MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

12 y KLI MA y AF RI KKE ALBRECHTSEN y Verden mangler politisk vilje Kan chefen for FN’s klimasekre- tariat Yvo de Boer samle verdens politiske elite om en arvtager til Kyoto? <strong>MiljøDanmark</strong> har mødt manden, der skal gøre forsøget, når landenes ministre mødes på Bali i denne måned. På papiret burde den være i kassen. I løbet af det sidste år har den globale opvarmning været på alles læber. EU’s ledere har trykket hinanden i hånden på, at de europæiske lande skal reducere deres udslip af CO2 med 20 procent inden 2020. G8-landene vil prøve at nå 50 procents reduktion inden 2050. Resultaterne fra FN’s klimapanels store rapport om klimaforandringerne har fået optimal opmærksomhed fra verdens medier, som har svælget i detaljer om stigende vandstande og flere naturkatastrofer. Den tidligere demokratiske præsidentkandidat Al Gore har rejst verden tynd med sin ubehagelige sandhed om verdens tilstand, og for ligesom at sætte trumf på fik selv samme Gore og selv samme klimapanel Nobels fredspris for at have gjort verden opmærksom på klimaforandringerne. Ingen taler sammen Derfor burde FN’s øverste klimachef, Yvo de Boer, være fuld af fortrøstning og optimisme over den bølge af interesse og goodwill, som er væltet ned over hans sag i det forløbne år. Det burde være nu, at frugterne skulle høstes og skelettet skulle tegnes til en eventuel afløser for Kyoto-protokollen, M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 F O T O: M A R T I N H A R V E Y/CO R B I S − H V I S J E G V A R D A N S K , V I L L E J E G F O K U S E R E M E G E T K R A F T I G T P å , H V O R D A N M A N K A N S K A B E E N der har udløbsdato i 2012, når verdenssamfundets ministre mødes på Bali til FN’s årlige klimatopmøde. Men den hollandske topdiplomat frygter, at verdens ledere nok er sprunget med på klimavognen, men ikke nødvendigvis er parate til at betale billetten. − Når jeg lytter til alle talerne, der bliver holdt rundt om i verden, så virker det som om, de alle sammen har regnet ud, hvordan den perfekte klimaaftale burde se ud. Problemet er bare, at vi ikke sætter os ned sammen for at tale om det, siger lederen af UNFCCC. Bag den lange forkortelse gemmer sig sekretariatet for FN’s klimakonvention. Det er dem, der blandt andet er husholdere for Kyoto-protokollen og for FN’s klimapanel (IPCC), der i år har slået fast med 90 procents sandsynlighed, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at konsekvenserne er tørke, oversvømmede østater og flere naturkatastrofer, hvis der ikke gøres noget alvorligt for at begrænse de udslip, der allerede nu overopheder kloden. Vil ulandene være med? − Det spørgsmål, som skal stilles til politikerne, er selvfølgelig: Hvad er så jeres politiske svar på det, som forsker- ne fortæller jer. Og det er der, at mødet på Bali er af absolut kritisk betydning, lyder det fra de Boer, der understreger, at panelet også konkluderer, at det hverken er resurser eller teknologi, som verden mangler, men derimod politisk vilje. − Vi har mange af de instrumenter, som vi har brug for, både for at reducere udslip og til at tilpasse os klimaforandringerne. Så det store spørgsmål på Bali bliver, hvordan vi kan designe en post 2012-klimaaftale, som faktisk gør det. Hvordan kan vi mindske udslip i både rige og fattige lande, og hvordan kan vi mobilisere de ressourcer, som vi har brug for til at tilpasse os, siger han. Hvor de fleste analytikere har blikket rettet mod USA som nøglen til en ny global klimaaftale, er en af klimachefens store bekymringer, at udviklingslandene ikke vil deltage i en efterfølger til Kyoto, fordi de finder det unfair, at de skal lægge begrænsninger på deres muligheder for økonomisk vækst, efter den vestlige verden har valgt at svine kloden til. − Deres spørgsmål er, hvorfor skulle vi binde os yderligere, når i-landene ikke engang kan leve op til deres Kyotomål og heller ikke har holdt de økono-
