Grundstødninger og kollisioner i Storebælt 1997 til ... - Søfartsstyrelsen

Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden 2005
Grundstødninger og kollisioner i Storebælt 1997 til 2005
August 2004: En bulkcarrier med en dødvægtstonnage på 39.225 og en dybgang på 11,47
meter grundstødte i skråruten ved Hatter på Leveret grund. Efter konstatering af, at skibet
ikke befandt sig i den planlagte kurslinie, blev der ikke truffet tilstrækkelige forholdsregler til
at undgå grundstødning. Styrmanden fejlvurderede situationen og var ikke tilstrækkelig
omhyggelig med navigationen. Det var lyst og der var god sigt. Det var ikke lods om bord
trods IMO’s lodsanbefaling.
Juli 2004: En bulkcarrier med en dødvægtstonnage på 39.930 en dybgang på ca. 10,50
meter, der kom sydfra i Rute T, mødte et mindre tankskib, der kom nordfra, ved Agersø Flak.
Tankskibet skulle videre i Rute H og passerede, som det skulle, agten om bulkcarrieren.
Situationen medvirkede imidlertid til, at bulkcarrieren fik drejet for sent, hvorfor det
grundstødte ved Agersø Flak fyr. Grundstødningen skete om natten i moderat sigtbarhed.
Februar 2003: Et enkeltskroget olietankskib med en dødvægtstonnage på 35.588 og en
dybgang 11,29 meter var på vej nordover i dybvandsruten ved Hatter. Skibet drejede for
tidligt ved Hatter Barn fyr og gik på grund ved fyret. Medvirkende til grundstødningen var
manglende omhu ved navigationen, manglende planlægning og undladelse af at bruge
navigationshjælpemidlerne hensigtsmæssigt. Sigtbarheden var under 0,5 sømil.
Navigation og navigationsinstrumenter
De grundstødte skibe Opklaringsenheden har været om bord på i Storebælt har generelt haft
en traditionel broindretning – bro og bestiklukaf. Skibene har været udstyret med mindst 2
radarer, hvoraf mindst den ene har været en ARPA-radar.
Alle skibene har været udstyret med GPS til positionsbestemmelse og ofte er ruten lagt ind
på GPS-navigatoren med way-points. På nogle skibe kan skibets spor (track) ses på
GPS’en.
Ved alle grundstødningerne har der været tale om fejlnavigering. Ved ingen af
grundstødningerne i Storebælt har der været oplysninger om fejl eller driftsforstyrrelser ved
navigationsinstrumenterne.
Skibene har været udstyret med papirsøkort over Storebælt og søkortene har i alle de
tilfælde, hvor Opklaringsenheden har haft mulighed for at kontrollere dette, været oprettet.
Medvirkende til dette er sandsynligvis, at dette ofte kontrolleres ved PSC-syn.
Kun få af skibene var udstyret med godkendte elektroniske søkort over Storebælt.
De fleste skibe er i dag udstyret med AIS (Automatic Identification System).
Navigationen på de grundstødte skibe er typisk foregået ved, at man har sejlet fra waypoint
til waypoint ved hjælp af GPS, samt at man har udsat positioner fra GPS i papirsøkortet. Fyr
og bøjer er brugt til kontrol af sejladsen. Svagheden ved dette er, at man kun med
mellemrum og relativt langsomt får præcise oplysninger om den aktuelle situation – fx afdrift -
og position. Der er desuden eksempler på, at positionen har været udsat forkert i søkortet.
12