos dem, der 

skal bruge faciliteterne. Mange af idéerne 

kommer jo oprindeligt fra de lokale, 

siger han. 

F O T O: N A N N A K R E U T Z M A N N / S C A N P I X

Kommer nationalparken så et 

skridt nærmere, når friluftslivet får 

et løft? Skovrideren understreger, at 

der lokalt i skovdistriktet og hos de 

fem kommuner er et stort ønske om 

at få en nationalpark. Udfordringen 

er at få lavet en ny afgrænsning af 

parken. 

– De private lodsejere mener, at 

der bliver inddraget for meget privat 

landbrugsjord i de korridorer eller 

landskabsstrøg, vi har foreslået til 

at forbinde kerneområderne. Derfor 

ligger bolden nu hos borgmestrene i 

de fem kommuner, som skal komme 

med udspil til en ny afgrænsning. 

Derefter bliver det en politisk beslutning, 

fortæller skovrideren og 

forudser, at der kan komme et nyt 

udspil til en nationalpark i løbet af 

2008. 

– Men hvad enten vi med tiden får 

en nationalparken eller ej, er dette 

et løft til området. Og det vil være 

til gavn og glæde for rigtig mange 

frilufts- og feriegæster, understreger 

Jens Bjerregaard Christensen. 

F O T O: H E N R I K P Y N D T S Ø R E N S E N 

Om Kongernes Nordsjælland 

Det område, som kaldes Kongernes Nordsjælland, 

strækker sig gennem fem kommuner 

i Nordsjælland: Fredensborg, Frederiksværk-Hundested, 

Gribskov, Hillerød 

og Helsingør. Området udgør ca. 39.000 

hektar, hvoraf godt halvdelen er ejet af 

staten. Det rummer en række kulturhistoriske 

spor fra kongernes tilstedeværelse 

helt tilbage til 1400-tallet, for eksempel 

Det skal pengene bruges til 

I alt har Skov- og Naturstyrelsen fået 

godt 22 millioner kroner til at give friluftslivet 

et løft. Knap 14 millioner kroner 

kommer fra Arbejdsmarkedets Feriefond 

og 8,3 millioner kroner fra Miljøministeriet. 

Her er nogle af de ting, pengene skal 

bruges til: 

• To søstier hele vejen rundt om henholdsvis 

Esrum Sø og Arresø 

Nationalparker i Danmark 

I sommeren 2007 udpegede Miljøminister 

Conni Hedegaard Thy som den første 

danske nationalpark blandt ti kandidater. 

Derudover blev Kongernes Nordsjælland 

og tre andre kandidater udpeget som 

oplagte til næste runde. Før Kongernes 

Nordsjælland kan udnævnes til nationalpark, 

skal de fem kommuner finde en ny 

F O T O: L A R S G E I L / S KO V - O G N AT U R S T Y R E L S E N 

slotte, ruiner og parforcejagtveje. 

Landskabet er kuperet og varieret med 

bløde morænebakker og store søer: 

Arresø, Danmarks største – og Esrum sø, 

Danmarks vandrigeste. Området omfatter 

desuden nogle af Danmarks biologisk 

rigeste løvskove med naturskov og 

sumpskove. 

• Seks fugletårne ved nogle af de store 

søer i Nordsjælland 

• Udvidelse af ridestier i Gribskov 

• Nye naturlegepladser 

• Udvidelse af Sørup jollehavn, så der bliver 

bedre plads til kanoer og kajakker 

• Overdækkede bålpladser 

• Særlige kort til forskellige grupper af 

besøgende, fx rytterne og de særligt 

kulturhistorisk interesserede. 

afgrænsning af området. Desuden har 

forligspartierne bag Aftalen om Nationalparker 

anbefalet, at Kongernes Nordsjælland 

skal etablere flere friluftsfaciliteter 

og formidlingstiltag. 

Læs mere om nationalparker på www.skovognatur.dk/ud/oplev/nationalparker 

M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 7 

FOTO: O L E M A L L I N G /SKO V- O G N AT U R S T Y R E L S E N

F O T O: PA U L A . S O U D E R S /CO R B I S 

y KLI MA y AF G ITTE WILLUMSEN y 


En grønnere 

verden 

At lande en klimaaftale ved topmødet i Køben- 

havn i 2009 bliver en balancegang mellem 

europæisk og amerikansk politik og kultur.


10 

y KLI MA y AF G ITTE WILLUMSEN y 

Miljøpolitik på amerikansk 

USA’s tilbageholdenhed over 

for internationale miljøaftaler 

hænger sammen med det 

amerikanske frihedsbegreb og 

landets demokratiske system. 

– D E T V I L V æ R E D Y R T F O R A M E R I K A N E R N E AT L æ G G E D E R E S V A N E R O M F O R AT S K æ R E D R A S T I S K N E D I 

Med europæiske øjne kan det være 

svært at se det grønne i amerikansk 

miljøpolitik. I hvert fald hvis blikket er 

vendt mod den amerikanske forbruger 

eller øret lagt til den siddende regerings 

energipolitik. Men hvis man kigger og 

lytter godt efter, så kan man faktisk 

godt få øje på toner af grønt. 

Staten Californien har formået at gøre 

sig bemærket på den internationale scene, 

alene på miljøspørgsmålet, med guvernør 

Arnold Schwarzenegger i front. 

Staten har, af egen fri vilje, pålagt sig at 

reducere udledningen af CO2, begrænse 

forbruget af el, gas og olie og erstatte det 

med energi fra vedvarende energikilder 

som fx solfangeranlæg og vindmøller. 

Og hvis en stat kan gøre det, hvorfor 

så ikke resten? Svaret ligger dels i 

opbygningen af det politiske system i 

Amerika, dels i den enkelte indbyggers 

kulturopfattelse. 

Den storforbrugende amerikaner 

De lave energipriser i USA giver kun 

en ringe økonomisk motivation til at 

begrænse sit forbrug. Alle kender vel 

billedet af den ’typiske’ amerikaner i et 

monster af en benzinslugende bil. 

Det er selv samme ærkeamerikaner, 

som har et 700-liters køleskab hjemme 


F O T O: J I M R I C H A R D S O N /CO R B I S 

i køkkenet – modsat det typiske danske 

gennemsnitskøleskab på 250 liter. Og 

airconditionen kører naturligvis på fuld 

skrue. Bliver det for koldt, åbnes der 

blot for varmen. 

– I modsætning til i Vesteuropa, så 

vil det være dyrt for amerikanerne at 

lægge deres vaner om for at skære drastisk 

ned i CO2-udledningen, fordi der 

ikke ligger en økonomisk gevinst i at 

nedbringe energiforbruget, forklarer 

Michael Hanemann, leder af California 

Climate Change Center på Californiens 

Universitet. 

Den demokratiske vej 

Men hvorfor så ikke bare lægge afgifter 

på energiforbruget og tvinge de amerikanske 

forbrugere ad den vej? Det har 

man jo med stor succes gjort i Europa. 

Et sådan tiltag ville vække ramaskrig 

i Amerika. Det ville nemlig blive opfattet 

som en indgriben i den enkeltes frihed, 

hvis der blev indført afgifter og beskatninger, 

der svarer til dem, de danske 

forbrugere bliver udsat for. Desuden 

er det meget svært at få sådanne love 

vedtaget i det politiske system. Forslag 

af den art skal gå gennem Repræsentanternes 

Hus og Senatet. 

– For at det amerikanske folk skal 

synes, at de er med, skal eventuelle 

beslutninger om ændringer gå gennem 

Senatet og Repræsentanternes Hus. Alt 

hvad der går udenom – fx påbud, der 

kommer fra det internationale samfund 

og det internationale retssystem 

– opfattes som udemokratisk. Den mest 

demokratiske proces er, at tingene bliver 

stemt igennem Repræsentanternes 

Hus via folkevalgte politikere, forklarer 

Helle Porsdam, professor ved Institut 

for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse 

på Syddansk Universitet. 

Senatet er sammensat af to repræsentanter 

fra hver delstat. De sidder seks 

år ad gangen. Repræsentanternes Hus 

består af folkevalgte politikere med et 

antal repræsentanter fra hver stat, der 

svarer til statens indbyggerantal. Politikerne 

sidder her to år ad gangen. 

Og det kunne tænkes at være svært 

for en politiker at overleve en valgrunde 

til Repræsentanternes Hus, hvis vedkommende 

førte en politik, der kunne 

betyde højere skatter og afgifter. 

En lov kan kun godkendes med et 

flertal i begge kamre. Præsidenten har 

vetoret – en ret, der kun kan overgås 

ved et flertal på to tredjedele i begge 

kamre. Som enkeltperson er det altså 

ganske svært at gennemtrumfe en

C O 2 - U D L E D N I N G E N , F O R D I D E R I K K E L I G G E R E N Ø K O N O M I S K G E V I N S T I AT N E D B R I N G E E N E R G I F O R B R U G E T. 

streng miljøpolitik uden opbakning fra 

statspolitikerne – også selvom man er 

præsident. 

– Der ligger en stor frygt for, at en bindende 

aftale om at nedbringe CO2-udledningen 

vil bremse udviklingen. De 

industri- og olietunge stater er bange 

for at miste arbejdspladser og udsigten 

til, at det kan betale sig, er meget meget 

lang. Mange tror, at stigende priser og 

et faldende forbrug vil sluge eventuelle 

besparelser, siger Jonathan Pershing, leder 

af Klima, Energi og Forureningsprogrammet 

ved den amerikanske miljøtænketank 

World Resources Institute. 

Det grønnere Amerika 

De danske politikere skal altså ikke forvente, 

at amerikanerne vil underskrive 

en aftale, der omfatter et loft på CO2-udledningen 

eller et kvote-handelssystem 

ved det planlagte møde i København i 

2009. Men det betyder ikke, at amerikanerne 

ikke er blevet mere miljøbevidste. 

Det betyder heller ikke, at de ikke vil 

gøre noget. Det skal bare være på deres 

måde. 

– Ændringer skal indføres nedefra. 

Fra et pres fra befolkningen. Typisk ser 

vi først et holdningsskifte hos politikerne 

på statsniveau – fx borgmestre, 

lokale politikere og guvernører, som vi 

har set i Californien. Det får igen store 

virksomheder til at ændre kurs og levere 

det, folk vil have – mere miljøvenlige 

produkter. Først derefter begynder 

der at ske ting og sager på nationalt 

plan. Det er den vej, det skal gå, siger 

Jonathan Pershing. 

Måske er det med det i mente, at den 

siddende præsident siger, at amerikanerne 

er villige til at begrænse deres 

udledning. Men samtidig understreger 

han, at det skal ske på frivillig basis. 

Folkene i Sierra Club, som er en af 

USA’s største græsrodsbevægelser, bakker 

op om det frie initiativ, men påpeger, 

at der også her skal manøvreres i et 

F O T O: L E S T E R L E F KO W I T Z /CO R B I S 

farvand fyldt med folk, der ser rødt ved 

alt, hvad der kan lyde som direktiver og 

løftede pegefingre. 

– Vi går ikke efter at ændre folks 

vaner. Køb og smid væk-kulturen er 

så omfattende en del af amerikanernes 

livsstil, at vi ikke kan bede dem 

om at undvære deres store biler eller 

store køleskabe. Det ville få dem til at 

bakke helt ud. Vi opfordrer i stedet for 

industrien til at bruge den nødvendige 

teknologi til at begrænse CO2-udledningen 

og argumenterer med, at alternative 

energiformer skaber flere arbejdspladser, 

siger Carl Zichella, som er aktivist i 

Sierra Club. 

CO2-udledning i USA og Norden 

USA: 5.800 mio. tons 

EU: 3.891 mio. tons 

Danmark: 51 mio. tons 

Sverige: 52 mio. tons 

Norge: 36 mio. tons 

Kilde: OECD Statistics, alle tal er fra 2004 

M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 11

12 

y KLI MA y AF RI KKE ALBRECHTSEN y 

Verden mangler politisk vilje 

Kan chefen for FN’s klimasekre- 

tariat Yvo de Boer samle verdens 

politiske elite om en arvtager til 

Kyoto? MiljøDanmark har mødt 

manden, der skal gøre forsøget, 

når landenes ministre mødes på 

Bali i denne måned. 

På papiret burde den være i kassen. I 

løbet af det sidste år har den globale 

opvarmning været på alles læber. EU’s 

ledere har trykket hinanden i hånden 

på, at de europæiske lande skal reducere 

deres udslip af CO2 med 20 procent 

inden 2020. G8-landene vil prøve at nå 

50 procents reduktion inden 2050. 

Resultaterne fra FN’s klimapanels 

store rapport om klimaforandringerne 

har fået optimal opmærksomhed fra 

verdens medier, som har svælget i detaljer 

om stigende vandstande og flere 

naturkatastrofer. Den tidligere demokratiske 

præsidentkandidat Al Gore har 

rejst verden tynd med sin ubehagelige 

sandhed om verdens tilstand, og for ligesom 

at sætte trumf på fik selv samme 

Gore og selv samme klimapanel Nobels 

fredspris for at have gjort verden opmærksom 

på klimaforandringerne. 

Ingen taler sammen 

Derfor burde FN’s øverste klimachef, 

Yvo de Boer, være fuld af fortrøstning 

og optimisme over den bølge af interesse 

og goodwill, som er væltet ned over 

hans sag i det forløbne år. 

Det burde være nu, at frugterne skulle 

høstes og skelettet skulle tegnes til en 

eventuel afløser for Kyoto-protokollen, 


F O T O: M A R T I N H A R V E Y/CO R B I S 

− H V I S J E G V A R D A N S K , V I L L E J E G F O K U S E R E M E G E T K R A F T I G T P å , H V O R D A N M A N K A N S K A B E E N 

der har udløbsdato i 2012, når verdenssamfundets 

ministre mødes på Bali til 

FN’s årlige klimatopmøde. Men den 

hollandske topdiplomat frygter, at verdens 

ledere nok er sprunget med på klimavognen, 

men ikke nødvendigvis er 

parate til at betale billetten. 

− Når jeg lytter til alle talerne, der 

bliver holdt rundt om i verden, så virker 

det som om, de alle sammen har regnet 

ud, hvordan den perfekte klimaaftale 

burde se ud. Problemet er bare, at vi 

ikke sætter os ned sammen for at tale 

om det, siger lederen af UNFCCC. 

Bag den lange forkortelse gemmer sig 

sekretariatet for FN’s klimakonvention. 

Det er dem, der blandt andet er husholdere 

for Kyoto-protokollen og for FN’s 

klimapanel (IPCC), der i år har slået 

fast med 90 procents sandsynlighed, 

at klimaforandringerne er menneskeskabte, 

og at konsekvenserne er tørke, 

oversvømmede østater og flere naturkatastrofer, 

hvis der ikke gøres noget 

alvorligt for at begrænse de udslip, der 

allerede nu overopheder kloden. 

Vil ulandene være med? 

− Det spørgsmål, som skal stilles til 

politikerne, er selvfølgelig: Hvad er så 

jeres politiske svar på det, som forsker- 

ne fortæller jer. Og det er der, at mødet 

på Bali er af absolut kritisk betydning, 

lyder det fra de Boer, der understreger, 

at panelet også konkluderer, at det 

hverken er resurser eller teknologi, som 

verden mangler, men derimod politisk 

vilje. 

− Vi har mange af de instrumenter, 

som vi har brug for, både for at reducere 

udslip og til at tilpasse os klimaforandringerne. 

