de overordnede mål for skolens virke - Frijsenborg efterskole

Recommendations

Info

side 3 inddraget i et følelsesmæssigt forhold, hvor alt har konsekvens. Dermed er tillid grundlæggende for fællesskabets tilblivelse. Møde holdninger: Ethvert menneske besidder mere eller mindre klargjorte og markante holdninger. I rollen som opdrager er det nødvendigt, at man tydeliggør sine holdninger og meninger. Det er i mødet med andres holdninger, at man klargør sig sine egne. Respekt for andres holdninger: Har udgangspunkt i respekten for medmennesket og tildeling af frihed. Vi kan ikke have sympati (eller tolerance) over for alle holdninger, men kan i stedet have ret og pligt til at modgå en bestemt holdning. Samtidig må vi fastholde den andens ret til at have sin egen holdning. Det kan i yderste konsekvens betyde et brud med et andet menneske, men ikke retten til at påtvinge dette menneske en holdning. Forpligtende fællesskab: Et ordentligt fællesskab vil altid være forpligtende. At indgå i et fællesskab indebærer, at acceptere at lade sig påvirke og at påvirke, at indgå med følelser og holdninger, at have omtanke og omsorg for andre og at sætte sin egen personlighed på prøve. Medindflydelse, medansvar og den demokratisk tankegang: Skolens fællesskab omfatter elever og personale. I et sådant fællesskab kan man kun have indflydelse, hvis man også er indstillet på at tage ansvar. Vi skal tydeliggøre denne kobling for eleverne, og det må ikke være ansvars- og risikofrit at kræve indflydelse og medbestemmelse. Samtidig skal vi stimulere eleverne til at tage stilling og give udtryk for deres stillingtagen. Resultaterne i den demokratiske proces nås i samtalen, hvor synspunkter udveksles, og hvor en fremadskridende proces afklarer ligheder og forskelle og muliggør opnåelse af størst mulig enighed, men med skyldig hensyntagen til en evt. svag part. Det enkelte medlems indflydelse er begrænset til de ansvarsområder, den enkelte kan påtage sig. (eksempel.: elever kan ikke kræve indflydelse - men måske ønske udtaleret - på et ansvarsområde, der er tildelt bestyrelsen) Enhver har ret til at udtrykke sin mening f.eks. om skolen som helhed eller om en enkeltperson. Der bør være åbenhed og lydhørhed over for meningstilkendegivelsen, men samtidig bør man forlange, at kritikken begrundes og fremføres over for rette vedkommende (evt. med bisidder), og at man er parat til at tage konsekvensen af sin kritik. Der er ingen garanti for, at den demokratiske proces er bekvem eller tidsog ressourcebesparende.
side 4 Samværets muligheder Det er i det forpligtende, intense og nærværende samvær i hverdagen, at mulighederne opstår. Det er her oplevelser involverer følelser og skaber mening. Når samværet kommer så tæt på, at enhver handling giver genklang hos et medmenneske, kan sanser og følelser ikke være upåvirket, og herigennem udvikles forståelse for medmennesket og betydningen af vores fælles sameksistens. Grundtvig mente, at friheden er åndens element og vilkåret for, at livskraften kan trives. Friheden er en mellemmenneskelig sag, der bunder i respekten for det andet menneske. Samværet skal give plads til størst mulig frihed til ligeværdig samtale. Herved opstår "vekselvirkningen" mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes. Frihedsbegrebet: Friheden fornemmes hos det enkelte menneske, når det har mod til at lytte til de kræfter og fornemmelser, der opleves som tiltalende, forløsende, bæredygtige og sande. Frihedsbegrebet kommer til udtryk i to sammenhænge: a) I forholdet til andre mennesker b) I forholdet til det guddommelige I begge tilfælde opnås inspiration og balance gennem samtalen og "det levende ord". ad. a. I forholdet til andre mennesker vil den enkelte udvikle sig, trives og fornemme øgede muligheder, når tanken, følelsen, fantasien og handlingen kan tage afsæt i en fornemmelse af oprigtighed i forhold til "egen stemme", en stemme, der udvikler sig i samspil med omgivelserne. Dette samspil knytter tråde (bindinger) mellem mennesker, hvilket kan resultere i gensidige forudsætninger. Bånd, der knyttes i frihed mellem mennesker, virker ikke snærende, men giver muligheder. ad. b. Ingen har patent på den sande udlægning af det guddommelige og den rigtige måde at leve livet på. Den enkeltes livsforløb er hver gang et eksperiment, som udføres for første gang, og hvor ingen på forhånd kender opgaven og livsmeningen, men hvor denne først når sin klarhed, når forløbet er gjort. Ikke engang da er det altid muligt at finde "meningen", som måske i stedet skal søges i sammenhæng med og som summen af en slægts, en egns eller et folks livsforløb. I denne sammenhæng er det op til hver enkelt at fornemme sig frem til den guddomskraft, som man føler sig knyttet til og styrket af. Det er hos os naturligt, at inspirationen og samtalen sker med udgangspunkt i kristendommen.
Page 1: DE OVERORDNEDE MÅL FOR SKOLENS VIR
Page 5 and 6: Elevsammensætningen side 6 Skolen
Page 7 and 8: Elevoptagelse side 8 Kommende eleve
Page 9 and 10: side 10 forskellige fremstillingsf
Page 11 and 12: Dansk side 12 Formål: Danskundervi
Page 13 and 14: samspillet mellem tekster, samtidig
Page 15 and 16: side 16 Problemløsning og arbejdsm
Page 17 and 18: side 18 Pc’en som naturligt arbe
Page 19 and 20: side 20 mellem tro og viden og frem
Page 21 and 22: side 22 Indhold: Med udgangspunkt i
Page 23 and 24: Formål: { at den enkelte elev tile
Page 25 and 26: Undervisningen vil variere over bl.
Page 27 and 28: Den pædagogiske virksomhed i forbi
Page 29 and 30: Silkemaling Formning i ler Besøg
Page 31 and 32: side 32 Når vi er kommet til Norge
Page 33 and 34: at skolen er ren og ordentlig side
Page 35: Bestyrelsens godkendelse af undervi

de overordnede mål for skolens virke - Frijsenborg efterskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?