3 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel EU-direktiv kræver bæredygtig pesticidanvendelse inden 2012 Af Bente Mortensen Såkaldt integreret bekæmpelse af skadegørere er et af de virkemidler der tages i brug når EU’s rammedirektiv for bæredygtig brug af pesticider skal indføres inden 2012. Begrebet betyder at man forebygger eller bekæmper insekter, sygdomme og ukrudt med flere forskellige metoder, at man hellere forebygger end bekæmper, og at forbruget af pesticider minimeres. Skemaet viser de generelle principper for integreret bekæmpelse som findes i bilag III til Europaparlamentets rammedirektiv. En arbejdsgruppe, arbejder med integreret bekæmpelse i både landbrug og på de rekreative arealer. 18 PRINCIPPER FOR INTEGRERET BEKÆMPELSE ifølge direktivets bilag III I røde parenteser kommentarer set med golfbaneøjne ■ Forebyggelse og udryddelse bør ske ved flere metoder, navnlig ved: Brug af afbalanceret gødskning, vanding og dræning. [Græsplejen skal optimeres. Bl.a. skal gødning og vanding tilføres optimalt og når græsset har behov.] Forebyggelse af spredning af skadegørere ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr. [Spredning af sygdomme og skadedyr sker ikke kun via maskiner, også med golfspillere!] Beskyttelse af nytteorganismer (naturlige fjender) gennem hensigtsmæssig plantebeskyttelse eller brug af økologiske infrastrukturer. [Stære til at bekæmpe stankelbenslarver på greens er velkendt. Viden om skadegørere og nyttedyr kan gøre det lettere at tilpasse miljøet så nyttedyr trives bedst muligt.] ■ Skadegørere skal om muligt overvåges ved passende metoder og værktøjer, herunder observationer i marken samt videnskabelige varslinger, prognoser og diagnoser. [Der er i dag ingen varslings- eller prognosemodeller for golfbaner.] Nyt er det dog ikke. I bl.a. gartneriet og juletræsdyrkningen har integreret bekæmpelse været anvendt i mange år. Det har det også i grønne områder. F.eks. vil mange greenkeepere sige at det er det de gør i dag. Giver græsset bedst mulige vækstbetingelser, forebygge sygdomme, ukrudt og skadedyr, bruger først pesticider når alt andet kikser. Fint nok, men det sker uden de præcise retningslinjer som direktivet kræver. To muligheder i praksis Hvis man igen tager eksemplet med golfbaner, er en af de største udfordringer at bekæmpe ukrudt, især hvor klø- ver spreder sig på de spillede arealer og i roughen. Hvis man skal overføre retningslinierne for integreret produktion til praktiske forhold på golfbaner, kan man bruge forskellige alternativer til anvendelse af pesticider og nogle overvejelser af deres miljømæssige konsekvenser. En mulighed er mekanisk behandling og ekstra klipning. Undersøgelser og praktiske erfaringer har vist at det ikke er muligt at bekæmpe ukrudt udelukkende ved brug af maskiner. Man kan forsinke udbredelsen ved at øge antallet af græsklipninger og at anvende ukrudtsharvning, vertikalskæring, eftersåning og ■ Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne af overvågningen beslutte om og hvornår der skal plantebeskyttes. Solide og videnskabeligt begrundede grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen. [Den enkelte greenkeeper vurderer hvornår der skal foretages plantebeskyttelse. Der er p.t. ingen skadetærskler for sygdomme, skadedyr eller ukrudt på golfbaner.] ■ Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder hvis de er effektive nok. [Hvilke alternative metoder der kan betragtes som bæredygtige er uafklaret. Udvalgsarbejde afventes.] ■ De brugte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest muligt risiko- og bivirkninger for mennesker og miljø. [Der er i dag ingen rangordning af pesticidernes risiko. I forbindelse med regeringsinitiativet