Så det store spørgsmål på 

Bali bliver, hvordan vi kan designe en 

post 2012-klimaaftale, som faktisk gør 

det. Hvordan kan vi mindske udslip i 

både rige og fattige lande, og hvordan 

kan vi mobilisere de ressourcer, som vi 

har brug for til at tilpasse os, siger han. 

Hvor de fleste analytikere har blikket 

rettet mod USA som nøglen til en ny 

global klimaaftale, er en af klimachefens 

store bekymringer, at udviklingslandene 

ikke vil deltage i en efterfølger 

til Kyoto, fordi de finder det unfair, at 

de skal lægge begrænsninger på deres 

muligheder for økonomisk vækst, efter 

den vestlige verden har valgt at svine 

kloden til. 

− Deres spørgsmål er, hvorfor skulle 

vi binde os yderligere, når i-landene 

ikke engang kan leve op til deres Kyotomål 

og heller ikke har holdt de økono-

K L I M A P O L I T I K , S O M G I V E R U D V I K L I N G S L A N D E N E T I L L I D T I L , AT D E V I R K E L I G V I L F å E N B E D R E F R E M T I D . 

miske løfter, de har givet, siger FN-lederen. 

Dansk fokus på udviklingslandene 

Derfor er det også der, han mener, at 

Danmark skal sætte ind, når FN’s klimatopmøde 

om to år skal afholdes i 

København, hvilket af mange ses som 

den absolutte deadline for at få lavet en 

aftale, der kan træde i kraft i 2012. 

− Hvis jeg var dansk, ville jeg fokusere 

meget kraftigt på, hvordan man 

kan skabe en klimapolitik, som giver 

udviklingslandene tillid til, at de virkelig 

vil få en bedre fremtid på grund 

af det her, siger han og understreger, at 

det handler om at hjælpe udlandet med 

teknologi og penge til at klare de nye 

udfordringer fra klimaforandringerne 

og samtidig gøre deres økonomier grønnere. 

− Men samtidig bliver du nødt til at huske 

på, at hvis du har et statsoverhoved 

i et land, hvor folks største bekymring 

er, hvordan de skal skaffe mad fra dag 

til dag, så kan du ikke forvente, at de 

politiske ledere vil gå på kompromis 

med deres medborgeres bedste, hvis de 

ikke føler, at en langvarig klimaforandringspolitik 

virkelig bliver til deres 

bedste, siger de Boer. 

− Og når det er sagt, så tror jeg, at 

ulandene allerede oplever virkningen af 

klimaforandringerne med flere tørkeperioder 

og oversvømmelser i Afrika, 

med meget voldsomme oversvømmelser 

i Indien og ørkner, der breder sig mange 

steder i verden. Og det øger også deres 

fornemmelse af, at det er akut nødvendigt, 

at de får styr på det, ikke bare når 

det gælder om at omstille sig til klimaforandringerne, 

men også ved at prøve 

at begrænse væksten i udslippene, samtidig 

med at de værner om den økonomiske 

vækst, siger han. 

F O T O: LY N S E Y A D D A R I O/CO R B I S 

Blå bog 

Klimamødet på Bali 

Navn: Yvo de Boer 

Alder: 53 

Yvo de Boer har været 

leder af FN’s sekretariat 

for klimaforandringer 

siden september 2006. Før det bestred han 

en toppost i det hollandske miljøministerium 

og har været aktiv i udformningen af en 

europæisk klimapolitik siden 1996. 

Rolle på mødet: Skal assistere formandslandet 

og være en slags indpisker blandt 

ministrene, forberede baggrundsdokumentation 

og, som han selv siger det, ”sikre, at 

der ligger nogle klare resultater, når mødet 

slutter på Bali”. 

Men første skridt skal tages på Bali, 

hvor de 190 underskrivere på FN’s klimaprotokol 

skal beslutte sig for, om 

der overhovedet skal være noget efter 

Kyoto. Lykkes det ikke, ville en kæmpe 

chance være tabt på gulvet, mener FNchefen. 

− Så ville vi ikke bygge videre på det 

videnskabelige grundlag, og vi ville 

ikke bruge det politiske momentum, 

som er ved at opstå. Og det kan sagtens 

være, at der går seks år, før vi har en 

anden IPCC-rapport at bygge videre på, 

siger han. 

Det er 13. gang, FN afholder den årlige klimakonference kendt 

som COP’en – eller the Conference of Parties to the UNFCCC. 

Titlen dækker over en slags årskongres for underskriverne 

af FN’s konvention om klimaforandringer. Ud over diskussionen 

omkring en mulig arvtager til Kyoto-protokollen bliver de 

hotte emner ifølge Yvo de Boer blandt andet spørgsmålet, om 

skovrydning i fremtiden skal være en del af klimaforandringspolitikken, 

om overførsel af teknologi, der blandt andet skal 

gøre os i stand til at forurene mindre, og den globale tilpasning 

til de klimaforandringer, der allerede finder sted nu. 


1 

y KLI MA y AF ULF JOEL JENSEN y 

Tiden er ved at løbe ud 

En af verdens førende klimafor- 

skere forsøger på 31. år at råbe 

verdens ledere op: Energipolitik- 

ken skal lægges om, hvis ikke de 

menneskeskabte klimaforandrin- 

ger skal tage overhånd. 

Det er en klimapioner og en miljøpersonlighed, 

der sidder i lænestolen 

overfor: James E. Hansen, professor ved 

Columbia University, leder af NASA 

GISS, ph.d. i fysik og astronomi og ekspert 

i global opvarmning. Han skrev 

sin første videnskabelige artikel om 

menneskeskabte ændringer af atmosfæren 

helt tilbage i 1976 og har modtaget 

adskillige videnskabelige udmærkelser 

og medaljer for sin forskning i klimaforandringer. 

I dag er han på besøg i 

København for at tale ved AMAP, det 

arktiske miljøovervågningsprograms 

årlige møde. 

– Vi har ti år. Måske 15, men så heller 

ikke mere. Til den tid skal vi som 

verdenssamfund have skiftet kurs i 

vores energiforbrug. Ellers er det for 

sent, siger han – uden det store drama 

i stemmen, selvom det reelt er noget af 

en dommedagsprofeti, han afleverer: 

Vi taler om den globale opvarmning og 

den deraf afledte afsmeltning af is i verdenshavene. 

Og ifølge James Hansens 

beregninger, så har vi altså et tiår til for 

alvor at ændre den globale energipolitik 

– ellers kan vi ikke nå at gøre skaden 

god igen. 

– Det tager tid, før der kommer effekt 

af de ændringer, vi gennemfører. Du 


F O T O: M A S T E R F I L E 

– V I H A R T I å R . M å S K E 1 , M E N S å H E L L E R I K K E M E R E . T I L D E N T I D S K A L V I S O M 

skal tænke på, at fortidens udledninger 

af CO2 og methangasser stadig findes 

i atmosfæren – en fjerdedel bliver 

i atmosfæren i mere end 500 år. Derfor 

vil vores udledninger i dag bidrage til 

temperaturstigninger, afsmeltning af is 

og højere vandstand i verdenshavene i 

mange år frem i tiden, fortsætter han. 

Vandstigning på 25 meter 

Og konsekvenserne af den globale opvarmning 

kan vise sig at blive langt 

mere alvorlige, end man havde forestillet 

sig for bare få år siden, understreger 

James Hansen – og det kan komme til at 

gå hurtigt. Meget hurtigt. 

Til den britiske avis The Guardian 

har Hansen tidligere i år sammenlignet 

de igangværende klimaforandringer 

med lignende tilstande for 3,5 millioner 

år siden. Dengang steg verdenshavene 

med helt op til 25 meter på få hundrede 

år – og James Hansen fastholder, at 

sammenligningen ikke er helt hen i vejret: 

– Det er meget svært at beregne konsekvenserne 

af den globale opvarmning 

præcis, fordi det ikke er en lineær 

udvikling. Men hvis vi sammenligner 

med de historiske data, så er det ikke 

urealistisk, at verdenshavene vil stige 

med helt op til en halv meter pr. tiår. Og 

det er det, der får mig til at konkludere, 

at med mindre vi reagerer – og reagerer 

meget snart og meget kraftigt – så vil 

vi opleve en stigning i verdenshavene 

på flere meter alene i dette århundrede. 

Og det er vel nok så interessant i et land 

som Danmark, tilføjer han med et skævt 

smil. 

Det er IKKE for sent 

Der er dem, der siger, at det allerede 

er for sent: At vi faktisk ikke kan nå at 

vende udviklingen – allerhøjest bremse 

den en smule, men det afviser James 

Hansen: 

– I årevis har man diskuteret, om den 

her udvikling er menneskeskabt eller 

ej. Nu er det endelig tydeligt, at det faktisk 

er os, menneskene, der er de store 

syndere i spørgsmålet om den globale 

opvarmning. Det tror jeg ikke, at der er 

nogen, der stiller spørgsmålstegn ved 

længere. Men nu mener man i stedet, at 

det er for sent at gøre noget ved det… 

James Hansen ryster på hovedet, smiler 

lidt og tager ligesom tilløb, inden han 

folder hænderne om sit venstre knæ og 

helt lakonisk slår fast: 

– Det er det ikke. Vi kan stadig nå at 

kontrollere udviklingen. Vi kan stadig

V E R D E N S S A M F U N D H A V E S K I F T E T K U R S I V O R E S E N E R G I F O R B R U G . 

forebygge, at de store iskapper bliver 

ustabile og kommer ud af kontrol. Men 

det er nu, vi skal reagere. 

Havisen smelter – hurtigt 

Tidligere i år målte man en voldsom 

afsmeltning af havisen omkring Arktis. 

Området dækket af is, skrumpede 

fra fire til tre millioner km 2 hen over 

denne sommer – og det er et ganske alvorligt 

fald på meget kort tid, som også 

James Hansen har noteret sig: 

– Det har været en sommer med klart 

vejr i Arktis. Det giver masser af sol, 

som sammen med en generel opvarmning 

betyder en accelereret afsmeltning. 

Og når isen smelter, kommer der flere 

åbne områder, som suger solvarmen til 

sig – og det sætter yderligere fart i processen. 

– Det er naturligvis alvorligt, men vi 

skal også huske på, at det er naturligt 

med svingninger fra år til år. Når det 

bliver koldt og mørkt til vinter, så gendannes 

store mængder af havisen igen – 

så vi skal tage den voldsomme afsmeltning 

for det, den er: En advarsel om, at 

processerne accelererer og er hurtigere, 

end vi nogensinde har troet muligt. 

Hvor det altså ifølge James Hansen 

stadig ikke er for sent at reagere og 

bremse den globale opvarmning, så er 

det ikke givet, at vi når det. Der skal vilje 

til, understreger han – og udtrykker 

i samme sætning sin tvivl, om verdens 

ledere kan mønstre denne vilje. Han 

er kendt som en arg modstander af den 

nuværende amerikanske regerings energipolitik, 

og han understreger, at det 

først og fremmest er op til de politiske 

topledere at gøre noget. 

Spørgsmål om global politik 

– Den enkelte kan reelt ikke gøre nogen 

stor forskel. Jo, vi kan selvfølgelig vælge 

at køre i en mere miljørigtig bil. Og vi 

kan begrænse vores energiforbrug, men 

der hvor vi for alvor kan gøre vores 

indflydelse gældende er i stemmeboksen: 

Vi kan sørge for at vælge de politiske 

ledere, som går ind for vedvarende 

energi. Som vil udfase de kulfyrede 

kraftværker. Som vil støtte de energieffektive 

initiativer fra industrien. 

– I sidste ende er det et spørgsmål om 

politik – og endda om toppolitik. Det 

kræver et globalt samarbejde, hvor vi i 

den vestlige verden indleder et tæt og 

forpligtende samarbejde med tredjeverdenslandene. 

I vesten bærer vi den 

historiske skyld for, at vi er nået så vidt, 

som vi er i dag – men vi bliver nødt til 

at samarbejde med den tredje verden for 

at gøre os håb om at stabilisere klimaet 

F O T O: F O C I 

Blå bog 

James E. Hansen er født i 1941. Han gik på universitetet 

i Iowa, hvor han 

læste astronomi og fysik, og i 

1967 forsvarede han sin ph.d. 

I 70’erne gennemførte han 

forskellige klimastudier ved en 

række universiteter, inden han 

i 1981 blev formand for NASA 

GISS – Goddard Institute for Space Studies. I 1985 

fik han et professorat ved Columbia University i 

New York. Han blev udpeget til Det Amerikanske 

Videnskabsakademi i 1996. 

I 1976 udgav han sin første videnskabelige artikel 

om drivhuseffekten, og i 1981 var han en af de 

første i verden til at sige, at effekten af denne 

effekt allerede kunne ses – og at den ville blive 

meget tydelig med målbare temperaturstigninger 

i 90’erne. I 2003 slog han fast, at de menneskeskabte 

klimaændringer nu er større end de naturlige. 

James E. Hansen var med på det amerikanske 

tidsskrift TIMES’ årlige liste over verdens 100 mest 

indflydelsesrige personer i 2006. 

fremover, understreger han. Igen. For 

selvom alting tyder på, at situationen 

bliver stadig mere alvorlig, så er James 

Hansens budskab ikke nyt. Specielt 

ikke for en mand som ham, der lancerede 

sin første artikel om drivhuseffekten 

for mere end 30 år siden. 

På spørgsmålet om det ikke er en 

smule frustrerende at have gentaget nogenlunde 

det samme budskab, understøttet 

af konstant nye og flere data, i 30 

år, ryster han bare på hovedet. 

– Nej. Overhovedet ikke. Omsider er 

offentligheden begyndt at se det, der 

faktisk sker rundt om os. Og det er nu, 

de skal til at presse myndighederne, så 

de igen kan lægge pres på industrien, 

så de kan udvikle nye løsninger. Det er 

en meget interessant tid, vi går ind i nu. 

For der skal ske nogle store ændringer 

og en generel omlægning af energipolitikken. 

Ellers ER det for sent. 


F O T O: N A S A /CO R B I S 

y KLI MA y AF SOLVEIG WILLUM NIELSEN y 

16 M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7

Når isen trækker sig tilbage 

Klimaforandringerne betyder meget andet for grønlænderne, end at is- 

bjørnene er på retur. Den stigende efterspørgsel på mineraler og den 

smeltende is åbner dørene for nye eventyr i Grønland. 


1 

y KLI MA y AF SOLVEIG WILLUM NIELSEN y 

Mindre is – 

flere miner 

Interessen for den grønlandske undergrund 

er større end nogensinde. Jo 

værre prognoser klimaforskere producerer, 

jo mere lovende ser fremtiden ud 

for mineselskaberne. Mens politikerne 

tager til Grønland for at vise hinanden, 

hvor galt det kan gå, tager geologerne 

derop for at se, hvilke guldkorn isen har 

blotlagt i sin tilbagetrækning. 

Fællesrådet vedrørende Mineralske 

Råstoffer i Grønland, der står for 

behandlingen af mineralansøgninger 

samt olietilladelser, har tydeligt mærket 

den stigende interesse. Alene fra 2002 

til 2006 er antallet af licenser til at søge 

efter mineraler i den grønlandske undergrund 

næsten firdoblet og er i dag på 

det højeste nogensinde. På nuværende 

tidspunkt er der to aktive miner i Grønland, 

men der er udsigt til, at to bliver 

til syv inden for de næste fem år. 

Politikerne glæder sig over udviklingen, 

der kan betyde op mod 1.500 job i 

minebranchen i Grønland. 

Hvad isen gemte 

En af de miner, der forventes at slå dørene 

op næste år, er Black Angel-minen 

i kommunen Uummannaq på Grønlands 

vestkyst cirka 800 kilometer nord 

for Nuuk. 

