Tid og rum i Film og Multimedier - Institut for Æstetik og ...

vandet, dialog, mågens vingeslag og skrig). Vil det lykkes hende at indlogere
de “love birds” hos Mitch uden at blive taget på fersk gerning? Og mere
alvorligt: Der sættes trumf på med mågens angreb som varsel om det, der er
værre!
2. En sekvens i en CD-ROM-produceret “beretning” tager sig således ud: En
smuk, blond kvinde bader på det indledende skærmbillede i krystalklart, turkisgrønt
vand ved en øde, fredfyldt strandbred. Sammen med en kamel. Ud
over den viden, man måtte have fra CD-omslaget og den medfølgende tekst,
får man yderligere information, både geografisk og fortællemæssigt, gennem
det følgende skærmbilled-forløb og den dertil koblede speak. Via en overblænding
dukker der nemlig et kort over en del af Australien op. Og mens et
lille forløb med animations-grafik placerer en række byer og andre lokaliteter
med “Start” og “Finish” på kortet, indleder stemmen sin forklaring om
kvindens forehavende: Robyn Davidson, som hun hedder, har gjort en rejse
gennem “the outback”, dvs. nogle af Australiens mest øde og vildmarkslignende
egne. Alene og med kameler som ride- og pakdyr. Rejsen dels som
fysisk udfordring og bedrift, dels som erkendelsesrejse. 3
Under den verbale introduktion vises ruten som sagt på kortet. Desuden åbnes
der over den tegnede rute 3 mindre vinduer, hvor video-forløb i levende
billeder kort illustrerer: Mennesker til fods med deres kameler; nogle af de
indfødte, hun mødte; en springende kænguru. I nederste højre hjørne følges
den sidste del af den verbale introduktion af en slide show-lignende serie billeder.
Dette indledende afsnit ender med det skærmbillede, som bliver fortællingens
“Main Map”, dvs. den oversigt, hvorfra man kan vælge sig rundt i
overordnede dele af rejsen og dens geografi.
Ruten er delt i 6 blokke, som er markeret på kortet, og jeg vælger “Part 2”.
Robyn Davidson er kommet af sted og fortæller om alle de praktiske ting, der
er at gøre i det foretagende, hun har kastet sig ud i. Et billede viser hende i silhouet
mod himlen på en bakkekam: “It was done. I was on my own.” - Og
landskabet fastholdes, mens Robyn og hendes kamel ‘fader’ væk og forsvinder.
Mens hun fortæller om rejsen som et resultat af “inspired lunacy”, følger
serien af fotografier hende via overblændinger frem til den første aftens lejrslagning.
Hun er lidt nervøs før denne første nat; især for, om kamelerne kan
finde på at stikke af. Men hun er kommet godt af sted. Og jeg vil midt i de
fantastisk flotte fotografier videre til sidste del af hendes rejse.
Jeg vælger (ved hjælp af de “Navigation Tools”, som jeg får frem ved at holde
‘shift’-knappen nede) “Part 5”. Jeg er nemlig ude efter et stræk, hvor Robyn
bevæger sig gennem en del af en ørken, som med hendes ord går over i landskaber
af nærmest hallucinatorisk skønhed, og hvor hun følte sig “high as a
4