Download - Politica

Hovedparten af de teoretikere, der er nævnt i tabel 2.1, forholder sig til,
at interessers konkrete indhold kan afhænge af rumlige forhold. De mest systematiske
bearbejdninger af dette fænomen findes hos Nugent (2009) og
Blom-Hansen (2002c). De to forfattere nævner en række eksempler på tilfælde,
hvor rumlige aspekter påvirker decentrale aktørers interesser Ud over
eksemplet med de varierende interesser i indretningen af et kommunalt
økonomisk udligningssystem kan fra en dansk sammenhæng nævnes den
geografiske placering af statsinstitutioner, fordelingen af flygtninge, fordelingen
af statslige infrastrukturinvesteringer og finansieringen af opgaver, der
har en ujævn betydning for kommuner som eksempelvis byfornyelse og
kystsikring (Blom-Hansen 2002c: 89). Fra en amerikansk sammenhæng tilføjer
Nugent blandt andet håndteringen af illegale indvandrere og flygtninge,
tildelingen af økonomiske midler fra staten, reguleringen af forskellige erhverv,
herunder eksempelvis fiskeriindustrien, og placeringen af depoter til
atomaffald (2009: 33-5).
Det er væsentligt at være opmærksom på, at rumlige forhold medfører,
at der for offentlige organisationer vil være mange forskellige alliancepartnere
afhængigt af, hvilket emne der er fokus på. Således vil der afhængigt
af det aktuelle spørgsmål være forskel på, om alle organisationer deler interesser;
om der er en eller flere grupperinger af organisationer, der deler interesser;
eller om enkelte organisationer står helt isoleret med deres interesser
(Nugent 2009: kap. 1). Gunnarson (1972) fremhæver i forlængelse heraf, at
de rumlige aspekter ikke slår igennem på sektorområder, men snarere i forhold
til helt konkrete spørgsmål inden for de enkelte sektorområder. Dette
betyder samlet set, at man kan forestille sig mange mulige interessekonstellationer
imellem decentrale offentlige organisationer inden for de enkelte
sektorområder (1972: 79-88).
Litteraturen påpeger endvidere, at kommunale interesseorganisationer
som oftest er anderledes end andre interesseorganisationer, fordi de repræsenterer
medlemmer, der varetager mange forskellige typer opgaver inden
for et geografisk afgrænset område. Den brede opgaveportefølje hos medlemmerne
betyder, at kommunale interesseorganisationer typisk er interesserede
i et bredere spektrum af politikområder, end tilfældet er med andre
interesseorganisationer (se eksempelvis Christiansen 2000: 147; Camissa
1995: 25; Madsen 1992: 9-10 og Rhodes 1986: 12). Det kan altså udledes, at
bredden af organisationers interessesfære varierer, og at offentlige organisationer,
der er geografisk afgrænsede i multi-purpose enheder, må forventes
at være interesserede i et bredere spektrum af politikområder, end offentlige
organisationer der er funktionelt afgrænsede (se Peters 1995: 147-61 for
denne sondring). At danske kommuner således må antages at have interes-
38