Det er mineefterforskningsselskabet 

Angus & Ross, der i 2005 iværksatte 

en undersøgelse af den gamle bly- og 

zinkmine Black Angel for at se, om det 

kunne betale sig at genåbne den. Minen 

lukkede i 1990 efter 17 års udvinding, 

fordi videre drift blev urentabelt. Men 

klimaforandringer, temperaturstigninger 

og en gletscher på retræte har muligvis 

ændret det billede dramatisk. 

Før lukningen af Black Angel-minen 

tilbage i 1990 markerede minens geologer 

en lille blyforekomst ved kanten 

af gletscheren. Den så ikke ud at være 

stor nok til, at det kunne betale sig at 


– H V I S D E T B L I V E R L E T T E R E AT S E J L E G E N N E M N O R D V E S T P A S S A G E N , 

undersøge den yderligere. Da undersøgelsesholdet 

vendte tilbage 15 år senere, 

havde gletscheren trukket sig næsten 

700 meter tilbage, og det, der var markeret 

som en ubetydelig forekomst, viste 

sig imidlertid at være en indtil videre 

650 meter lang bly- og zinkåre, der ser 

ud til at fortsætte endnu længere ind 

under gletscheren. 

– Da vi vendte tilbage til minen i 

2005, blev vi meget overraskede over, 

hvor meget gletscheren havde trukket 

sig tilbage, og hvor meget tyndere den 

var blevet. Nogle steder op til 60 meter 

tyndere, fortæller direktøren for Angus 

& Ross, Nicholas Hall, der på nogle 

punkter ikke kan undgå at glæde sig en 

smule over udviklingen: 

– Det har været en enorm fordel for de 

efterforskende geologer. Nu kan de se 

mineralforekomsterne i jordoverfladen, 

der før var dækket af is, og de kan foretage 

kerneboringer i klipper enten helt 

uden isdække eller med meget tyndere 

dække end før, siger han. 

Nicholas Hall påpeger dog også, at 

andre faktorer påvirker den stigende 

efterforskning. Fx har der længe været 

mangel på bly og zink på verdensmarkedet, 

fordi meget få nye miner er blevet 

udviklet de sidste 20 år. 

– Den hastige økonomiske vækst i 

Fjernøsten og deres behov for zink til 

opbygning af infrastrukturen har medført 

en kraftig stigning i efterspørgslen. 

Zinkpriserne er steget til det tredobbelte 

siden Black Angel lukkede i 1990, 

fortæller han, og statsgeolog Leif Thorning 

fra De Nationale Geologiske Undersøgelser 

for Danmark og Grønland 

(GEUS) påpeger også, at det stigende behov 

for metaller i især Indien og Kina, 

gør det endnu mere vigtigt at udnytte 

de resurser man kan finde: 

– Genbrug af metal er langt fra nok til 

at dække det stigende behov, siger Leif 

Thorning. 

Hensyn til den sarte natur 

De sidste to år har Angus & Ross arbejdet 

på et såkaldt lønsomhedsstudie af 

Black Angel-minen. De har undersøgt, 

hvad der kan udvindes fra minen, hvilke 

omkostninger det vil få og hvilken 

indflydelse det vil have på det omkringliggende 

miljø. 

– Man laver altid forundersøgelser, 

hvor man forudser, hvilke miljøeffekter 

placeringen af en mine vil have. Man 

lægger alle kendsgerningerne på bordet, 

og på den baggrund kan alle så tage stilling, 

forklarer Leif Thorning. En af de

K O M M E R A S I E N - . 0 0 0 K M Tæ T T E R E P å . E N S å D A N S E J L R U T E P L A C E R E R G R Ø N L A N D I M I D T E N A F V E R D E N S K O R T E T. 

ting, der særligt lægges vægt på i Grønland, 

er den omkringliggende natur. 

– Grønlands planteliv er meget sart. 

Planterne vokser så langsomt, at et hjulspor 

stadig kan ses ti år efter. Derfor er 

reetablering også en del af selskabernes 

vurdering af området. De aftaler med de 

lokale myndigheder, hvordan området 

skal reetableres, inden de går i gang, 

fortæller Leif Thorning. 

Angus & Ross regner med at forelægge 

deres lønsomhedsstudie for Fællesrådet 

vedrørende Mineralske Råstoffer i 

Grønland inden årets udgang. Nick Hall 

understreger, at det er vigtigt for selskabet 

at bevise over for både Fællesrådet 

og lokalsamfundet, at minen kan blive 

genåbnet med minimal indflydelse på 

miljøet, men med væsentlige fordele for 

både Grønland og Uummannaq Kommune. 

Hvis det bliver godkendt, regner 

Nick Hall med, at minen vil åbne i 

løbet af sommeren 2008. Det vil skabe 

omkring 150 nye arbejdspladser – og 

direktøren håber, at de 100 vil tilfalde 

grønlændere. 

Grønland rykker tættere på 

Leif Thorning arbejder også for Verdensbanken. 

Her er han med til at 

hjælpe lande til at håndtere udvikling 

gennem minedrift. Han påpeger, at 

selvom de grønlandske miner er i en 

hård international konkurrence, er der 

mange faktorer, der taler til Grønlands 

fordel. Landet har først og fremmest en 

velbeskrevet lovgivning. Der er desuden 

Råstofdirektoratet, et sekretariat under 

Fællesrådet, der arbejder med forvaltningen 

af råstofområdet og med den 

internationale markedsføring, og så har 

Grønland et velfungerende statsapparat, 

der er transparent. Det tiltrækker 

de stabile investorer. Men der er også 

ulemper ved landet i nord. 

– Et af de væsentligste problemer for 

nye miner i Grønland i dag kan være 

transporten, siger han. På netop det felt 

er der ved at ske store ændringer. Alene 

på de 15 år Black Angel-minen har været 

lukket, er shippingsæsonen, hvor 

man kan sejle til og fra minen, blevet 

to måneder længere. Og det er ikke kun 

fjordene i Grønland, der smelter: I sommer 

kunne man sejle hele vejen gennem 

Nordvestpassagen uden at blive stoppet 

af is for første gang, siden man i 1978 

begyndte på satellitmålinger. 

Det isdækkede område omkring 

Nordpolen smelter i det hele taget hurtigere, 

end forskerne hidtil har været i 

stand til at beregne. Isen omkring Nord- 

F O T O: G E U S 

I Uummannaq har 

gletscheren trukket 

sig 700 meter 

tilbage på 15 år 

– og det varmere 

klima har også 

gjort fjorden lettere 

at besejle. 

polen udgør et 4.000.000 km 2 stort område, 

og i løbet af sommeren 2007 smeltede 

en fjerdedel af isen – eller ti gange 

mere end på en normal sommer. Hvis 

udviklingen fortsætter på den måde, vil 

det i løbet af få år blive muligt at oprette 

en fast sejlrute gennem Nordvestpassagen. 

– Hvis det bliver lettere at sejle gennem 

Nordvestpassagen, kommer Asien 

4-5.000 km tættere på. En sådan sejlrute 

placerer Grønland i midten af verdenskortet, 

hvor Grønland i dag ligger for 

enden af verden, omkranset af is, fortæller 

Leif Thorning. 

På trods af at Angus & Ross’ geologer 

nyder godt af det reducerede isdække, 

understreger Nicholas Hall, at de er meget 

urolige for de langsigtede effekter, 

klimaforandringerne kan have. 

– Vi skal gøre, hvad vi kan for at beskytte 

miljøet og mindske vores CO2udslip 

til det lavest mulige, siger direktøren, 

der allerede har minens telekommunikation 

kørende på solenergi. 


20 

y NATURVe jLeDNINg y AF MARCUS AGG ERSBJERG FOTO NIELS åG E SKOVBO y 

Alle dage har noget 

smukt over sig 


En råkold fredag i begyndelsen af november. I en skov lidt uden for Silkeborg 

er vinteren begyndt at rumle. Med rimfrost i græsset og is på vandpytterne. 

Vinden er gået i stå, og der er blå himmel, så langt øjet rækker. Midt i det hele 

står en grønklædt mand med fuldskæg og peger ud over landskabet. 

Mød naturvejleder Jan Kjærgaard fra Silkeborg Statsskovdistrikt. 


22 


– Er det ikke fantastisk, nærmest råber Jan Kjærgaard og tilføjer 

så mere afdæmpet: 

– Alle dage har noget smukt over sig. En eller anden detalje, 

som kalder på ens gode humør. Det kan være en solnedgang, 

en kulsort tordenhimmel eller en skovsø, der står og 

damper en tidlig morgenstund, siger den 56-årige naturvejleder 

fra Silkeborg Statsskovsdistrikt og traver videre gennem 

bunkerne af nedfaldne blade, der knaser sprødt under de 

grønne gummistøvler. Højt over os skyder en gråand lydløst 

henover himlen, og inde mellem et par velvoksne graner står 

sæsonens sidste blækhatte og venter på at blive plukket. Det 

ligner Morten Korchs bedste bud på en god dansk efterårsdag, 

og manden ved siden af er tydeligvis enig: 

– Nogle gange går det hele op i en højere enhed. Sådan er 

det i dag, og så er det bare med at komme ud og nyde skoven. 

Der er ikke meget underspillet jyskhed over Jan Kjærgaard. 

Ordene står i kø for at komme til, og der er ikke plads til 

mange tænkepauser undervejs. I 20 år har han haft naturen 

som arbejdsplads, og lige så længe har han vist rundt i skovene 

omkring Silkeborg og fortalt interesserede om områdets 

dyr og planter. 

– Man bliver aldrig færdig med naturen, der er så meget at 

fortælle om, og man opdager hele tiden nye sider af den, siger 

Jan Kjærgaard og lader et stort smil rydde ansigtet. 

– Nogle gange går det hele op i en højere enhed. 

Sådan er det i dag, og så er det bare med at 

komme ud og nyde skoven. 

Ingen metervarer 

Han er uddannet biolog med speciale i krybdyr, men allerede 

som ung universitetsstuderende lavede Jan Kjærgaard sine 


første ture ud i naturen og opdagede, at han havde ”et vist talent” 

for at fortælle om sit fag. Siden blev han ansat på Naturhistorisk 

Museum, inden han sagde ja til at blive højskolelærer. 

På mange måder passede lærerjobbet ham fint, men efter 

et års ansættelse begyndte skolens økonomi at skrante voldsomt, 

så da Skov- og Naturstyrelsen i 1987 søsatte en national 

naturvejlederordning, tog Jan Kjærgaard springet og søgte en 

af stillingerne. Og dét valg har han aldrig fortrudt: 

– Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg vidste bare, at jeg 

elskede at komme ud i naturen, og nu har jeg været her i over 

20 år. Der er sikkert dem, som mener, at det er tide at prøve 

noget nyt, men hvorfor skifte job, når man elsker at gå på arbejde? 

– Man bliver aldrig færdig med naturen, der er så meget 

at fortælle om, og man opdager hele tiden nye sider af 

den, siger Jan Kjærgaard. 

Som naturvejleder er man ansat til at fortælle om naturen. 

Det sker gennem foredrag, avisskriverier og interviews til 

medierne, men først og fremmest skal Jan Kjærgaard og hans 

kolleger tage helt almindelige mennesker med ud i naturen 

og åbne deres øjne for, hvad man kan bruge den til. 

Og der er nok at lave. Det er blevet populært at komme ud i 

det grønne, og væk er de tider, hvor de offentlige skovudflugter 

var forbeholdt larmende skoleklasser på lejrtur. I dag melder 

almindelige mennesker sig i stor stil til turene, ligesom 

både private og offentlige virksomheder byder ind, når de 

skal arrangere firmaudflugter. For Jan Kjærgaard betyder det, 

at han hvert år har mellem 130 og 140 ture. Publikum bestemmer 

selv, hvad de vil høre om, og den udfordring tager den 

jyske naturvejleder gerne op, for rutinen må ikke tage gejsten:

Hvad er meningen? 

Der er omkring 310 naturvejledere under naturvejlederordningen. 

En del af dem er ansat under Skov- og Naturstyrelsen, 

resten arbejder typisk for kommuner, museer m.m. 

Man kan ikke uddanne sig til naturvejleder, men arbejdet 

kræver, at man har en naturlig interesse for og en bred viden 

om natur, kulturhistorie og miljø. Ud over den aktive formidling 

i naturen holder naturvejlederen foredrag, udarbejder 

informationsmateriale, laver udstillinger og afholder kurser. 

Naturvejlederen kan også deltage i praktisk undersøgelsesog 

forsøgsarbejde. Turene sammen med naturvejlederen 

kan være offentlige, derfor har alle interesserede mulighed 

for at melde sig. De kan også arrangeres for skoleklasser, 

organisationer, foreninger og andre interesserede. Priserne 

skifter fra område til område, men ligger typisk omkring 

500-1.000 kroner for et par timers guidet tur – læs mere på 

www.skovognatur.dk. 

Jan Kjærgaard 

Uddannet biolog med fortid 

på Naturhistorisk Museum 

og som højskolelærer. Siden 

1987 naturvejleder ved Skovog 

Naturstyrelsen i Silkeborg 

Statsskovdistrikt. 

– Jeg har ikke en håndfuld færdigpakkede ture på lager. 

Den slags bliver hurtigt kedeligt – både for publikum og for 

mig selv. Derfor spørger jeg altid folk, hvad turen skal handle 

om. Det betyder selvfølgelig, at jeg jævnligt er nødt til at læse 

op på nyt stof, men så lærer jeg også noget. Jeg vil gerne have, 

at folk tager herfra med en bedre forståelse for, hvordan tingene 

hænger sammen, og kan jeg også gøre dem mere åbne 

over for naturen, har jeg opnået, hvad jeg skal, siger Jan Kjærgaard. 

Selv har han aldrig haft problemer med at finde begejstringen 

for naturen. Som dreng i 50’ernes Holstebro var han 

omgivet af den, og hver dag efter skole strøg han og de andre 

børn i kvarteret ned i den lokale plantage for at bygge huler 

og finde knogler fra døde dyr. 

– Jeg elskede at ligge i skovbunden om sommeren og mærke 

varmen fra solen, se skyerne drive forbi og lytte til insekternes 

summen. Det gør jeg stadig, når jeg har chancen, siger Jan 

Kjærgaard og slår ind på en smal grussti, der snor sig gennem 

skoven som en tynd, lys stribe. Rundt om os står resterne af 

lyngen, hvor hugormene sommeren igennem ligger og soler 

sig, og længere inde i skoven har en skade travlt med at rode i 

skovbunden. 

I dag melder almindelige mennesker sig i stor stil til turene, 

ligesom både private og offentlige virksomheder 

byder ind, når de skal arrangere firmaudflugter. 

– Den er ved at gøre klar til vinteren, fortæller Jan Kjærgaard 

og hiver fat i en af de historier, der synes at ligge på lager i 

læssevis og bare venter på at blive hevet frem: – Skovskaderne 

graver agern ned i skovbunden, det er deres vinterforråd. 

Men halvdelen af fuglene bukker under for kulden og 


2 


Portræt 

får aldrig gravet agernene frem, så mange steder bliver de 

liggende nede i jorden. På et tidspunkt begynder de at spire 

og med tiden bliver nogle af dem til nye egetræer. Det er en 

smuk cyklus, synes jeg. Egetræerne skaber foder til skaderne, 

som til gengæld sørger for at plante nye træer. Sådan arbejder 

naturen hele tiden sammen. 

Se træet her! 

Netop samarbejde er et af nøgleordene for en succesfuld turoplevelse. 

