MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

10 y KLI MA y AF G ITTE WILLUMSEN y Miljøpolitik på amerikansk USA’s tilbageholdenhed over for internationale miljøaftaler hænger sammen med det amerikanske frihedsbegreb og landets demokratiske system. – D E T V I L V æ R E D Y R T F O R A M E R I K A N E R N E AT L æ G G E D E R E S V A N E R O M F O R AT S K æ R E D R A S T I S K N E D I Med europæiske øjne kan det være svært at se det grønne i amerikansk miljøpolitik. I hvert fald hvis blikket er vendt mod den amerikanske forbruger eller øret lagt til den siddende regerings energipolitik. Men hvis man kigger og lytter godt efter, så kan man faktisk godt få øje på toner af grønt. Staten Californien har formået at gøre sig bemærket på den internationale scene, alene på miljøspørgsmålet, med guvernør Arnold Schwarzenegger i front. Staten har, af egen fri vilje, pålagt sig at reducere udledningen af CO2, begrænse forbruget af el, gas og olie og erstatte det med energi fra vedvarende energikilder som fx solfangeranlæg og vindmøller. Og hvis en stat kan gøre det, hvorfor så ikke resten? Svaret ligger dels i opbygningen af det politiske system i Amerika, dels i den enkelte indbyggers kulturopfattelse. Den storforbrugende amerikaner De lave energipriser i USA giver kun en ringe økonomisk motivation til at begrænse sit forbrug. Alle kender vel billedet af den ’typiske’ amerikaner i et monster af en benzinslugende bil. Det er selv samme ærkeamerikaner, som har et 700-liters køleskab hjemme M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 F O T O: J I M R I C H A R D S O N /CO R B I S i køkkenet – modsat det typiske danske gennemsnitskøleskab på 250 liter. Og airconditionen kører naturligvis på fuld skrue. Bliver det for koldt, åbnes der blot for varmen. – I modsætning til i Vesteuropa, så vil det være dyrt for amerikanerne at lægge deres vaner om for at skære drastisk ned i CO2-udledningen, fordi der ikke ligger en økonomisk gevinst i at nedbringe energiforbruget, forklarer Michael Hanemann, leder af California Climate Change Center på Californiens Universitet. Den demokratiske vej Men hvorfor så ikke bare lægge afgifter på energiforbruget og tvinge de amerikanske forbrugere ad den vej? Det har man jo med stor succes gjort i Europa. Et sådan tiltag ville vække ramaskrig i Amerika. Det ville nemlig blive opfattet som en indgriben i den enkeltes frihed, hvis der blev indført afgifter og beskatninger, der svarer til dem, de danske forbrugere bliver udsat for. Desuden er det meget svært at få sådanne love vedtaget i det politiske system. Forslag af den art skal gå gennem Repræsentanternes Hus og Senatet. – For at det amerikanske folk skal synes, at de er med, skal eventuelle beslutninger om ændringer gå gennem Senatet og Repræsentanternes Hus. Alt hvad der går udenom – fx påbud, der kommer fra det internationale samfund og det internationale retssystem – opfattes som udemokratisk. Den mest demokratiske proces er, at tingene bliver stemt igennem Repræsentanternes Hus via folkevalgte politikere, forklarer Helle Porsdam, professor ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet. Senatet er sammensat af to repræsentanter fra hver delstat. De sidder seks år ad gangen. Repræsentanternes Hus består af folkevalgte politikere med et antal repræsentanter fra hver stat, der svarer til statens indbyggerantal. Politikerne sidder her to år ad gangen. Og det kunne tænkes at være svært for en politiker at overleve en valgrunde til Repræsentanternes Hus, hvis vedkommende førte en politik, der kunne betyde højere skatter og afgifter. En lov kan kun godkendes med et flertal i begge kamre. Præsidenten har vetoret – en ret, der kun kan overgås ved et flertal på to tredjedele i begge kamre. Som enkeltperson er det altså ganske svært at gennemtrumfe en