Grøn Vækst forhandles dog om at afgiftsbelægge de farligste pesticider mest og lette valget af de mindst farlige midler.] topdressing i kapløbet med ukrudtets udbredelse. Nogle har valgt at lægge om fra en rough med højt til lavt græs for at undgå at kløveren spreder sig. Et hurtigt regnestykke viser at der hermed udledes 37 tons ekstra CO 2 per år ved den ekstra klipning af fairway og rough. Regnestykket er baseret på en 18 hulllers golfbane med 18 ha fairway og 30 ha rough og en sæsonlængde er på 42 uger. Fairway klippes dobbelt så mange gange (3 x pr. uge) ved pesticidfri drift som ved brug af pesticider. Græsset i roughen klippes 1 x pr. uge i forhold til 1 x pr. år Mekanisk ukrudtbekæmpel- ■ Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske hvis de er effektive nok. [Hvilke alternative metoder der er bæredygtige nok, er uafklaret. Udvalgsarbejde afventes.] ■ Pesticider bør bruges mindst muligt af hensyn til miljøet og risikoen for resistens. Det kan f.eks. ske i form af nedsatte doser, mindre hyppig udbringning eller delvise udbringninger. [Der bør kun anvendes pesticider når der er nødvendigt og i den lavest mulige dosering der virker.] ■ Hvis risikoen for resistens af et plantebeskyttelsesmiddel er kendt og kræver gentagne udbringninger for at virke, bør man bl.a. anvende forskellige pesticider med forskellige virkemåde. [Der er risiko for at opbygge resistens på golfbaner da kun meget få forskellige pesticider er tilladt.] ■ Den professionelle bruger bør kontrollere at de benyttede plantebeskyttelsesmidler har virket. [Det gør greenkeeperen i dag via en visuel vurdering af virkningen.] GRØNT MILJØ 3/2010
Stankelbenslarver kan skade en plæne slemt. Viden om skadegørere og nyttedyr kan gøre det lettere at tilpasse miljøet så nyttedyr - som f.eks. stæren - trives bedst muligt. Foto fra www.plante-doktor.dk. se kræver mere kørsel på arealerne for at holde ukrudtsniveauet nede, og metoden kan også få negative konsekvenser for de fugle, dyr og insekter der før holdt til i roughen. Ekstra kvælstof Det er ikke muligt at bekæmpe kløver ved hjælp af kvælstof, men det er ifølge flere kilder muligt at begrænse udbredelsen ved at udbringe mere kvælstof. På Forskningsseminar for græspleje i Uppsala i februar blev dette emne diskuteret blandt banekonsulenter, greenkeepere og forskere. Der var enighed om at der skal tilføres mindst 120 kg kvælstof pr. ha for at opnå et resultat, og at resultatet var en begrænsning af kløverens udbredelse, ikke en bekæmpelse. I 2008 blev der udbragt 67 kg kvælstof pr. ha på de danske fairways ifølge Golfens Grønne Regnskab. Det betyder at der skal tilføres yderligere 50 kg N/ha, eller hvad der svarer til 900 kg N pr. år på en 18 hullers golfbane med en fairway på 18 ha for at begrænse kløverens udbredelse. Denne næsten fordoblede gødningsmængde vil have indflydelse på både græssets vækst og sammensætning og på miljøet. Det må forudses at behovet for klipninger vil stige på grund af græssets øgede vækst. Derudover har den øgede kvælstofmængde indflydelse på både sammensætningen af kulturgræsser og mængden af enårig rapgræs. Hertil kommer at der skal kø- res mere på arealet. Og kløveren er der stadig, om end i mindre grad. Opsamling Pesticidfri pleje er løsningen på ét problem, nemlig beskyttelse af naturen og vandmiljøet. De alternative metoder giver anledning til en række andre påvirkninger af miljøet, herunder en større CO 2-udledning og risiko for negative konsekvenser for det eksisterende plante- og dyreliv. Integreret pleje fokuserer på at inddrage alle de forskellige kulturturtekniske plejetiltag for at reducere mængden af pesticider til et minimum og samtidig opnå en høj kvalitet. Erfaringerne fra