Download - Politica

egionen og praksissektoren (LBK 797 2011). Som antydet i ovenstående kan
de regionale vækstfora, som beskæftiger sig med den regionale erhvervsudvikling,
også nævnes som eksempel på et sektorspecifikt samarbejdsforum.
Vækstforaene består af regionale repræsentanter, kommunale repræsentanter,
repræsentanter fra erhvervslivet og viden- og uddannelsesinstitutioner
samt repræsentanter for arbejdsmarkedets parter (LBK 1715 2010).
Fælles for de nye lovbestemte fora er, at beslutningskompetencen fortsat
ligger hos de involverede kommuner og regioner. Dette dog med undtagelse
af erhvervsområdet, hvor vækstforaene på deres kompetenceområder
træffer beslutninger ved flertal. At beslutningskompetencen i de øvrige tilfælde
fortsat ligger hos kommuner og regioner betyder, at alle beslutninger
skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og regionsråd, før der kan
træffes endelige beslutninger. De nye foras gennemslagskraft vil altså afhænge
af, om de enkelte aktører formår at skabe enighed om en fælles linje.
Ud over de forskellige lovbestemte fora har KL som nævnt også valgt at
honorere de omfattende krav til samarbejde imellem de forskellige aktører
med nedsættelsen af fem kommunekontaktråd. For hver region er der nedsat
et KKR, som skal udgøre det centrale politiske mødeforum og omdrejningspunkt
for den politiske koordinering mellem kommunerne i regionen.
De enkelte KKR’er er sammensat af borgmestrene fra kommunerne i regionen
samt et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, således at de afspejler
den partipolitiske sammensætning af kommunalbestyrelserne i kommunerne
(KL 2005).
Som ovenstående viser, skal kommunerne i mange situationer koordinere
deres indsats med andre aktører igennem lovpligtige politiske aftaler.
Hvem de konkrete aftalepartnere er, og hvilke beslutningskrav der er stillet til
de forskellige aftaler, varierer på tværs af sektorområder. Tilsvarende er der
variation i forhold til, hvor omfattende de indholdsmæssige krav til aftalerne
er. Der er dog ingen tvivl om, at der på alle de nævnte sektorområder stilles
krav om et omfattende samarbejde imellem de forskellige aktører. Ej heller,
at disse aktører hver især har interesser involveret i de påkrævede samarbejder,
givet at det er væsentlige opgaveområder der berøres. Dette grundvilkår
for kommunernes virke understreger relevansen af at beskæftige sig
med kommuners ageren som interessevaretagere.
Ambitionen med afhandlingen er at opstille en velegnet teoretisk model
for, hvordan man kan analysere kommuners interessevaretagelse i forhold til
andre decentrale, offentlige aktører. Hertil kommer en lige så væsentlig empirisk
ambition om at afdække, hvordan de danske kommuner faktisk interessevaretager
i forhold til andre kommuner og regioner, og hvilke systemati-
21