Download - Politica

More documents

Recommendations

Info

udvalgte forfattere inddrager således interesser i økonomi og autonomi, mens der er større variation i inddragelsen af overlevelse som selvstændig interesse. I nogle studier belyses interessen i overlevelse eksplicit og selvstændigt (se eksempelvis Pedersen 2003: 47; Blom-Hansen 2002c: 90; Leach 1997: 22; Reed 1983: 296; Rhodes 1986: 61). Andre anskuer interessen i overlevelse som en bagvedliggende interesse i forhold til interesserne i økonomi og autonomi (se eksempelvis Camissa 1995 og Nugent 2009), mens stadig andre slet ikke fokuserer på denne interesse (se eksempelvis Christiansen 2000 og Chandler 1988). Sidstnævnte forfattere finder dog næppe overlevelse irrelevant. Denne formodning bestyrkes af det forhold, at flere empiriske undersøgelser viser, at kommunale interesseorganisationer ikke står lige stærkt til alle tider og alle steder, men i perioder må kæmpe for deres overlevelse (se eksempelvis Reed 1983: 290-7). Den manglende opmærksomhed på overlevelse i nogle studier kan således skyldes, at overlevelse inden for en rationel tilgang anses som værende så fundamental og selvindlysende en interesse, at fokus herpå synes overflødig. Tabel 2.1: Oversigt over brugen af forskellige interessetyper i væsentlige bidrag inden for litteraturen om kommunale interesseorganisationer Danmark Christensen (1998b) Christiansen (2000) Blom-Hansen (2002c) Jensen (2003) Pedersen (2003) Sverige Odén (1921) Lönn (1952) Landström (1960) Gunnarson (1972) Storbritannien Rhodes (1986) Chandler (1988) Leach (1997) USA Haider (1974) Reed (1983) Camissa (1995) Nugent (2009) 34 Økonomi Autonomi Overlevelse X X X X X X X X X X X X X X X X X (indirekte) X X X X X (indirekte) X X X X X X (indirekte) X X X (indirekte) X (indirekte) (indirekte) At studierne fra lande med så forskelligartet kommunestruktur i al væsentlighed fokuserer på de samme typer interesser, er interessant. Det enslydende empiriske fokus styrker formodningen om, at de inddragede interesser er alment gældende. Ud over denne forvisning er litteraturen om kommunale
interesseorganisationer nyttig i forhold til at øge forståelsen for de enkelte interessers konkrete betydning for decentrale organisatoriske enheder som eksempelvis kommuner. I det følgende vil de aspekter vedrørende interesserne i økonomi og autonomi samt overlevelse, som forfatterne hyppigst fremhæver, blive gennemgået. Litteraturen fremhæver tre temaer i forhold til indholdet af decentrale offentlige organisationers økonomiske interesser. Offentlige organisationer menes at være interesserede i så mange ressourcer som muligt, så frie ressourcer som muligt, og i at opgaveudlægninger fra staten bliver fulgt at tilstrækkelige økonomiske midler. Disse tre interesser bliver ofte nævnt i sammenhæng og er bredere end den rationelle forvaltningslitteraturs fokus på forskellige former for vækst. Af samme grund benyttes den bredere betegnelse ‘økonomiske interesser’ i dette afsnit. Det første ønske om så mange ressourcer som muligt er en helt generel interesse, der ligner den rationelle forvaltningslitteraturs fokus på budgetmaksimering. I litteraturen om kommunale interesseorganisationer bliver ønsket fremsat dels i forhold til det centrale niveau, hvorfra de decentrale organisationer ønsker så stort et bloktilskud som muligt. Interessen gælder dog også i forhold til fordelingen af centrale midler blandt de decentrale organisationer, for eksempel i forbindelse med mellemkommunale udligninger. Forventningen er altså, at decentrale offentlige organisationer i samlet flok vil kæmpe for så mange midler som muligt til deres forvaltningsniveau, men at de samtidig hver især vil forsøge at tilrane sig så stor en del af kagen som muligt. At decentrale offentlige organisationer har interesse i at få så mange ressourcer som muligt bliver nævnt af hovedparten af teoretikerne i tabel 2.1 (Nugent 2009: 41; Blom-Hansen 2002c: 114 og 148-9; Christiansen 2000: 146; Christensen 1998b: 84f; Leach 1997: 23; Camissa 1995: 51-7 og 76-8; Chandler 