LOKALPOSTEN nr. 6, 2011 - Bupl

UDLaNDSPraktIk
Fra tynd mave
til fed oplevelse
pædagogstuderende louise Hørdum poulsen ønskede en anderledes praktik og
fik, hvad hun søgte, på et kenyansk børnehjem for børn af fængslede mødre
Nogle børn klistrede til hende fra første færd, andre var
mere tilbageholdende. så på overfladen fik pædagogstuderende
louise Hørdum poulsen samme nysgerrige
modtagelse, som havde hun været i praktik i en dansk
institution.
men det var louise Hørdum poulsen ikke. og under
overfalden var det meste ikke bare anderledes, men meget
anderledes, akkurat som louise Hørdum poulsen
havde ønsket det, da hun indledte sin tredje praktikperiode
på børnehjemmet the Nest i den lille by limuru, 20
kilometer nordvest for Nairobi, kenya.
”Lidt efter lidt blev mistro til accept og gensidig
respekt, og hjemve erstattet af en
dagligdag med sang, bøn, undervisning,
kreative aktiviteter, lektiehjælp og fri leg.”
Hun havde forberedt sig til mødet med traumatiserede
børn og var aldeles bevidst om, at hun ikke kunne redde
hele verden, hvor gerne hun end ville.
ganske vist blev hun overrasket over, hvor mange af
børnene, der stammede, tissede i bukserne og suttede
på tommelfinger helt op til 10-årsalderen.
men det var de kenyanske ansatte, der nær havde drevet
hende hjem til danmark i utide.
– jeg var fuldstændig uforberedt på konflikten mellem
8 I LOKALPOSTEN 6 · 2011
sorte og hvide, konstaterer louise Hørdum poulsen og
fortæller, hvordan hun blev betragtet som en hvid spion,
der var sendt i marken for at kontrollere de sorte.
Hun kunne ikke identificere sig med nogen eller noget.
undrede sig over, hvordan hun kunne få den åndssvage
idé at tage til kenya i praktik. Fik tynd mave, kastede op
og kunne ikke sove om natten.
– jeg blev syg af kulturchokket, lyder louise Hørdum
poulsens egen filosofi.
lidt efter lidt blev mistro til accept og gensidig respekt,
og hjemve erstattet af en dagligdag med sang, bøn, undervisning,
kreative aktiviteter, lektiehjælp
og fri leg.
– der var ingen grænser. jeg fik som
udgangspunkt lov til alt, fortæller louise
Hørdum poulsen.
og børnene elskede hendes kreative
påfund. det afslører de hundredvis af billeder,
som hun har taget under sit et halvt
år lange praktikophold.
som dengang de lavede gipsmasker og
malede med pensler og tandbørster. For slet ikke at tale
om dengang hun købte dem et engangskamera, så de
kunne tage billeder til deres helt egen bog.
livsfortællinger kaldte louise Hørdum poulsen udviklingsprojektet,
som havde som mål at fokusere på det
positive og hjælpe børnene videre.
de omkring 70 børn i alderen halvandet år til 17 år hav-
de alle det til fælles, at mor sad i fængsel, typisk for tyveri,
omsorgssvigt eller anden kriminalitet. Når ingen andre
Lidt om Louise:
· er 27 år og læser til pædagog på via university
College i Holstebro.
· tilbragte sin tredje praktikperiode fra februar-juli 2011
på børnehjemmet the Nest i kenya, hvor hun var den
første danske pædagogstuderende.
· har tidligere været i praktik på dagsværket i lemvig
og i skolefritidsordningen på vildbjerg skole.
· er pt. ved at skrive bachelor om emnet inklusion/
integration.
· drømmer om at arbejde med børn med svære
opvækstbetingelser i danmark eller udlandet.
i familien eller naboer var i stand til at tage sig af dem, kom
de til børnehjemmet, hvor de boede i en periode på fire
måneder til et par år, mens mødrene afsonede.
bøgerne og udviklingsprojektet blev indledt med helt
grundlæggende oplysninger som, hvor kenya ligger, barnets
alder, højde og vægt. siden fulgte billeder af det, børnene
kunne lide og holdt allermest af, ønsker og drømme
for fremtiden mv.
Hvad er det? Louise Hørdum Poulsen købte selv gips og lavede
masker til børnene. En for dem helt ny og spændende aktivitet.
– tanken var, at børnene kunne beholde bogen, vise den
til mor, når de blev genforenet, og selv skrive videre i den
efter udviklingsprojektet, fortæller louise Hørdum poulsen,
som i begyndelsen var bange for at agere ”forkert”,
men efterhånden lærte at lade børnene selv fortælle og
så spørge ind, efterhånden som hun fornemmede, at de
var parate.
selv om louise Hørdum poulsen var dansker og studerende,
arbejdede hun under præcis samme vilkår som
børnehjemmets omkring 15 kenyanske ansatte. det betød
en arbejdsuge på omkring 40 timer eksklusiv studier,
11 dages arbejde, tre dage fri og så fremdeles.
men det betød også, at hun var med i marken, når børnehjemmet
fik nys om børn, som var ladt alene tilbage
efter moderens fængsling eller blev kontaktet af myndighederne,
som skulle have hjælp til at fjerne barnet fra moderen,
inden hun blev sendt til afsoning.
det var under sidstnævnte manøvre, at louise Hørdum
poulsen fik praktikopholdets værste oplevelse. Hun var hidkaldt
til politistationen i meru over 200 kilometer væk, hvor
hun blev mødt af en mor og hendes fire-årige datter, som
LOKALPOSTEN 6 · 2011 I 9