K L I M A P O L I T I K , S O M G I V E R U D V I K L I N G S L A N D E N E T I L L I D T I L , AT D E V I R K E L I G V I L F å E N B E D R E F R E M T I D . miske løfter, de har givet, siger FN-lederen. Dansk fokus på udviklingslandene Derfor er det også der, han mener, at Danmark skal sætte ind, når FN’s klimatopmøde om to år skal afholdes i København, hvilket af mange ses som den absolutte deadline for at få lavet en aftale, der kan træde i kraft i 2012. − Hvis jeg var dansk, ville jeg fokusere meget kraftigt på, hvordan man kan skabe en klimapolitik, som giver udviklingslandene tillid til, at de virkelig vil få en bedre fremtid på grund af det her, siger han og understreger, at det handler om at hjælpe udlandet med teknologi og penge til at klare de nye udfordringer fra klimaforandringerne og samtidig gøre deres økonomier grønnere. − Men samtidig bliver du nødt til at huske på, at hvis du har et statsoverhoved i et land, hvor folks største bekymring er, hvordan de skal skaffe mad fra dag til dag, så kan du ikke forvente, at de politiske ledere vil gå på kompromis med deres medborgeres bedste, hvis de ikke føler, at en langvarig klimaforandringspolitik virkelig bliver til deres bedste, siger de Boer. − Og når det er sagt, så tror jeg, at ulandene allerede oplever virkningen af klimaforandringerne med flere tørkeperioder og oversvømmelser i Afrika, med meget voldsomme oversvømmelser i Indien og ørkner, der breder sig mange steder i verden. Og det øger også deres fornemmelse af, at det er akut nødvendigt, at de får styr på det, ikke bare når det gælder om at omstille sig til klimaforandringerne, men også ved at prøve at begrænse væksten i udslippene, samtidig med at de værner om den økonomiske vækst, siger han. F O T O: LY N S E Y A D D A R I O/CO R B I S Blå bog Klimamødet på Bali Navn: Yvo de Boer Alder: 53 Yvo de Boer har været leder af FN’s sekretariat for klimaforandringer siden september 2006. Før det bestred han en toppost i det hollandske miljøministerium og har været aktiv i udformningen af en europæisk klimapolitik siden 1996. Rolle på mødet: Skal assistere formandslandet og være en slags indpisker blandt ministrene, forberede baggrundsdokumentation og, som han selv siger det, ”sikre, at der ligger nogle klare resultater, når mødet slutter på Bali”. Men første skridt skal tages på Bali, hvor de 190 underskrivere på FN’s klimaprotokol skal beslutte sig for, om der overhovedet skal være noget efter Kyoto. Lykkes det ikke, ville en kæmpe chance være tabt på gulvet, mener FNchefen. − Så ville vi ikke bygge videre på det videnskabelige grundlag, og vi ville ikke bruge det politiske momentum, som er ved at opstå. Og det kan sagtens være, at der går seks år, før vi har en anden IPCC-rapport at bygge videre på, siger han. Det er 13. gang, FN afholder den årlige klimakonference kendt som COP’en – eller the Conference of Parties to the UNFCCC. Titlen dækker over en slags årskongres for underskriverne af FN’s konvention om klimaforandringer. Ud over diskussionen omkring en mulig arvtager til Kyoto-protokollen bliver de hotte emner ifølge Yvo de Boer blandt andet spørgsmålet, om skovrydning i fremtiden skal være en del af klimaforandringspolitikken, om overførsel af teknologi, der blandt andet skal gøre os i stand til at forurene mindre, og den globale tilpasning til de klimaforandringer, der allerede finder sted nu. M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7 1
Page 1 and 2: y Miljø y Danmark y 06.07 M AG A S
Page 3 and 4: 16: Når isen trækker sig tilbage
Page 5 and 6: Cykelstier, ridefaciliteter, skovle
Page 7 and 8: Kommer nationalparken så et skridt
Page 9 and 10: M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D
Page 11: C O 2 - U D L E D N I N G E N , F O
Page 15 and 16: V E R D E N S S A M F U N D H A V E
Page 17 and 18: Når isen trækker sig tilbage Klim
Page 19 and 20: K O M M E R A S I E N - . 0 0 0 K M
Page 21 and 22: En råkold fredag i begyndelsen af
Page 23 and 24: Hvad er meningen? Der er omkring 31
Page 25 and 26: y ALLeRgI y AF JESPER ANDERSEN y Ka
Page 27 and 28: e n s n i n g e f t e r nedl ag t e
Page 29 and 30: T EG N I N G: C H R I S T O F F E R
Page 31 and 32: Det arbejder By- og Landskabsstyrel
Page 33 and 34: Nye regler begrænser brugen af bly
Page 35 and 36: Et godt tag på taget For virksomhe
Page 37 and 38: Den nyoprettede By- og Landskabssty
Page 39 and 40: y UDgIVeLSeR FRA M ILJØMINISTERIET
Page 41 and 42: sen ved risikovurderingerne under g
Page 43 and 44: Plantebeskyttelsesmidler Om afvisni

MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?