C O 2 - U D L E D N I N G E N , F O R D I D E R I K K E L I G G E R E N Ø K O N O M I S K G E V I N S T I AT N E D B R I N G E E N E R G I F O R B R U G E T. streng miljøpolitik uden opbakning fra statspolitikerne – også selvom man er præsident. – Der ligger en stor frygt for, at en bindende aftale om at nedbringe CO2-udledningen vil bremse udviklingen. De industri- og olietunge stater er bange for at miste arbejdspladser og udsigten til, at det kan betale sig, er meget meget lang. Mange tror, at stigende priser og et faldende forbrug vil sluge eventuelle besparelser, siger Jonathan Pershing, leder af Klima, Energi og Forureningsprogrammet ved den amerikanske miljøtænketank World Resources Institute. Det grønnere Amerika De danske politikere skal altså ikke forvente, at amerikanerne vil underskrive en aftale, der omfatter et loft på CO2-udledningen eller et kvote-handelssystem ved det planlagte møde i København i 2009. Men det betyder ikke, at amerikanerne ikke er blevet mere miljøbevidste. Det betyder heller ikke, at de ikke vil gøre noget. Det skal bare være på deres måde. – Ændringer skal indføres nedefra. Fra et pres fra befolkningen. Typisk ser vi først et holdningsskifte hos politikerne på statsniveau – fx borgmestre, lokale politikere og guvernører, som vi har set i Californien. Det får igen store virksomheder til at ændre kurs og levere det, folk vil have – mere miljøvenlige produkter. Først derefter begynder der at ske ting og sager på nationalt plan. Det er den vej, det skal gå, siger Jonathan Pershing. Måske er det med det i mente, at den siddende præsident siger, at amerikanerne er villige til at begrænse deres udledning. Men samtidig understreger han, at det skal ske på frivillig basis. Folkene i Sierra Club, som er en af USA’s største græsrodsbevægelser, bakker op om det frie initiativ, men påpeger, at der også her skal manøvreres i et F O T O: L E S T E R L E F KO W I T Z /CO R B I S farvand fyldt med folk, der ser rødt ved alt, hvad der kan lyde som direktiver og løftede pegefingre. – Vi går ikke efter at ændre folks vaner. Køb og smid væk-kulturen er så omfattende en del af amerikanernes livsstil, at vi ikke kan bede dem om at undvære deres store biler eller store køleskabe. Det ville få dem til at bakke helt ud. Vi opfordrer i stedet for industrien til at bruge den nødvendige teknologi til at begrænse CO2-udledningen og argumenterer med, at alternative energiformer skaber flere arbejdspladser, siger Carl Zichella, som er aktivist i Sierra Club. CO2-udledning i USA og Norden USA: 5.800 mio. tons EU: 3.891 mio. tons Danmark: 51 mio. tons Sverige: 52 mio. tons Norge: 36 mio. tons Kilde: OECD Statistics, alle tal er fra 2004 M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 11
Page 1 and 2: y Miljø y Danmark y 06.07 M AG A S
Page 3 and 4: 16: Når isen trækker sig tilbage
Page 5 and 6: Cykelstier, ridefaciliteter, skovle
Page 7 and 8: Kommer nationalparken så et skridt
Page 9: M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D
Page 13 and 14: K L I M A P O L I T I K , S O M G I
Page 15 and 16: V E R D E N S S A M F U N D H A V E
Page 17 and 18: Når isen trækker sig tilbage Klim
Page 19 and 20: K O M M E R A S I E N - . 0 0 0 K M
Page 21 and 22: En råkold fredag i begyndelsen af
Page 23 and 24: Hvad er meningen? Der er omkring 31
Page 25 and 26: y ALLeRgI y AF JESPER ANDERSEN y Ka
Page 27 and 28: e n s n i n g e f t e r nedl ag t e
Page 29 and 30: T EG N I N G: C H R I S T O F F E R
Page 31 and 32: Det arbejder By- og Landskabsstyrel
Page 33 and 34: Nye regler begrænser brugen af bly
Page 35 and 36: Et godt tag på taget For virksomhe
Page 37 and 38: Den nyoprettede By- og Landskabssty
Page 39 and 40: y UDgIVeLSeR FRA M ILJØMINISTERIET
Page 41 and 42: sen ved risikovurderingerne under g
Page 43 and 44: Plantebeskyttelsesmidler Om afvisni

MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?