frugtavl og gartneri har vist at det kræver en struktureret indsats og fælles retningslinier for at blive gennemført i praksis. Der vil også være behov for øget uddannelse samt hurtig og praktisk anvendelse af den nyeste tilgængelige viden fra forskningen. Implementering af direktivet kan forhåbentlig være anledning til at udvikle værktøjer og retningslinier for integreret bekæmpelse - både på golfbaner og på alle de andre grønne arealer. ❏ REFERENCER Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. www.dansk-IP.dk www.mst.dk SKRIBENT Bente Mortensen er hortonom, og rådgiver i firmaet GreenProject. Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,- Granbark - 0-250 mm, fra ............. 135,- ............. 155,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra ... 195,- ............. 215,- Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,- Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 3 excl. moms Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S www.dsvmiljoe.dk Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk Kom og se vores lille ny som er blevet til ver er erdens er dens s sstør s tør tørste tør ukr ukrudtsbr ukr udtsbr udtsbrænder udtsbr ænder Tirsdag den 20. april viser vi verdens største ukrudtsbrænder på 9,2 meter sammen med vores nye ukrudtsbrændere der bruger mindr mindr mindre mindr mindr e g ggas g as as, as udleder mindr mindr mindre mindr e C CCO C og støjer mindre. 2 2 2 Den 20. april 2010 kl. 13.00 inviteres du til Åbent Åbent Hus Hus hos Industrivej Vest 54, 6600 Vejen GRØNT MILJØ 3/2010 19
Page 1 and 2: Grønt Miljø 3 / APRIL 2010 4 De g
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Siden middelalderen har kirkegårde
Page 7 and 8: Et elegant eksempel på fortætning
Page 9 and 10: HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17
Page 11 and 12: Grønt element: Stauder og bunddæk
Page 13 and 14: Stauder Græsplæne Klippede hække
Page 15 and 16: 60.796,- Stiga gør græsset grønn
Page 17: Nellemann Agro AS GRØNT MILJØ 3/2
Page 21 and 22: Sneskimmel dræber ikke hjerteskudd
Page 23 and 24: Desi De Desi Des esi s gn: gn g Esp
Page 25 and 26: Svendborg ligger smukt ved Svendbor
Page 27 and 28: eller drænet et vådområde. Desud
Page 29 and 30: Tågen letter i Redwood Californien
Page 31 and 32: Figur 3. Legeplads i Ørestad der f
Page 33 and 34: lægge belægningen med ekstra stor
Page 35 and 36: ENGELSKE FORKORTELSER brolægning F
Page 37 and 38: GRØNT MILJØ 3/2010 37
Page 39 and 40: den og ind mod midten. Det kan ses
Page 41 and 42: 10. Både rist og stammebeskyttelse
Page 43 and 44: De sande mestre Belos’ redskabsb
Page 45 and 46: og ansøgningerne til cykelpuljen f
Page 47 and 48: Ræven overlever ræveskab Rævene
Page 49 and 50: Vind en tur til Bauma! Konkurrencen
Page 51 and 52: Køb en lille gård og skab liv på
Page 53 and 54: Conservatories & Orangeries: The Wo
Page 55 and 56: Fra 5.202 til 1.212 solgte maskiner
Page 57 and 58: Gratis overblik over byggeprojekter
Page 59 and 60: Irrelevante krav i udbudsmaterialer
Page 61 and 62: SEKRETARIATET DIREKTØRER Poul Frø
Page 63 and 64: GAMLE NYHEDER For 75 år siden „V
Page 65 and 66: Stilrent industribyggeri. Udenomsar
Page 67 and 68: Håndholdt spil der trækker 450 kg
Page 69 and 70:
cate Program. Jeg startede sidst i
Page 71 and 72:
Hvilket æble er det? I Pometet i H
Page 73 and 74:
Tofte Skov i Himmerland har været
Page 75 and 76:
Fem års overvågning med gode og d
Page 77 and 78:
der får 6.000 millimeter regn om
Page 79 and 80:
legne ildkraft, men også fordi ink
Page 81 and 82:
Spøgelsesorkidéen dukkede igen op
Page 83 and 84:
GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk
show all

3 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?