Tid og rum i Film og Multimedier - Institut for Æstetik og ...

5 Davenport, Glorianna m. fl., 1991: “Cinematic Primitives for Multimedia”. IEEE Computer Graphics
& Applications, July 1991, s. 67-74. Davenport, Glorianna m. fl.: “Virtual Video Editing in Interactive
Multimedia Applications”, Communications of the ACM, July 1989, Vol. 32, No. 7, s. 802-
10.
6 Teksterne, det drejer sig om, er: Eisenstein, Sergei, l972: “Efter billedet”, “Den fjerde dimension i
filmen” og Fra bogen “Montage”. Alle tre i “Udvalgte skrifter”, Odin Teatrets Forlag, Holstebro, s.
89-170. Eisenstein, Sergei, 1949: “Film Form: New problems”. I “Film Form”, Harcourt, Brace &
World, New York, s. 122-149.
7 Sådan som det såkaldt ikoniske tegn er blevet defineret i en semiotisk tradition. Hvilket i øvrigt
også af flere er gjort til genstand for diskussion, men det vil føre for vidt at komme nærmere ind
på i denne sammenhæng.
8 I øvrigt kan man nævne, at spørgsmålet om (dobbelt)artikulation er relativt, idet betydende
elementer i en ny artikulation kan indgå som nye mindste-elementer. Min brug af betegnelserne
enhed/helhed hænger bl. a. sammen med tanken om en “afnaturalisering” af det ikoniske tegn,
som andre også gennem årene har været inde på.
9 En bemærkning ang. eksemplerne; og tid/rum i dem, som jeg her ser på dem. Dvs. tid og rum
som distinktive træk ved filmmediet og dets sprog: Metz har opregnet en række andre distinktive
træk (se f.eks. Schanz Lauridsen 1984, s.69-78), men de kan dog vistnok grupperes i forhold til
Tid og Rum som overordnede kategorier: Især fordi det er forløbet og tilstedeværelsen i Tid og
Rum, der sammen udgør filmmediets særlige dynamik og kendetegn. Hvorfor det også er
artikulationen eller modelleringen af tids- og rummønstre, der giver filmens betydning form. Og
hvad giver så form til multimediets betydning?
10 Jf. skema 1 over Metz’ brug af Hjelmslev. Jeg er selv lidt i tvivl om de hjelmslevske begrebers
rækkevidde i denne sammenhæng. Måske skal man prøve sig frem med dem som metafor for,
hvad der er på spil, når noget formuleres i de audio-visuelle medier? Jeg gør her forsøget og
medtager mine overvejelser på dette punkt; bl. a. for at koble til - en diskussion af - a. den nævnte
tradition med semiotikken og Metz, som Palle Schanz Lauridsen glimrende gør rede for (Laur.
1984); og b. brug og anvendelighed af Hjemslevs begreber.
11 Metz inddrager Hjelmslevs begreber i bl.. a. “Le dire et le dit au cinema: vers le déclin d’un
Vraisemblable?” i “Essais sur la signification au cinema I” (1968). Engelsk oversættelse: “The
Saying and the Said” i “Filmlanguage. A semiotics of the Cinema” (1974). Sammenhængen er, at
han i artiklen diskuterer to former for censur i fransk film. Der er dels den institutionelle, som
jagter f. eks. tabu-emner, dels en mediets egen “sandsynligheds-censur”. Den sidste er rettet mod
bestemte indholdsformer, idet omdrejningspunktet er, hvad det filmsproglige udviklingsstade
har gjort det muligt at fremstille. Det kan være konventioner for fremstilling af figurer som rene
typer, eller brud på dette for at kunne give mere nuancerede portrætter. For at få fat på, hvad der
er på spil i disse udtryksformer er det, Metz trækker Hjelmslev ind. Ud over at inspirationen fra
Hjelmslev kan være et spændende træk, kan denne tekst godt virke som en lidt mærkværdig
blanding af kontant, næsten bastant, diskussion af censur efter den alm. tradition eller norm sat i
et vist filmhistorisk lys - og så en teoretisk-legitimerende association til den gode danske lingvist.
Det kan virke som en hurtig tanke, føjet sammen med relativt firkantede eksempler på
indholdssiden, og med begrænset refleksion over elementer på udtrykssiden. Og som følge deraf
også med begrænset rækkevidde, når det gælder dels de indbyrdes relationer mellem elementer i
udtryksformen, dels dynamikken i den praksis, der sætter tegnfunktionen i sving.
12 Illustrationer fra “From Alice to Ocean”: CD © 1992, Against All Odds Productions;
Photographs © Rick Smolan; Video © 1992, Globe TV; Interface design, artwork © 1992, Magnum
Design.
13 13 I Eisenstein 1949, f. eks. s. 130.
33