AuktionsLiv nummer 9 - Bruun Rasmussen

Bruun rasmussen KunstauKtioner
MELLEM HiMMEL oG JoRD
En fjoget høne med hovedet
på skrå, en buttet silo
og en ensom campingvogn.
Poul Anker Bechs univers
er sammensat af pudsige
elementer, og interessen for
hans kunst er større end
aldrig før.
Af Trisse Gejl
der hæver sig en mild lyseblå
morgenhimmel over vendsyssel.
en let dis hænger ved markerne.
Jeg passerer to cylinderformede
siloer og et transformatortårn i
røde mursten med en klassisk
grøn jerndør med et højspændingslyn
stanset ind i metallet.
Jeg spekulerer på, om skyerne
er gode i dag. Østpå er de tunge
og vattede med solskin på toppen.
vestpå er de mere som løse
penselstrøg. det er som at trille
ind i et maleri af poul Anker Bech.
Jeg holder ind til siden for at
tjekke kortet nærmere. en enlig
bil på landevejen med en trailer
bagpå sætter farten ned, da den
passerer mig, og en mand læner
sig helt frem over rattet med skepsis
og undren malet i ansigtet.
ganske langsomt triller han forbi
og drejer nakken af led, før han
modvilligt sætter farten lidt op og
forsvinder over bakketoppen.
der mangler næsten ikke noget.
og dog. en høne med hovedet på
skrå. en støvsuger. en vaskemaskine.
eller en blød læderlænestol.
Det absurde i det trygge
For hvad er et typisk poul Anker
Bech billede? det er nok netop
det realistiske, gerne med roman-
tiske undertoner, men usandsynliggjort
af et eller flere fremmedelementer.
det er absurditet malet
ind i genkendelsens tryghed: en
grønthøster, en silo, eller en campingvogn
og et lille menneske
- svævende på en græskant i det
tomme hvidblå rum (som Hængende
have, 1996). en gammel kone
på stranden foran en nedsunket
bunker – hun er opslugt af sin
bærbare pc på skødet - i stedet
for strikketøjet. ved siden af står
en rød græsslåmaskine (Strandmail,
2005).
eller det kan være en gul myrestol
dansende på et enkelt ben til
stor undren for en høne (En gåde
for høns 2001).
de seneste fem-seks år er poul
Anker Bechs billeder boomet, de
er fordoblet i auktionspris, og det
er især de yngre generationer, der
står på spring for at købe hans
malerier. han bryder sig ikke særligt
om, at hans billeder bliver så
dyre og er godt tilfreds med, at
han indtil nu primært købes af
helt almindelige mennesker, der
fascineres af hans univers, og ikke
med henblik på videresalg. derfor
sætter han heller ikke priserne
dramatisk op.
i 30 år har han boet og malet
her i Bastholm i den gamle landsbyskole.
solen er brudt igennem
disen og skinner ind gennem de
mange små våde ruder. på væggene
i stuen hænger et par større
og mindre billeder af hans egne.
Bl.a. et af en indhyllet kone, der
på stranden undrende møder en
havetraktor. og et af en spisestuestol,
der trykker sig op ad en
mørk mur, væk fra solskinnet. det
hedder Bagsidetrods.
nuet har aldrig
interesseret mig særligt
Det er lige før folk derude kan leve
bedre af at sælge dine billeder,
end du selv kan. Hvorfor tror du,
de yngre genrationer er blevet så
begejstrede for dine billeder?
fortsættes næste side
ER BECH
auKtionsLiv 2