1988: 118-22; Rhodes 1986: 62; Haider 1974: 4). Som en del af interessen i at få så mange ressourcer som muligt ekspliciterer litteraturen om kommunale interesseorganisationer, at decentrale offentlige aktører har interesse i, at opgaveudlægninger fra staten altid har medfølgende finansiering. Pointen er her, at decentrale offentlige organisationer ikke ønsker krav og forventninger om tiltag fra centralt hold, hvortil der ikke er anvist finansiering. Ifølge denne litteratur har decentrale offentlige organisationer altså ikke en interesse i at få flere arbejdsopgaver, medmindre der følger økonomiske midler med. Der skal således være en sammenhæng imellem de omkostninger, der stammer fra centrale programmer og politikker, og de ressourcer der tildeles. Ydermere er det væsentligt, at den centrale finansiering er forudsigelig. Dette emne inden for den økonomiske interesse er også behandlet af flere af teoretikerne i tabel 2.1 (Nugent 35
Page 1: Kommuner som interessevaretagere Et
Page 4 and 5: © Forlaget Politica og forfatteren
Page 6 and 7: Faktorer der påvirker graden af in
Page 8 and 9: Dansk resume ......................
Page 10 and 11: Tabel 10.3: Udtalelser om betydning
Page 12 and 13: afsluttende fase. I denne forbindel
Page 14 and 15: Som lovgivningen er, bliver de opga
Page 16 and 17: Studier vedrørende kommuners polic
Page 18 and 19: gelserne analyserer udbredelsen af
Page 20 and 21: stiller krav til kommuner og region
Page 22 and 23: ske forskelle der er i deres adfær
Page 24 and 25: punkt i en klassisk forståelse af
Page 27 and 28: 27 Kapitel 2: Litteraturdiskussion
Page 29 and 30: vægtningen af de enkelte interesse
Page 31 and 32: nens centrale opgaver. Endelig er d
Page 33: 1995: 24; Gunnarson 1972: 90-1). Ko
Page 37 and 38: ske ved at sikre sig centrale samfu
Page 39 and 40: ser på mange forskellige opgaveomr
Page 41 and 42: Den rationelle forvaltningslitterat
Page 43 and 44: interesseorganisationer. I dansk sa
Page 45 and 46: så indholdet i de forskellige inte
Page 47 and 48: ne vil kunne opnå en større spæn
Page 49 and 50: ventninger til organisationers inte
Page 51 and 52: Kapitel 3: Afhandlingens hypoteser
Page 53 and 54: I det følgende fremhæves de aspek
Page 55 and 56: og let ved at handle, fordi det org
Page 57 and 58: Tabel 3.1: Den konkrete forståelse
Page 59 and 60: på tværs af myndigheder. At to ko
Page 61 and 62: mens andre kommuner i den samme reg
Page 63 and 64: På baggrund af kapitel 2 vil dette
Page 65 and 66: sesammenfald for brugen af alliance
Page 67 and 68: I forhold til alliancer med regione
Page 69 and 70: kan synes begrænset, fordi det eks
Page 71 and 72: syede alliancer. Sammenhængen imel
Page 73 and 74: vidtgående og krævende beslutning
Page 75 and 76: Formålet med denne afhandling er i
Page 77 and 78: 77 Kapitel 4: Forskningsdesign Form
Page 79 and 80: Mine uafhængige variable, som er g
Page 81 and 82: Som eksempel kan nævnes, at jeg ik
Page 83 and 84: Som tidligere begrundet skal intere
Page 85 and 86:
indgåelsen af alliancer forudsætt
Page 87 and 88:
ledes vil jeg ikke kunne sige noget
Page 89 and 90:
Kapitel 5: Udvælgelse af konkrete
Page 91 and 92:
5.1 Politikområder med en høj gra
Page 93 and 94:
som regionerne må være interesser
Page 95 and 96:
langsigtede omkostninger ved leveri
Page 97 and 98:
lets kriterier (Regeringens ekspert
Page 99 and 100:
ikke altid, at parterne får talt k
Page 101:
nationen af rammeaftalerne, idet re
Page 104 and 105:
Endelig indgår i datasættet enkel
Page 106 and 107:
min analyseenhed er den enkelte kom
Page 108 and 109:
Tabel 6.1: Sammenhæng imellem teor
Page 110 and 111:
alliancers indholdsmæssige spændv
Page 112 and 113:
nyttes til at belyse, hvorvidt komm
Page 114 and 115:
Ud fra en samlet vurdering af karak
Page 116 and 117:
Som nævnt i gennemgangen af datas
Page 118 and 119:
data. Opfattelsen var, at særligt
Page 121 and 122:
Kapitel 7: Alliancer som aktivt til
Page 123 and 124:
Kommunerne forsøger således i hø
Page 125 and 126:
Tabel 7.5: Brugen af KKR i forbinde
Page 127 and 128:
ede socialområde samt prisfastsæt
Page 129 and 130:
Det viser sig, at sammenhængen ime
Page 131 and 132:
7.2 Betydningen af kommunestørrels
Page 133 and 134:
oner, hvor kommunerne har oplyst, a
Page 135 and 136:
tioner. Denne kontrol ændrer ikke
Page 137 and 138:
Tabel 7.10: Brugen af andre, eventu
Page 139 and 140:
7.3 Betydningen af institutionelle
Page 141 and 142:
forudsagt, ligesom de uafhængige v
Page 143:
hvor brugen falder en anelse igen.
Page 146 and 147:
alliancer, alliancers formalisering
Page 148 and 149:
på sundhedsområdet, forsøger alt
Page 150 and 151:
I forhold til hypotese 5a er den sa
Page 152 and 153:
Tabel 8.4: Brugen af andre, eventue
Page 154 and 155:
ting: hvor store koordinationsudfor
Page 156 and 157:
dre kommuner. For kommunerne i Regi
Page 158 and 159:
8.3 Afrunding Dette kapitel har fok
Page 161 and 162:
Kapitel 9: Alliancers formalisering
Page 163 and 164:
graden af interessesammenfald med k
Page 165 and 166:
munestørrelsen påvirker formalise
Page 167 and 168:
Dette er sket for at sikre, at den
Page 169 and 170:
sig, at der er en høj korrelation
Page 171 and 172:
er dannet for at få så stort et i
Page 173 and 174:
de alliancer stiger med kommunestø
Page 175 and 176:
Kapitel 10: Kvalitativ undersøgels
Page 177 and 178:
fast på de overordnede sammenhæng
Page 179 and 180:
litative analyse. For to af disse a
Page 181 and 182:
Favrskov Kommunes interesser. Ingen
Page 183 and 184:
Tabel 10.3: Udtalelser om betydning
Page 185 and 186:
det specialiserede socialområde. T
Page 187 and 188:
vurderingen, at der ikke var behov
Page 189 and 190:
Udtalelserne indikerer, at min fors
Page 191 and 192:
sesstrategier på tværs af flere p
Page 193 and 194:
de jo sejle, ikke. Men sådan nogle
Page 195 and 196:
mening. Så mister vi indflydelsen
Page 197 and 198:
kommunal autonomi på sigt. Enkelte
Page 199:
indelse med formuleringen af det ge
Page 202 and 203:
interesseorganisationer. Samlet set
Page 204 and 205:
gange, at de har forsøgt at benytt
Page 206 and 207:
er interessesammenfald imellem alle
Page 208 and 209:
systematisk med de tre uafhængige
Page 210 and 211:
tiel indflydelse, og som i forhold
Page 212 and 213:
disse forhold vil undersøgelsens r
Page 214 and 215:
end jeg med min teori og undersøge
Page 216 and 217:
Berg, Rikke og Ulrik Kjær (2005).
Page 218 and 219:
Christensen, Anne Heeager, Jørgen
Page 220 and 221:
Gulati og Singh (1998). The Archite
Page 222 and 223:
Klausen, Kurt Klaudi (2010). Koncer
Page 224 and 225:
Müller, Wolfgang C. og Kaare Strø
Page 226 and 227:
Serritzlew, Søren (2004b). Rituale
Page 229 and 230:
Bilag 1: Materiale til brug for gen
Page 231 and 232:
Spørgeskema til socialdirektører
Page 233 and 234:
7. Hvor enig er du i nedenstående
Page 235 and 236:
Obs: spørgsmål 12 er eksemplifice
Page 237 and 238:
Rykkerbrev 1 til socialdirektører
Page 239 and 240:
Bilag 2: Materiale til brug for gen
Page 241 and 242:
Spørgeskema til sundhedsdirektøre
Page 243 and 244:
22. Hvor enig er du i nedenstående
Page 245 and 246:
28. Hvis din kommune har forsøgt a
Page 247 and 248:
34. Hvad er årsagen til, at din ko
Page 249 and 250:
Hvis du ønsker den elektroniske ve
Page 251 and 252:
Rykkerbrev 2 til sundhedsdirektøre
Page 253 and 254:
Bilag 3: Overblik over variable og
Page 255 and 256:
OBS: Ovenstående er en bruttoliste
Page 257 and 258:
Variable, der er konstrueret ud fra
Page 259 and 260:
Bilag 4: Frafaldsundersøgelse for
Page 261 and 262:
Tabel B.4.2: Oversigt over antal ge
Page 263:
således ingen eller kun meget svag
Page 266 and 267:
Vurderer du, at I til tider har bru
Page 269 and 270:
269 Bilag 6: Interviewguide Dette b
Page 271:
I min kvantitative undersøgelse bl
Page 275 and 276:
275 Dansk resume Kapitel 1 dokument
Page 277 and 278:
Figur 3.1: Afhandlingens overordned
Page 279 and 280:
Kapitel 4 redegør for valget af fo
Page 281 and 282:
I forhold til betydningen af mine u
Page 283:
fald imellem alle kommuner, og hvor
Page 286:
in different policy areas, municipa
show all

Download - Politica

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?