Publikum skal helst spille med og stille spørgsmål 

undervejs, ellers går der tomgang i den. Derfor er Jan Kjærgaards 

favoritgruppe også folkeskolens 4.-5. klasser, hvor 

ungerne er gamle nok til at forstå verden og samtidig tørster 

efter at lære nyt. 

– De stiller spørgsmål om alt. Er der noget, de ikke forstår, 

så spørger de med det samme. Børn står ikke og putter sig bag 

hinanden, og de er en fornøjelse at have som publikum. 

God naturvejledning skal være informativ, forklarer Jan 

Kjærgaard. Men den skal også være underholdende, ellers 

står folk af. Der skal være nogle gode historier undervejs, 

som får publikum til at lytte efter. 

Men selvom tingene ikke altid går efter planen, kan en naturvejleder 

selv være med til at gøre en indsats for, at udflugterne 

ikke kikser, mener Jan Kjærgaard. Naturvejledning er et 

håndværk, og som alt andet håndværk bliver man bedre til sit 

arbejde, hvis man tager opgaven alvorligt og hele tiden tænker 

over, hvad der kan gøres bedre næste gang. 

– Når jeg er færdig med en tur, sætter jeg mig altid ned 

og evaluerer den. Hvordan gik det? Hvad gik godt, hvad gik 


Dyrespor, fugleliv og julepynt: 

Global opvarmning eller ej, så kan det være en kold fornøjelse at komme i skoven om vinteren. 

Så lad være med at sidde stille alt for længe ad gangen. Til gengæld er vinteren den perfekte årstid 

til at kigge efter dyrespor. Når den første sne falder, vrimler det med fodspor overalt i skoven. 

Andre dyrespor ses bedst uden sne. Det kan fx være dyrenes efterladenskaber, et nygravet 

rævehul, eller et par halvspiste kogler under et 

grantræ, hvor egernet har siddet og spist i skjul fra 

de andre dyr. Det er også lettere at få øje på skovens 

fugleliv om vinteren. Når træerne har smidt 

de sidste blade, er der frit udsyn til de mange 

fugle, som ikke trækker sydpå i vintermånederne, 

og fordi dagene er korte, har fuglene ofte travlt 

med at samle ind til deres forråd. I december er 

det selvfølgelig oplagt at tage i skoven efter pynt 

til sine juledekorationer. Der er ingen grund til at 

betale for mos, kogler og svampe. Og når man så 

er derude, så kan man lige så godt snuppe lidt porse 

med hjem, så man kan lave sin egen julesnaps. 

Kilde: Jan Kjærgaard. 

skidt? Det er man nødt til, ellers går der rutine i den, og det 

mærker folk med det samme. 

God naturvejledning skal være informativ, forklarer Jan 

Kjærgaard. Men den skal også være underholdende, ellers 

står folk af. Der skal være nogle gode historier undervejs, som 

får publikum til at lytte efter. 

– Selvfølgelig er der gange, hvor man selv er mere oplagt 

end andre, men når man først får støvlerne på og står herude, 

så kommer motivationen som regel helt af sig selv. Især 

om foråret, når alt pibler frem. Det kommer bag på mig hver 

eneste gang. Når den første gransanger fløjter i træerne, når 

anemonerne stikker deres grønne knopper frem af skovbunden, 

eller når mælkebøtterne pludselig indtager græsset. Det 

er som at se en god gammel ven. Efteråret er også herligt. Alle 

de smukke farver og naturens ødselhed. Der er frugt, bær 

og svampe overalt, det er bare at gå ud og forsyne sig. Og så 

kommer vinteren, den er også skøn. Det er et fascinerende 

syn, når træerne taber bladene og står nøgne tilbage, siger 

han og standser op ved et kæmpemæssigt birketræ, der læner 

sig ind over en lille klynge porsebuske: 

– Se træet her. Sikke et mønster i grenene, og det er endnu 

smukkere om natten, når månen er fuld. Med det svage, blege 

lys bag de kulsorte træer. Det ligner et gigantisk linoleumstryk, 

siger Jan Kjærgaard begejstret og begiver sig ud i noget, 

der ligner en afslutning: 

– Sommeren er egentlig den kedeligste tid på året. Bevares, 

det er da dejligt at sætte sig op ad et træ og solbade, men alle 

farverne flyder sammen. Det er ikke til at se skoven for bare 

træer. Om vinteren, når bladene er væk, bliver alting mere 

tydeligt og skarpt, pludselig ser man landskabet på en helt ny 

måde. Så selvom det er koldt på denne her tid af året, er det 

bare med at komme ud og nyde naturen.

y ALLeRgI y AF JESPER ANDERSEN y 

Kan din deodorant give allergi? 

Ny undersøgelse viser, at du bør se dig godt for, før du 

køber en ny deodorant. De fleste deodoranter inde- 

holder nemlig allergifremkaldende stoffer. 

Hvis du har en eller flere deodoranter stående på 

toilethylden, er der stor risiko for, at de indeholder 

parfumestoffer, der kan give hudallergi. Og hvis en 

allergisk reaktion først er blevet udløst, kan selv små 

mængder af det allergifremkaldende stof give kløe eller 

udslæt. 

Danmarks Miljøundersøgelser og Videnscenter for 

Allergi har for nylig undersøgt 97 af markedets mest 

solgte deodoranter for deres indhold af duftstoffer og 

konserveringsmidler. Resultaterne er tankevækkende 

– bl.a. viste det sig, at omkring to tredjedele af alle 

deodoranterne indeholder et eller flere af de parfumestoffer, 

EU kræver skal deklareres af hensyn til allergikere. 

I princippet kan alle få allergi. Men har man sart 

hud eller eksem, er risikoen større. Astma-Allergi 

Forbundet skønner, at cirka fire procent af befolkningen 

lider af hudallergi fra parfume. De fleste er kvinder, 

men kurverne for tilfælde hos mænd og børn er 

stigende. 

Vælg parfumefri produkter 

– Huden under armene er tynd, og stofferne lukkes 

inde i et varmt, fugtigt miljø i lang tid. Det skaber 

gode betingelser for optagelse af de allergifremkaldende 

stoffer. Allergi, der er fremprovokeret af deodoranter, 

kan også føre til reaktioner over for andre 

produkter. For eksempel rengøringsmidler, hvor 

det stof, man ikke kan tåle, også indgår, siger Helle 

Kvarnstrøm, rådgiver hos Astma-Allergi Forbundet. 

Hvis man er allergiker – eller ønsker at undgå at 

blive det – er det en god idé at styre uden om parfumestoffer. 

Deklarationspligten for de 26 duftstoffer 

på EU’s liste er da også indført som en hjælp til personer, 

som allerede lider af allergi. 

– Problemet er, at andre duftstoffer end de 26 listede 

stoffer også kan fremkalde allergiske reaktioner. 

Derfor giver det ingen særlig beskyttelse for ikke-allergikere 

at undgå dem. Hvis man virkelig vil undgå 

parfumeallergi, bør man altid vælge uparfumerede 

produkter, siger cand. scient. Magnus Løfstedt fra 

Miljøstyrelsens Kemikalieenhed. 

Markedets 

mest populære 

deodoranter 

• 65,9% af deodoranterne indeholder 

et eller flere af de 26 

parfumestoffer, EU kræver skal deklareres 

af hensyn til allergikere. 

• Henholdsvis 33%, 27,3% og 9,1% af de 

97 deodoranter indeholder stofferne hydroxyisohexyl 

3-cyclohexene carboxaldehyde, 

hydroxycitronellal og isoeugenol, der er 

årsag til mange allergitilfælde. 

• 4,6% indeholder duftstoffet Evernia Prunastri extract, 

som EU har vurderet ikke bør forekomme i kosmetik. 

• 15% indeholder triclosan. Et bakteriedræbende kemikalie, 

der er mistænkt for at medvirke til udvikling af 

bakterieresistens. Triclosan er klassificeret som meget 

giftig for vandlevende organismer. 

• 23 deodoranter blev analyseret for indhold af parfumestoffer. 

Alle var deklareret korrekt med hensyn til de 

26 deklarationspligtige stoffer. 

Gode råd til indkøb 

af deodorant 

• Køb deodoranter uden parfume. 

• Køb miljømærkede deodoranter. Vær dog opmærksom 

på, at nogle svanemærkede produkter kan indeholde 

parfume. 

• Læs indholdsdeklarationen, og undgå de stoffer, du 

ikke kan tåle. 

• Vælg deodoranter/antiperspiranter uden triclosan. 

• Vælg deodoranter uden drivmidler, fx roll-on eller stick. 


F O T O: S C A N P I X

26 

K o r T N y T 

M i l d e vintre – nye pl a n t e r? 


y AF SOLVEIG WILLUM OG ULF JOEL JENSEN 

Botanikere fra Miljøcenter Nykøbing har gjort et meget usædvanligt fund på 

Vejlø i Nakskov Fjord: Her er man nemlig stødt på en i første omgang ukendt 

planteart. Efter grundige litteraturstudier viste planten sig at være en Fugle- 

klo-Bukkehorn, som er en kløverart, der normalt hører hjemme under varmere 

himmelstrøg. 

Fugleklo-Bukkehorn er også spottet på Ertholmene ved Christiansø tidligere 

i år, hvor man en enkelt gang tidligere er stødt på kløveren – helt tilbage i 1937. 

Og når en så sjælden planteart dukker op med så mange års mellemrum på 

samme sted, så tyder det ifølge fagkundskaben på, at frøene har overlevet i 

jorden – og er spiret igen efter en mild vinter. 

gps-sko v t u r 

Tag din GPS-vejviser under armen og tag på geocaching i den danske natur. 

Geocaching er en slags skattejagt, hvor man i stedet for et skattekort får 

udleveret koordinaterne, hvor skatten ligger begravet. Det er en anderledes 

måde at gå i skoven på i stedet for at følge de vante stier. Når man har fundet 

skatten, må man tage den med hjem, mod at man lægger en ny. 

Læs mere om geocaching på www.skovognatur.dk 

n u sk a l der f y r e s ordentlig t 

22. november lød startskuddet for Miljøstyrelsens kampagne ”Tag grønt ansvar 

når du fyrer – har du styr på din brændeovn?” 

I samarbejde med kommuner og Foreningen af danske producenter af pejse 

og brændeovne (DAPO) har Miljøstyrelsen stablet en vandreudstilling på benene, 

der skal gøre danskerne klogere på brændeovne. Udstillingen rejser frem 

til 1. april rundt til 15 kommuner i Danmark. 

– Udfordringen om at nedbringe forureningen fra brændeovne kræver samarbejde. 

Derfor er det godt, at vi har fået et samarbejde med DAPO og kommunerne, 

så budskabet om, hvor vigtigt det er at fyre korrekt, kommer rundt i 

hele landet, siger cand. scient. Rasmus Brandt Lassen fra Miljøstyrelsen. 

Udstillingen, der blev indviet i Gentofte 22. november, lægger senere også 

vejen forbi Bornholm, Kolding og Thisted. 

Læs mere om kampagnen på www.fyrfornuftigt.dk 

presseMeddelelser 

fra MiljøMinisteriet 

• Connie Hedegaard fyrer op under 

brændeovnskampagne. 21. november 

2007 

• FN’s Klimapanel – et klart signal til 

Bali. 17. november 2007 

• Thomas Becker udnævnt til afdelingschef. 

22. oktober 2007 

• Nobels Fredspris en vigtig anerkendelse. 


• Over 130 mio. kr. til 14 nye vand- og 

naturprojekter. 12. oktober 2007 

• Ny organisering i Miljøministeriet. 


• Bush: Klimaaftalen skal landes i 

København. 28. september 2007 

Pressemeddelelser kan læses i fuld 

tekst på www.mim.dk under nyheder. 

Læs alle gamle 

MiljøDanmark-artikler 

på nettet 

På MiljøDanmarks hjemmeside 

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark 

kan du nu se et emneinddelt arkiv, 

hvor du kan finde alle MiljøDanmarks 

artikler siden den 1. februar 2004 i fuld 

længde.

e n s n i n g 

e f t e r nedl ag t e 

b e n z i n s ta- 

t i o n e r sn a r t 

o v e r s tå e t 

I 1992 indgik miljømyndighederne 

og oliebranchen 

en aftale om at oprense 

jorden under nedlagte 

benzinstationer i Danmark. 

I alt 10.400 grunde blev 

tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje, 

som finansieres via 

et fast beløb på fire øre pr. 

liter solgt benzin herhjemme 

– og efter 15 år er man 

tæt på målet: Til næste år 

vil mere end 90 procent af 

alle grundene blive undersøgt 

og renset op – og i 

2010 er arbejdet afsluttet. 

I alt er der brugt mere end 

1,6 milliarder kroner på 

arbejdet. 

j u l e- 

h i s t o r i e r 

f r a sko v e n 

For tredje år i træk har Skov- og Naturstyrelsen 

lavet en elektronisk julekalender. 

Hver dag frem til juleaften kan man få tilsendt 

en elektronisk julehistorie skrevet af naturvejledere, 

skovfogeder og andre af skovens folk. Historierne 

foregår i naturen, og de tager udgangspunkt i Skov- og 

Naturstyrelsens vandretursfoldere. 

Læs mere om julekalenderen, og tilmeld dig på: 

http://www.skovognatur.dk/Abonner/Jul 

a s i at i s k e M a r i e h ø n s væ k k e r bek y M r i n g 

– Der er tale om en såkaldt invasiv art, der ikke hører hjemme i Danmark, siger 

biolog Hans Erik Svart fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Biologerne er bekymrede for den lille bille, fordi den i England har trængt de 

andre arter af mariehøns meget tilbage. 

– Det kan blive et problem, hvis der i fremtiden kun er én art mariehøns i 

Danmark, fortæller Hans Erik Svart: – Fx vil alle mariehøns forsvinde, hvis de 

bliver ramt af en sygdom. Fordelen ved flere arter er bl.a., at der højst sandsynlig 

vil være mindst en art, der vil overleve i en sådan situation. 

Fra USA er der oplysninger om, at den asiatiske mariehøne ikke kun spiser 

bladlus som den danske, men også spiser sommerfuglelarver. Det vides ikke, 

om det også vil være tilfældet i Danmark, men af forsigtighedshensyn anbefaler 

Skov- og Naturstyrelsen, at man bekæmper mariehønsene nu. 

– Får vi først en stor bestand af disse mariehøns i landet, vil det være umuligt 

at bekæmpe dem, fortæller biolog Hans Erik Svart. 

n y s t i f t e t gr u n d va n d s p r i s 

t i l geus-g eo l o g 

I november 2007 blev G. O. Andrups Vandmiljøpris uddelt 

for første gang. æren tilfaldt statsgeolog og afdelingsleder 

Richard Thomsen fra GEUS. I begrundelsen 

hed det bl.a.: ”Richard Thomsen har haft visionen og 

evnen til at bane vejen for en indsats af et omfang, 

mange tvivlede på. Uden Richard Thomsens visioner 

havde grundvandsbeskyttelsen næppe haft den fremtrædende 

plads, den har i Danmark.” 

Prisen består ud over æren af en check på 60.000 

kroner og uddeles fremover årligt til en person, der har 

ydet en ekstraordinær indsats inden for grundvandsbeskyttelsen 

i Danmark. 


27

2 

y FRONTLINIeN y AF ULF JOEL JENSEN y 

Der findes mange spørgsmål. Og indrømmet: 

Der er nogle, der er mere relevante end andre. 

Men alle, der spørger, får svar. MiljøDanmark 

har besøgt Frontlinien – miljøministeriets 

informationscenter. 

Man har jo altid lov 

at spørge 

Er klimaændringerne menneskeskabte? 

