MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

2 y NATURVe jLeDNINg y AF MARCUS AGG ERSBJERG FOTO NIELS åG E SKOVBO y Portræt får aldrig gravet agernene frem, så mange steder bliver de liggende nede i jorden. På et tidspunkt begynder de at spire og med tiden bliver nogle af dem til nye egetræer. Det er en smuk cyklus, synes jeg. Egetræerne skaber foder til skaderne, som til gengæld sørger for at plante nye træer. Sådan arbejder naturen hele tiden sammen. Se træet her! Netop samarbejde er et af nøgleordene for en succesfuld turoplevelse. Publikum skal helst spille med og stille spørgsmål undervejs, ellers går der tomgang i den. Derfor er Jan Kjærgaards favoritgruppe også folkeskolens 4.-5. klasser, hvor ungerne er gamle nok til at forstå verden og samtidig tørster efter at lære nyt. – De stiller spørgsmål om alt. Er der noget, de ikke forstår, så spørger de med det samme. Børn står ikke og putter sig bag hinanden, og de er en fornøjelse at have som publikum. God naturvejledning skal være informativ, forklarer Jan Kjærgaard. Men den skal også være underholdende, ellers står folk af. Der skal være nogle gode historier undervejs, som får publikum til at lytte efter. Men selvom tingene ikke altid går efter planen, kan en naturvejleder selv være med til at gøre en indsats for, at udflugterne ikke kikser, mener Jan Kjærgaard. Naturvejledning er et håndværk, og som alt andet håndværk bliver man bedre til sit arbejde, hvis man tager opgaven alvorligt og hele tiden tænker over, hvad der kan gøres bedre næste gang. – Når jeg er færdig med en tur, sætter jeg mig altid ned og evaluerer den. Hvordan gik det? Hvad gik godt, hvad gik M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 Dyrespor, fugleliv og julepynt: Global opvarmning eller ej, så kan det være en kold fornøjelse at komme i skoven om vinteren. Så lad være med at sidde stille alt for længe ad gangen. Til gengæld er vinteren den perfekte årstid til at kigge efter dyrespor. Når den første sne falder, vrimler det med fodspor overalt i skoven. Andre dyrespor ses bedst uden sne. Det kan fx være dyrenes efterladenskaber, et nygravet rævehul, eller et par halvspiste kogler under et grantræ, hvor egernet har siddet og spist i skjul fra de andre dyr. Det er også lettere at få øje på skovens fugleliv om vinteren. Når træerne har smidt de sidste blade, er der frit udsyn til de mange fugle, som ikke trækker sydpå i vintermånederne, og fordi dagene er korte, har fuglene ofte travlt med at samle ind til deres forråd. I december er det selvfølgelig oplagt at tage i skoven efter pynt til sine juledekorationer. Der er ingen grund til at betale for mos, kogler og svampe. Og når man så er derude, så kan man lige så godt snuppe lidt porse med hjem, så man kan lave sin egen julesnaps. Kilde: Jan Kjærgaard. skidt? Det er man nødt til, ellers går der rutine i den, og det mærker folk med det samme. God naturvejledning skal være informativ, forklarer Jan Kjærgaard. Men den skal også være underholdende, ellers står folk af. Der skal være nogle gode historier undervejs, som får publikum til at lytte efter. – Selvfølgelig er der gange, hvor man selv er mere oplagt end andre, men når man først får støvlerne på og står herude, så kommer motivationen som regel helt af sig selv. Især om foråret, når alt pibler frem. Det kommer bag på mig hver eneste gang. Når den første gransanger fløjter i træerne, når anemonerne stikker deres grønne knopper frem af skovbunden, eller når mælkebøtterne pludselig indtager græsset. Det er som at se en god gammel ven. Efteråret er også herligt. Alle de smukke farver og naturens ødselhed. Der er frugt, bær og svampe overalt, det er bare at gå ud og forsyne sig. Og så kommer vinteren, den er også skøn. Det er et fascinerende syn, når træerne taber bladene og står nøgne tilbage, siger han og standser op ved et kæmpemæssigt birketræ, der læner sig ind over en lille klynge porsebuske: – Se træet her. Sikke et mønster i grenene, og det er endnu smukkere om natten, når månen er fuld. Med det svage, blege lys bag de kulsorte træer. Det ligner et gigantisk linoleumstryk, siger Jan Kjærgaard begejstret og begiver sig ud i noget, der ligner en afslutning: – Sommeren er egentlig den kedeligste tid på året. Bevares, det er da dejligt at sætte sig op ad et træ og solbade, men alle farverne flyder sammen. Det er ikke til at se skoven for bare træer. Om vinteren, når bladene er væk, bliver alting mere tydeligt og skarpt, pludselig ser man landskabet på en helt ny måde. Så selvom det er koldt på denne her tid af året, er det bare med at komme ud og nyde naturen.
