MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

1 y KLI MA y AF ULF JOEL JENSEN y Tiden er ved at løbe ud En af verdens førende klimafor- skere forsøger på 31. år at råbe verdens ledere op: Energipolitik- ken skal lægges om, hvis ikke de menneskeskabte klimaforandringer skal tage overhånd. Det er en klimapioner og en miljøpersonlighed, der sidder i lænestolen overfor: James E. Hansen, professor ved Columbia University, leder af NASA GISS, ph.d. i fysik og astronomi og ekspert i global opvarmning. Han skrev sin første videnskabelige artikel om menneskeskabte ændringer af atmosfæren helt tilbage i 1976 og har modtaget adskillige videnskabelige udmærkelser og medaljer for sin forskning i klimaforandringer. I dag er han på besøg i København for at tale ved AMAP, det arktiske miljøovervågningsprograms årlige møde. – Vi har ti år. Måske 15, men så heller ikke mere. Til den tid skal vi som verdenssamfund have skiftet kurs i vores energiforbrug. Ellers er det for sent, siger han – uden det store drama i stemmen, selvom det reelt er noget af en dommedagsprofeti, han afleverer: Vi taler om den globale opvarmning og den deraf afledte afsmeltning af is i verdenshavene. Og ifølge James Hansens beregninger, så har vi altså et tiår til for alvor at ændre den globale energipolitik – ellers kan vi ikke nå at gøre skaden god igen. – Det tager tid, før der kommer effekt af de ændringer, vi gennemfører. Du M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 F O T O: M A S T E R F I L E – V I H A R T I å R . M å S K E 1 , M E N S å H E L L E R I K K E M E R E . T I L D E N T I D S K A L V I S O M skal tænke på, at fortidens udledninger af CO2 og methangasser stadig findes i atmosfæren – en fjerdedel bliver i atmosfæren i mere end 500 år. Derfor vil vores udledninger i dag bidrage til temperaturstigninger, afsmeltning af is og højere vandstand i verdenshavene i mange år frem i tiden, fortsætter han. Vandstigning på 25 meter Og konsekvenserne af den globale opvarmning kan vise sig at blive langt mere alvorlige, end man havde forestillet sig for bare få år siden, understreger James Hansen – og det kan komme til at gå hurtigt. Meget hurtigt. Til den britiske avis The Guardian har Hansen tidligere i år sammenlignet de igangværende klimaforandringer med lignende tilstande for 3,5 millioner år siden. Dengang steg verdenshavene med helt op til 25 meter på få hundrede år – og James Hansen fastholder, at sammenligningen ikke er helt hen i vejret: – Det er meget svært at beregne konsekvenserne af den globale opvarmning præcis, fordi det ikke er en lineær udvikling. Men hvis vi sammenligner med de historiske data, så er det ikke urealistisk, at verdenshavene vil stige med helt op til en halv meter pr. tiår. Og det er det, der får mig til at konkludere, at med mindre vi reagerer – og reagerer meget snart og meget kraftigt – så vil vi opleve en stigning i verdenshavene på flere meter alene i dette århundrede. Og det er vel nok så interessant i et land som Danmark, tilføjer han med et skævt smil. Det er IKKE for sent Der er dem, der siger, at det allerede er for sent: At vi faktisk ikke kan nå at vende udviklingen – allerhøjest bremse den en smule, men det afviser James Hansen: – I årevis har man diskuteret, om den her udvikling er menneskeskabt eller ej. Nu er det endelig tydeligt, at det faktisk er os, menneskene, der er de store syndere i spørgsmålet om den globale opvarmning. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved længere. Men nu mener man i stedet, at det er for sent at gøre noget ved det… James Hansen ryster på hovedet, smiler lidt og tager ligesom tilløb, inden han folder hænderne om sit venstre knæ og helt lakonisk slår fast: – Det er det ikke. Vi kan stadig nå at kontrollere udviklingen. Vi kan stadig
V E R D E N S S A M F U N D H A V E S K I F T E T K U R S I V O R E S E N E R G I F O R B R U G . forebygge, at de store iskapper bliver ustabile og kommer ud af kontrol. Men det er nu, vi skal reagere. Havisen smelter – hurtigt Tidligere i år målte man en voldsom afsmeltning af havisen omkring Arktis. Området dækket af is, skrumpede fra fire til tre millioner km 2 hen over denne sommer – og det er et ganske alvorligt fald på meget kort tid, som også James Hansen har noteret sig: – Det har været en sommer med klart vejr i Arktis. Det giver masser af sol, som sammen med en generel opvarmning betyder en accelereret afsmeltning. Og når isen smelter, kommer der flere åbne områder, som suger solvarmen til sig – og det sætter yderligere fart i processen. – Det er naturligvis alvorligt, men