Telegrafen 5. udgave 2012 - Forsvarskommandoen

Per E. Budde fra Infirmeriet
Telegrafregimentet også er.
Jeg er uddannet trin III sanitetsgast
(sygepasser på søværnsk), førstehjælpsinstruktør
og har diverse andre
kurser inden for akutberedskab. Som en
følge deraf (og det faktum, at der er en
katastrofal mangel på grå skibe her på
kasernen) bliver en af mine kollegaer
MSPC/SA Kim Olsen og jeg et par gange
om året spurgt, om vi vil være ”kampdommere”
under SAR-ex (en øvelse i
farvandet omkring Sjælland) og kontrollere
førstehjælpen i den forbindelse.
Eftersøgning
Patruljefartøjet ”Freja” ankommer som
den første til positionen og begynder
en eftersøgning efter de manglende
fire mand. De bliver kort efter assisteret
af marinehjemmeværnskuttere
fra henholdsvis Køge og Dragør, samt
redningsbåden ”Airport Rescue” fra
Kastrup Lufthavn.
Freja er af Søværnets Operative Kommando
(SOK), blevet udpeget til at være
”On Scene Commander”. De udstikker
de søgemønstre, der skal sejles efter,
idet der tages højde for strøm og vind.
Da man ikke kender det nøjagtige havaritidspunkt,
starter eftersøgningen
fra Sleipner og arbejder sig ud derfra,
idet man forsøger at dække så stort
et område som muligt, så hurtigt som
muligt.
Som den sidste dukker EH 101 helikopteren
op og deltager i eftersøgningen.
Efter ca. 30 minutter findes der en mand
i vandet, iført overlevelsesdragt og
redningsvest og han bjærges ombord
på det ene marinehjemmeværnsskib,
og inden for en en time er alle fundet,
forkomne men i live.
Assistance til andet skib
Mens eftersøgningen har stået på, har
besætningen på Sleipner forsøgt at frigøre
skruen og da man mener, at man
har fået fiskenettet væk, forsøges en
genopstart af maskinen.
Desværre var det lidt for optimistisk, og
den blokerede skrue forsager en cylindereksplosion
i maskinrummet med efterfølgende
brand og tre tilskadekomne
ombord, herunder brandsår, faldskader
og røgforgiftning.
Kaptajnen på Sleipner slår alarm, og
Freja samt de to marinehjemmeværnskuttere
kommer til assistance med
røgdykkere og sygepassere.
For os kontrollanter ombord er opgaven
at se, hvordan assistanceholdene griber
opgaven an, om de kan samarbejde
enhederne imellem, samt hvis det går
lidt for godt, at kaste lidt ”grus” i maskineriet
for at se, om de kan omstille
sig til nye vilkår.
”Gruset” består som regel i at give en
fra assistanceholdet en skade, således
at de:
1 - Skal tage sig af deres egen tilskadekomne.
2 - Skal finde afløsning til de opgaver,
som den tilskadekomne ellers skulle
udføre.
Et skib, som patruljefartøjet Freja, har
en besætning på 12 mand og deres
indsatshold består af fire mand + indsatsleder,
fordelt på to røgdykkere, en
sygepasser og en materielmand, som
skal passe brandpumpe m.m.
Hertil skal lægges en gummibådsbesætning
på to mand samt en på agterdækket
af Freja til at sætte og tage imod
båden. Den normale søvagt skal opretholdes
(navigatør, rorgænger, udkig og
maskinmand), så alle er i gang, når der
gives assistance til andet skib og der er
ikke nogen reserver at trække på.
Det at ”skade” en fra indsatsholdet er
normalt ikke noget, vi bliver populære
på, men der står ikke skrevet nogle
¨De tre forliste "sømænd".
TELEGRAFEN
steder, at man som redningsmand er
usårlig.
For maritime sygepassere gælder nøjagtig
samme regler som for ham på land.
Han har kun det udstyr, han selv slæber
med og han skal oprette en forbindeplads
væk fra havariet (det er nu engang
ikke smart at yde førstehjælp på dækket
over et brændende maskinrum) og hvor
der er nem adgang til evakuering, registrere
og stabilisere de tilskadekomne
efter A-B-C-D-E principperne (hvis I kan
huske dem) og klargøre de tilskadekomne
til transport, herunder prioritering
af, hvem der skal af sted først, enten
via helikopter eller skib. Dette skal hele
tiden være koordineret med indsatslederen,
som har det overordnede ansvar,
så sygepasseren har som alle andre på
indsatsholdet, hænderne fulde allerede,
når han kommer ombord.
På den pågældende øvelse tager indsatslederen
kontakt med kaptajnen på
Sleipner for at få at vide, hvor mange
mand der er ombord, om der mangler
nogen, hvad lasten består af og hvad
der er sket/hvor brænder det. Imens
klargør røgdykkerne deres udstyr og
trænger ned i det brændende maskinrum,
hvor de finder et forbrændt
besætningsmedlem, som hjælpes ud,
hvorefter slukning påbegyndes.
De andre rum ombord gennemsøges af
folk fra marinehjemmeværnskutterne og
i baderummet finder de en mand, som
er faldet og har brækket det ene ben,
og på det ene lukaf (værelse) findes
en bevidstløs mand liggende på køjen,
lukaffet er røgfyldt og det formodes, at
han er røgforgiftet.
Begge evakueres ud til sygepasseren.
Som ved alle andre øvelser er der naturligvis
debriefing efter øvelsen, hvor
der er mulighed for de deltagende
enheder at få en evaluering af deres
indsats samt selv komme med indspark
omkring øvelsen.
For mig personligt er der mange fordele
ved at være med i disse øvelser, også
selv om jeg ikke deltager aktivt, men
jeg får brugt og videregivet min uddannelse/erfaring.
Jeg får set evt. nyt udstyr,
får hilst på gamle kollegaer, og sidst men
ikke mindst, jeg får en dag på havet!
Dannebrog er værnsfælles
Færdig Blad 5.indd 13 8/21/2012 11:12:10 AM
13