Dansk sikkerhedspolitik efter Den Kolde Krig
Dansk sikkerhedspolitik efter Den Kolde Krig
Dansk sikkerhedspolitik efter Den Kolde Krig
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det er nu NATO, der går ind og forsøger at løse konflikten med diplomati og politisk pres,<br />
men der er hverken held med at få en aftale med serbernes leder Slobodan Milosevic eller<br />
den Kosovo-albanske befrielseshær. NATO-landene stillede derfor Milosevic overfor et<br />
ultimatum, der gik på at enten bøjede serberne sig ellers ville NATO bombe. Danmark får<br />
en anmodning, som vedtages i folketinget den 7.-8. oktober 1998, om at deltage med fire<br />
F-16 fly. Fra den 24. marts 1999 deltager de danske F-16 fly i NATO’s luftangreb på<br />
Serbien (Petersen, 2004, p. 461-462).<br />
Indre forhold.<br />
Da NATO i forbindelse med deres nyiværksatte flyveoperationer mod Serbien anmoder<br />
Danmark om et bidrag i form af fire F-16 fly, blev det først behandlet i Det<br />
Udenrigspolitiske Nævn den 2. oktober og der<strong>efter</strong> i Folketinget den 7.-8. oktober.<br />
Daværende Udenrigsminister Niels Helveg Petersen anbefalede under behandlingen, at<br />
Danmark stillede flyene til rådighed for NATO. Hovedargumentet var, at der skulle lægges<br />
maksimalt pres på Serbien i håb om at standse den humanitære katastrofe, som<br />
udspillede sig i regionen. Ydermere understregede udenrigsministeren, at Serbien<br />
igennem syv måneder havde valgt at overhøre de internationale krav om en standsning af<br />
volden, og derved at en NATO-intervention nu var sidste mulighed (Petersen, 2004, p.<br />
463).<br />
Forslaget (B 4) om at stille et dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vestlige<br />
Balkan blev fremført af daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen, og blev<br />
vedtaget den 8. oktober 1998 med 92 stemmer (S, V, KF, CD, RV og KRF) mod 28 (SF,<br />
DF, EL, FP samt 2 socialdemokrater). Baggrunden for folketingets vedtagelse af B 4 var at<br />
forhindre en humanitær katastrofe i Kosovo, samt at sikre <strong>efter</strong>levelsen af resolutionerne<br />
fra FN’s Sikkerhedsråd i henhold til FN-pagtens kapitel VII (Folketinget, 1998b).<br />
Ambitionsniveau.<br />
I forbindelse med konflikten i Kosovo blev der af USA, Rusland, FN, EU og NATO hurtigt<br />
lagt et maksimalt pres på den serbiske leder Slobodan Milosevic. Milosevic bøjede sig ikke<br />
23
Change language