AuktionsLiv nummer 9 - Bruun Rasmussen

Bruun rasmussen KunstauKtioner
oplag og signatur
Normalt er Munchs grafik ikke nummereret. Der forekommer dog
enkelte tryk med nummerering, men det vil som regel være en påtegning
fra trykkerens side. Munch gemte sine trykplader og sten
og kunne senere finde på at genoptrykke nye oplag fra dem. Det er i
realiteten kun få af hans tryk, man kender de reelle oplagstal på.
Kun enkelte blade er trykt i oplag over 100 mens størstedelen er trykt
i oplag under 50.
Madonna-litografiet, også kaldet "Elskende kvinde” skønnes at være
trykt i ca. 150 eksemplarer – inklusive alle farvevarianterne.
Munch signerede ikke alle sine tryk. Da signerede tryk betales højere,
dukker der af og til falsksignerede billeder op på markedet. Han signerede
dem enten E Munch eller Edv. Munch. Sjældnere Edvard Munch.
Signaturerne er uegale i den forstand, at der er store variationer i
hældning, bogstavhøjde, “sjuskethed” mv.
Almindeligt forekommende på markedet er denne vignet oprindeligt tegnet til vennen Emanuel
Goldsteins digtsamling "Alruner" fra 1892. Den blev i 1916 trykt som en fotogravure efter originaltegningen
og tilføjet en falsk pladekant samt en trykt signatur. Den er set solgt som radering, selvom det er en
reproduktion, hvad der imidlertid ikke diskvalificerer billedet som interessant i andre henseender.
adgang til at besøge munch på
ekely, kunne samstemmende beret-
te om, hvordan han forholdt sig
til sine ”børn”, som han kaldte
sine værker. de grafiske blade,
der ikke lå strøet ud over gulvet
i stuen og atelieret (som i praksis
var hele huset) lå hengemt på 1.
sal, hvor kun munch selv, hans
hunde, mus og andre skadedyr
havde adgang. og mange af
hans oliemalerier blev i uden-
auKtionsLiv
dørsatelieret udsat for vejr, vind
og vand – ”hestekuren” som han
kaldte det. han havde det ikke
godt med ”blanke billeder”. Af
fjenderne blev han beskyldt for
at male som et svin og af vennerne
for at behandle sine værker
svinagtigt skødesløst.
efter at have slået sig ned på
ekely i oslos udkant i 1916, hvor
han boede i en slags selvvalgt isolation
til sin død i 1944, havde
han ikke påtrængende økonomisk
behov for at sælge sine billeder
– han var blevet velhavende nok
til holde på dem. det gjaldt også
grafikken. mange blade er lavet i
små oplag og har formentlig aldrig
været beregnet til hverken
salg eller udstilling. priserne på
munchs grafik er høje og var det
allerede i hans samtid. Rolf stener-
sen nævner i sin bog Edvard
Munch Nærbilde av et geni, at
munch solgte et flerfarvet litografisk
tryk af Syg Pige i 1911 for
1.200 kr. – en årsløn for en arbejder
på det tidspunkt. til sammenligning
indbragte et tryk af Syg
Pige sidste år 1,6 mio. kr.
verdens dyreste grafiker
i dag er munch verdens dyreste
grafiker, hvis man tager et bredt
gennemsnit af opnåede priser på
hans tryk. Begyndende med de
dyreste falder priserne fra 5 mio.
kr. for Madonna over 4,1 mio. kr.
for et håndkoloreret eksemplar af
litografiet Aske ned til 3–4.000
kr. for de billigste raderinger, der
oftest er taget ud af enten Curt
glasers bog Munch (1917) eller fra
herman strucks Die Kunst des Radie-
rens (1908). tyverierne af munch
museets eksemplarer af Skrig og
Madonna i 2004 og den opmærksomhed,
det fik i verdenspressen,
har været en medvirkende årsag
til, at priserne gennemgående er
steget.
Munchs motiver
de mest eftertragtede værker er
de billeder, som relaterer til de
såkaldte ”livsfrisemotiver” fra