Hvor ligger Tinglev Genbrugsplads? 

Skal en ny skadedyrsbekæmpelse uden 

pesticider miljøgodkendes? Og er det 

egentlig blevet ulovligt at bruge kobbersulfat 

i fodbad til køer? 

Ja, hvis man tilhører den del af befolkningen, 

som ikke lige vidste, at køer 

skam fodbader relativt jævnligt, så er 

det unægtelig en samling spørgsmål, 

der forekommer vanskelige at besvare. 

Men faktisk er svaret bare et telefonopkald 

væk. For Miljøministeriets informationscenter, 

Frontlinien, håndterer 

alle typer miljørelaterede spørgsmål fra 

borgere og virksomheder. Selvom enkelte 

spørgsmål naturligvis forekommer 

mere relevante end andre. 

15.000 opkald om året 

Anette Bjerge har en fortid i bl.a. Skov- 

og Naturstyrelsen og er daglig leder af 

ministeriets Borgerbetjening. Hun og 

resten af teamet betjener borgerne fra et 

lyst lokale i Københavns nordvestkvarter. 

Tre af rummets fire vægge er dækket 

fra gulv til loft af en farvestrålende 

mosaik af ministeriets mange publikationer. 

Der sidder fem mennesker i 

rummet foruden Anette Bjerge – lige nu 

taler alle i telefon. 

– Vi får hver måned omkring 1.000 

henvendelser på mail og telefon. Det 

bliver til mellem 12.000 og 15.000 på et 

år. Vores primære opgave er at betjene 


borgerne, men vi får også mange henvendelser 

fra virksomheder i Danmark 

og i udlandet, vi får mange spørgsmål 

fra journalister, og det sker også, at vi 

bliver kontaktet af andre landes ministerier, 

forklarer Anette Bjerge. 

Det er også muligt at besøge Frontlinien 

i deres lokaler i København, men 

siden man for tre år siden flyttede fra 

ministeriets centralt beliggende bygning 

lige ved Strøget til den nuværende 

placering i Nordvest, er antallet af 

personlige henvendelser dalet drastisk. 

Men antallet af andre henvendelser er 

lige så højt som tidligere. 

Svar samme dag 

Frontliniens personale består af en 

blanding af kontorpersonale og studentermedhjælpere. 

Sidstnævnte rekrutteres 

fra relevante studier, og i dag er der 

to biologistuderende og en tech.sam.studerende 

med speciale i miljøplanlægning 

på vagt. 

Peter, den tech.sam.-studerende, er 

den første til at lægge røret på. Han har 

lige haft en virksomhed i røret, som 

gerne ville kende til de nyeste regler for 

pvc i belysningsgenstande – ledninger, 

lamper osv. 

– Deres spørgsmål var dejligt konkret 

– de ville sådan set bare vide, om 

der er et forbud mod at anvende pvc i 

deres produkter. Og det er jeg så i gang 

med at undersøge. Indtil videre har jeg 

ikke kunnet finde noget, der tyder på 

det – men jeg dobbelttjekker lige med 

fagkontoret i Miljøstyrelsen, inden jeg 

giver dem en endelig tilbagemelding, 

forklarer han 

Og dermed lever besvarelsen på 

dette spørgsmål fint op til Frontliniens 

servicemål: Hele 80 procent af alle 

spørgsmål skal besvares samme dag 

– og resten helst inden for fire dage. 

Indimellem kan der være perioder med 

lav bemanding, oftest i eksamensperioderne, 

eller der kan dukke så komplicerede 

spørgsmål op, at det tager længere 

tid. Men man går langt for at overholde 

målene. Det er en servicevirksomhed, 

understreger Anette Bjerge. 

Dræbersnegle og radioforretninger 

Over for Peter sidder Rune, som er 

biologistuderende. Han har arbejdet 

i Frontlinien i over to år, og han har 

håndteret mange borgerhenvendelser 

– både af den interessante, den meget 

detaljerede og krævende og af den mere 

spøjse slags. 

– Vi får rigtig mange henvendelser om 

dræbersnegle. Folk, som vil have råd til, 

hvordan de kommer af med dem, folk, 

som vil brokke sig over, hvor plagede 

de er, og sågar folk, som har opfundet 

deres egne fælder, der kan indfange 

sneglene. Vi hører også meget om nabostridigheder. 

Det er alt fra ham, der vil 

vide, hvor skellet går mellem ejendom

T EG N I N G: C H R I S T O F F E R Z I E L E R 

mene – eller ham, som mener, 

at naboens heste står lidt for 

tæt på hans vandforsyning og 

frygter hestepis i sit drikkevand, fortæller 

Rune. 

Ved siden af sidder kontorets nestor, 

Marianne, som har en fortid i Frederiksborg 

Amt. Også hun har sin andel af 

sjove borgerkontakter at øse af. For selvom 

Frontlinien først og fremmest er en 

seriøs service, der hjælper borgerne, så 

er det de skæve spørgsmål og de meget 

indignerede borgere, man husker. 

– Jeg havde en henvendelse fra en vred 

mand, der havde været rundt i flere 

radioforretninger i det storkøbenhavnske 

– og hvert sted havde han talt op 

til tyve tændte fjernsyn. Nu ville han 

gerne have en beregning af, hvor meget 

CO2 det belastede med – og om der ikke 

fandtes en lovgivning mod den slags. 

Har ministeren tid i morgen? 

De to sidste på kontoret denne dag, Lis, 

som har en fortid i Miljøstyrelsen og 

biologistuderende Camilla, som bare 

har været ansat en måned, kan på samme 

måde øse af finurlige spørgsmål fra 

fortiden. 

Skolebørn udgør fx næsten et kapitel 

for sig selv. Anette Bjerge fortæller, at 

Frontlinien indimellem bliver ”advaret” 

om, at der snart kommer en landsdækkende 

opgaveformulering med et 

givet miljøspørgsmål i – og at de på den 

måde kan nå at håndtere mange henvendelser 

ved fx at lave en god og udførlig 

hjemmesidetekst om emnet. Men 

ellers kan det mærkes, når folkeskolen 

har emneuge om miljø, fortæller hun. 

– Indimellem tangerer det noget, hvor 

vi næsten kan komme til at lave deres 

opgave for dem. Det skal vi jo ikke, og 

så svarer vi i stedet på, hvor de kan 

finde flere oplysninger om emnet, supplerer 

Rune. 

Kort om Frontlinien 

Til andre tider bliver børnenes 

spørgsmål meget specifikke. Fx klassen, 

der – på grund af afleveringsfristen på 

opgaven – udbad sig et svar i løbet af 

samme eftermiddag på, om de kunne 

lave et interview med miljøministeren 

næste dag kl. 14.30. Og selvom det med 

garanti hører til sjældenhederne, at den 

slags spørgsmål får et bekræftende svar, 

så har man jo altid lov at spørge. 

Frontlinien består dels af informationscenteret, som besvarer borgernes spørgsmål, 

og dels en netboghandel, hvor man kan bestille ministeriets forskellige publikationer, 

bøger og pjecer. Mange er gratis – andre skal man betale for. Det er også 

muligt at downloade elektroniske udgaver af publikationerne. Læs mere på 

http://mim.netboghandel.dk, send en mail på frontlinien@frontlinien.dk – eller ring 

til medarbejderne på 70 12 02 11. 

Statistik baseret på henvendende person/virksomhed til 

Borgerbetjeningen i perioden 1.1. til 31.10.2007 

Henvender Antal i perioden Total i perioden Procenttal i perioden 

Privat 4781 11303 42,29 

Virksomhed 2744 11303 24,27 

Stat/Region/Kommune 1999 11303 17,68 

Studerende 330 11303 2,91 

Folkeskole/gymnasier 851 11303 7,52 

Organisationer mv. 190 11303 1,68 

Udland 408 11303 3,6 


0 

y NY STYReLSe y AF ANNE TORTZEN y 

Natur, vandmiljø og planlægning 

samles i ny styrelse 

By- og Landskabsstyrelsen bliver kommunernes 

tætte samarbejdspartner i Miljøministeriet. 

En helt ny styrelse så dagens lys i Miljøministeriet 

den 1. oktober: By- og 

Landskabsstyrelsen overtager en række 

af de opgaver, der før lå i Skov- og Naturstyrelsen 

og Miljøstyrelsen. Den nye 

styrelse har fokus på den fysiske planlægning 

i det åbne land og i byerne, den 

nationale naturbeskyttelse og vandmiljøet. 

By- og Landskabsstyrelsen bliver referencepunkt 

for de syv miljøcentre og 

skal arbejde tæt sammen med landets 

kommuner og regioner om naturbeskyttelse, 

vandmiljø og kommuneplanlægning. 

Én indgang 

Styrelsens nyudnævnte direktør, Niels 

Christensen, der kommer fra en stilling 

som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, 

påpeger, at med den nye styrelse 

får kommunerne en entydig indgang til 

Miljøministeriet. 

– Set fra kommunerne kommer der 

en bedre sammenhæng i opgaverne, når 

naturbeskyttelse, vand og fysisk planlægning 

samles i én organisation. Kommunerne 

skal kun henvende sig ét sted, 

og det bliver en fordel for både dem og 

os, understreger direktøren. 

Niels Christensen er meget optaget af 

at få et godt samarbejde med kommunerne. 

Allerede i løbet af den første må- 


ned i direktørstolen har han været ude 

omkring til møder i miljøcentrene for at 

hilse på og for at få et indtryk af, hvilke 

problemstillinger der optager de lokale 

miljøer. – Det er en stor gevinst, at vi 

har de syv miljøcentre ude lokalt, for 

de har en god fornemmelse af, hvad der 

rører sig. Meget løser sig nemmere, når 

man kender hinanden, siger direktøren. 

Det kommunale råderum 

Styrelsens rolle bliver at lægge den 

overordnede linje og varetage de nationale 

interesser, både når det gælder 

planlægning og natur- og vandbeskyttelse. 

Og her er det vigtigt med respekten 

for det kommunale råderum, mener 

direktøren: – Vi skal som styrelse helt 

overordnet tage os af de nationale interesser. 

Kommunerne har et råderum, og 

det er vigtigt for os, at de bliver udstyret 

med overordnede planer og dokumentation, 

som kan hjælpe dem til at gøre 

arbejdet så godt som muligt. Der kan naturligvis 

opstå situationer, hvor nationale 

interesser bliver tilsidesat – og så 

må vi som styrelse gå ind og sikre, at de 

overordnede interesser fastholdes. 

Men det er ikke der, vi starter, understreger 

han. 

Niels Christensen forudser ikke, at 

der vil komme de store konflikter med 

kommunerne om planlægning og na- 

tur- og vandbeskyttelse: – Jeg oplever, at 

kommunerne generelt er meget indstillede 

på at tænke grønt og optagede af at 

gøre netop deres kommune til et godt 

sted at leve – samtidig med at der skal 

være rum for vækst og udvikling, siger 

han. 

Niels 

Christensen, 

direktør i 

By- og 

Landskabsstyrelsen 

– Vi skal sammen med kommunerne 

medvirke til at gøre Danmark til et 

godt sted at bo. Et land med en rig 

natur, et godt vandmiljø, et varieret 

landskab og attraktive bymiljøer, 

siger Niels Christensen, direktør i 

By- og Landskabsstyrelsen.

Det arbejder By- og Landskabsstyrelsen med 

Rammerne for 

kommunernes planlægning 

Kommunerne har ansvaret for at planlægge 

for byerne, både når det gælder 

erhverv, boliger og butikker og for at 

skabe sammenhæng til udbygningen 

af veje og anden infrastruktur. Med 

kommunalreformen har By- og Landskabsstyrelsen 

fået en mere aktiv rolle 

og skal sikre de overordnede planhensyn 

i den decentrale planproces. Det 

er styrelsens opgave at opfange tendenserne 

og sikre, at de rette rammer 

for kommunernes planlægning er til 

stede. Samtidig skal styrelsen understøtte 

kommunernes planlægning med 

love og redskaber og ved at stille vejledning, 

data og viden til rådighed. 

Placering af nye vindmøller 

De kommende år skal den danske 

vindmøllepark skiftes ud med større 

og mere moderne møller. Det er kommunerne, 

der skal beslutte, hvor de 

nye møller skal placeres. Og kommunerne 

skal vedtage lokalplaner for 

vindmølleprojekterne, som sikrer en 

balance mellem hensyn til landskabet, 

klimapolitik/energiforsyning og naboerne. 

By- og Landskabsstyrelsens rolle 

er at sikre det nødvendige grundlag 

for kommunernes planlægning ved at 

bidrage med viden og stille planlægningsværktøjer 

til rådighed, fx adgang 

til digitale kort. 

De kystnære områder 

Danmarks åbne kyststrækninger nyder 

en særlig beskyttelse, og i planloven er 

der særlige regler for planlægning inden 

for kystnærhedszonen, som er tre 

kilometer bred. Formålet er at friholde 

kysterne for bebyggelser, som ikke er 

afhængige af at ligge tæt på kysten. 

Kommunerne må derfor kun planlægge 

nye bebyggelser i kystzonen, hvis 

der er en særlig planlægningsmæssig 

eller funktionel begrundelse. By- og 

Landskabsstyrelsens rolle er at varetage 

de nationale interesser, som bl.a. 

er at beskytte Danmarks kyster. 

Vandmiljø og natur 

By- og Landskabsstyrelsen har det 

overordnede ansvar for at beskytte 

landskabet og naturen overalt i Danmark. 

Styrelsen har både ansvaret 

for at administrere de regler og love, 

som sikrer, at spildevand fra husholdninger 

og industrier renses. Og for at 

gennemføre EU’s vandrammedirektiv 

og habitatdirektiv, som vil få stor 

betydning for beskyttelsen af naturen, 

vandløb, søer, kystvande og grundvand. 

Som følge af vandrammedirektivet 

og habitatdirektivet skal By- og 

Landskabsstyrelsen udarbejde vand- 

og naturplaner for hele landet, som 

fastsætter miljømål for naturen og de 

enkelte vandområder (overfladevand, 

grundvand og beskyttede områder). 

Det er kommunernes opgave at følge 

op på planerne med konkrete handleplaner. 

Overvåger naturen 

En god viden om miljø- og naturtilstanden 

er med til at dokumentere ef- 

fekten af eksisterende miljøinitiativer 

og skabe grundlaget for nye initiativer. 

Det er By- og Landskabsstyrelsens opgave 

at tilvejebringe denne viden gennem 

overvågning. By- og Landskabsstyrelsen 

koordinerer og udvikler det 

nationale overvågningsprogram, hvor 

de syv statslige miljøcentre står for 

den praktiske overvågning. Overvågningen 

omfatter både jord, luft, vand 

og natur. Det kan fx være overvågning 

af grundvandets mængde og kvalitet, 

iltsvind i fjordene samt udbredelsen af 

naturtyper og arter. 

Fakta om By- og 

Landskabsstyrelsen 

Styrelsen skal sætte de planfaglige 

og administrative rammer for be- 

skyttelsen af Danmarks vandmiljø 

og natur, herunder sikre en balan- 

ceret udvikling af det åbne land og 

byerne. Styrelsen har ca. 800 med- 

arbejdere. 

Styrelsen har fire faglige områder: 

Vand, Natur, By og Landsplan – og 

et sekretariat for Personale og 

Økonomi, en juridisk enhed samt 

Miljøministeriets syv miljøcentre. 

Overvågningssekretariatet og se- 

kretariatet for Danmarks Miljø- 

portal bliver også en del af By- og 

Landskabsstyrelsen. 

Læs mere på www.blst.dk. 


