Nr. 3 April 2009 32. årgAng - Redderen

More documents

Recommendations

Info

knud hAr oplevet rl’s udvikling 72-årige Knud Hansen var RL-medlem i 41 år Af Flemming F. Kyster Reddernes Landsklub fyldte ikke det store i bevidstheden hos Knud Edvard Hansen, da han i 1961 startede hos Falck i Kolding. På det tidspunkt havde landsklubben blot et par år på bagen. - Når vagtmesteren en gang om året var rundt og opkræve til kaffekasse, juletræsfond med videre, betalte man også til RL – vist nok fire kroner årligt, husker Knud Edvard Hansen. Den nu 72-årige koldingenser nåede at være RL-medlem i 41 år inden han gik på pension, så han har i høj grad oplevet den udvikling, landsklubben har gennemgået gennem årtierne. I de første år var lejlighedsvise skrivelser på opslagstavlen noget af det eneste, Knud Hansen mærkede til RL. - Og det var karakteristisk, at alle opslagstavlens papirer med ”fuglen” på kunne folk udenad, mens de ikke rigtigt registrerede skrivelser fra landsklubben, siger han. Interessen for RL blev ikke større af, at den daværende tillidsmand i Kolding var lidet synlig og ikke videre engageret i det faglige arbejde. - Kun én gang så jeg ham virkelig træde i karakter. Det var, da en redder – via en nabo, der havde telefon – blev kaldt tilbage ind på stationen, netop som han var kommet hjem fra vagt. Årsagen var, at han ikke havde redt sin køje! Det var alligevel for groft, mente tillidsmanden, husker Knud Hansen. Ikke i arbejdstiden Kolding-redderen begyndte ikke desto mindre at fatte interesse for det faglige arbejde, og i 1970 blev han valgt som tillidsmand i Kolding. Hvervet omfattede blandt andet kvartalsvise tillidsmandsmøder i Toftlund for område Syd- og Sønderjylland. Der Knud Edvard Hansen var en af kræfterne bag skabelsen af nærværende blad – her viser han den allerførste udgave. blev ikke bevilget fri til fagligt arbejde, så Knud Hansen og de øvrige tillidsfolk måtte naturligvis selv sørge for at bytte vagter med kolleger, så de kunne deltage. Det var både fortolkninger af Falcks cirkulærer, overenskomstspørgsmål og små og større sager, der var på dagsordenen på disse møder. - Der var eksempelvis en beskeden sag, hvor reddere havde klaget over, at stationslederen tog avisen med hjem. I et andet tilfælde havde en stationsleder krævet af en ny medarbejder, at han bosatte sig nær stationen. Men det ville vedkommende ikke, og vi gjorde gældende, at der ikke stod noget om bopælspligt i overenskomsten. Lederen holdt dog på sit – lige indtil han fik Mogens Falck i røret, beretter koldingenseren. En brydningstid Knud Hansen – der blev valgt som fællestillidsmand i 1973 – husker første halvdel af 1970’erne som en brydningstid. Falck var en ret autoritær organisation, hvor man holdt på formerne og r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9
traditionerne, men den tilgang blev i stigende grad udfordret. - Det irriterede mig altid, at man skulle være uniformeret som en pansergeneral, selv når man slæbte døde dyr ud af stalden. Man var De’s med chefen, og der var en hakkeorden, der var støbt i beton. Eksempelvis blev man jo som ung, grøn redder sendt om i bårerummet, selv om man ikke anede, hvad man skulle stille op med svært tilredte patienter. Hvis man spurgte, om det ikke var bedre, at den rutinerede mand sad der, blev det blankt afvist, for han var jo ÆLDST. ”Korpset siger...” Også fremgangsmåder var præget af traditioner og vaner, oplevede Knud Hansen. Han lagde blandt andet mærke til, at han og kollegerne tre-fire gange i træk havde haft en tung og uhåndterlig tre-bens anordning med til flytning af dyr – uden