Nr. 3 April 2009 32. årgAng - Redderen

More documents

Recommendations

Info

Reddernes utilfredshed gik ikke kun på John Hansens påståede pamperi og uduelighed. De mente heller ikke, at SID varetog deres interesser ordentligt. Redderne fik dengang kr. 45 i timen som ufaglærte, men reddernes formand Julian Joensen mente, at redderne skulle have kr. 56 i timen, idet redderne betragtede sig selv som faglærte, skrev journalisten Jens Olaf Jersild i Berlingske Tidende 5. december 1980. Afventede Falck selv foretog sig ingenting. Vi ser situationen an, udtalte Erik Falck til Bornholms Tidende 9. december 1980. Dagen før havde 690 reddere afleveret deres udmeldelse af Chaufførnes Fagforening. Næstformanden Orla Petersen kunne imidlertid ikke godkende udmeldelserne pga. eksklusivaftalen med Falck. SID på sin side nægtede således at godkende udmeldelserne, mens redderne omvendt betragtede sig som udmeldt af SID. Falck var i en slem kattepine, for med 700 redderne udenfor SID var korpset i princippet forpligtet til at fyre samtlige reddere. Både SID og Falck påbegyndte derfor forskellige mæglingsforsøg, og det fremgår, at SID tilbød at oprette en selvstændig afdeling for redderne under SID, hvilket redderne afviste. RL imod splittelse Reddernes Landsklub er omtalt i en pro SID artikel i Aktuelt 11. december 1980. Her tilbagevises beskyldningerne om John Hansens pamperi som urigtige, og RL citeres for at fordømme splittelsesforsøget indenfor fagforeningen. Efter at det ikke var lykkedes at forlige de stridende parter, tog sagen i midten af december en ny drejning, idet Chaufførernes Fagforening på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde besluttede at ekskludere hele reddernes branchebestyrelse. Herefter var Falck nødt til at fyre de fem tillidsmænd: Julian Joensen, Rolf Ovesen, Keld Mortensen, Flemming Colstrup og Mogens Weikopp, hvilket blev meddelt 30. december. Herefter nedlagde samtlige københavnske reddere arbejdet. Fyringen gav Flemming Colstrup mulighed for i BT nærmere at forklare utilfredsheden med SID. Han udtalte bl.a. under overskriften "Toppen nyder, bunden yder", at John Hansens løn var forhøjet til kr. 17.500 om måneden, samtidig med at redderne skulle betale kr. 30 mere hver måned til SID. Oven i dette havde folk fra SID ved overens- 22 komstfornyelsen udtalt, at de som tjente over kr. 90.000 ikke skulle stille krav om mere, men vise solidaritet med de lavestlønnede. Enstemmig udtalelse Redderne var desperate. I TV Avisen 30. december udtalte Julian Joensen, at redderne ville forlade stationerne nytårsnat kl. 00, hvis ikke tillidsmændene blev genansat og reddernes nye fagforening anerkendt. Næste dag udtalte formanden for Reddernes Landsklub Søren Andersen til Aalborg Stifttidende, på vegne af 2.700 reddere i provinsen, at RL tog skarpt afstand fra den københavnske aktion. Landsklubben havde netop afholdt møde i Århus, og man havde enstemmigt vedtaget udtalelsen. Redderne stod overfor at skulle forny overenskomsten, og tiden var ikke til splittelse, men til sammenhold, udtalte Søren Andersen. Svær situation De københavnske redderes udmeldelse af SiD (nederste billede), førte til opsigelser med afsæt i eksklusivbestemmelserne. Set i bakspejlet ville BROF sandsynligvis have fået det svært - i al fald har historien vist, at små fagforbund har svært ved at stå alene. For Falck var situationen umulig og r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9
