Download - Politica

fra den enkelte kommunes ståsted er læren fra disse studier altså, at der er
situationer, hvor KL og KKR ikke kan forventes at være effektive interessevaretagere,
hvorfor den enkelte kommune er henvist til at varetage sine interesser
alene eller i samarbejde med udvalgte andre kommuner.
Denne afhandling bidrager til at fylde det hul, der er i litteraturen, om
hvordan individuelle kommuner som enheder betragtet varetager interesser
i forhold til andre kommuner og regioner. Bidraget er teoretisk såvel som
empirisk. Afhandlingen argumenterer således for, hvordan vi kan opstille systematiske
og konkrete forventninger til kommuners interesser og interessevaretagelsesstrategier
i forhold til aktører i deres omverden. Endvidere afprøver
afhandlingen disse forventninger empirisk. Det sker med kvantitative og
kvalitative data fra sundhedsområdet og det specialiserede socialområde,
hvor kommunernes eksterne relationer både er mange og meget forskelligartede.
Inden de teoretiske og empiriske bidrag præsenteres i de følgende kapitler,
skal der dog redegøres for, hvordan kommunalreformen af 2007 aktualiserer
denne afhandling.
1.3 Kommunalreformen og kommunerne som
interessevaretagere
En dybere forståelse af, hvordan enkeltkommuner forfølger interesser i forhold
til andre kommuner og regioner, er med kommunalreformen blevet
ganske væsentlig. På flere sektorområder indgår den enkelte kommune i
opgavevaretagelsen på en måde, der gør, at den bliver påvirket af og hermed
har interesser i forhold til, hvordan andre kommuner og regioner agerer.
Kravene om, at kommunerne på flere sektorområder skal koordinere deres
opgavevaretagelse med andre aktører, kan ses som et udtryk for dette. Det
gælder eksempelvis på sundhedsområdet, det specialiserede socialområde,
erhvervsområdet og området for kollektiv trafik. De aktører, som de enkelte
kommuner skal samarbejde med, er primært andre decentrale, offentlige
organisationer i form af andre kommuner og regioner. Hertil kommer dog, at
der på nogle sektorområder stilles krav om, at samarbejdet også skal omfatte
andre regionale aktører som interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner
og erhvervsliv.
Kommunalreformen rejser ikke alene krav om, at de enkelte kommuner
skal koordinere deres indsats med andre aktører. De indholdsmæssige krav
til det forpligtende og lovbundne samarbejde er også ofte ganske omfattende.
Et eksempel herpå finder vi på sundhedsområdet, hvor lovgivningen
19