Tid og rum i Film og Multimedier - Institut for Æstetik og ...

inde på. Overblændinger og klip bruges efter bestemte hensigter. Jeg har
opridset en ikke ubetydelig forgrening i stof og valgmuligheder. “Alice”er
også et eksempel på en balance melem styring og frihed. Nogen har jo
bestemt, hvad vi kan vælge hvornår.
På alle områder vil jeg mene, at montage-overvejelser i forlængelse af en Eisenstein-læsning
kan bidrage til forståelse af, hvordan den formelle kombinatorik
fungerer. Der er vist ikke så langt herfra til formuleringerne om relationen
mellem film-udspil og publikums-aktivitet over for lærredet eller tvskærmen.
Og dog - det felt, der er nyt i forhold til overvejelserne af filmens
funktion som betydningsmaskine, og som man måske kan have fordel at udstrække
montage-ideerne til, er, som jeg har skitseret ovenfor, udtryksformens
tilsynekomst i publikums handlinger. Det er dem, multimedie-instruktøren
sætter i scene. Han klipper eller redigerer publikums aktivitet, vores
handlemuligheder eller -mønstre, når vi skal interagere med hans
multimedie.
1 Ud over den litteratur, jeg vil bruge og henvise til, ligger der som en uudtalt baggrund for overvejelserne
egne erfaringer med mine første, spæde forsøg inden for multimedieopbygning. Jeg
tror, at studiet af film (& tv/video) og multimedie kan blive gensidigt frugtbart. Mulighederne
for via computeren at tage multimediets værktøjer i anvendelse, kan åbne nye perspektiver og
lette adgangen til praktiske studier af filmbilledet. For eksempel kan man, med de kommende års
lettere adgang til større mængder af levende billeder i computerprogrammer mere smidigt og
praktisk studere og viderebringe, hvad der er på spil i tid og rum i de levende billeder på
biograflærred såvel som tv-skærm. Tilsvarende er det oplagt - og nødvendigt for afklaring og
udnyttelse af multimediets muligheder - at lave detailstudier af dette medie som
betydningspraksis for nu at sige det kort.
Denne side af et fremtidigt arbejde, kan sættes i en større ramme, i form af et projekt, som kunne
sigte efter at opformulere min opfattelse af disse sammenhænge, sådan som jeg på analyseniveau
har skrevet om og praktiseret den i bogen "Dreyers filmkunst". I den bog er det ikke
præsenteret som nogen fix og færdig teori, som filmene så skal lægge ryg til. Men det praktiske
arbejde med Dreyers film har på den anden side videreudviklet bestemte opfattelser af, hvordan
de levende billeder fungerer, og dem kunne det være interessant at prøve at gøre mere ved og
måske bruge/udvikle yderligere i et arbejde med andre "levende billedprodukter".
2Den første sten til denne artikel er blevet lagt som et arbejdspapir til Den XI. Nordiske konference
for massekommunikationsforskning, Trondheim, Norge, 8.-11. august 1993. Gruppe 16:
"Multimedia og ny medieteknologi". Enkelte, mindre dele af teksten har i anden form indgået i en
artikel i “Humaniora”, årg. 1994, nr.1.
3 CD-ROM’en hedder “From Alice to Ocean. Alone Across the Outback” (Against All Odds Productions
1992), og den er baseret på to bøger: Robyn Davidsons roman “Tracks” og fotobogen om
hendes ekspedition med fotografier af Rick Smolan og samme titel som CD’en.
4 De retoriske greb i de audio-visuelle mediers sanselige form, som jeg i virkeligheden jagter,
svarer i høj grad til, hvad Eisenstein i artiklen “Film Form: New Problems” (1949) kalder “sensual
thinking” og reglerne for dette. Jf. også de øvrige artikler af ham i note 6.
32