Grundstødninger og kollisioner i Storebælt 1997 til ... - Søfartsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden 2005 Grundstødninger og kollisioner i Storebælt 1997 til 2005 Vagtofficererne har i de undersøgte tilfælde ved grundstødninger på Storebælt haft de foreskrevne certifikater til at være vagthavende på broen. Ved de fleste grundstødninger har der været håndstyret med rorgænger. Oplysningerne indikerer, at udkiggen er blevet sat til rors. Der er tilsyneladende normalt ikke blevet tilkaldt en anden person til at være dedikeret udkig. Hviletid Styrmændene på de undersøgte skibe gik treskiftevagt. Der er ingen oplysninger om, at nogen af disse skulle have overskredet internationale hviletidsbestemmelser. Det er et område Opklaringsenheden er begyndt at undersøge nærmere, dog særligt på mindre skibe. Enkelte skibsførere har givet udtryk for, at de havde været længe på broen. Det drejer sig om de skibsførere, der kun i mindre grad tør overlade vagten alene til styrmændene under sejladsen ved Gedser og op gennem Storebælt. Opklaringsenheden har fra lodser fået oplyst, at de udover at være lodser også fungerer som en form for aflastning for skibsføreren, da denne ofte går til køjs, når lodsen er om bord. Opklaringsenheden har kendskab til én grundstødning, hvor den vagthavende styrmand, som var alene på broen, efter al sandsynlighed faldt i søvn. Hans arbejds- og hviletid er angivet i nedenstående skema. Date Working Hours Number of The Work Resting Hours Number of Hours Hours 04.02.2005 0400-0800 4 Watch 0000-0400 4 1600-2200 6 0800-1600 8 2200-2400 2 05.02.2005 0400-0800 4 Watch 0000-0400 4 1600-2200 6 0800-1600 8 2200-2400 2 06.02.2005 0400-0600 2 Watch 0000-0400 4 Total 22 32 Som det kan ses, har styrmanden I dette tilfælde ikke haft mere end 10 timers vagt i døgnet, de sidste to dage før grundstødningen. Vejrforhold og strøm Grundstødningerne er sket under forskellige vejrforhold. Der er ingen oplysninger om, at nogen grundstødning skulle være sket under ekstreme vejrforhold såsom storm, og indenfor de seneste år er ingen grundstødning indtruffet i dårligere vejr end kuling. Strømmen, ved de grundstødninger i Storebælt Opklaringsenheden har undersøgt nærmere, har ikke været opgivet til mere end 2 knob. Ved ingen af grundstødningerne er vind eller strøm angivet som årsag til grundstødningen. 16
Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden 2005 Grundstødninger og kollisioner i Storebælt 1997 til 2005 Der er oplysninger om sigtbarheden ved 11 grundstødninger i Storebælt de seneste år. Ved 8 grundstødninger var der god sigt – over 5 sømil. 2 grundstødninger skete under moderat sigt – 2 til 5 sømil. En grundstødning skete i tæt tåge – under 0,5 sømil. Grundstødninger fordelt på skibsstørrelser Bruttotonnage 1997-2005 40.000 5 I alt 25 Tabel 3. Grundstødninger fordelt på skibstyper Olietankskib 8 Kemikalietankskib 1 Bulkcarrier 16 Containerskib 1 Stykgodsskib 15 Reeferskib 2 Passagerskib 0 Andet 3 I alt 46 Tabel 4. Konsekvenser To grundstødninger i Storebælt i perioden førte til olieforurening. Marts 1999: Et olietankskib på 18.092 BT der grundstødte ved dybvandsruten ved Hatter. Mindre forurening. Opklaringsenheden kender ikke de nærmere omstændigheder. Januar 2005: Et stykgodsskib på 6395 BT fik en 40 meter lang flænge i skibet, da det sejlede hen over Møllegrunden i Kerteminde Bugt. Skibet fortsatte nordover i Storebælt, hvorunder det udledte olie. Ifølge oplysningerne blev besætningen først klar over forureningen ca. 2 17
Page 2 and 3: Temaundersøgelse fra Opklaringsenh
Page 4 and 5: Forord Temaundersøgelse fra Opklar
Page 10 and 11: Bulkcarrier grundstødt på Hatter
Page 22 and 23: Vejrforhold Temaundersøgelse fra O
Page 24 and 25: Skader på tankskib efter kollision
Page 28 and 29: Kollisioner Temaundersøgelse fra O
Page 30 and 31: Skibets navn Dato Skibstype Brutto-
Page 32 and 33: Kollisioner Skibets navn Ulykkes- d

Grundstødninger og kollisioner i Storebælt 1997 til ... - Søfartsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?