F O T O: L A R S G E J L / S KO V - O G N AT U R S T Y R E L S E N

y BLYBeKeNDTgØReLSe y AF BERIT VIUF FOTO NIELS åG E SKOVBO y 

Bly bør ikke havne ude i 

naturen. Derfor skal en ny 

blybekendtgørelse rydde op 

blandt de største miljøsyndere. 

Det betyder et farvel til bly i 

tagdækning, fiskeriredskaber 

og jordkabler. 

Bye, bye bly 

2 M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7

Nye regler begrænser brugen af bly 

Aluminium dækket med en 

gummipolymer er et nyt og 

miljøvenligt alternativ til bly 

på tagdækninger. 

En af de mere alternative teorier bag romerrigets 

fald er, at befolkningen blev 

ramt af en slags kollektiv degeneration, 

fordi deres vandledningssystem var lavet 

af bly. Eftersom bly påvirker menneskets 

centralnervesystem blev romerske 

generationer altså gradvist dummere, 

indtil sindssyge, dekadence og manglende 

militær dømmekraft fik endeligt 

has på dem. 

Som nævnt er det jo kun teori. Men 

det er et faktum, at bly er en alvorlig 

trussel mod levende organismer og derfor 

skal bruges med omtanke. Ud over 

de akutte lidelser, der opstår ved en blyforgiftning, 

som kan resultere i svækkelse 

af leveren og i værste tilfælde 

dødsfald, påvirker selv små mængder 

vores indlæringsevne. 

Det bedste er at undgå bly 

Bly spredes i naturen blandt andet som 

følge af affaldsforbrænding. Derfor har 

Miljøstyrelsen vurderet, at det giver god 

mening, at begrænse brugen af bly i det 

hele taget. 

– Den bedste måde at undgå, at bly 

ender i kroppen, er ved slet ikke at 

bruge det. Det er simpelthen bare smartere 

at undgå det i forbrugsfasen, end 

at skulle håndtere affald i hvert eneste 

lille led. Men det kræver selvfølgelig, at 

der er nogle alternativer, lyder det fra 

Dorte Bjerregaard Lerche i Miljøstyrelsen. 

Og alternativer ér nødvendige, fordi 

der er en masse produkter, som indeholder 

bly, og som ikke bare kan fjernes 

fra markedet. Derfor har Miljøstyrelsen 

netop lanceret en ny blybekendtgørelse, 

der trådte i kraft 1. november 2007. 

Støtte til alternativer 

Den første blybekendtgørelse fra 2000 

gør Danmark til et regulært foregangsland 

som det eneste land i verden, der 


>

y BLYBeKeNDTgØReLSe y AF BERIT VIUF FOTO NIELS åG E SKOVBO y 

specifikt regulerer brugen af bly. Miljøstyrelsen 

kortlagde dengang det totale 

forbrug af bly i en såkaldt massestrømsanalyse 

og udstedte et bredt forbud mod 

salg af blyholdige produkter. 

– Massestrømsanalysen brugte vi til 

at identificere forbruget. Hvor får vi bly 

fra, hvor bruger vi det, og hvor ender 

det? Derefter så vi på, om der fandtes, 

eller kunne udvikles alternativer inden 

for en kortere årrække. Fx kunne vi se, 

at tagdækning var et område, hvor der 

blev brugt meget bly. Derfor gik vi ind 

og støttede udviklingen af nye materialer 

til tagdækning, fortæller Dorthe 

Bjerregaard Lerche. 

– Den største miljøsynder på blyom- 

bly 


rådet er bilbatterier. De bliver dog reguleret 

ved indsamling, fordi vi har et 

pantsystem, der giver motivation til at 

aflevere batterierne. Dermed ender blyet 

ikke ude i naturen, men bliver sendt til 

genindvinding i Sverige. Der, hvor vi 

især har sat ind med den nye bekendtgørelse, 

er inden for tagdækning, fiskeriredskaber 

og jordkabler, siger Dorthe 

Bjerregaard Lerche. 

Kontrol til næste år 

En væsentlig forudsætning for, at de 

forbud, som er kommet med den nye bekendtgørelse, 

bliver overholdt, er, at der 

sker en løbende kontrol. 

– Der kommer kontrol på blybekendt- 

4.000 ton mindre 

gørelsen allerede i 2008, og vi regner 

med at kunne kontrollere alle de store 

indsatsområder inden for to år. Ifølge 

Kemikaliehandlingsplanen er der blevet 

afsat flere midler til kontrol, så vi 

har endnu bedre muligheder end tidligere 

for at følge op på lovgivningen, 

forklarer Dorthe Bjerregaard Lerche. 

Og dermed kan Danmark bevare sin 

førerposition inden for handling og 

kontrol på kemikalieområdet. 

Den nye blybekendtgørelse sætter især ind mod tre af de store syndere i blyregnskabet – tagdækning, 

fiskeriredskaber og jordkabler. I alt ventes den nye bekendtgørelse at betyde en besparelse på hen ved 

4.000 ton bly årligt. 

Fordi der er blevet udviklet alternativer til bly til tagdækning, er der nu indført et totalforbud mod bly 

både inden for nybyggeri og reparationer. Kun fredede bygninger er ikke regulerede. 

Erhvervsfiskeriet er også langt i udviklingen af alternativer, men der er stadig behov for mere udvikling. 

Der er nu kommet forbud mod at benytte bly i synk. Forbudet for synkeliner træder først i kraft i 2011. 

Hvad angår jordkabler, er man gået over til at bruge en kombination af aluminium og kobber i stedet 

for bly til at isolere kablerne med. Det har stor betydning for, at jordforureningen ikke øges. Det skyldes, 

at jordkabler, som har en levetid på 60-70 år, bliver liggende i jorden også efter, at de egentlig er 

udtjente, da det er dyrt og besværligt at grave dem op. Dermed er jordkabler den største kilde til blyforurening 

af jorden.

Et godt tag på taget 

For virksomheden Perform havde det afgørende betydning at modtage 

støtte fra Miljøstyrelsens Virksomhedsordning. 

– Vi startede fra nul, og derfor var den 

økonomiske støtte, vi modtog, en unik 

mulighed for at udvikle et produktionsapparat, 

der kunne sætte os i stand til at 

etablere os på markedet, fortæller Jesper 

Quist, salgschef i Perform. 

Støtte var en mulighed, fordi ingeniør 

Poul E. Meier havde fået en god idé, der 

passede fint ind i Miljøstyrelsens handlingsplaner 

på kemikalieområdet. Bly i 

tagdækning var et af de helt store indsatsområder, 

og Poul E. Meiers patente- 

Zink-synk 

rede materiale var meget velegnet som 

alternativ. 

Askepot i miljøets tjeneste 

Bly bliver især brugt som et dækningsmateriale 

omkring kviste og skorstene. 

Det har indtil for nylig været unikt, 

fordi det er et blødt selvbærende materiale. 

Det kan nemt bankes på plads og 

ligge selv uden at blive løftet af vinden. 

Hidtidige alternativer til bly har enten 

været besværlige at arbejde med eller 

Inden for fiskeriet har bly især været anvendt til synk. Det er en form for vægte, som 

sættes på nettene for at holde dem nede mod bunden. Bly har været brugt, fordi det 

har en høj massefylde, samtidig med at det ikke ruster. 

Der findes en del forskellige former for fiskeri. I Danmark består fiskeriflåden primært af 

trawlere. Grundprincippet ved brug af trawl er, at en netpose trækkes hen over bunden 

ved hjælp af tove. Fladfisk og andre bundlevende fisk skræmmes opad og ind i nettet. 

Når trawlet har været nede og skrabe bunden, bliver blysynkene slået skæve. De bliver 

derfor smidt ud eller smeltet om og erstattet af nye synk. Ved not-, vod- og trawlfiskeri 

tilføres omkring 50 ton nyt bly om året. 

Synkene kan i dag i mange tilfælde erstattes med zink. De fylder lidt mere, men er til 

gengæld mere hårdføre. Forsøg viser, at synk lavet af zink kan holde op til fem gange 

længere end dem af bly. 

I tørrerummet hænger den 

gummilaminerede aluminiumsinddækning 

til tørre i fem 

dage, før det pakkes. 

skulle klæbes til taget, hvilket har den 

ulempe, at den naturlige ventilation 

begrænses. Dermed dannes der nemt 

kondensvand. 

Perform består derimod af et lag tyndt 

strækbart aluminium, hvor en gummipolymer 

er støbt direkte på. Det giver 

et fleksibelt materiale, som er stærkt 

nok til at være selvbærende. De samme 

egenskaber, som har gjort bly så velegnet. 

– Det vigtigste kriterium på markedet 

er selvfølgelig at have et godt produkt, 

understreger Jesper Quist. – Men at produktet 

er i orden, er ikke altid nok til at 

starte en succesfuld virksomhed. Det er 

jo ikke sikkert, vi var gået i luften uden 

at have et solidt økonomisk fundament 

at arbejde ud fra. Jeg plejer at kalde det 

for en ren Askepothistorie. 

Og Askepot har ikke bare tryllet for 

en lille virksomhed, der fik mulighed 

for at starte op. Også Danmarks natur 

har profiteret. For udviklingen af Performs 

alternativ til bly i tagdækning 

har haft afgørende betydning for, at der 

nu kan lovgives på området. Og dermed 

for begrænsningen af brugen af bly i 

byggeriet i det hele taget. 


y geOLOgIKORT y AF JESPER H I M M ELSTRUP y 

Kort over Danmarks 

mest værdifulde geologi 

6 M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 

Anholt er en af Danmarks geo- 

logiske perler, hvor man tydeligt 

kan aflæse istidens indflydelse 

på nutidslandskabet. 

F O T O: D I E T E R B E T Z / B I O F O T O

Den nyoprettede By- og Landskabsstyrelse er i samarbejde 

med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og 

Grønland i gang med at lancere et omfattende digitalt kort, 

der beskriver Danmarks mest værdifulde geologiske områder. 

Vidste du, at Møns Klint kan fortælle, 

om dengang Danmark var et kridthav 

beboet af hajer og blæksprutter? At den 

128 meter høje bakke Jelshøj syd for 

Århus blev dannet af en gletschertunge 

under sidste istid? Eller at den lille 

ø Anholt ude i Kattegat er et fornemt 

eksempel på dannelsen af et marint forland 

i læ af et glaciallandskab? 

Informationer som disse – og mange 

andre – kan du finde på det nye digitale 

danmarkskort over geologiske hotspots, 

som By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde 

med De Nationale Geologiske Undersøgelser 


(GEUS) netop har udarbejdet. 

I første omgang rummer kortet detaljerede 

beskrivelser af geologiske klenodier 

i Region Midtjylland, og her kan du 

blandt andet få oplyst, at tolv af de mest 

værdifulde geologiske steder ligger i 

cykelafstand fra Århus. Eksempelvis er 

både Brabrand Dalen, Marselisborgskovene 

og Jelshøj nogle af de lokaliteter, 

som på hver deres måde fortæller et kapitel 

af Danmarks ældste historie. 

Først kommunerne, dernæst 

borgerne 

Kortet med de nationale og regionale 

geologiske værdier er en håndsrækning 

til kommunerne, der overtager planlægningen 

i det åbne land efter amterne. 

Men på sigt er det planen, at kortet også 

skal kunne bruges af Familien Danmark 

på søndagsudflugt. 

– I første omgang er kortet rettet mod 

kommunerne. Men derudover håber vi 

da også, at eksempelvis en borger i Århus 

kan bruge kortet til at sige: Hov, der 

er faktisk noget spændende at kigge på 

her. Kortet skal altså ikke opfattes som 

en gåtursguide, men med tiden håber 

vi, at folk med en vis geologisk interesse 

eller nysgerrighed kan få gavn af det, 

siger naturgeograf i GEUS, Merete Binderup. 

Hun tilføjer, at det interaktive kort er 

stykket sammen af nationale geologiske 

interesseområder og de områder, 

amterne i sin tid udpegede i regionplanerne, 

hvorefter By- og Landskabsstyrelsen 

i samarbejde med De Nationale 

Geologiske hotspots 

Region Midtjylland huser 129 af de næsten 500 lokaliteter, som er udpeget på landsplan 

til det geologiske danmarkskort. På kortet kan du finde både punktområder, men 

også kort over store landskaber. 

De værdifulde geologiske områder er fordelt ujævnt over landet. Det skyldes, at nogle 

egne har en kompleks geologisk historie, mens andre egne har en mere overskuelig 

oprindelse. Som 

eksempel kan 

nævnes de udstrakte 

vestjyske 

hedesletter, hvor 

alderen ”kun” 

tælles i tusinder 

år, i modsætning 

til Bornholms 

mosaik af små 

områder, hvis alder 

spænder over 

mere end en milliard 

år. 

Se kortet over Danmarks mest værdifulde og spektakulære geologiske områder på 

www.miljoeportal.dk 

www.blst.dk 

www.geus.dk 

Hjemmesiderne vil løbende blive udbygget med fotos og relevante links. 

Hvordan er kortet lavet? 

I forvejen forelå en række udpegninger af værdifulde geologiske områder: 

– Nationale geologiske interesseområder (Planstyrelsen, 1984), som senere blev revideret 

i forbindelse med udgivelsen af bogserien ”Geologisk set”, Skov- og Naturstyrelsen 

og Geografforlaget. 

– 99 kystlokaliteter udpeges i rapporten ”Kystlandskabet – Udpegning af Danmarks 

nationale geologiske interesseområder – geologi – geomorfologi – kystdynamik, maj 

2004”. 

– Regionale geologiske interesseområder udpeges i regionplan 2005 for en række amter. 

– GeoSites i Danmark omfatter et mindre antal geologiske områder af international videnskabelig 

betydning. 

Geologiske Undersøgelser for Danmark 

og Grønland har fundet frem til, hvilke 

områder der kunne få plads på kortet. 

– Udpegningen af de geologiske værdier 

var allerede en del af regionplanerne. 

Og nu hvor amterne er væk, skal 

disse så overgå til kommunerne. Kortet 

kan altså hjælpe kommunerne med at 

sikre de geologiske værdier på lige fod 

med andre kultur- og naturværdier i 

Danmark, siger Merete Binderup. 


y INDeKLI MA y AF JESPER ANDERSEN y 

Luk luften ind 

– og få et bedre indeklima 

Vi danskere køber boligudstyr til hjemmet som aldrig før. Men de fleste af os ved ikke, at produkter 

ofte afgiver kemikalier, der forringer boligens indeklima. Derfor lancerer Miljøministeriet nu kampag- 

nen ”Luk luften ind” 

Hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær 

og irriterede slimhinder. Det er 

blot nogle af de gener, vi kan blive udsat 

for, hvis der er for mange kemikalier i 

luften i vores boliger. De kommer fra 

produkter som elektronik, møbler, tæpper 

eller rengøringsmidler. Hvor meget, 

vi kan tåle, er forskelligt fra individ til 

individ, men det er især børn, ældre og 

personer med luftvejsproblemer, der er 

udsatte. 

– Vi ved fra en undersøgelse, at 

mange forbrugere ikke er klar over, at 

produkter i hjemmet kan afgive kemikalier, 

der forringer indeklimaet. Fx 

i børneværelser, der kan være fyldt 

Brug næsen! 


med elektronik. Det bedste er at fjerne 

elektronikken fra rummet, men det 

vil mange børn helt sikkert gøre oprør 

mod. Det næstbedste er at slukke for 

apparaterne på kontakten, når de ikke 

er i brug. Elektronikken afgiver nemlig 

flest kemikalier, når den er varm, siger 

Lone Kielberg, ansvarlig for kampagnen 

i Miljøministeriet. 

