3 - Grønt Miljø

70
ANNONCØRER
I GRØNT MILJØ 3/2010
MASKINER
Birkelyriven, 53
Elkær Maskiner, 55
Engcon, 49
Envo-Dan, 19
Flex Trading A/S, 67
GGP Danmark, Belos, 43
GGP Danmark, Stiga, 15
H.A. Fog, 47
Hako Danmark, 29, 81
HCP, 79
H.G. Enemark, 57
Husqvarna, 9
Ketner Outdoor, 37
Nellemann Agro A/S, 17
N.E. Ringsted ApS, 50
SH Teknik, 59
Skærbæk Maskinforretning, 71
Specialmaskiner, 81
Svenningsens, 63
Sønderups Maskinhandel, 52
Tima Products A/S, 28, 75
Timan, 51, 79
PLANTER & JORD
Bayer A/S, Indstik
Byggros A/S, 74
DSV Transport, 19
Hjorthede Planteskole A/S, 71
Leopolds Rullegræs, 3
Lynge Naturgødning, 2
Møllegårdens Planteskole, 47
P. Kortegaards Planteskole, 2
Prodana Seeds A/S, 67
RGS90, 84
Sitas, 53, 55
Solum, 58
Verver Export, 59
Vognmand Kold, 3
INVENTAR & BELÆGNING
Fokdal Springvand, 83
Starka, 21
Vestre, 23
ENTREPRENØR & RÅDGIVER
Asbjørn Nyholt, 62
GreenProject, 62
Henrik Ravn Træpleje, 55, 83
Krogh & Molin, 2
K&S Treecare, 83
P. Malmos, 2
Plantefokus, 81
Robert Smith Sørensen, 83
Skælskør Anlægsgartnere, 2
Sven Bech, 83
UDDANNELSE
AMU Nordjylland, 74
Jordbrugets Udd.Center, 52
Roskilde Tekniske Skole, 57
Skov & Landskab, 51
DIVERSE
Multidata, 82
Se også www.grontmiljo.dk med
alle årets annoncører og lænker
til deres hjemmesider.
Til daglig løser skovhjælperne i Vestskoven mange forskellige opgaver der afpasses efter deres kompetencer
og behov. Bl.a. udfører de lettere skovarbejde, producerer brænde og vedligeholder centerets bygninger og
nærområder. Billedet er fra Skov- og Naturstyrelsens pjece om initiativet.
Skovens merværdi for ejer og samfund
Inspirerende eksempler fra hele Norden er samlet på ny hjemmeside
I
Vestskoven 15 km fra København
er en gruppe psykisk
udviklingshæmmede
blomstret gevaldigt op og gør
samtidig stor nytte som skovhjælpere
i naturcentret Herstedhøje.
En times kørsel fra
Oslo har en norsk skovejer udviklet
sin skov til firmaers vildmarksarrangementer.
Og i
Sverige tumler arkitekten
Thorbjörn Holmlund med at få
lov til at bygge en 45 meter
høj elg i limtræ, hvis mave skal
huse et konferencecenter.
De tre eksempler er et lille
udpluk af de mange tiltag som
foregår i Nordens skove for at
udnytte skovens potentialer
bedre. Et udvalg er nu samlet
til inspiration på hjemmesiden
www.skovenslokalevaerdier.dk.
De giver nogle svar på to centrale
spørgsmål: Hvordan får
lokalsamfundet mest glæde af
skoven? Og hvordan kan man
som skovejer skabe merværdi
på nye måder?
Eksemplerne som er fra Danmark,
Finland, Island, Norge
og Sverige, er indsamlet af en
arbejdsgruppe under Nordisk
Ministerråd med seniorforsker
Morten Ingerslev fra Skov &
Landskab som tovholder.
”I Norden er der forskel i
regelsæt og traditioner for at
anvende naturen til såvel produktionsmæssige
som rekreative
formål. Det betyder at
SYV POINTER OM SKOVENS LOKALE VÆRDIER
- baseret på de gengivne eksempler
■ Succeskriterier og indikatorer for ‘merværdi’ skal baseres på
de tre dimensioner i bæredygtighedsbegrebet: økonomisk
vækst, social/kulturel udvikling og miljøbeskyttelse.
■ Det er lettest at sætte tal på den økonomiske vækst, mens
det er sværere med de to andre dimensioner.
■ Statsskovene kan lettere prioritere social/kulturel udvikling
og miljøbeskyttelse. Private skove er ofte nødt til at prioritere
økonomisk merværdi højere.
■ Nogle ideer er aldrig eller kun delvist afprøvet i virkeligheden.
Det er svært at vurdere deres potentiale.
■ Indsatsen skal baseres på en løbende og ret detaljeret økonomisk
analyse. Minimér udgifterne og maksimér indtægterne.
■ De vellykkede projekter har været præget af en ihærdig ildsjæl
med en periodevis lav timeløn, specielt i opstartsfasen.
■ Mulighederne påvirkes af de forskellige regler og traditioner
for at bruge naturen, f.eks. med hensyn til allemandsretten.
mulighederne for at anvende
og skabe merværdi i skoven er
forskellige. Men på trods af
forskelle kan vi lære meget af
hinanden. Hovedformålet med
hjemmesiden er at videregive
de mange og forskellige cases
til inspiration,” forklarer han.
Ud fra eksemplerne har arbejdsgruppen
opstillet syv hovedpointer
i forhold til hvordan
man med succes skaber
merværdi af skoven. Der er fokus
på økonomi, hvilket tit
ikke er øverst på dagsordenen
når skovens ildsjæle kaster sig
ud i nye projekter.
Hjemmesiden henvender sig
bredt til skovejere, embedsmænd
og politikere, men også
til almindelige borgere der interesserer
sig for deres lokale
skov og dens muligheder.
Mulighederne i danske
skove er mere specifikt belyst i
det gratis hæfte ‘Produktudvikling
i skovene - et idéhæfte’.
Det giver en overordnet introduktion
til produktudvikling og
præsenterer et bredt udvalg af
muligheder for produktudvikling
af relevans for danske private
skovejendomme. sh
KILDER
www.skovenslokalevaerdier.dk.
Skov & Landskab, www.sl.life.ku.dk.
Jens Friis Lund, Bo Jellesmark Thorsen,
Berit Kaae, Suzanne Elizabeth
Vedel, Lise Lyck & Stine Wamberg
Broch (2008): Produktudvikling i skoven
- et idéhæfte. Skov & Landskab,
Københavns Universitet.
GRØNT MILJØ 3/2010