at få brug for den. Men hans opfordring til derfor at lade monstrummet blive hjemme, vandt ikke gehør. - På samme måde var det med arbejdskamp. Strejker eller aktioner var ikke rigtig et tema, for det plejede vi jo ikke. Og hvis man på tillidsmandsmødet kom med forslag, der var lidt for udfordrende, var der altid et par stykker, der sagde ”Ja ja, det er møj godt, men æ korps saier...” Det kan nok være, du synes sådan, men KORPSET siger...” Korpsånd? Der var nu, ifølge den tidligere Koldingredder, al mulig grund til at kæmpe for bedre arbejdsforhold dengang. - Jobbet var ikke ret godt betalt – til gengæld havde vi lange arbejdsdage, som Knud Hansen formulerer det. Han mener, korpset lukrerede på, at folk var enormt pligtopfyldende. Byer og områder fik ofte bedre beredskaber, end de havde betalt for, fordi man kunne trække på reddere, der kunne og ville stille på stationen så hurtigt, at perlegruset fløj til alle sider. - Hvis man anfægtede alt dette, blev man bebrejdende spurgt, om man ikke havde korpsånd. Men jeg svarede som regel, at jeg ikke kunne købe mad eller tobak for korpsånd, siger Knud Hansen. Banebrydende sejr Midt i 1970’erne var der dog efterhånden god opbakning til RL og fagforeningens krav om bedre løn- og arbejdsforhold. Det kulminerede i november 1976, hvor mange af landets reddere gik i r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9 ”De røde biler” har altid ligget Kolding-redderens hjerte nærmest, så han har ikke været så ked af den specialisering, der er sket i Falck. konflikt. I Kolding udmøntede det sig i, at tillidsmand Knud Hansen via radio bad kollegerne køre hjem til stationen, når de havde afsluttet deres igangværende opgaver. - Strejken var den helt store historie på Danmarks Radio dagen igennem, husker Knud Hansen. Cirka hver halve time gik han ned til telefonboksen – han turde ikke bruge korpsets telefoner – for at høre, om der var nyt fra forhandlingerne i København. 50 år er ingen alder… Regionernes udbud af ambulancetjenesten har vist nødvendigheden af at kæmpe sammen. Det har været en fornøjelse at kæmpe sammen med RL om, at udbuddet ikke blev på bekostning af løn og arbejdsvilkår for ambulancefolkene. Det har vist, at ved sammenhold, kan man henvise useriøse bydere til der, hvor de hører hjemme. RL har været med til at sætte dagsordenen for udvikling af det præhospitale område, og dermed fået skabt den gode ambulanceuddannelse, vi har i dag. I fremtiden ser jeg det som en udfordring f.eks. at få skabt en faglært brandmandsuddannelse lige som alle vore nordiske venner har det. Der er nok af opgaver at tage fat på, og jeg ser frem til at være med til at løfte dem sammen med jer. Brandfolkenes klub København ønsker RL tillykke med dagen, og ser frem til også et fremtidigt samarbejde, hvor målet må være at finde en form hvor alle brand- og ambulancefolk kan stå sammen i kampen for bedre løn og arbejdsvilkår i faget. Anders Villadsen næstformand Brandfolkenes klub København ➡
Page 1 and 2: Nr. 3 April 2009 32. årgAng
Page 3: leder rl sætter mArkAnte fingerAft
Page 7 and 8: Den Danske Redningsberedskabspris I
Page 9 and 10: SØG NU! CIVIL AMBULANCEASSISTENT /
Page 11 and 12: de formand for SiD’s Transportgru
Page 13 and 14: med dem. Falck Bonusværksted er et
Page 15 and 16: aftale, en samarbejdsaftale og en p
Page 17 and 18: cetjenesten ville være kommet på
Page 19 and 20: de nuværende løn- og arbejdsvilk
Page 21 and 22: historien om Brof Båndene mellem 3
Page 23 and 24: samtidig fremkom der i pressen krav

Nr. 3 April 2009 32. årgAng - Redderen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?