Vind frisk luft 

Den nye kampagne bliver gennemført i 

samarbejde med virksomhederne IKEA, 

FONA, Punkt1 og Tæppeland. Samarbejdet 

gør det muligt at nå forbrugerne 

i konkrete købssituationer, hvor deres 

Kernen i kampagnen er fem gode vaner, der kan ændre kemien i hjemmet: 

1. Luk luften ind. Sørg 

for gennemtræk 2 x 5 

minutter om dagen. 

Kun en tredjedel af 

os laver gennemtræk 

flere gange om dagen 

året rundt. 

2. Gør hyppigt rent. 

Fjern støv en gang 

om ugen. Mange kemikalier 

binder sig til 

støvet. 

3. Sov ikke med tændt 

elektronik. Sluk på 

kontakten, og placer 

elektronikken i rum, 

hvor du ikke opholder 

dig så meget. 

4. Brug produkterne 

korrekt. Følg altid 

brugs- og doseringsvejledningen. 

Undlad 

fx at imprægnere fodtøj 

med spray inden 

døre. 

opmærksomhed over for nye produkters 

egenskaber er særlig stor. 

Kampagnen omfatter også en hjemmeside, 

hvor man blandt andet kan udfordre 

hinanden til en indeklima-quiz 

med flotte præmier. Hovedpræmien er 

et weekendophold i Skagens friske luft. 

Man kan også vinde en hovedrengøring, 

en støvsuger og meget andet godt. 

Foruden quizzen indeholder hjemmesiden 

mange informationer om godt 

indeklima og resultaterne af en undersøgelse 

af 1.005 danskeres viden om indeklimaforhold. 

Læs mere på 

www.lukluftenind.dk. 

5. Brug næsen, når du køber 

nyt. Især ved køb af elektronik, 

tøj og legetøj. Fravælg 

produkter med kraftig 

kemisk lugt. Det er ikke 

sikkert, lugten betyder 

sundhedsfare, men den er 

alligevel et advarselssignal. 

F O T O: S C A N P I X

y UDgIVeLSeR FRA M ILJØMINISTERIET y 

By- og Landskabsstyrelsen 

www.blst.dk 

Planloven i praksis* 

Planloven i praksis giver en hurtig oversigt over 

planlovens regler og muligheder, viser eksempler 

på lands-, kommune- og lokalplanlægning og 

beskriver den nye plantypes regionale udviklings- 

planer. Her beskrives lovens principper om decen- 

tralisering af ansvar, rammestyring og inddragelse 

af borgere i planlægningsprocessen. Findes også 

på engelsk ”Spatial planning in Denmark” 

By og Landskabsstyrelsen 

32 s. gratis 

Skov- og Naturstyrelsen 

www.skovognatur.dk 

THY – Danmarks første 

nationalpark* 

Folketinget har udpeget det 

vestlige Thy som den første 

danske nationalpark, og den 

officielle indvielse forventes at 

ske i sensommeren 2008. 

SNS 2007 – pjece 

Få tilskud til drift og forbedringer af 

vigtige lokaliteter for engfugle* 

De danske engfugle, viber, klyder, rødben m.fl., 

har det ikke godt. Arter som brushane, engryle og 

stor kobbersneppe er ligefrem tæt på at uddø her- 

hjemme. Det skyldes bl.a. struk- 

turændringerne i landbruget, 

som har medført, at kreaturer 

mange steder ikke længere 

kommer på græs, og fordi der 

ikke i samme grad som tidli- 

gere bliver foretaget høslæt. 


Sten på stranden* 

Hvor gamle er stenene? 

Hvordan dannes stenene? 

Hvor kommer stenene fra? 

Det er noget af det, du kan 

læse om i denne folder. 

SNS 2007 – lille folder med 

planche af de mest 

almindelige strandsten. 

Kystlejrpladser – København-Gilleleje 

Primitive overnatningsmuligher for den sejlende 

– regler for brug af overnatningspladserne. 

Strækningen København-Gilleje byder på gode 

muligheder for at tage på en længere sejltur i 

feks. kajak, ro- eller sejlbåd. 


Faxe kalkbrud 

Folderen er udgivet i anledning af ny geologisk 

vandrerute i Faxe kalkbrud. Den kan bruges som 

et lille opslagsværk på vandreturen. Fra nutiden 

via Istiden helt tilbage til Danien-tiden hvor Dan- 

mark var dækket af et hav. 

SNS 2007 – geologifolder 

Kronvildt i Danmark 

Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der 

er nu faste bestande i områder, hvor man ikke 

så kronvildt tidligere. Folderen fortæller om De 

regionale Hjortevildtgrupper og om kronvildtfor- 

valtningen. 

Udgivet 2007 af Vildtforvaltningsrådet 

Sådan bestiller 

og finder du 

publikationer: 

www.mim.netboghandel.dk 

Frontlinien 

Rentemestervej 8 

2400 København NV 

Tlf. 70 12 02 11 

E-mail: frontlinien@frontlinien.dk 

* Publikationen findes også som 

trykt udgave 

Miljøstyrelsen 

www.mst.dk 

Støj fra veje* 

Vejledningen viser, 

hvordan vejtrafikstøj 

kan forebygges og 

reduceres bl.a. gen- 

nem kommune- og 

lokalplanlægning, 

støjbegrænsende 

foranstaltninger ved 

eksisterende boliger 

og ved nye veje. Vej- 

ledningen indfører ny 

støjberegningsmetode og nye støjindikatorer, og 

de vejledende grænseværdier for vejstøj justeres. 

”Støj fra veje” er især henvendt til kommunale 

planlæggere, vejmyndigheder og til rådgivere, der 

arbejder med vejstøj. 

MST 2007 

Vejledning 4/2007 

78 s. – 75 kr. 

Metoder til samfundsmæssig vurdering 

af miljøeffektiv teknologi 

Rapportens formål har været at afsøge den 

samfundsøkonomiske metodes anvendelighed 

og eventuelle begrænsninger, når man ønsker at 

belyse de samfundsmæssige implikationer af inno- 

vation af miljøeffektiv teknologi samt at afprøve 

metoden på fire cases. 

Miljøprojekt 1180 


0 

y UDG IVELSER 

Possible Control of EU Priority Substan- 

ces in Danish Waters – Technical and 

economic consequences examined by 

three scenarios 

Der er foretaget en teknisk og økonomisk 

vurdering af scenarier for implementering af et 

EU-direktiv til regulering af 33 prioriterede stoffer 

i vandmiljøet. 


Resistens hos brune rotter. Monitering 

af resistens hos den brune rotte i Dan- 

mark 2006 

Hvad betyder resistens hos rotter – og i hvilke 

dele af landet er det nødvendigt at bruge de 

stærkeste midler? I 2006 satte Danmarks Jord- 

brugsforskning, Skadedyrlaboratoriet, fokus på 

rotter fra Ringkøbing og Frederiksborg Amter. 

Resistens af betydning for den praktiske bekæm- 

pelse blev fundet hos rotter fra hovedparten af 

de deltagende kommuner i Ringkøbing Amt, mens 

Frederiksborg Amt må karakteriseres som en 

region med meget lidt resistens af betydning for 

den praktiske bekæmpelse. 


Klimatilpasning af afløbssystemer og 

metodeafprøvning. Økonomisk analyse 

Rapporten gengiver en analyse af de konkrete 

konsekvenser, som de forventede antropogene 

klimaændringer medfører på byområder i Danmark 

med fokus på forøgede ekstreme regnmængder 

og stigende ekstreme havvandsstande. 


Klimatilpasning af afløbssystemer og 

metodeafprøvning. Workshop som 

arbejdsmetode 

Rapporten er rettet mod kommuner, der ønsker at 

foretage en risikoscreening for klimaændringers 

betydning for oversvømmelser i byområder. 


Begrænsning af humane medicinrester 

og antibiotikaresistens i spildevand 

med fokus på reduktion ved kilden 

Rapporten tager de første skridt på vejen til en 

bedre regulering ved tilslutning af hospitalsspilde- 

vand til renseanlæg. 


Nordvestjysk Erhvervsråds vækstgrup- 

peforløb i kemikaliestyring 2006 til 


Formålet med projektet var at forberede virk- 

somheder i det nordvestjyske område til at kunne 

håndtere de krav, de bliver stillet overfor efter 


implementeringen af REACH, samt generelt at give 

virksomhederne praktiske redskaber til systema- 

tisk og målrettet at arbejde med kemikaliestyring. 


Vurdering af omfanget af dårlige skor- 

stene til private brændeovne og bræn- 

dekedler, regelgrundlag og løsningsmu- 

ligheder 

Rapporten indeholder bla. en vurdering af om- 

fanget af dårlige skorstene. Vurderingen tyder 

på, at der i praksis af og til godkendes skorstene, 

som ikke er tilstrækkelige høje til overholdelse af 

bygningsreglementets krav om tilfredsstillende 

trækforhold og røgafkast. 


Termisk assisteret oprensning af høfde- 

depotet, Høfde 42, Harboøre Tange 

Rapporten beskriver et litteraturstudie om 

termiske oprensningsmetoder set i forhold til en 

forurening med pesticider på Høfde 42. Endvidere 

beskrives udførte treatabilityforsøg med termiske 

metoder på vand og sediment fra høfdedepotet. 


Kemisk oxidation af sediment- og 

grundvandsforureningen på depotet 

ved Høfde 42 

Denne rapport vedrører vurdering af mulighed 

for oprensning af sediment- og grundvandsfor- 

ureningen på depotet ved Høfde 42 med kemisk 

oxidation – fase 1. 


In situ biologisk nedbrydning som op- 

rensningsmetoder ved Høfde 42 

Litteraturgennemgang og feltundersøgelser 

viser, at størstedelen af forureningen i depotet 

ved Høfde 42 er bionedbrydelig. Lav pH og høje 

forureningskoncentrationer visse steder i depotet 

kan måske hæmme nedbrydningen. 


Basisk hydrolyse – indledende laborato- 

rieforsøg og forslag til demonstration i 

pilotskala 

Rapporten beskriver litteraturstudier og laborato- 

rieforsøg med basisk hydrolyse overfor forurenin- 

gen fra depotet ved Høfde 42 på Harboøre Tange. 


Afgravning, transport og kontrolleret 

deponering af forurenet sediment fra 

Høfde 42 

Rapporten beskriver anvendelse af afværgeme- 

toder baseret på afgravning eller anden form for 

fysisk fjernelse af forureningen overfor forurenin- 

gen ved Høfde 42. 


Oprensning af forureningen på depotet 

ved Høfde 42 ved hjælp af nul-valent 

jern 

Rapporten beskriver forsøg med nul-valent jern 

på forurenet vand og sediment fra depotet ved 

Høfde 42. 


Nøgletal for samfundsøkonomiske be- 

regninger på miljø- og naturområdet 

Formålet med nøgletalskataloget er at sammen- 

stille og give overblik over tal og beregninger, der 

kan anvendes ved samfundsøkonomiske analyser 

på miljøområdet i Danmark. 


Almene vandværkers boringskontrol af 

pesticider og nedbrydningsprodukter 

Formålet er at optimere vandforsyningernes valg 

af pesticidanalyser i forbindelse med kontrollen af 

grundvand og drikkevand. 

Arbejdsrapport 26 2007 

Waste Statistic 

Publikationen indeholder en total opgørelse over 

affaldsproduktionen i Danmark opdelt på kilder, 

affaldstyper, affaldsfraktioner, behandlingsfor- 

mer samt en opgørelse over import og eksport af 

affald. 

Orientering 6 2007 

Health effects of predatory beneficial 

mites and wasps in greenhouses 

Der er tale om et treårigt epidemiologisk studie af 

579 ansatte fra 31 gartnerier, der undersøgte virk- 

ningen af at arbejde med fires forskellige nyttedyr. 

Bekæmpelsesmiddelforskning 110 

Miljøvenlige genmodificerede afgrøder. 

Vil landmændene have dem?- og vil de 

blive brugt til gavn for naturen? 

Denne rapport konkluderer, at indførelsen af glyp- 

hosatresistente genmodificerede afgrøder ikke vil 

have de miljømæssige fordele visse tilhængere har 

stillet i udsigt. 


Modeller af pesticideksponering i dan- 

ske frugtplantager og væksthuse samt 

værnemidlers effektivitet 

Danske modeller af pesticideksponering i frugt- 

plantager samt væksthuse til brug for Miljøstyrel-

sen ved risikovurderingerne under godkendelses- 

proceduren af pesticider. 


Effects of Mechanical Weed Control 

in Spring Cereals – Flora, Fauna and 

Economy 

At mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan erstatte 

kemisk behandling vides fra økologisk produktion, 

men til hvilken pris, og hvad med fuglerederne? 


Vurdering af Planteværn Onlines økono- 

miske og miljømæssig effekt 

Planteværn Online (PVO) er et hjælpemiddel til at 

fastlægge bekæmpelsesbehovet for sprøjtning 

samt anvisning af specifikke løsninger. 


De Nationale Geologiske Undersøgelser 


www.geus.dk 

CCOP/ENRECA Field trip to southern 

Cambodia. March 2007: organic geoche- 

mical analysis of field samples 

Rapporten præsenterer geokemiske analyser fra 

Cambodia indsamlet i forbindelse med olieunder- 

søgelser. 

Rapport 2007/49 

Lithostratigraphy of the Palaeogene 

– Lower Neogene succession of the 

Danish North Sea 

Publikationen præsenterer geologiske under- 

søgelser af Palæogene til Nedre Neogene lag i 

Nordsøen. 

Geological Survey of Denmark and Greenland 

Bulletin 12 

Review of Survey activities 2006* 

Publikationen præ- 

senterer 17 udvalgte 

forskningsaktiviteter 

ved GEUS i 2006. 

Herunder olie og 

grundvandsundersø- 

gelser i Danmark og 

olie og mineralunder- 

søgelser i Grønland. 

Geological Survey of 

Denmark and Green- 

land Bulletin 13 

Hydrological Modelling and River Basin 

Management – Doctoral Thesis – Jens 

Christian Refsgaard 

Doktorafhandling af Forskningsprofessor Jens 

Christian Refsgaard, GEUS om anvendelsen af 

hydrologiske modeller i forvaltning af vandres- 

sourcer. 

GEUS særudgivelse 

Kalundborg case study, a feasibility 

study of CO2 storage in onshore saline 

aquifers – CO2STORE 

Rapporten præsenterer mulighederne for at lagre 

CO2 i undergrunden ved Kalundborg 

Rapport 2007/2 

Research for a society in change* 

Engelsksproget 

årsberetning med 

historier om GEUS 

aktiviteter inden for 

databanker, vand, 

energi, råstoffer, 

nature og miljø. 

Annual report from 

GEUS, 2006 

Kort & Matrikelstyrelsen 

www.kms.dk 

Søkort – Nye udgaver og ajourført 

optryk 

Oktober 2007: Kort 152 (INT 1373) Lillebælt, S-lige 

del og Farvandet syd for Fyn 

November 2007: Kort 157 Vejle Fjord 

Søkort – Nye udgaver 

September 2007: Kort 142 (INT 1368) Storebælt, 

S-lige del. 16. udgave 

Oktober 2007:Kort 103 (INT 1303) Bælthavet. 4. 

udgave. Kort 112 (INT 1380) århus Bugt. 13. udgave 

Kort 115 Odense Fjord. 20. udgave. Kort 128 (INT 

1379) Kattegat, Samsø Bælt. 9. udgave. Kort 141 

(INT1370) Storebælt, N-lige del. 19. udgave. Kort 

160 Smålandsfarvandet, W-lige del. 7. udgave 

November 2007: Kort 102 (INT 1302) Kattegat, Slige 

del. 5. udgave. Kort 143 (INT 1369) Storebælt, 

Sprogø-Langeland. 18. udgave. Kort 144 Nakskov 

Fjord. 3. udgave. Kort 195 Østersøen, W-lige del. 3. 

udgave. Kort 196 Femern Bælt. 5. udgave 

Søkort distribueres af Schultz 

Distribution: 

www.schultz.dk/soekort 

Aktuel information om de danske havne og broer. 

