3 - Grønt Miljø

en anden, og det er også nødvendigt
i takt med at flere og
flere vælger at flytte fra landet
og ind til byen. Faktisk levede
kun 13% af danskerne i
2009 i en landsby med under
200 indbyggere eller helt uden
naboer. Det er det laveste antal
nogensinde. Og intet tyder
på at udviklingen vender.
Cyklen åbner vores øjne
Ikke bare er cyklen en miljørigtig
transportform. Rent kulturelt
er cyklen dog også med til
at skabe et unikt liv i byen.
Flere af de humanistiske fortalere
for cyklisme understreger
at man har øjenkontakt
med hinanden, og med cyklen
kan man hurtigt stå af og
snakke eller handle og hoppe
på igen. Uden problemer bliver
hele byen tilgængelig midt
under transporten hvilket ikke
er muligt med nogen af de
motoriserede transportformer.
Det er efterhånden svært at
finde beslutningstagere, som
taler mod cyklismen, så lad os
runde af med projektleder
Marie Kåstrup der er projektleder
i Center for Trafik i Københavns
Kommune. Hun taler
for at udvikle en humanistisk
cykelforskning fordi cyklen
har betydet og betyder så
meget for den danske kultur.
Hun opsummerer cyklens betydning
meget præcist:
”Cyklen tillader os at komme
vidt omkring, samtidig
med at den nære, sanselige
kontakt til omgivelserne bevares.
Op gennem historien har
cyklen medvirket til at et hidtil
ukendt antal danskere fik mulighed
for at lære deres fædreland
at kende helt ud til rapsmarkerne
og jættehøjene. På
cykel kunne de for alvor føle,
dufte og se deres geografiske
og kulturelle ophav.” ❏
KILDER
Michael Bruhn, Kim Bang Salling
(2010): CykelPuljePrioriteringsmetoden.
Trafik & Veje 1/10.
Goran Vuk, Christian Overgaard Hansen
(2010): Modellering af cykeltransportadfærd.
Trafik & Veje 1/10.
Camilla R. van Deurs, Birgitte B. Svarre,
Jens Rørbech (2010): New York -
fremtidens grønneste metropol og
cykelby? Trafik & Veje 1/10.
Marie Kåstrup (2010): Spadestik til en
kulturel cykelfaglighed. Trafik & Veje
1/10.
Pablo Celis, Troels Andersen (2010):
Århus Cykelby. Trafik & Veje 1/10.
Danmarks statistik, www.dst.dk
Interview med Jens Loft Rasmussen
2.3.2010.
www.ballerup.dk.
www.dcf.dk.
www.vejdirektoratet.dk.
46
Selv i en bilby som New York er der ved at blive gjort plads til cyklisterne. Cykelstien er den grønne stribe,
men overbefolket er den endnu ikke. I år 2030 skal her være 3.000 km cykelsti. Foto: Gehl Architects.
EN HALV MILLIARD I CYKELKURVEN
Mellem 2009 og 2014 vil staten smide omkring
450 mio. kr. i cykelkurven til kommuner og projekter
der fremmer cyklismen. Det er et støttehjul
af historisk størrelse og viser at cykeltrafik
for alvor har fået medvind fra politisk hold.
Puljen skal bruges til at medfinansiere cykelprojekter
med 30-50%, herunder:
Kommunale cykelbyprojekter der i væsentligt
omfang bidrager til at udvikle den lokale cykeltrafik,
herunder cykelpendling.
Projekter i virksomheder og organisationer
der indeholder særlige elementer der kan bi-
drage til at styrke cyklismen. KILDE. www.vejsektoren.dk
Projekter der indeholder konkrete tiltag til en
forbedret trafiksikkerhed for cyklister, herunder
f.eks. sikre skoleveje, så færre kommer til skade
på cyklen og børn og unges tilskyndelse til at
cykle fastholdes.
Projekter der indeholder konkrete forslag til at
skabe opmærksomhed om cykelprojekter.
Parterne er desuden enige om at styrke cykelruterne
langs det overordnede vejnet for en
ramme på 34 mio. kr., mens der hvert år fremover
skal anvendes 25 mio. kr. på nye cykelstier.
GRØNT MILJØ 3/2010