Download - Politica

2010b; Blom-Hansen 2008, 2001b, 2000, 1998, 1996; Mouritzen 2008; Lotz
2007, 2001; Agerbak og Sønderby 2000; Holdt-Olesen og Pedersen 2001,
1999). Endvidere er der undersøgelser, der belyser kommunernes interessevaretagelse
igennem KL i forhold til de forskellige personaleforeninger og
overenskomstforhandlingerne med disse (Due og Madsen 2005, 1996, 1988;
Andersen 2005; Madsen og Navrbjerg 2003; Winther 1994; Due et al. 1993;
Davidsen 1988). Endelig skal nævnes, at enkelte undersøgelser sætter fokus
på de fem kommunekontaktråd (KKR), som KL i forbindelse med kommunalreformen
har nedsat i hver region. Disse undersøgelser belyser blandt andet
kommunernes samlede regionale interessevaretagelse igennem KKRsamarbejdet
primært i forhold til regionerne (Sehested et al. 2010; Sørensen
et al. 2011).
Den anden gruppe studier vedrørende kommuners udadvendte ageren
sætter fokus på, hvorledes enkeltindivider inden for de enkelte kommuner
handler i forhold til omverdenen. De undersøgelser, der er inden for dette felt,
vedrører primært borgmesterens udadgående kontakter og relationer samt
kommunaldirektørens ditto (Berg og Kjær 2005; Mouritsen og Svara 2002).
Fokus i denne gruppe studier er således disaggregeret i forhold til den enkelte
kommune.
Den tredje gruppe studier, der beskæftiger sig med kommuners ageren
udadtil, fokuserer som jeg på, hvordan den enkelte kommune som enhed
betragtet agerer i forhold til omverdenen. Denne gruppe studier omfatter
undersøgelser af kommuners deltagelse i forskellige former for governancenetværk.
Disse analyser er typisk koncentreret om at evaluere de processer,
der foregår imellem de forskellige aktører i netværkene, herunder at vurdere
netværkenes funktionalitet, demokratiske egenskaber med videre (Damgaard
og Torfing 2010; Bredgaard og Larsen 2009; Damgaard 2006; Andersen
og Torfing 2004). På trods af at kommunerne er en del af analyserne, og
fokus således rettes mod enkeltkommuners interaktion med andre aktører, er
det ikke et mål i sig selv i disse undersøgelser at vurdere enkeltkommuners
interessevaretagelse igennem netværksdeltagelse. Analyseenheden er netværket,
ikke den enkelte deltager.
Til den tredje gruppe undersøgelser hører endvidere undersøgelser, der
fra et rationelt perspektiv fokuserer på enkeltkommuners brug af mellemkommunale
driftssamarbejder. Mellemkommunale driftssamarbejder har
været benyttet i forbindelse med løsningen af konkrete opgaver som renovation,
integration af flygtninge og indvandrere samt erhvervs- og turismefremme.
Der gives dog også eksempler på samarbejder, hvor formålet for de
deltagende kommuner har været at danne strategiske alliancer i forhold til
en given modpart som eksempelvis staten eller de tidligere amter. Undersø-
17