På www.danskehavnelods.dk findes informationer 

om danske lystbådehavne og erhvervshavne 

samt om vej- og jernbanebroer. Informationerne 

opdateres ugentlig. 

Lovstof 

• Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og 

beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen. Bek. nr. 

1129 af 26.09.2007 

• Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver 

og beføjelser til By- og Landskabsstyrelsen og 

Miljøministeriets miljøcentre. Bek. nr. 1128 af 

26.09.2007 

• Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens 

beføjelser i lov om vandforsyning m.v. til 

Miljøstyrelsen. Bek. nr. 1127 af 21.09.2007 


beføjelser i lov om miljøgodkendelse m.v. 

af husdyrbrug til Miljøstyrelsen og de statslige 

miljøcentre under Miljøministeriet. Bek. nr. 1126 

af 21.09.2007 


beføjelser i lov om miljø og genteknologi til 

Miljøstyrelsen. Bek. nr. 1125 af 21.09.2007 


beføjelser i lov om beskyttelse af havmiljøet 

til Miljøstyrelsen. Bek. 1124 af 21.09.2007 


beføjelser i miljøbeskyttelsesloven, 

beredskabsloven og konkurrenceloven til 

Miljøstyrelsen og de statslige miljøcentre under 

Miljøministeriet. Bek. nr. 1123 af 21.09.2007 

• Bekendtgørelse om lokalplanlægning i forbindelse 

med vejanlæg m.v. og om gebyr for kommunalbestyrelsens 

orientering om dispensationsansøgninger 

efter lov om planlægning . Bek. 

nr. 1116 af 13.09.2007 

• Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og 

bydelscentre. Bek. nr. 1093 af 11.09.2007 

• Bekendtgørelse om forbud mod import og salg 

af produkter, der indeholder bly. Bek. nr. 1082 af 


• Bekendtgørelse om Skarrehage Vildtreservat. 

Bek. nr. 1063 af 8.08.2007 

• Bekendtgørelse om henlæggelse til Miljøstyrelsen, 

Arbejdstilsynet og Energistyrelsen af 

opgaver og tilsyn vedrørende Europa-Parlamentets 

og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om 

registrering, vurdering og godkendelse af samt 


1

2 

y UDG IVELSER 

begrænsninger for kemikalier (REACH). Bek. 1012 

af 16.08.2007 

• Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition, 

der må anvendes til jagt m.v. Bek. nr. 1010 af 


• Bekendtgørelse om jagttegn. Bek. nr. 1008 af 


• Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af 

boringer og brønde på land. Bek. nr. 1000 af 


• Bekendtgørelse om uddannelse af personer, 

der udfører boringer på land. Bek. nr. 999 af 


• Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og 

plantearter mv., indfangning af og handel med 

vildt og pleje af tilskadekommet vildt. Bek. nr. 

901 af 11.07.2007 

Nye regler fra EU 

Denne rubrik indeholder lovstof fra EU. Yderligere 

information klik ind på http://www.europa.eu.int/ 

eurlex/da/index.html. Her er der bl.a. mulighed 

for at se de sidste tre måneders udgaver af EFtidende, 

hvor ovennævnte regler offentliggøres, 

samt finde gode søgemuligheder. 

Drivhusgasudledninger 

Om retningslinjer for overvågning og rapportering 

af drivhusgasudledninger i medfør af Europa- 

y Miljø y Danmark y 

Sæt kryds: 

Ja tak, send mig et almindeligt abonnement på MiljøDanmark. 

Pris kun 68 kr. inkl. moms for seks numre. 

Ja tak, send min skole, mit firma eller min organisation et sæt på 30 blade 

6 gange om året. Pris 650 kr. inkl. moms. 

Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Schultz Information A/S, 

som står for salg mv. af MiljøDanmark. 

Navn: 

Stilling: 

Firma/Inst.: 

Adresse: 

Postnr. og by: 


Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. 

Kommissionens beslutning af 18. juli 2007 (meddelt 

under nummer K(2007)3416 

Ozonlaget 

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets 

forordning (EF) nr. 2037/2000 for så vidt angår 

tilpasning af KN-Koder for visse stoffer og 

blandinger indeholdende stoffer, som nedbryder 

ozonlaget, for at tage hensyn til ændringer i den 

kombinerede nomenklatur, der er fastsat i Rådets 

forordning nr. 2658/87. 

Kommissionens forordning (EF)nr. 899/2007 af 

27. juli 2007 

Biocidholdige produkter 

Om at guazatintriacetat ikke optages i bilag I, I A 

eller I B til Europa-Parlamentes og Rådets direktiv 

98/8/EF om markedsføring af biocidholdige 

produkter. 

Kommissionens beslutning af 27. august 2007 

(meddelt under nummer K(2007)3979) 

Kosmetiske midler 

Om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag 

III til Rådets direktiv 76/768/EØF om kosmetiske 

midler. 

Kommissionens direktiv 2007/53/EF af 29. august 


68,- 

Kun 

pr. år 



Frontlinien 

Rentemestervej 8 

+++ 3226 +++ 

2400 København NV 

Sendes ufrankeret 

Modtageren 

betaler portoen 

Kosmetiske midler 

Om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om 

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning 

om kosmetiske midler med henblik på tilpasning 

til den tekniske udvikling af bilag II og III. 

Kommissionens direktiv 2007/54/EF af. 29. 

august 2007 

Vilde dyr og planter 

Om suspension af indførsel i Fællesskabet af enheder 

af visse arter af vilde dyr og planter. 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1037/2007 af 

29. august 2007 

Plantebeskyttelsesmiddel 

Om afvisning af at optage methomyl i bilag I til 

Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse 

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der 

indeholder dette stof. 

Kommissionens beslutning af 19. september 

2007 (meddelt under nummer K(2007)4258 

Plantebeskyttelsesmidler 

Om afvisning af at optage 1,3-dichlorpropen i bilag 

I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse 

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, 

der indeholder dette stof. 



Bestil abonnement på 

MiljøDanmark ved at: 

• kontakte 

frontlinien@frontlinien.dk 

• ringe på tlf. 70 12 02 11 

• eller brug kuponen her på 

siden. 

Abonnementsændringer 

Send et flyttekort til: 

Schultz Distribution 

Herstedvang 10-12 

2620 Albertslund 

Eller ring 43 63 23 00, 

fax 43 63 19 69 eller send en 

e-mail til schultz@schultz.dk 

Husk at oplyse både den 

nye og gamle adresse.


Om afvisning af at optage benfuracarb i bilag I til 



indeholder dette stof. 




Om afvisning af at optage trifluralin i bilag I til 



indeholder dette aktivstof. 



Kviksølv 

Om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så 

vidt angår restriktioner for markedsføringen af 

visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv. 

EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2007/51/ 

EF af 25. september 2007 

Tropisk træ 

Om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs 

vegne og foreløbig anvendelse af den internatio- 

nale overenskomst om tropisk træ af 2006. 

Rådets afgørelse af 26. september 2007 

Aktivstoffer 

Om principiel anerkendelse af, at de dossierer, der 

er fremlat til detaljeret gennemgnag med henblik 

på eventuelt optagelse af Adoxophyes orana 

granulovirus, amisulrom, emamectin, pyridalil og 

Spodoptera littoralis nucleopolyhedrovirus i bilag I 

til Rådets direktiv91/414/EØF er komplette. 

Kommissionens beslutning af 15. oktober 2007 

(meddelt under nummer K(2007)4647 

Nitrater 

Om indrømmelse af en undtagelse, Irland har 

anmodet om, i henhold til Rådets direktiv 91/676/ 

EØF om beskyttelse af vand mod forurening forår- 

saget af nitrater, der stammer fra landbruget. 



Majs 

Bestil abonnement 

6 blade for kun 68 kroner 

Natur og miljø debatteres 

flittigt – og ofte 

stormfuldt. MiljøDanmark 

følger op, går bagom og 

går i dybden. MiljøDanmark 

bringer nyheder, 

reportager, portrætter 

og baggrundsartikler om 

natur og miljø i Danmark. 

Guide til yderligere 

oplysninger 

På MiljøDanmarks hjemmeside 

www.mim.dk/udgivelser/miljø- 

danmark finder du bl.a. for hver 

artikel i de enkelte numre en 

guide til yderligere oplysninger. 

Om tilladelse til markedsføring af produkter, 

der indeholder, består af eller er fremstillet 

af genetisk modificeret NK603xMON810-majs 

(MON-ØØ6Ø3-6xMON-ØØ1Ø-6), i henhold til 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 

1829/2003. 



I nr. 5/2007 kan du bl.a. læse om: 

• Kampen for mindre trafikstøj 

• Portræt af kommunikationsrådgiver 

Henrik Byager. 

• Svanemærkede brændeovne 

• Forstenede lynnedslag på Grønland 

• Nye boblerev i Kattegat 

I nr. 4/2007 kan du bl.a. læse om: 

• Gennembrud for miljørigtige boliger 

• Københavnerne til kamp for partikelforurening 

• Naturens vogter: Nils Wilhjelm 

• Skyd genvej for miljøets skyld 

• Dansk tsunamiberedskab i Kenya 

• Partnerskaber skal styrke dansk 

teknologi 



Højbro Plads 4 

1200 København K 

Redaktion: miljoedanmark@mim.dk 

tlf. 33 92 76 00 

MiljøDanmark dækker emner fra: 

• Miljøstyrelsen 

Skov- og Naturstyrelsen 

• 

• 

• 

Kort & Matrikelstyrelsen 

De Nationale Geologiske Undersøgelser for 

Danmark og Grønland 

• By- og Landskabsstyrelsen 

MiljøDanmark udkommer med 6 ordinære 

numre om året ca. den 1. februar, 1. april, 

1. juni, 1. august, 1. oktober og 1. december. 

Artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendig- 

vis udtryk for Miljøministeriets holdning. 

Eftertryk af artikler kun tilladt efter aftale. 

Brug af citater tilladt med kildeangivelse. 

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark 

Skriv indlæg, læs artikler fra gamle numre 

og se guides til yderligere oplysninger. 

Ansvarshavende: 

Direktør Ole Christiansen 

redaktion 

• Redaktør Carsten Engedal, tlf. 72 54 42 98, 

caeng@mst.dk 

• Redaktionssekretær Ulf Joel Jensen, 

tlf. 25 54 20 13, ujj@kongkuglepen.dk 

• Journalistpraktikant Solveig Willum, 

tlf. 33 92 76 38, sowni@mim.dk 

• Udgivelser og lovstof: Marianne Mayo, 

tlf. 72 54 70 42, mma@frontlinien.dk 

• Layout: Rumfang, tlf. 33 69 20 75, 

jens@rumfang.dk 

• Billedredaktion: Rumfang, tlf. 33 69 20 75, 

jens@rumfang.dk og 

fotograf Mikkel Østergaard, tlf. 40 16 15 14, 

mikkelostergaard@image.dk 

• Tryk: Schultz Grafísk, miljøcertificeret 

(ISO 14001). 

En redaktionskomité fra ministeriets 

institutioner følger MiljøDanmark: 

Pierre Reinhardt, Miljøstyrelsen; Jacob Lybek, 

Skov- og Naturstyrelsen; Chris Hammeken, 

Kort & Matrikelstyrelsen; Henrik Højmark 

Thomsen, De Nationale Geologiske Under- 

søgelser for Danmark og Grønland; Nete 

Kamper, Miljøministeriets Departement. 

Redaktion afsluttet den 17. november 2007 


y SÆLFe jDe y AF SOLVEIG WILLUM y 

Sælerne lever – så længe det varer 

Det er ikke kun lystfiskerne, der er ude efter havørrederne i Karup å – det er 

sælerne også. Men Skov- og Naturstyrelsen vil ikke give lov til en regulering. 

Tre-fire sæler er blevet set i Karup å. Og de gør 

livet surt for lystfiskerne. Der er ikke nogen 

umiddelbar fare for, at sælerne ligefrem udrydder 

fiskebestanden i åen, men alligevel vil de 

lokale lystfiskere og lodsejere helst være foruden. 

For sælernes jagt og leg i vandet skræmmer 

fiskene væk, og lystfiskerne kan komme til 

at vente længe, før fiskene igen vover sig frem, 

når en sæl har været forbi. 

”Vi har svært ved at leve med en sådan invasion 

af sæler i Karup vandsystem,” skriver formændene 

for Fiskeriforeningen for Skive-Karup 

å og Karup å Sammenslutningen, Niels Barslund 

og Mogens Thomassen, i et brev til Skovog 

Naturstyrelsen, hvor de lokale lystfiskere 

og lodsejere søger om tilladelse til at regulere 

sælerne i åen. Altså gøre det af med sælerne. 

Skovdistriktet forsvarer sælerne 

Men Skov- og Naturstyrelsen siger nej. Sæler er 

fredede i Danmark, og medmindre de gør skade 

på erhvervsfiskeriudstyr, er det meget sjældent, 

man regulerer bestanden. Sandor Hestbæk 

Markus, der er vildtkonsulent i Skov- og 

Naturstyrelsen, forklarer, at det er skovdistrikterne, 

der laver konkrete vurderinger fra sag til 

sag, og så vidt han ved, er der ikke blevet reguleret 

sæler i de danske åer de sidste ti år, med 

mindre det var på grund af sygdom. 

Karup å hører til Feldborg Skovdistrikt, og 

her er det vildtkonsulent Steen Fjederholt, der 

har taget sig af ansøgningen og afslaget: – Vi 

har ikke tænkt os at tillade en regulering på det 

foreliggende grundlag. Det er ti år siden, jeg 

første gang hørte om sæler i åen, og dengang 

var de meget længere oppe i åen, end de er i 

dag. Foreningen mener, det er unormalt med 

sæler i åen. Det er det ikke, siger Steen Fjeder- 

holt og forklarer, at sælerne i åen er unge sæ- 

ler, der er ved at lære at stå på egne ben. 

– De prøver sig lidt frem for at se, hvor de 

kan finde mad. De ender altid i saltvand, fordi 

det er der, de har de bedste forhold, siger 

Steen Fjederholt. Han tilføjer: – Det er det 

samme problem, som jægere har med rovfugle 

og ræve. Der skal være plads til alle. 

Lystfiskerne og lodsejerne har nu foreslået 

et møde med bl.a. Skov- og Naturstyrelsen 

og repræsentanter fra de kommuner, som 

åen løber igennem. Skov- og Naturstyrelsen 

har meddelt, at de gerne deltager i mødet, og 

Steen Fjederholt understreger, at hvis de lokale 

lystfiskere og lodsejere kommer med nye 

oplysninger, er styrelsen selvfølgelig åben for 

dialog. 

På trods af sælerne i åen, som de lokale lystfiskere 

efter sigende har været generet af hele 

sommeren, har 2007 været det hidtil mest succesfulde 

år ifølge Karup å Sammenslutningens 

egne fiskestatistikker. 

T EG N I N G: C H R I S T O F F E R Z I E L E R 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42296 

Afsender: 

Schultz/Hafnia PortoService 

Fabriksvej 6 

9490 Pandrup

MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?