MiljøDanmark nr. 6 2007 - Miljøministeriet

2
y NATURVe jLeDNINg y AF MARCUS AGG ERSBJERG FOTO NIELS åG E SKOVBO y
Portræt
får aldrig gravet agernene frem, så mange steder bliver de
liggende nede i jorden. På et tidspunkt begynder de at spire
og med tiden bliver nogle af dem til nye egetræer. Det er en
smuk cyklus, synes jeg. Egetræerne skaber foder til skaderne,
som til gengæld sørger for at plante nye træer. Sådan arbejder
naturen hele tiden sammen.
Se træet her!
Netop samarbejde er et af nøgleordene for en succesfuld turoplevelse.
Publikum skal helst spille med og stille spørgsmål
undervejs, ellers går der tomgang i den. Derfor er Jan Kjærgaards
favoritgruppe også folkeskolens 4.-5. klasser, hvor
ungerne er gamle nok til at forstå verden og samtidig tørster
efter at lære nyt.
– De stiller spørgsmål om alt. Er der noget, de ikke forstår,
så spørger de med det samme. Børn står ikke og putter sig bag
hinanden, og de er en fornøjelse at have som publikum.
God naturvejledning skal være informativ, forklarer Jan
Kjærgaard. Men den skal også være underholdende, ellers
står folk af. Der skal være nogle gode historier undervejs,
som får publikum til at lytte efter.
Men selvom tingene ikke altid går efter planen, kan en naturvejleder
selv være med til at gøre en indsats for, at udflugterne
ikke kikser, mener Jan Kjærgaard. Naturvejledning er et
håndværk, og som alt andet håndværk bliver man bedre til sit
arbejde, hvis man tager opgaven alvorligt og hele tiden tænker
over, hvad der kan gøres bedre næste gang.
– Når jeg er færdig med en tur, sætter jeg mig altid ned
og evaluerer den. Hvordan gik det? Hvad gik godt, hvad gik
M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 7
Dyrespor, fugleliv og julepynt:
Global opvarmning eller ej, så kan det være en kold fornøjelse at komme i skoven om vinteren.
Så lad være med at sidde stille alt for længe ad gangen. Til gengæld er vinteren den perfekte årstid
til at kigge efter dyrespor. Når den første sne falder, vrimler det med fodspor overalt i skoven.
Andre dyrespor ses bedst uden sne. Det kan fx være dyrenes efterladenskaber, et nygravet
rævehul, eller et par halvspiste kogler under et
grantræ, hvor egernet har siddet og spist i skjul fra
de andre dyr. Det er også lettere at få øje på skovens
fugleliv om vinteren. Når træerne har smidt
de sidste blade, er der frit udsyn til de mange
fugle, som ikke trækker sydpå i vintermånederne,
og fordi dagene er korte, har fuglene ofte travlt
med at samle ind til deres forråd. I december er
det selvfølgelig oplagt at tage i skoven efter pynt
til sine juledekorationer. Der er ingen grund til at
betale for mos, kogler og svampe. Og når man så
er derude, så kan man lige så godt snuppe lidt porse
med hjem, så man kan lave sin egen julesnaps.
Kilde: Jan Kjærgaard.
skidt? Det er man nødt til, ellers går der rutine i den, og det
mærker folk med det samme.
God naturvejledning skal være informativ, forklarer Jan
Kjærgaard. Men den skal også være underholdende, ellers
står folk af. Der skal være nogle gode historier undervejs, som
får publikum til at lytte efter.
– Selvfølgelig er der gange, hvor man selv er mere oplagt
end andre, men når man først får støvlerne på og står herude,
så kommer motivationen som regel helt af sig selv. Især
om foråret, når alt pibler frem. Det kommer bag på mig hver
eneste gang. Når den første gransanger fløjter i træerne, når
anemonerne stikker deres grønne knopper frem af skovbunden,
eller når mælkebøtterne pludselig indtager græsset. Det
er som at se en god gammel ven. Efteråret er også herligt. Alle
de smukke farver og naturens ødselhed. Der er frugt, bær
og svampe overalt, det er bare at gå ud og forsyne sig. Og så
kommer vinteren, den er også skøn. Det er et fascinerende
syn, når træerne taber bladene og står nøgne tilbage, siger
han og standser op ved et kæmpemæssigt birketræ, der læner
sig ind over en lille klynge porsebuske:
– Se træet her. Sikke et mønster i grenene, og det er endnu
smukkere om natten, når månen er fuld. Med det svage, blege
lys bag de kulsorte træer. Det ligner et gigantisk linoleumstryk,
siger Jan Kjærgaard begejstret og begiver sig ud i noget,
der ligner en afslutning:
– Sommeren er egentlig den kedeligste tid på året. Bevares,
det er da dejligt at sætte sig op ad et træ og solbade, men alle
farverne flyder sammen. Det er ikke til at se skoven for bare
træer. Om vinteren, når bladene er væk, bliver alting mere
tydeligt og skarpt, pludselig ser man landskabet på en helt ny
måde. Så selvom det er koldt på denne her tid af året, er det
bare med at komme ud og nyde naturen.