samtidig fremkom der i pressen krav om at nationalisere korpset og fra Folketinget blev ytret, at redderne skulle ansættes som tjenestemænd, så de ikke kunne fyres. Kl. 21.00 besluttede Falck at fritstille samtlige reddere i København og samtidig indkaldtes over 100 Falck-folk fra provinsen til at tage med tog til København for at stå klar til at dække beredskabet efter kl. 00. Da jeg i 2006 kort omtalte sagen i jubilæumsbogen "Sophus har været der" (og fejlagtigt kom til at skrive at sagen stod på i 1979/80), gjorde Erik Falck mig opmærksom på, at det kun var ledere i provinsen der kom til undsætning i København. Men avisartiklerne tyder på, at også provinsredderne deltog. Det er dog ikke korrekt. ”Bagefter Polen” Begivenhederne fik de københavnske reddere til at genoptage arbejdet. Det fik de dog først mulighed for, efter at hver enkelt havde underskrevet en erklæring om at genoptage arbejdet i henhold til overenskomsten med Chaufførernes Fagforening. I BT beskyldte Julian Joensen Falck-ledelsen for at drive psykisk terror mod de ansatte. "I dag må man konkludere, at Danmark intet har at lade et land som Polen høre. På mange måder er vi faktisk bagud for Polen. Det er så som så med retten til frit at organisere sig, og det enkelte medlems indflydelse er lig nul", sagde Julian Joensen. De fem tillidsfolk blev aldrig genansat, og i svinget røg også et par andre reddere, der havde været særligt aktive i BROF. En redder r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9 påstod således, at han blev fyret, udelukkende fordi han havde været til stede på BROFs kontor, da BT kom forbi og tog et billede. Mange reaktioner Hele sagen affødte mange reaktioner, og navnlig gav mange udtryk for undren over den måde, Falck havde håndteret konflikten på. Fhv. minister Per Federspiel udtalte til Berlingske 3. december 1981 bl.a.: "For en almindelig Falckabonnent, der gennem en årrække har næret en rodfæstet beundring for dette enestående korps og det gode humør, hvormed mandskabet kommer til hjælp i nødens stund....Det forstemmende er her, at korpsets ledelse ganske åbenbart har været mere interesseret i at følge SID end at lytte til mandskabets ønsker.... For os forbrugere er det afgørende, at der bliver ro omkring Falck og Tillykke Træningsløsninger fra Laerdal først og fremmest tilfredshed indenfor mandskabets rækker....." Alle tabte Til Falcks blad "Hjælp" i marts 1981 udtalte Falcks ordførende direktør Jørgen Falck, at det var krigen som alle tabte. På det tidspunkt var overenskomstforhandlingerne i fuld gang. Reddernes forhandlingsstruktur var smadret, og det udnyttede Falck. Forhandlingerne var "piece of cake" udtalte Erik Falck mange år senere. Så spørgsmålet er, om ikke Falck i virkeligheden på den korte bane vandt krigen, om ikke i medierne, så dog i forhold til redderne. • Artiklen er baseret på avisudklip og dækker ikke over forfatterens synspunkter. Jeg ønsker Reddernes Landsklub tillykke med jubilæet med tak for altid positiv modtagelse, når jeg deltager i vagter på forskellige stationer. I mere end 50 år har læger og uddannelsesinstitutioner samarbejdet med Laerdal, for at kunne tilbyde de bedste produktløsninger og service. Alt med det mål at øge overlevelse og forbedre træning mod definerede læremål. www.laerdal.dk Laerdal Danmark, Njalsgade 19D, 2300 København S Tlf.: 80 333 112, Fax: 80 333 555, E-mail: laerdal.danmark@laerdal.dk Resusci Anne Simulator Frederik Madsen, kulturchef i Falck. 23
Page 1 and 2: Nr. 3 April 2009 32. årgAng
Page 3 and 4: leder rl sætter mArkAnte fingerAft
Page 5 and 6: traditionerne, men den tilgang blev
Page 7 and 8: Den Danske Redningsberedskabspris I
Page 9 and 10: SØG NU! CIVIL AMBULANCEASSISTENT /
Page 11 and 12: de formand for SiD’s Transportgru
Page 13 and 14: med dem. Falck Bonusværksted er et
Page 15 and 16: aftale, en samarbejdsaftale og en p
Page 17 and 18: cetjenesten ville være kommet på
Page 19 and 20: de nuværende løn- og arbejdsvilk
Page 21: historien om Brof Båndene mellem 3

Nr. 3 April 2009 32. årgAng - Redderen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?