Dansk sikkerhedspolitik efter Den Kolde Krig

3.2. Analyse af dansk militær deltagelse i Golfen.
Ved en analyse af den militære deltagelse i golfen er det centralt at fokusere på
beslutningstageren, som i dette tilfælde var regeringen med daværende statsminister Poul
Schlüter i spidsen. Da emiren af Kuwait den 13. august 1990 anmoder Danmark om hjælp
til en gennemtvingelse af FN-sanktionerne, skabes der pludselig et ydre pres på
regeringen. Da der gennem FN er lagt sanktioner på Irak, ville en afstandstagen fra
anmodningen give Danmark en lavere status i det internationale samfund. Dette gælder
ikke kun overfor FN, men samtidig også overfor NATO, hvor Danmark gennem Den Kolde
Krig havde en relativ lav status (Heurlin, 2007, p. 3). Skulle Danmark have en større form
for indflydelse og anseelse i det internationale samfund, kunne regeringen ikke lade en
sådan mulighed, for at fastsætte Danmark som en bidrager til sikkerhed, passere.
Udover presset fra FN opstod der igennem debat om, hvorvidt USA fortsat ville have evner
og vilje til at være garant for europæisk sikkerhed, også et pres fra NATO. Såfremt de
europæiske lande skulle til at løse deres sikkerhedsproblemer uden hjælp fra USA, ville
Danmark se NATO som den organisation, der skulle udbrede stabilitet og sikkerhed i hele
Europa. Når Danmark havde fastlagt sig på den sikkerhedspolitik, ville regeringen stille
Danmark i et dårligt lys, såfremt man ikke deltog i fremtidige NATO-missioner eller i det
mindste deltog i NATO-forsvaret. Såfremt Danmark meldte ud, at landet ikke ville hjælpe
med hverken offensive eller defensive missioner, men stadig var afhængig og bakkede
fuldt op om NATO’s rolle som sikkerhedsskabende for Europa, ville det til sammenligning
være som at kræve en vare i et supermarked, men nægte at betale. Hvis Danmark skulle
nyde godt af NATO, så blev landet også nød til at deltage aktivt i missionerne.
Under debatten om Golfen blev de fremtidige problemer med out-of-area-politikken
diskuteret, og specielt med udenrigsministerens negative syn på en fortsat opretholdelse
af denne politik fik han drejet Danmark ind mod en fremtidig aktiv deltagelse i NATOforsvaret
(Petersen, 2004, p. 451-452).
18