Download - Politica

vælge at dyrke et interessefællesskab frem for et andet. Dette aspekt belyses
nærmere i det nedenstående og i kapitel 3.
2.2 Kommuners interessevaretagelsesstrategier
Hvor ovenstående afsnit belyser, hvilke interesser decentrale offentlige organisationer
forventes at forfølge, fokuserer dette afsnit på spørgsmålet om,
hvordan kommuner forventes at forfølge disse interesser. Afsnittet analyserer,
hvordan interessevaretagelsesstrategier kan variere og udpeger på baggrund
heraf centrale parametre, der er relevante i forhold til at karakterisere
decentrale offentlige organisationers interessevaretagelse. Afsnittet vil basere
sig på indsigter hentet fra litteraturen om kommunale interesseorganisationer.
Ud fra den valgte litteratur er det muligt at udlede tre temaer, som er relevante
i forhold til at karakterisere og klassificere interessevaretagelsesstrategier:
målgruppen for interessevaretagelsen, indholdet i interessevaretagelsen
og alliancer ved udøvelsen af interessevaretagelsen. Der er stor forskel
på, hvad de enkelte forfattere fokuserer på i forhold til interessevaretagelsen.
Ligeledes er der stor forskel på, med hvilken ihærdighed og systematik de
enkelte forfattere arbejder med strategibegrebet. Hvor nogle er eksplicitte
og præcise, er andre langt mere implicitte og anvender begrebet uden forudgående
definition og diskussion. En sådan variation i systematikken omkring
begrebsanvendelsen blev også beskrevet i forhold til interessebegrebet.
Samlet set er det dog ud fra litteraturen muligt at opstille et systematisk
bud på, hvilke strategier decentrale offentlige organisationer benytter, når
de varetager interesser.
I det følgende vil de tre temaer blive behandlet, hvorefter den samlede
typologi skitseres.
Målgruppen
Hovedparten af de forfattere, der er nævnt i tabel 2.1, har overvejelser om,
hvem kommunale interesseorganisationer varetager interesser i forhold til.
Langt de fleste forfattere fremhæver, at kommunale interesseorganisationer
ofte har privilegeret adgang til aktører på centralt niveau. Det være sig embedsmænd
i centraladministrationen og politikere i parlament og regering
(se eksempelvis Landström 1960: 89; Gunnarson 1972: 62; Haider 1974: 229;
Rhodes 1995: 12; Camissa 1995: 23; Christensen 1998b; Christiansen 2000:
143-5 og Blom-Hansen 2002c: 19-23). Den privilegerede adgang til centrale
beslutningstagere bliver af mange set som et særkende ved kommunale
42