vi skal også huske på, at det er naturligt med svingninger fra år til år. Når det bliver koldt og mørkt til vinter, så gendannes store mængder af havisen igen – så vi skal tage den voldsomme afsmeltning for det, den er: En advarsel om, at processerne accelererer og er hurtigere, end vi nogensinde har troet muligt. Hvor det altså ifølge James Hansen stadig ikke er for sent at reagere og bremse den globale opvarmning, så er det ikke givet, at vi når det. Der skal vilje til, understreger han – og udtrykker i samme sætning sin tvivl, om verdens ledere kan mønstre denne vilje. Han er kendt som en arg modstander af den nuværende amerikanske regerings energipolitik, og han understreger, at det først og fremmest er op til de politiske topledere at gøre noget. Spørgsmål om global politik – Den enkelte kan reelt ikke gøre nogen stor forskel. Jo, vi kan selvfølgelig vælge at køre i en mere miljørigtig bil. Og vi kan begrænse vores energiforbrug, men der hvor vi for alvor kan gøre vores indflydelse gældende er i stemmeboksen: Vi kan sørge for at vælge de politiske ledere, som går ind for vedvarende energi. Som vil udfase de kulfyrede kraftværker. Som vil støtte de energieffektive initiativer fra industrien. – I sidste ende er det et spørgsmål om politik – og endda om toppolitik. Det kræver et globalt samarbejde, hvor vi i den vestlige verden indleder et tæt og forpligtende samarbejde med tredjeverdenslandene. I vesten bærer vi den historiske skyld for, at vi er nået så vidt, som vi er i dag – men vi bliver nødt til at samarbejde med den tredje verden for at gøre os håb om at stabilisere klimaet F O T O: F O C I Blå bog James E. Hansen er født i 1941. Han gik på universitetet i Iowa, hvor han læste astronomi og fysik, og i 1967 forsvarede han sin ph.d. I 70’erne gennemførte han forskellige klimastudier ved en række universiteter, inden han i 1981 blev formand for NASA GISS – Goddard Institute for Space Studies. I 1985 fik han et professorat ved Columbia University i New York. Han blev udpeget til Det Amerikanske Videnskabsakademi i 1996. I 1976 udgav han sin første videnskabelige artikel om drivhuseffekten, og i 1981 var han en af de første i verden til at sige, at effekten af denne effekt allerede kunne ses – og at den ville blive meget tydelig med målbare temperaturstigninger i 90’erne. I 2003 slog han fast, at de menneskeskabte klimaændringer nu er større end de naturlige. James E. Hansen var med på det amerikanske tidsskrift TIMES’ årlige liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer i 2006. fremover, understreger han. Igen. For selvom alting tyder på, at situationen bliver stadig mere alvorlig, så er James Hansens budskab ikke nyt. Specielt ikke for en mand som ham, der lancerede sin første artikel om drivhuseffekten for mere end 30 år siden. På spørgsmålet om det ikke er en smule frustrerende at have gentaget nogenlunde det samme budskab, understøttet af konstant nye og flere data, i 30 år, ryster han bare på hovedet. – Nej. Overhovedet ikke. Omsider er offentligheden begyndt at se det, der faktisk sker rundt om os. Og det er nu, de skal til at presse myndighederne, så de igen kan lægge pres på industrien, så de kan udvikle nye løsninger. Det er en meget interessant tid, vi går ind i nu. For der skal ske nogle store ændringer og en generel omlægning af energipolitikken. Ellers ER det for sent. M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 1
Page 1 and 2: y Miljø y Danmark y 06.07 M AG A S
Page 3 and 4: 16: Når isen trækker sig tilbage
Page 5 and 6: Cykelstier, ridefaciliteter, skovle
Page 7 and 8: Kommer nationalparken så et skridt
Page 9 and 10: M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D
Page 11 and 12: C O 2 - U D L E D N I N G E N , F O
Page 13: K L I M A P O L I T I K , S O M G I
Page 17 and 18: Når isen trækker sig tilbage Klim
Page 19 and 20: K O M M E R A S I E N - . 0 0 0 K M
Page 21 and 22: En råkold fredag i begyndelsen af
Page 23 and 24: Hvad er meningen? Der er omkring 31
Page 25 and 26: y ALLeRgI y AF JESPER ANDERSEN y Ka
Page 27 and 28: e n s n i n g e f t e r nedl ag t e
Page 29 and 30: T EG N I N G: C H R I S T O F F E R
Page 31 and 32: Det arbejder By- og Landskabsstyrel
Page 33 and 34: Nye regler begrænser brugen af bly
Page 35 and 36: Et godt tag på taget For virksomhe
Page 37 and 38: Den nyoprettede By- og Landskabssty
Page 39 and 40: y UDgIVeLSeR FRA M ILJØMINISTERIET
Page 41 and 42: sen ved risikovurderingerne under g
Page 43 and 44: Plantebeskyttelsesmidler Om afvisni

MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?