y ALLeRgI y AF JESPER ANDERSEN y Kan din deodorant give allergi? Ny undersøgelse viser, at du bør se dig godt for, før du køber en ny deodorant. De fleste deodoranter indeholder nemlig allergifremkaldende stoffer. Hvis du har en eller flere deodoranter stående på toilethylden, er der stor risiko for, at de indeholder parfumestoffer, der kan give hudallergi. Og hvis en allergisk reaktion først er blevet udløst, kan selv små mængder af det allergifremkaldende stof give kløe eller udslæt. Danmarks Miljøundersøgelser og Videnscenter for Allergi har for nylig undersøgt 97 af markedets mest solgte deodoranter for deres indhold af duftstoffer og konserveringsmidler. Resultaterne er tankevækkende – bl.a. viste det sig, at omkring to tredjedele af alle deodoranterne indeholder et eller flere af de parfumestoffer, EU kræver skal deklareres af hensyn til allergikere. I princippet kan alle få allergi. Men har man sart hud eller eksem, er risikoen større. Astma-Allergi Forbundet skønner, at cirka fire procent af befolkningen lider af hudallergi fra parfume. De fleste er kvinder, men kurverne for tilfælde hos mænd og børn er stigende. Vælg parfumefri produkter – Huden under armene er tynd, og stofferne lukkes inde i et varmt, fugtigt miljø i lang tid. Det skaber gode betingelser for optagelse af de allergifremkaldende stoffer. Allergi, der er fremprovokeret af deodoranter, kan også føre til reaktioner over for andre produkter. For eksempel rengøringsmidler, hvor det stof, man ikke kan tåle, også indgår, siger Helle Kvarnstrøm, rådgiver hos Astma-Allergi Forbundet. Hvis man er allergiker – eller ønsker at undgå at blive det – er det en god idé at styre uden om parfumestoffer. Deklarationspligten for de 26 duftstoffer på EU’s liste er da også indført som en hjælp til personer, som allerede lider af allergi. – Problemet er, at andre duftstoffer end de 26 listede stoffer også kan fremkalde allergiske reaktioner. Derfor giver det ingen særlig beskyttelse for ikke-allergikere at undgå dem. Hvis man virkelig vil undgå parfumeallergi, bør man altid vælge uparfumerede produkter, siger cand. scient. Magnus Løfstedt fra Miljøstyrelsens Kemikalieenhed. Markedets mest populære deodoranter • 65,9% af deodoranterne indeholder et eller flere af de 26 parfumestoffer, EU kræver skal deklareres af hensyn til allergikere. • Henholdsvis 33%, 27,3% og 9,1% af de 97 deodoranter indeholder stofferne hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde, hydroxycitronellal og isoeugenol, der er årsag til mange allergitilfælde. • 4,6% indeholder duftstoffet Evernia Prunastri extract, som EU har vurderet ikke bør forekomme i kosmetik. • 15% indeholder triclosan. Et bakteriedræbende kemikalie, der er mistænkt for at medvirke til udvikling af bakterieresistens. Triclosan er klassificeret som meget giftig for vandlevende organismer. • 23 deodoranter blev analyseret for indhold af parfumestoffer. Alle var deklareret korrekt med hensyn til de 26 deklarationspligtige stoffer. Gode råd til indkøb af deodorant • Køb deodoranter uden parfume. • Køb miljømærkede deodoranter. Vær dog opmærksom på, at nogle svanemærkede produkter kan indeholde parfume. • Læs indholdsdeklarationen, og undgå de stoffer, du ikke kan tåle. • Vælg deodoranter/antiperspiranter uden triclosan. • Vælg deodoranter uden drivmidler, fx roll-on eller stick. M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 2 F O T O: S C A N P I X
Page 1 and 2: y Miljø y Danmark y 06.07 M AG A S
Page 3 and 4: 16: Når isen trækker sig tilbage
Page 5 and 6: Cykelstier, ridefaciliteter, skovle
Page 7 and 8: Kommer nationalparken så et skridt
Page 9 and 10: M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D
Page 11 and 12: C O 2 - U D L E D N I N G E N , F O
Page 13 and 14: K L I M A P O L I T I K , S O M G I
Page 15 and 16: V E R D E N S S A M F U N D H A V E
Page 17 and 18: Når isen trækker sig tilbage Klim
Page 19 and 20: K O M M E R A S I E N - . 0 0 0 K M
Page 21 and 22: En råkold fredag i begyndelsen af
Page 23: Hvad er meningen? Der er omkring 31
Page 27 and 28: e n s n i n g e f t e r nedl ag t e
Page 29 and 30: T EG N I N G: C H R I S T O F F E R
Page 31 and 32: Det arbejder By- og Landskabsstyrel
Page 33 and 34: Nye regler begrænser brugen af bly
Page 35 and 36: Et godt tag på taget For virksomhe
Page 37 and 38: Den nyoprettede By- og Landskabssty
Page 39 and 40: y UDgIVeLSeR FRA M ILJØMINISTERIET
Page 41 and 42: sen ved risikovurderingerne under g
Page 43 and 44: Plantebeskyttelsesmidler Om afvisni

MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?